Det er da helt utroligt, så sort og krimset man kan blive i hjernen af at være vred på sin bank.
Med lodder og trisser forsøger jeg at få min gamle bankmand tilbage.
Lykkes det ikke, jamen så må jeg ud og shoppe efter et nyt pengeinstitut.
Bliver helt krøllet i hovedet, når jeg bliver lovet noget, som ikke bliver - så bliver jeg helt bange for mig selv. Bliver så vred, så vred!
Endnu et afsnit 'Årgang 0' - ham den irriterende fra Århus (ja, nægter at skrive Aa - det er jo bare forkert!) ville enten være matematik professor eller bartender ....! Jo jo, det gælder jo om ikke at lægge sig fast på noget og udelukke valgmuligheder. Selv ville jeg være balletdanser og landmandskone. Super kombi - yndefuld og praktisk på samme tid :o)
Weekendens vasketøj er lagt sammen og ligger nu inde på spisebordet og glor undrende på mig.
Der kan det sgu bare blive liggende - jeg lægger det ikke på plads.
For jeg er nemlig snart 42 og vred! Så det!
Underboen hoster og var ikke i løbehumør i dag, så jeg blev nødt til at pjække .... Man bliver nemlig også dum af at være vred.
Ville jeg have haft rigtig godt af en løbetur og fået hjernen krøllet ud? Ja da!
Er jeg dum og kan ikke samarbejde med mig selv? Ja da!
Frk. Dahl, snart 42 og dum med dum på!
tirsdag den 31. januar 2012
mandag den 30. januar 2012
Snebold von Perletand eller Lille Sorte Sambo?
Det har set sort ud i dag:
- Snebold von Perletand ligner mere Lille Sorte Sambo end noget andet.
Det vil tage ti mimutter at få det lille, hvide dyr vasket.
Men så skal man jo stå i stive 5 minutter bagefter og tørre den af i listerne, så den ikke får rød nummergøj - og der er mega-pi... koldt - og DET MAGTER JEG BARE IKKE!!!!
- Bankdamen og jeg måtte for 47. gang indse, at vi endnu engang, taler fuldstændig forbi hinanden (læs: Mensa ringer ikke til damen, EVER!!!!!).
Jeg kan så fortælle her, i en sluttet kreds, at 3.500,- og 5.000,- ikke bare tilnærmelsesvist er det samme.
Nok er jeg tæt på talblind, men for helvede, kælling???
- Flere af kollegaerne kæmpede indædt om prisen 'Henning Håbløs-vil du hjælpe mig?' og 'Du skal hjælpe mig og så skal jeg påpege det indlysende for dig, når du laver fejl': AAARRRRRGGGGHHHH!!!!
Trænger seriøst til en bajer!
Må ud i køleskabet og se om der ikke er et eller andet - øjeblik!
Nå, ja - en Tempt virker så bare ikke helt så bad-ass, som ønsket ...
Men hvis jeg nu drikker den hurtigt, så kan det være jeg får en lille bimmelim på - trænger til det!
Et lyspunkt er dog, at jeg er en smule klogere end Fetterlein - køn at kigge på.
Men hold nu kæft, manden er hjernedød.
Strøtanke: ku' han måske være i familie med min bankdame?
Hmmm ...... Jo, det tror jeg sgu er en reel mulighed!
Dagen endte en smule bedre end den begyndte.
Hyggelig aftensmad med madklubben hos Frida og hendes forældre i deres nye hjem.
Den nybagte far brillierede med at lave en helt vidunderlig kaffe på en underlig lille satan der fislede varm luft ud og med varm mælk og sager.
Nu vil jeg skynde mig at bælle min Tempt og så satse hele bulen på, at i morgen bliver bedre.
På falderebet: er vi ude i en 'Det kan kun gå fremad' eller 'I dag står vi på afgrundens rand. I morgen er vi et skridt nærmere'?
Alle røvbananer bedes holde sig væk i morgen: JEG GIDER IKKE!!!!
- Snebold von Perletand ligner mere Lille Sorte Sambo end noget andet.
Det vil tage ti mimutter at få det lille, hvide dyr vasket.
Men så skal man jo stå i stive 5 minutter bagefter og tørre den af i listerne, så den ikke får rød nummergøj - og der er mega-pi... koldt - og DET MAGTER JEG BARE IKKE!!!!
- Bankdamen og jeg måtte for 47. gang indse, at vi endnu engang, taler fuldstændig forbi hinanden (læs: Mensa ringer ikke til damen, EVER!!!!!).
Jeg kan så fortælle her, i en sluttet kreds, at 3.500,- og 5.000,- ikke bare tilnærmelsesvist er det samme.
Nok er jeg tæt på talblind, men for helvede, kælling???
- Flere af kollegaerne kæmpede indædt om prisen 'Henning Håbløs-vil du hjælpe mig?' og 'Du skal hjælpe mig og så skal jeg påpege det indlysende for dig, når du laver fejl': AAARRRRRGGGGHHHH!!!!
Trænger seriøst til en bajer!
Må ud i køleskabet og se om der ikke er et eller andet - øjeblik!
Nå, ja - en Tempt virker så bare ikke helt så bad-ass, som ønsket ...
Men hvis jeg nu drikker den hurtigt, så kan det være jeg får en lille bimmelim på - trænger til det!
Et lyspunkt er dog, at jeg er en smule klogere end Fetterlein - køn at kigge på.
Men hold nu kæft, manden er hjernedød.
Strøtanke: ku' han måske være i familie med min bankdame?
Hmmm ...... Jo, det tror jeg sgu er en reel mulighed!
Dagen endte en smule bedre end den begyndte.
Hyggelig aftensmad med madklubben hos Frida og hendes forældre i deres nye hjem.
Den nybagte far brillierede med at lave en helt vidunderlig kaffe på en underlig lille satan der fislede varm luft ud og med varm mælk og sager.
Nu vil jeg skynde mig at bælle min Tempt og så satse hele bulen på, at i morgen bliver bedre.
På falderebet: er vi ude i en 'Det kan kun gå fremad' eller 'I dag står vi på afgrundens rand. I morgen er vi et skridt nærmere'?
Alle røvbananer bedes holde sig væk i morgen: JEG GIDER IKKE!!!!
søndag den 29. januar 2012
... og så vandt vi alle
Hver søndag, halv ti, er Østre Anlæg og Omegns Løbeklub i aktion.
I dag var ingen undtagelse.
Østre Anlæg lå helt fin og snehvid efter nattens drys.
I løbeskolen har jeg lært, at vi løber i alt slags vejr, undtagen isslag. Så der var ingen kære mor.
Men da Tante Pip i låget udtrykte bekymring over, at det ku' være maje farlig, fordi vi ikke ville kunne se evt. is under sneen, ja så øjnede dovenlars her en gylden mulighed til at slippe for at skodre rundt i sneen ....
Det tog os ikke længe at blive enige om, at en rask gåtur i kamptempo ville være langt mere sikker for det aktive folk.
Det fik den scleroseramte dog hurtigt sat en stopper for, da hun i bedste morakkerstil satte i rask løb henad de snefyldte stier.
For ikke at tabe ansigt måtte vi to andre jo så modvilligt sætte efter. Dammit!
Ved hver eneste bænk måtte jeg holde pitstop for at banke sneboldene under mine sko af.
Trods en del brok og trusler fra min side kom til sidst igennem 4 kilometer.
Selvtilfredsheden bredte sig igen. Vi tog afsked og jeg tog turen på 4. sal.
Da jeg nåede 2. sal hilste jeg pænt på en af mine tjekkede naboer.
Så kom jeg ud på badeværelset og fik øje på mig selv ....
Magen til backstabbing løbekammerater skal man da lede længe efter: jeg lignede en skide panda!
Løb i snevejr med mascara, der ikke er vandfast = røv-kombi!
Var der nogen, der havde sagt noget til mig? Næ næ!
De har tisset i løbebukserne af grin hele vejen hjem!!!
Danmarks succes i Beograd hjalp dog på det hele - så dagen endte med sejr alligevel :o)
I dag var ingen undtagelse.
Østre Anlæg lå helt fin og snehvid efter nattens drys.
I løbeskolen har jeg lært, at vi løber i alt slags vejr, undtagen isslag. Så der var ingen kære mor.
Men da Tante Pip i låget udtrykte bekymring over, at det ku' være maje farlig, fordi vi ikke ville kunne se evt. is under sneen, ja så øjnede dovenlars her en gylden mulighed til at slippe for at skodre rundt i sneen ....
Det tog os ikke længe at blive enige om, at en rask gåtur i kamptempo ville være langt mere sikker for det aktive folk.
Det fik den scleroseramte dog hurtigt sat en stopper for, da hun i bedste morakkerstil satte i rask løb henad de snefyldte stier.
For ikke at tabe ansigt måtte vi to andre jo så modvilligt sætte efter. Dammit!
Ved hver eneste bænk måtte jeg holde pitstop for at banke sneboldene under mine sko af.
Trods en del brok og trusler fra min side kom til sidst igennem 4 kilometer.
Selvtilfredsheden bredte sig igen. Vi tog afsked og jeg tog turen på 4. sal.
Da jeg nåede 2. sal hilste jeg pænt på en af mine tjekkede naboer.
Så kom jeg ud på badeværelset og fik øje på mig selv ....
Magen til backstabbing løbekammerater skal man da lede længe efter: jeg lignede en skide panda!
Løb i snevejr med mascara, der ikke er vandfast = røv-kombi!
Var der nogen, der havde sagt noget til mig? Næ næ!
De har tisset i løbebukserne af grin hele vejen hjem!!!
Danmarks succes i Beograd hjalp dog på det hele - så dagen endte med sejr alligevel :o)
lørdag den 28. januar 2012
Frk. Fin til nordjysk mesterskab i grim & butikstyveri!
Ganske ofte bliver jeg et lillebitte menneske indeni.
En tur på Jensens Bøfhus og i Bilka gør mig sgu lidt mærkelig i hovedet.
Hvad fanden er der i vejen med folk???
Det er et inferno af indavlede, Lars Lilholt-lyttende, bonderøve med grimt tøj, grimmere hår og usandsynligt dårlig bordskik!
Jeg kommer altid, ALTID til at sidde og glo på et eller andet dårligt opdraget røvhul, der ikke kan lukke munden, når hun tygger, et hav af små grimme børn i beskidte sokker, med indtørret ketchup i hovedet og mega-uglet hår.
Hvorfor kan folk ikke spise pænt og frisere deres skide børn??? HVORFOR???
Får et anfald af selvhellighed og fnidder.
Øglekravlet ligner små hjemløse - hvis de ikke var så irriterende og larmende ville de sgu være lidt uhyggelige.
Nu tænker I så: Så lad sgu da være med at gå på familierestaurant, dame!
Jo jo, det kan I jo sagtens sige - men det er bare det bedste sted i verden ifølge Mor E (som dog gang på gang bliver mullen over, at en bøf til 59,- ikke er lige så mør som tournedos'en af oksemørbrad fra nytårsaften :o)
Mætte af både mad og indtryk gik turen videre i Bilka.
DER VAR DE SGU OGSÅ - alle idioterne!!!
Finanskrise, min fede, bare røf!
Der var en milliard mennesker i butikken - seriøst grimme mennesker.
FLYT JER og lad være med at køre ind i mig med jeres skide vogn!
Lad være med at stoppe pludseligt op midt i en gang - VI KAN IKKE KOMME FORBI DIG!!!
Hold en hånd for munden, når du gaber/nyser/hoster - AAAADDRRRRR!!!!
Dagen sluttede godt - for mig. Knap så godt for tyvetøsen, AKA Mor E :o)
Hun kom sine varer på båndet først, betalte og gik ned for at pakke.
Jeg kom mine varer på, betalte og gik ned for at pakke godset ned i det net jeg havde haft til at ligge i bunden af vognen.
Ude ved bilen tømmes vognen for varer.
"Hmm .... Gad vide om jeg fik betalt for den dunk eddike?", siger Mor E og peger på 5 liters dunken under vognen.
"Havde du den oppe på båndet?", spørger barnet.
"Nej!", siger moderen.
"Nå, jamen så tillykke med din gratis eddike!"
Mor E blev en smule småbleg og helt febrilsk og var på vej ind i butikken igen for at bekende sine synder.
Jeg fik hende dog overtalt til at holde fast på rovet og løbe for livet.
Syntes personligt det var en fin kompensation for et par meget fine og dannede mennesker fra Mou, som havde været i klammeri med pøblen i et par timer!
En tur på Jensens Bøfhus og i Bilka gør mig sgu lidt mærkelig i hovedet.
Hvad fanden er der i vejen med folk???
Det er et inferno af indavlede, Lars Lilholt-lyttende, bonderøve med grimt tøj, grimmere hår og usandsynligt dårlig bordskik!
Jeg kommer altid, ALTID til at sidde og glo på et eller andet dårligt opdraget røvhul, der ikke kan lukke munden, når hun tygger, et hav af små grimme børn i beskidte sokker, med indtørret ketchup i hovedet og mega-uglet hår.
Hvorfor kan folk ikke spise pænt og frisere deres skide børn??? HVORFOR???
Får et anfald af selvhellighed og fnidder.
Øglekravlet ligner små hjemløse - hvis de ikke var så irriterende og larmende ville de sgu være lidt uhyggelige.
Nu tænker I så: Så lad sgu da være med at gå på familierestaurant, dame!
Jo jo, det kan I jo sagtens sige - men det er bare det bedste sted i verden ifølge Mor E (som dog gang på gang bliver mullen over, at en bøf til 59,- ikke er lige så mør som tournedos'en af oksemørbrad fra nytårsaften :o)
Mætte af både mad og indtryk gik turen videre i Bilka.
DER VAR DE SGU OGSÅ - alle idioterne!!!
Finanskrise, min fede, bare røf!
Der var en milliard mennesker i butikken - seriøst grimme mennesker.
FLYT JER og lad være med at køre ind i mig med jeres skide vogn!
Lad være med at stoppe pludseligt op midt i en gang - VI KAN IKKE KOMME FORBI DIG!!!
Hold en hånd for munden, når du gaber/nyser/hoster - AAAADDRRRRR!!!!
Dagen sluttede godt - for mig. Knap så godt for tyvetøsen, AKA Mor E :o)
Hun kom sine varer på båndet først, betalte og gik ned for at pakke.
Jeg kom mine varer på, betalte og gik ned for at pakke godset ned i det net jeg havde haft til at ligge i bunden af vognen.
Ude ved bilen tømmes vognen for varer.
"Hmm .... Gad vide om jeg fik betalt for den dunk eddike?", siger Mor E og peger på 5 liters dunken under vognen.
"Havde du den oppe på båndet?", spørger barnet.
"Nej!", siger moderen.
"Nå, jamen så tillykke med din gratis eddike!"
Mor E blev en smule småbleg og helt febrilsk og var på vej ind i butikken igen for at bekende sine synder.
Jeg fik hende dog overtalt til at holde fast på rovet og løbe for livet.
Syntes personligt det var en fin kompensation for et par meget fine og dannede mennesker fra Mou, som havde været i klammeri med pøblen i et par timer!
fredag den 27. januar 2012
Miss E, sort, sur og søvnig!
Når nu yngste har fået et indlæg, så skal ældste jo også ha' et indlæg.
Hun er trods alt den fineste og den vigtigste (synes hun selv).
Miss E blev hentet i Randers og flyttede ind på kvisten på Kastetvej i sensommeren 2000.
Her gik der et års tid som lykkelig enekat.
Den søde lille hunkat blev slæbt rundt i transportkassen af den velmenende moder.
Hun kom både med på job, på play-dates hos venindernes katte og hjem til sin kattemormor (der i øvrigt knaldede røret på i raseri, da jeg fortalte om familieforøgelsen?).
Nå, men anyhoo - vel ankommet til Mou skulle det lille væsen jo også med ud på besøg hos sin katteoldefar.
Der var lige langt nok at slæbe kattekassen, så dyret røg i bagagebæreren på Mor E's cykel.
'Nogen' snakkede og holdt ikke øje med dyretransporten, som pludselig røg ned på vejen med et gevaldigt rabalder (katten har været sært stille siden?).
Den absolut værste dag i Miss E's liv var den dag Rasmus kom inden for døren.
I samfulde to uger henholdsvis hvæsede hun af ham og gav ham flyvskaller ved enhver given lejlighed.
Akkurat som i dag sad Rasmus og gloede på hende med store, runde øjne og fattede ikke en bjælde af, hvad der foregik :o)
Hader er et stærkt ord - lad os sige, at hun tolererer Rasmus, hvis han vel og mærke holder sin kæft og lader være med at gå i vejen (hvilket ikke just er hans spidskomptence).
Ældste er skarp, tyk, lynhurtig, pissesur og observant.
Det tog hende ikke længe at finde ud af madlabyrinten eller hvordan man åbner den nederste skuffe i køkkenet (og får Rasmus til at hoppe op deri).
Miss E er morsyg - Rasmus, den lille, troløse, røde satan elsker alle.
Ældste sover ved siden af min hovedpude hver nat.
De nætter, hvor hun beslutter sig for at sove i stuen, så bli'r jeg nødt til at gå ind og hente hende og plante hende i sengen.
Rasmus vil gerne ligge i ske lidt og kommer af og til af vanvare for tæt på hende og så vanker der prompte en knytpote lige i snuden!
Sidste vinter gik jeg drøntræt i seng kl. ved 20-tiden efter en lang dag som flyttemand hos Olsen.
Var lige ude og sætte en seddel på min fordør til viceværten og så ramte jeg køjen, mere død end levende.
Miss E var ikke lige kommet ind og havde indtaget pladsen ved hovedpuden, men jeg var simpelthen så smadret at jeg ikke orkede at gå ind i stuen og hente hende.
Hen på natten kunne jeg af og til høre noget kradsen - det var dog pisseirriterende!
Jeg vidste bare, at det var Rasmus, som sad og forsøgte at kradse en snolling tørfoder ud af labyrinten!
"RASMUS!!!" Jeg sov lidt igen, og han blev satme ved. "Rasmus, stop!!! Så stop dog, for satan kat!!!" Så blev der stille, lidt .... og så gik han så ellers i gang igen!
Jeg var ved at blive sindssyg! Men var så skide træt, at jeg bare ikke evnede at lette kroppen og gå ind og losse ham i røven.
Ved fem-tiden om morgenen efter en hel nats lortekradseri og en hel del råberi blev jeg dog til sidst så træt af det røde krapyl at jeg traskede ind i stuen for at give ham en morgenhilsen med futskoen i hans lille, fede katterøv!
Det røde dyr lå med bunden i vejret foran radiatoren og snorksov .....???
Så lød der et lille, stille mjav ..... FUCK!!! PIS!!! SATAN!!!: Ti-ørerne væltede som et læs kartofler!
Jeg fløj ud og rev fordøren op og en meget flad, sort skygge gled lynhurtigt ind i gangen!
Aaarrrggghhh ...... Kunne man være en dårligere kattemor???!!!
Det lille, søde væsen på godt fem flommefede kilo havde været låst ude på repos'et hele natten!
Min dørmåtte lå halvvejs nede på tredje sal - hun havde forsøgt at gemme sig under den.
Åh, smerte i kattemoderens hjerte - så bange det lille dyr havde været!
Der havde hun siddet hele natten. Nærmest lammet af angst og blåfrossen og forsigtigt kradset på døren for at komme ind igen.
Og så havde jeg ligget, bred, fed og mægtig inde i den bløde, varme seng og råbt: "Hold kææææææfffttt!!!!!
Havde den sorteste, sorte samvittighed i flere måneder efter.
Siden er der blevet holdt kattetal, hver eneste aften inden sengetid :o)
Godnat og sov godt!
Hun er trods alt den fineste og den vigtigste (synes hun selv).
 |
| Yndlingsvasken i Markusgade - lige i kattefacon |
Her gik der et års tid som lykkelig enekat.
Den søde lille hunkat blev slæbt rundt i transportkassen af den velmenende moder.
Hun kom både med på job, på play-dates hos venindernes katte og hjem til sin kattemormor (der i øvrigt knaldede røret på i raseri, da jeg fortalte om familieforøgelsen?).
Nå, men anyhoo - vel ankommet til Mou skulle det lille væsen jo også med ud på besøg hos sin katteoldefar.
Der var lige langt nok at slæbe kattekassen, så dyret røg i bagagebæreren på Mor E's cykel.
'Nogen' snakkede og holdt ikke øje med dyretransporten, som pludselig røg ned på vejen med et gevaldigt rabalder (katten har været sært stille siden?).
Den absolut værste dag i Miss E's liv var den dag Rasmus kom inden for døren.
I samfulde to uger henholdsvis hvæsede hun af ham og gav ham flyvskaller ved enhver given lejlighed.
Akkurat som i dag sad Rasmus og gloede på hende med store, runde øjne og fattede ikke en bjælde af, hvad der foregik :o)
 |
| Idel lykke i vindueskarmen |
Hader er et stærkt ord - lad os sige, at hun tolererer Rasmus, hvis han vel og mærke holder sin kæft og lader være med at gå i vejen (hvilket ikke just er hans spidskomptence).
Ældste er skarp, tyk, lynhurtig, pissesur og observant.
Det tog hende ikke længe at finde ud af madlabyrinten eller hvordan man åbner den nederste skuffe i køkkenet (og får Rasmus til at hoppe op deri).
Miss E er morsyg - Rasmus, den lille, troløse, røde satan elsker alle.
Ældste sover ved siden af min hovedpude hver nat.
De nætter, hvor hun beslutter sig for at sove i stuen, så bli'r jeg nødt til at gå ind og hente hende og plante hende i sengen.
Rasmus vil gerne ligge i ske lidt og kommer af og til af vanvare for tæt på hende og så vanker der prompte en knytpote lige i snuden!
Sidste vinter gik jeg drøntræt i seng kl. ved 20-tiden efter en lang dag som flyttemand hos Olsen.
Var lige ude og sætte en seddel på min fordør til viceværten og så ramte jeg køjen, mere død end levende.
Miss E var ikke lige kommet ind og havde indtaget pladsen ved hovedpuden, men jeg var simpelthen så smadret at jeg ikke orkede at gå ind i stuen og hente hende.
Hen på natten kunne jeg af og til høre noget kradsen - det var dog pisseirriterende!
Jeg vidste bare, at det var Rasmus, som sad og forsøgte at kradse en snolling tørfoder ud af labyrinten!
"RASMUS!!!" Jeg sov lidt igen, og han blev satme ved. "Rasmus, stop!!! Så stop dog, for satan kat!!!" Så blev der stille, lidt .... og så gik han så ellers i gang igen!
Jeg var ved at blive sindssyg! Men var så skide træt, at jeg bare ikke evnede at lette kroppen og gå ind og losse ham i røven.
Ved fem-tiden om morgenen efter en hel nats lortekradseri og en hel del råberi blev jeg dog til sidst så træt af det røde krapyl at jeg traskede ind i stuen for at give ham en morgenhilsen med futskoen i hans lille, fede katterøv!
Det røde dyr lå med bunden i vejret foran radiatoren og snorksov .....???
Så lød der et lille, stille mjav ..... FUCK!!! PIS!!! SATAN!!!: Ti-ørerne væltede som et læs kartofler!
Jeg fløj ud og rev fordøren op og en meget flad, sort skygge gled lynhurtigt ind i gangen!
 |
| Du får dårlig samvittighed! Du får dårlig samvittighed! |
Aaarrrggghhh ...... Kunne man være en dårligere kattemor???!!!
Det lille, søde væsen på godt fem flommefede kilo havde været låst ude på repos'et hele natten!
Min dørmåtte lå halvvejs nede på tredje sal - hun havde forsøgt at gemme sig under den.
Åh, smerte i kattemoderens hjerte - så bange det lille dyr havde været!
Der havde hun siddet hele natten. Nærmest lammet af angst og blåfrossen og forsigtigt kradset på døren for at komme ind igen.
Og så havde jeg ligget, bred, fed og mægtig inde i den bløde, varme seng og råbt: "Hold kææææææfffttt!!!!!
Havde den sorteste, sorte samvittighed i flere måneder efter.
Siden er der blevet holdt kattetal, hver eneste aften inden sengetid :o)
Godnat og sov godt!
torsdag den 26. januar 2012
Perfide, ondskabsfulde so!
Tog lige en slapper på indlægsfronten i går - manglede timer i døgnet!
Man sku' hjem fra job (holdes orienteret om Polen-Tyskland (yeah!!!) via Tante Pips sms-service - må huske at tjekke holdopstillingen for følgende polske spillere: Et-øje, ZigZag og Sjipsjap ....), studses, hente sushi, hente Christa, over til Julie, se håndbold (yeah!!!), spise sushi, snakke om verden og lege i make-up land.
Det er altid en oplevelse at komme forbi Julie og hendes make-up/walk-in closet.
Der er oceaner af glitter, glimmer og alskens ting til personlig forskønnelse.
Jeg bliver altid sådan en smule lalleglad og overstadig og synes alt er evigt skønt: lammehaler, regnbuer og féer der synger.
Lige indtil jeg får øje på mig selv i spejlet, der er omgivet af en millard spots og afslører ALT!
Kæft, jeg er grim! Hvis der var en konkurrence, så vandt jeg!!!
Har altid ,lidt selvfedt, solet mig en smule i manglen på rynker (som i følge Mor E skyldtes, at jeg var ved godt huld) og englehud - DET ER SLUT!
Vil gerne ældes med ynde, værdige smilerynker og deslige er skam helt ok, men det her er jo at tage pis på folk!
Føler nærmest jeg er gået fra den ene yderlighed til den anden natten over.
Har så mørke rande under øjnene, at jeg ligner én der har fået én på kassen! (Lidt som dengang, hvor jeg havde slået mig selv i hovedet med mine nøgler ....)!
Tager kun derover på den anden side af fjorden igen, hvis lyset er slukket!
I løbet af aftenen blev sætningen: "Perfide, ondskabsfulde so!" ytret - med tryk på hver en stavelse.
Ikke til nogen i selskabet - er ikke engang sikker på, at jeg kender en perfid, ondskabsfuld so - men ih, hvor det har en god klang :o)
Bliver helt glad igen!
Man sku' hjem fra job (holdes orienteret om Polen-Tyskland (yeah!!!) via Tante Pips sms-service - må huske at tjekke holdopstillingen for følgende polske spillere: Et-øje, ZigZag og Sjipsjap ....), studses, hente sushi, hente Christa, over til Julie, se håndbold (yeah!!!), spise sushi, snakke om verden og lege i make-up land.
Det er altid en oplevelse at komme forbi Julie og hendes make-up/walk-in closet.
Der er oceaner af glitter, glimmer og alskens ting til personlig forskønnelse.
Jeg bliver altid sådan en smule lalleglad og overstadig og synes alt er evigt skønt: lammehaler, regnbuer og féer der synger.
Lige indtil jeg får øje på mig selv i spejlet, der er omgivet af en millard spots og afslører ALT!
Kæft, jeg er grim! Hvis der var en konkurrence, så vandt jeg!!!
Har altid ,lidt selvfedt, solet mig en smule i manglen på rynker (som i følge Mor E skyldtes, at jeg var ved godt huld) og englehud - DET ER SLUT!
Vil gerne ældes med ynde, værdige smilerynker og deslige er skam helt ok, men det her er jo at tage pis på folk!
Føler nærmest jeg er gået fra den ene yderlighed til den anden natten over.
Har så mørke rande under øjnene, at jeg ligner én der har fået én på kassen! (Lidt som dengang, hvor jeg havde slået mig selv i hovedet med mine nøgler ....)!
Tager kun derover på den anden side af fjorden igen, hvis lyset er slukket!
I løbet af aftenen blev sætningen: "Perfide, ondskabsfulde so!" ytret - med tryk på hver en stavelse.
Ikke til nogen i selskabet - er ikke engang sikker på, at jeg kender en perfid, ondskabsfuld so - men ih, hvor det har en god klang :o)
Bliver helt glad igen!
tirsdag den 24. januar 2012
Ikke for de kraphalsede!
Tog en dag hjemme under dynen i dag.
Magtede ikke 8 timer på job med hosten, snøften og fede propper i mine ører.
Jeg havde håbet på en dag med selvpleje, kamillete og lidt kattesympati.
Havde kun to tebreve tilbage og kattesympatien var sgu noget lunken.
Planen blev så heller ikke en større succes af, at jeg tydeligvis gik i vejen for den sorte sure prinsesse og det lille røde røvhul.
Vi har en helt fast morgenrutine:
1. Jeg står op
2. Kvæget fodres
3. Jeg går i bad
3. De rammer køjen (min seng) og rejser sig først, når de kan høre jeg kommer op ad trapperne igen om aftenen.
Jeg var helt klart tredje hjul og totalt i vejen. Fik flere pisfornærmede katteblikke.
Der blev æltet i dynen, cirklet rundt og til sidst opgav de ævred og én travede ind på badeværelset og lagde sig oveni håndklæderne og den anden kilede sig ind under radiatoren i stuen.
Jeg så dem ikke før det var tid til aftensmad - så var jeg på magisk vis deres ven igen?
Alt i alt gik sygeforløbet denne gang vel bedre end sidst jeg lå på det yderste:
Var så snottet, at jeg havde mistet lugte- og smagssansen og så bliver det bare lige den tand sværere at vurdere om man har kvalme eller ej ..... Se, det opdagede jeg så for sent!
Har velsagtens ca. 15 skridt fra min seng ud på badeværelset - det er langt ... når man allerede har kastet op i sine hænder efter tre skridt!
Jeg når kun lige ud på badeværelset og smider min 'håndfuld' ud på gulvet, mens jeg kaster mig over håndvasken og kaster ca. 1 liter tomatsuppe med nudler op ...
Rasmus var ræset efter mig, for turen gik jo via køkkenet og han satsede benhårdt på, at der garanteret faldt lidt mad af.
Til trods for sin magelige indendørs livsstil, så er Rasmus en kat af naturen og tager en smule opkast som en glædelig begivenhed og lidt positiv adspredelse!
Så mens jeg står og ofrer min frokost, forsøger Rasmus med største fornøjelse at komme til fadet!
Med en fod i hovedet af katten og et fast greb om håndvasken prøver jeg at få mit ærinde overstået, mens jeg prøver at holde dyret fra at fortære den stadig lune tomatsuppe (med nudler).
Det er en kamp, han ikke sådan uden videre opgiver og han forsøger diverse smutveje for at komme om bord i festmåltidet.
Jeg får ham til sidst sparket væk, tørret op og fundet værktøjskassen ... og tømt vandlåsen, fordi jeg havde stoppet håndvasken.
Pissegodt Frk. Dahl at vælge håndvasken til at ørle i!
Så trods manglende mængder kamillete og rigelige mængder lunken kattesympati - så er dagen i dag vel gået meget godt :o)
Magtede ikke 8 timer på job med hosten, snøften og fede propper i mine ører.
Jeg havde håbet på en dag med selvpleje, kamillete og lidt kattesympati.
Havde kun to tebreve tilbage og kattesympatien var sgu noget lunken.
Planen blev så heller ikke en større succes af, at jeg tydeligvis gik i vejen for den sorte sure prinsesse og det lille røde røvhul.
Vi har en helt fast morgenrutine:
1. Jeg står op
2. Kvæget fodres
3. Jeg går i bad
3. De rammer køjen (min seng) og rejser sig først, når de kan høre jeg kommer op ad trapperne igen om aftenen.
Jeg var helt klart tredje hjul og totalt i vejen. Fik flere pisfornærmede katteblikke.
Der blev æltet i dynen, cirklet rundt og til sidst opgav de ævred og én travede ind på badeværelset og lagde sig oveni håndklæderne og den anden kilede sig ind under radiatoren i stuen.
Jeg så dem ikke før det var tid til aftensmad - så var jeg på magisk vis deres ven igen?
Alt i alt gik sygeforløbet denne gang vel bedre end sidst jeg lå på det yderste:
Var så snottet, at jeg havde mistet lugte- og smagssansen og så bliver det bare lige den tand sværere at vurdere om man har kvalme eller ej ..... Se, det opdagede jeg så for sent!
Har velsagtens ca. 15 skridt fra min seng ud på badeværelset - det er langt ... når man allerede har kastet op i sine hænder efter tre skridt!
Jeg når kun lige ud på badeværelset og smider min 'håndfuld' ud på gulvet, mens jeg kaster mig over håndvasken og kaster ca. 1 liter tomatsuppe med nudler op ...
Rasmus var ræset efter mig, for turen gik jo via køkkenet og han satsede benhårdt på, at der garanteret faldt lidt mad af.
Til trods for sin magelige indendørs livsstil, så er Rasmus en kat af naturen og tager en smule opkast som en glædelig begivenhed og lidt positiv adspredelse!
Så mens jeg står og ofrer min frokost, forsøger Rasmus med største fornøjelse at komme til fadet!
Med en fod i hovedet af katten og et fast greb om håndvasken prøver jeg at få mit ærinde overstået, mens jeg prøver at holde dyret fra at fortære den stadig lune tomatsuppe (med nudler).
Det er en kamp, han ikke sådan uden videre opgiver og han forsøger diverse smutveje for at komme om bord i festmåltidet.
Jeg får ham til sidst sparket væk, tørret op og fundet værktøjskassen ... og tømt vandlåsen, fordi jeg havde stoppet håndvasken.
Pissegodt Frk. Dahl at vælge håndvasken til at ørle i!
Så trods manglende mængder kamillete og rigelige mængder lunken kattesympati - så er dagen i dag vel gået meget godt :o)
mandag den 23. januar 2012
Selvynk til én, tak!
Assår .... når man nu kun er sig selv og har to katte, der i bund og grund er flintrende ligeglade, bare der er mad i skålen. Så bliver man jo nødt til at lægge sig lidt i selen for at opnå en smule medlidenhed.
På job er der ingen, absolut ingen og her taler vi chefer, kollegaer, diverse fragtmænd og sagesløse kunder, som forlader receptionen uden at være det mindste i tvivl om, at jeg synger på absolut sidste vers!
Jeg lider ikke i stilhed! Er ikke en ydmyg sjæl, der glider stille og ubemærket forbi og går i et med tapetet. Gu' gør jeg ej! Der bliver ikke lagt skjul på host, snøft og en lille tåre i øjenkrogen.
Kollegaerne var søde, og lidt ligeglade og så lidt søde igen.
Reaktionerne gik fra den sædvanlige hovedrysten til "Pis nu hjem og lad være med at smitte os andre!"
Så ved endt arbejdsdag pissede jeg ud og hostede på 3/4 af madklubben til pizza og håndbold.
Sku' vel skamme sig lidt - men tænk, hvis man ku' trække én med sig ned, som man kunne lide sammen med? Ku' det måske ikke bare være lidt hyggeligt?
Nu vil jeg lave mig en kop te og håbe på Rasmus snart fletter næbbet (han er pt. på rundtur, hvor der tales med alle møblerne ...?).
G'nat onde verden og sov godt :o)
På job er der ingen, absolut ingen og her taler vi chefer, kollegaer, diverse fragtmænd og sagesløse kunder, som forlader receptionen uden at være det mindste i tvivl om, at jeg synger på absolut sidste vers!
Jeg lider ikke i stilhed! Er ikke en ydmyg sjæl, der glider stille og ubemærket forbi og går i et med tapetet. Gu' gør jeg ej! Der bliver ikke lagt skjul på host, snøft og en lille tåre i øjenkrogen.
Kollegaerne var søde, og lidt ligeglade og så lidt søde igen.
Reaktionerne gik fra den sædvanlige hovedrysten til "Pis nu hjem og lad være med at smitte os andre!"
Så ved endt arbejdsdag pissede jeg ud og hostede på 3/4 af madklubben til pizza og håndbold.
Sku' vel skamme sig lidt - men tænk, hvis man ku' trække én med sig ned, som man kunne lide sammen med? Ku' det måske ikke bare være lidt hyggeligt?
Jeg er så forkølet, forpint og besværet,
og det er så synd og så trist,
og jeg er så syg, som ingen har været –
siden jeg var det sidst.
Og jeg ligger i sengen og tænker kun på,
at jeg har det så vederstyggeligt,
og er så elendig og mishandlet, åh!
Og det er i grunden så hyggeligt.
(Piet Hein)
Nu vil jeg lave mig en kop te og håbe på Rasmus snart fletter næbbet (han er pt. på rundtur, hvor der tales med alle møblerne ...?).
G'nat onde verden og sov godt :o)
søndag den 22. januar 2012
Der kommer en haj!
Det går hastigt ned ad bakke og er slet ikke sikker på jeg overlever!
Bør ringe rundt og tage afsked med de nærmeste.
Har det trals - ikke træls - men trals, som med al tydelighed er meget værre!
Er tyk indeni mit hoved og har mega-propper i ørerne.
Forudser en udfordring eller to i morgen på job, når jeg skal kommunikere med kollegaerne.
Har læst lidt op på noget tegnsprog og har indtil videre styr på det her:
Ved ikke helt, hvordan jeg skal klare den på telefonen .... satser på tålmodige kunder med tydelig udtale!
Det kniber muligvis også en kende med synet: i morges snakkede jeg i et stykke tid med Miss E indtil det gik op for mig, at det var mine nulrecowboybukser, som lå ved siden af mig og ikke en kat ...
Needless to say .... Der blev heller ingen løb i dag, hrmmm :o) Da flere medlemmer af søndagsløbeklubben udtrykte bekymring over det glatte føre, var jeg ikke sen til at gribe chancen til en dag under dynen. Jeg lider jo både af potentiel kold lungebetændelse, bronkitis, åbent lårbensbrud og gul feber!
Jeg er ganske vist blevet udstyret med et par fine antiskridløbeskoaggregater af min låne-nevø & niece, men jeg kan jo ikke kun tænke på mig selv .... hrmmm ....!
Tirsdag er der sæsonstart i den store løbeskole og ingen vej udenom - jeg aner pine og nye fantasifulde undskyldninger stå i kø allerede!
Bør ringe rundt og tage afsked med de nærmeste.
Har det trals - ikke træls - men trals, som med al tydelighed er meget værre!
Er tyk indeni mit hoved og har mega-propper i ørerne.
Forudser en udfordring eller to i morgen på job, når jeg skal kommunikere med kollegaerne.
Har læst lidt op på noget tegnsprog og har indtil videre styr på det her:
 |
| Det internationale tegn for 'Der kommer en haj!' |
Det kniber muligvis også en kende med synet: i morges snakkede jeg i et stykke tid med Miss E indtil det gik op for mig, at det var mine nulrecowboybukser, som lå ved siden af mig og ikke en kat ...
Needless to say .... Der blev heller ingen løb i dag, hrmmm :o) Da flere medlemmer af søndagsløbeklubben udtrykte bekymring over det glatte føre, var jeg ikke sen til at gribe chancen til en dag under dynen. Jeg lider jo både af potentiel kold lungebetændelse, bronkitis, åbent lårbensbrud og gul feber!
Jeg er ganske vist blevet udstyret med et par fine antiskridløbeskoaggregater af min låne-nevø & niece, men jeg kan jo ikke kun tænke på mig selv .... hrmmm ....!
Tirsdag er der sæsonstart i den store løbeskole og ingen vej udenom - jeg aner pine og nye fantasifulde undskyldninger stå i kø allerede!
lørdag den 21. januar 2012
Hej Hybris, det er Nemesis. Kan du lege?
Har fået et los i røven af universet!
Er blevet snottet ...
Jeg skulle da absolut også bare kloge mig og gøre mig til over, at jeg ikke havde været forkølet i laaang tid.
Her sidder jeg så nu og snøfter og hoster og tårerne pisser ud af øjnene på mig - kloge-Åge!
Er i fuld gang med selvmedicinering: knækbrød med smør og mørk pålægschokolade.
Tror allerede det hjælper lidt!
Og så lige en ting, der skal føjes til listen over 'Ting jeg ikke forstår': hvorfor skal badeforhænget altid klæbe til mig, når jeg er i bad?!
I de gode gamle dage var der en god, gedigen blysnor syet ind i bundsømmen - i dag er der et eller andet latterligt gummibånd??? Jamen, hvad hjælper det?
Jo vådere forhænget bliver, jo mere nærgående bliver det.
Hvad fanden sker der for det? Det er da skide irriterende!
Til sidst står jeg kilet helt ind i hjørnet af brusenichen for at undgå det klamme og kolde forhæng.
Ganske ofte sker det jo så også, at jeg taber et eller andet unde badesæancen - og hver eneste gang ender jeg med at få badeforhænget klæbet fast til røven!
Det er som en anden løve der sidder fast i røven på en gazelle! Altså, ikke at jeg skal forveksles med en gazelle ... Det ville nok være at omgå sandheden en kende :o) Især efter seks stykker knækbrød med smør og pålægschokolade!
Som kompensation må universet godt fikse det med badeforhænget!
Ku' godt bruge nogle gode badeforhængsråd - byd frisk ind, tak!
Er blevet snottet ...
Jeg skulle da absolut også bare kloge mig og gøre mig til over, at jeg ikke havde været forkølet i laaang tid.
Her sidder jeg så nu og snøfter og hoster og tårerne pisser ud af øjnene på mig - kloge-Åge!
Er i fuld gang med selvmedicinering: knækbrød med smør og mørk pålægschokolade.
Tror allerede det hjælper lidt!
Og så lige en ting, der skal føjes til listen over 'Ting jeg ikke forstår': hvorfor skal badeforhænget altid klæbe til mig, når jeg er i bad?!
I de gode gamle dage var der en god, gedigen blysnor syet ind i bundsømmen - i dag er der et eller andet latterligt gummibånd??? Jamen, hvad hjælper det?
Jo vådere forhænget bliver, jo mere nærgående bliver det.
Hvad fanden sker der for det? Det er da skide irriterende!
Til sidst står jeg kilet helt ind i hjørnet af brusenichen for at undgå det klamme og kolde forhæng.
Ganske ofte sker det jo så også, at jeg taber et eller andet unde badesæancen - og hver eneste gang ender jeg med at få badeforhænget klæbet fast til røven!
Det er som en anden løve der sidder fast i røven på en gazelle! Altså, ikke at jeg skal forveksles med en gazelle ... Det ville nok være at omgå sandheden en kende :o) Især efter seks stykker knækbrød med smør og pålægschokolade!
Som kompensation må universet godt fikse det med badeforhænget!
Ku' godt bruge nogle gode badeforhængsråd - byd frisk ind, tak!
fredag den 20. januar 2012
Røde Rasmus von Ravnkilde-Mors Dreng
Opdatering:
Rasmus kan ikke spinde - han kan rumle!
Det larmer som bare pokker og nogle gange, når han insisterer på at ligge i ske,
så larmer han så meget, at jeg blive nødt til at sparke ham ud af køjen.
Hvis jeg en dag evner at lægge en video herind af ham, så får I en lydoplevelse udover det sædvanlige!
Dyret har også en mani med at slikke hår.
Når man vågner om morgenen ved at han sidder og glor en ind i hovedet
(hvis han ikke har bræget en vågen først), så går han i gang med med at rette på ens lokker.
Fornemmelsen og lyden af den ru kattetunge i ens hår er rædselsfuld!
Ja ja, jeg ved det godt - det er et udtryk for ægte kattekærlighed - men det er simpelthen for yucky og så ryger dyret på gulvet igen :o)
De fleste af jer kender Rasmus og hvis I ikke lige kender ham - så har I i hvert fald været tvangsindlagt til mere end bare én historie om ham.
Rasmus kommer, formentlig til ingens store overraskelse, fra Ravnkilde.
Han er søn af en tilløberkat, med en udfordring eller to: hun var mongol!
Seriøst, katten skelede og havde tungefremfald - tydelige tegn på mongolisme!
Som følge deraf er Rasmus jo så heller ikke den tykkeste sild i tønden ....
Men han er blød og elskelig og har de dejligste, milde, runde øjne!
Han kan ikke lægge sig diskret og elegant ned, som man forventer af en kat.
Rasmus vælter som en mursten.
Han er lækrest, når han ligger i sengen og strækker sig og åbner og lukker sine store poter.
Jeg har forsøgt alt: ignoreret ham, kaldt ham til mig, så han kunne sove videre i sengen hos mig, smidt futsko i nakken af ham (så bliver han pisseforskrækket og skodrer om hjørnet) og ti sekunder efter bræger han højere end nogensinde før.
Rasmus kan ikke spinde - han kan rumle!
Det larmer som bare pokker og nogle gange, når han insisterer på at ligge i ske,
så larmer han så meget, at jeg blive nødt til at sparke ham ud af køjen.
Hvis jeg en dag evner at lægge en video herind af ham, så får I en lydoplevelse udover det sædvanlige!
Dyret har også en mani med at slikke hår.
Når man vågner om morgenen ved at han sidder og glor en ind i hovedet
(hvis han ikke har bræget en vågen først), så går han i gang med med at rette på ens lokker.
Fornemmelsen og lyden af den ru kattetunge i ens hår er rædselsfuld!
Ja ja, jeg ved det godt - det er et udtryk for ægte kattekærlighed - men det er simpelthen for yucky og så ryger dyret på gulvet igen :o)
--------------------------------------------------------------------------
De fleste af jer kender Rasmus og hvis I ikke lige kender ham - så har I i hvert fald været tvangsindlagt til mere end bare én historie om ham.
Rasmus kommer, formentlig til ingens store overraskelse, fra Ravnkilde.
Han er søn af en tilløberkat, med en udfordring eller to: hun var mongol!
Seriøst, katten skelede og havde tungefremfald - tydelige tegn på mongolisme!
Som følge deraf er Rasmus jo så heller ikke den tykkeste sild i tønden ....
Men han er blød og elskelig og har de dejligste, milde, runde øjne!
Han kan ikke lægge sig diskret og elegant ned, som man forventer af en kat.
Rasmus vælter som en mursten.
Han er lækrest, når han ligger i sengen og strækker sig og åbner og lukker sine store poter.
Han sover for det meste i herreværelset (læs: stuen).
Om morgenen, ca. ved fem-tiden, begynder han på sin skide kakofoni af kattebrægen.
Der meddeles højlydt, at nu er han sulten og det er på tide jeg står op.
Jeg har forsøgt alt: ignoreret ham, kaldt ham til mig, så han kunne sove videre i sengen hos mig, smidt futsko i nakken af ham (så bliver han pisseforskrækket og skodrer om hjørnet) og ti sekunder efter bræger han højere end nogensinde før.
De ord der oftest høres heroppe på kvisten er: "Rasmus, hold nu kæft! Så hold dog kæft, kat! Rasmus! Stop!!! RASMUS, SÅ STOPPER DU!!!! STOP!!!!"
Han er usædvanligt madglad og går ikke af vejen for at tigge ved bordet når der er gæster.
Han kan strække sig, så han næsten liiiige kan få en pote op på bordet og ellers sidder han bare og glor på en, mens han suger al næring ud af maden - eller bræger ...
Da han var lille og ny og vi stadig boede på Kastetvej, sad han en gang fast i knivskuffen.
Miss E havde luret, hvordan man trak den nederste skuffe ud (Rasmus ville ALDRIG selv have kunnet åbne den) og lokket Rasmus op i den. Så havde hun sparket skuffen i og var tilfreds gået sin vej.
Da Rasmus' IQ ikke ligefrem ville kunne udløse et opkald fra Mensa, overvejede han ikke at kravle ud samme vej som han var kommet ind.
I stedet forsøgte han at kile sig ud via knivskuffen, hvor alle de pivskarpe Globalknive lå.
Der lå han så, da jeg kom hjem fra job og kunne se en lille, rød kattepote dingle ud af skuffen.
Guderne må vide, hvor længe han havde siddet fast der - siden jeg tog på job eller i fem minutter?
Who knows!
Jeg fik tvunget skufferne fra hinanden og meget forsigtigt listet det lille, røde dyr ud. Han var helt slatten og skæv i hovedet og vaklede hen til Miss E (der stod i døren og så irriteret til), som for at fortælle, hvad der var sket for ham.
Hun snusede lidt til ham og gav ham så en flyvskalle og en knytnæve lige i næsen!
Rasmus får tæv af Miss E hver dag, tror jeg.
I hendes forsvar skal så siges, at han for det meste selv er ude om det.
Hun bliver til sidst træt af hans brægen og så går den vilde kattejagt!
Det bliver aldrig til det store opgør, for Rasmus ved ikke, at han har klør i poterne eller tænder i munden til at forsvare sig med.
Der er dejligt stille her lige nu og jeg tror jeg vil liste i seng og få en god nats søvn før koncerten starter i morgen tidlig :o)
God weekend til jer.
torsdag den 19. januar 2012
Dronningen af dårlige undskyldninger
Jo jo, vasketøjet er lagt sammen .... og ligger stadig på spisebordet.
Forstår ikke helt mig selv - det vil jo kun tage ca. 2 minutter at lægge det på plads ....
Føler lidt at jeg gør det i trods - men der er jo kun mig selv at være trodsig imod - Mor E kan jo ikke se, at det stadig ligger der.
Jesus, hun ville græmme sig, hvis hun vidste, hvordan barnet opfører sig, når hun ikke ser det :o)
Sætter lige en kop te over og så lægger jeg det skide tøj på plads mens vandet koger - øjeblik!
Så, så er det lagt på plads.
Tænk, hvis man ku' opnå en eller anden form for glæde ved at gøre den slags ting - det kommer bare aldrig til at ske!
Nå, nu er det så overstået - så kan jeg koncentrere mig om at have dårlig samvittighed over ikke at ha' været i løbeskole denne uge: tirsdag sku' jeg har været på barselsvisit, men det blev udskudt til onsdag. Så ku' jeg principielt godt ha' taget til løb - men åhhh, kunne ikke sætte mig selv op til det.
I dag har herrehåndbolden og det væmmelige vejr vundet og jeg bliver nødt til at tage over til Tante Pip i Låget og se håndbold og spise dejlig pizza med Christa :o)
Det er også bare fordi, at det er farligt for mig at færdes ude, når det regner - jeg er jo så sød fordi jeg er lavet af sukker og ville blive ganske opløst, hvis jeg blev ramt af den mindste dråbe vand!
Søndag SKAL jeg ud og løbe - promise!
Forstår ikke helt mig selv - det vil jo kun tage ca. 2 minutter at lægge det på plads ....
Føler lidt at jeg gør det i trods - men der er jo kun mig selv at være trodsig imod - Mor E kan jo ikke se, at det stadig ligger der.
Jesus, hun ville græmme sig, hvis hun vidste, hvordan barnet opfører sig, når hun ikke ser det :o)
Sætter lige en kop te over og så lægger jeg det skide tøj på plads mens vandet koger - øjeblik!
Så, så er det lagt på plads.
Tænk, hvis man ku' opnå en eller anden form for glæde ved at gøre den slags ting - det kommer bare aldrig til at ske!
Nå, nu er det så overstået - så kan jeg koncentrere mig om at have dårlig samvittighed over ikke at ha' været i løbeskole denne uge: tirsdag sku' jeg har været på barselsvisit, men det blev udskudt til onsdag. Så ku' jeg principielt godt ha' taget til løb - men åhhh, kunne ikke sætte mig selv op til det.
I dag har herrehåndbolden og det væmmelige vejr vundet og jeg bliver nødt til at tage over til Tante Pip i Låget og se håndbold og spise dejlig pizza med Christa :o)
Det er også bare fordi, at det er farligt for mig at færdes ude, når det regner - jeg er jo så sød fordi jeg er lavet af sukker og ville blive ganske opløst, hvis jeg blev ramt af den mindste dråbe vand!
Søndag SKAL jeg ud og løbe - promise!
Vi slutter dagen med nedenstående billede - så det på job i dag og morede mig over det hele dagen :o)
God aften og god kamp til jer alle sammen.
I morgen er det fredag - skal jeg ha' sushi?
Joh, det ku' da vist nok være :o)
onsdag den 18. januar 2012
Hvornår bliver jeg voksen?
Er jysk mester i koldbøtte og overspringshandlinger!
Giiiider ikke opvask og vasketøj!
Det er spild af min tid (som kunne bruges meget bedre ved at ligge og se tv, mens jeg nulrer på de cowboybukser, som jeg ikke længere kan være i).
Prøver at høre radio for at afhjælpe pinen, mens jeg tager opvasken (hvor stor kan den være - du er én person, tænker I nok).
Ja ja, jeg ved det - men jeg er stabler. Jeg kan nærmest hamstre opvask.
Får det skyllet af og stablet og så kan det stå der og glo på mig, indtil jeg begynder at skamme mig eller frygter, at der skulle komme nogen og banke på og se det besynderlige bygningsværk på køkkenbordet.
Det dur ikke bare at vaske det af og så lade det dryptørre på opvaskebakken, for så kommer der kalkpletter og jeg er trods alt så forfængelig, at tingene også skal se pæne ud, når de skal bruges igen (altså mest hvis jeg får gæster). Personligt ku' jeg godt knibe øjnene lidt i og lade som ingenting.
Det kan også tage flere dage at få overstået vasketøjet.
Det går såmænd meget godt med at få det vasket og tumblet eller hængt på tørrestativet.
Men så er der dælme ellers også langt til, at skidtet ligger i skabet igen!
Når det er færdigt i tumbleren eller på tørrestativet, kommer det over på spisebordet (som er sammenlægningsstation) og der kan være rigtig langt!
Når jeg så har skulet ondt efter det tørre og rene tøj tilstrækkeligt længe og begynder at frygte, at der skulle komme nogen og banke på og se underafdelingen af Regionsvaskeriet i min stue, ja så tager jeg mig modvilligt sammen og får lagt tøjet sammen.
Nu kan det så igen ligge et stykke tid på spisebordet, indtil det ryger ind i skabet eller videre til strygebrædtet - øøøøøvvvv, hvor jeg ikke gider det!
Kan spare strygetøj sammen, som om der var en præmie i vente!
Nå, skal videre - er bange for, der er en af jer, som kommer og banker på :o)
Giiiider ikke opvask og vasketøj!
Det er spild af min tid (som kunne bruges meget bedre ved at ligge og se tv, mens jeg nulrer på de cowboybukser, som jeg ikke længere kan være i).
Prøver at høre radio for at afhjælpe pinen, mens jeg tager opvasken (hvor stor kan den være - du er én person, tænker I nok).
Ja ja, jeg ved det - men jeg er stabler. Jeg kan nærmest hamstre opvask.
Får det skyllet af og stablet og så kan det stå der og glo på mig, indtil jeg begynder at skamme mig eller frygter, at der skulle komme nogen og banke på og se det besynderlige bygningsværk på køkkenbordet.
Det dur ikke bare at vaske det af og så lade det dryptørre på opvaskebakken, for så kommer der kalkpletter og jeg er trods alt så forfængelig, at tingene også skal se pæne ud, når de skal bruges igen (altså mest hvis jeg får gæster). Personligt ku' jeg godt knibe øjnene lidt i og lade som ingenting.
Det kan også tage flere dage at få overstået vasketøjet.
Det går såmænd meget godt med at få det vasket og tumblet eller hængt på tørrestativet.
Men så er der dælme ellers også langt til, at skidtet ligger i skabet igen!
Når det er færdigt i tumbleren eller på tørrestativet, kommer det over på spisebordet (som er sammenlægningsstation) og der kan være rigtig langt!
Når jeg så har skulet ondt efter det tørre og rene tøj tilstrækkeligt længe og begynder at frygte, at der skulle komme nogen og banke på og se underafdelingen af Regionsvaskeriet i min stue, ja så tager jeg mig modvilligt sammen og får lagt tøjet sammen.
Nu kan det så igen ligge et stykke tid på spisebordet, indtil det ryger ind i skabet eller videre til strygebrædtet - øøøøøvvvv, hvor jeg ikke gider det!
Kan spare strygetøj sammen, som om der var en præmie i vente!
Nå, skal videre - er bange for, der er en af jer, som kommer og banker på :o)
tirsdag den 17. januar 2012
Lad falde, hvad ikke kan stå
Ønsker mig brændende et nyt køleskab!
Da jeg købte lejligheden fulgte køleskabet med. Sælger overtalte mig endda til at betale 500,- (bæmunner!) for det og da jeg kun var 37 år gammel dengang, ja så vidste jeg simpelthen bare ikke bedre ... Stupid me!
Indersiden af fryselågen ser ud som nedenfor (megaklam!) og det kan ikke gå af - hverken med brug af klorin eller Malenevand (læs: 3-dobbelt salmiakspiritus).
Der mangler så også lige termostatknappen, så jeg aner ikke om jeg drejer den lille metalpind mod varmt eller koldt.
Nu er køleskabet så begyndt at rode bod på den globale opvarmning og danner efter et par uger et centimetertykt islag på bagvæggen.
Det fikses ved hjælp af et sindrigt system,som jeg af sikkerhedsmæssige hensyn ikke kan afsløre her :o)
Ja ja, jo jo - kan godt høre jer: og nej, jeg kan ikke bare lige slukke for køleskabet, så det kan stille stå og afrime.
'Nogen' kom nemlig til at sætte stikkontakten bagved vaskemaskinen (sindrigt system, hvor ledningen er trukket igennem væggen) og jeg kan ikke komme ind bag vaskemaskinen med mindre jeg rydder hele vaskerummet og brækker den ene arm på mig selv.
Havde i sidste uge besøg af en køleservicemontør/ung mand, som forsøgte at fikse køletingen.
Noget blev udskiftet og han ville se om han kunne finde en termostatknap til mig.
"Nu håber jeg det virker!", siger han tilfreds og glad, da han går.
"Nå, ja det gør jeg ikke!", siger jeg en smule tvært.
Han så en smule småforvirret ud og jeg måtte forklare, at jeg håbede, at mit nuværende køleskab levede på lånte dage.
Satser inderligt på, at der er ged i mit køleklima - kom is, kom kulde - ønsker mig brændende et nyt køleskab :o)
Da jeg købte lejligheden fulgte køleskabet med. Sælger overtalte mig endda til at betale 500,- (bæmunner!) for det og da jeg kun var 37 år gammel dengang, ja så vidste jeg simpelthen bare ikke bedre ... Stupid me!
Indersiden af fryselågen ser ud som nedenfor (megaklam!) og det kan ikke gå af - hverken med brug af klorin eller Malenevand (læs: 3-dobbelt salmiakspiritus).
Der mangler så også lige termostatknappen, så jeg aner ikke om jeg drejer den lille metalpind mod varmt eller koldt.
Nu er køleskabet så begyndt at rode bod på den globale opvarmning og danner efter et par uger et centimetertykt islag på bagvæggen.
Det fikses ved hjælp af et sindrigt system,som jeg af sikkerhedsmæssige hensyn ikke kan afsløre her :o)
Ja ja, jo jo - kan godt høre jer: og nej, jeg kan ikke bare lige slukke for køleskabet, så det kan stille stå og afrime.
'Nogen' kom nemlig til at sætte stikkontakten bagved vaskemaskinen (sindrigt system, hvor ledningen er trukket igennem væggen) og jeg kan ikke komme ind bag vaskemaskinen med mindre jeg rydder hele vaskerummet og brækker den ene arm på mig selv.
 |
| Som visse dele af madklubben og Steen og Stoffer siger. |
Noget blev udskiftet og han ville se om han kunne finde en termostatknap til mig.
"Nu håber jeg det virker!", siger han tilfreds og glad, da han går.
"Nå, ja det gør jeg ikke!", siger jeg en smule tvært.
Han så en smule småforvirret ud og jeg måtte forklare, at jeg håbede, at mit nuværende køleskab levede på lånte dage.
Satser inderligt på, at der er ged i mit køleklima - kom is, kom kulde - ønsker mig brændende et nyt køleskab :o)
mandag den 16. januar 2012
'Å BÆMUNNER!
Over 500 sidevisninger allerede :o) Det må da være et lille jubilæum?
De fleste visninger er sikkert mine egne - men håber alligevel, at I hygger jer lidt med mine mere eller mindre 'filosofiske' indslag.
Jubilaren ønsker sig flere faste læsere - det er er vældigt hyggeligt at vide, at I følger med.
Kom også bare med kommentarer og giv Holmgaard lidt selskab :o)
jubilaren er ved godt helbred - har ikke været snottet (banke, banke under bordet!) lææænge og er sikker på, at det er alle mine mange (omend korte) løbeture ude i den friske luft.
Ret sikker på sidste gang jeg var forkølet var for et par år siden, hvor jeg blev sendt hjem fra job.
Kunne nærmest ikke se ud af øjnene og havde gevaldigt ondt af mig selv.
Kørte en tur forbi Brugsen på vej hjem. Vel hennne ved kassen læssede jeg juice, appelsiner, lommetørklæder og suppe op på båndet. Ih, hvor skulle jeg hjem og hygge om mig selv nu.
Stak kortet i terminalen, kiggede venligt på kassedamen og sagde: "På 500!"
Hun gloede undrende på mig. "Undskyld?", sagde hun og så smilende på mig.
Jeg hævede stemmen og prøvede igen: "PÅ 500!"
Nu begyndte hun at glo bagved mig. Jeg vendte mig om og kiggede. Der var ikke nogen.
Hvad dælen havde tøsen gang i? Var hun dum?
"Jeg skal bare have den på 500, tak", prøvede jeg endnu en gang og viste denne gang klør fem i håbet om at lidt tegnsprog måske kunne hjælpe den tungnemme kassedame lidt på vej.
Nu skete der endelig noget - damen forstod langt om længe og jeg fik afsluttet mit indkøb og gik ud i bilen.
Jeg satte bilen i bakgear og tjekkede bakspejlet .... og fik øje på mig selv ..... To fine striber snot stod malet under næsen på mig (hvilket passede rigtig skidt til min ellers så eksklusive livsstil).
Mit hoved var så lammet af forkølelsen, at jeg ikke kunne mærke, at der løb snot ud af næsen på mig.
Pludselig dæmrende det for mig .... og jeg gentog højt for mig selv: "På 500!" og kunne nu høre, hvad kassedamen hørte: en der stod med åben mund og polypper og blev ved med at bræge: "'Å BÆMUNNER!!!"
Så tror da dælen, at hun gloede så sært - hun havde jo ikke forstået en bjælde af, hvad jeg sagde og havde formentlig spejdet febrilsk efter min støtte/kontaktperson :o)
--------------------------------
Lille Frida (tror vi det bliver), madklubbens femte medlem kom til verden her til morgen på en fin og kølig januardag :o) lige godt 3000 gram og 51 cm lang.
Mor og barn har det dejligt og faderen ligeså.
Det bliver en fin og stor oplevelse at se det lille menneske vokse op. Tanten er meget stolt :o)
De fleste visninger er sikkert mine egne - men håber alligevel, at I hygger jer lidt med mine mere eller mindre 'filosofiske' indslag.
Jubilaren ønsker sig flere faste læsere - det er er vældigt hyggeligt at vide, at I følger med.
Kom også bare med kommentarer og giv Holmgaard lidt selskab :o)
jubilaren er ved godt helbred - har ikke været snottet (banke, banke under bordet!) lææænge og er sikker på, at det er alle mine mange (omend korte) løbeture ude i den friske luft.
Ret sikker på sidste gang jeg var forkølet var for et par år siden, hvor jeg blev sendt hjem fra job.
Kunne nærmest ikke se ud af øjnene og havde gevaldigt ondt af mig selv.
Kørte en tur forbi Brugsen på vej hjem. Vel hennne ved kassen læssede jeg juice, appelsiner, lommetørklæder og suppe op på båndet. Ih, hvor skulle jeg hjem og hygge om mig selv nu.
Stak kortet i terminalen, kiggede venligt på kassedamen og sagde: "På 500!"
Hun gloede undrende på mig. "Undskyld?", sagde hun og så smilende på mig.
Jeg hævede stemmen og prøvede igen: "PÅ 500!"
Nu begyndte hun at glo bagved mig. Jeg vendte mig om og kiggede. Der var ikke nogen.
Hvad dælen havde tøsen gang i? Var hun dum?
"Jeg skal bare have den på 500, tak", prøvede jeg endnu en gang og viste denne gang klør fem i håbet om at lidt tegnsprog måske kunne hjælpe den tungnemme kassedame lidt på vej.
Nu skete der endelig noget - damen forstod langt om længe og jeg fik afsluttet mit indkøb og gik ud i bilen.
Jeg satte bilen i bakgear og tjekkede bakspejlet .... og fik øje på mig selv ..... To fine striber snot stod malet under næsen på mig (hvilket passede rigtig skidt til min ellers så eksklusive livsstil).
Mit hoved var så lammet af forkølelsen, at jeg ikke kunne mærke, at der løb snot ud af næsen på mig.
Pludselig dæmrende det for mig .... og jeg gentog højt for mig selv: "På 500!" og kunne nu høre, hvad kassedamen hørte: en der stod med åben mund og polypper og blev ved med at bræge: "'Å BÆMUNNER!!!"
Så tror da dælen, at hun gloede så sært - hun havde jo ikke forstået en bjælde af, hvad jeg sagde og havde formentlig spejdet febrilsk efter min støtte/kontaktperson :o)
--------------------------------
Lille Frida (tror vi det bliver), madklubbens femte medlem kom til verden her til morgen på en fin og kølig januardag :o) lige godt 3000 gram og 51 cm lang.
Mor og barn har det dejligt og faderen ligeså.
Det bliver en fin og stor oplevelse at se det lille menneske vokse op. Tanten er meget stolt :o)
søndag den 15. januar 2012
Shhhhh.....
Eftermiddagen i dag bød på kaffe og efterfølgende aftensmad hos det mødrende ophav.
Det var lidt af en kamp at få gang i en flydende samtale, idet Dronningens jubilæum blev fulgt intenst på tv.
Nok er jeg royalist - men vi ku' vel sludre lidt om det?
Alle mine glimrende kommentarer blev enten mødt med en belærende hyssen eller larmende tavshed.
Ikke engang da jeg rullede rundt på gulvet over at en af hofdamerne hedder Sisse Voss (det er sgu da et uheldigt navn, eller hvad? :o)
Heller ikke da Grev Ingolf hev et lommetørklæde op af buksen på størrelse med et pudebetræk fortrak damen en mine.
Til gengæld blev der grinet, klukket og snakket med kommentatorerne i tv'et.
Men alt i alt en god eftermiddag - Mor E fik set en masse tv og jeg fik læst et par blade, repareret en kjole og en frakke, sendt et par sms'er og da selvfølgelig også kigget lidt jubilæum.
Nu skal jeg se håndbold - og så må der ikke snakkes. Shhhh.... (god aften til jer alle).
Det var lidt af en kamp at få gang i en flydende samtale, idet Dronningens jubilæum blev fulgt intenst på tv.
Nok er jeg royalist - men vi ku' vel sludre lidt om det?
Alle mine glimrende kommentarer blev enten mødt med en belærende hyssen eller larmende tavshed.
Ikke engang da jeg rullede rundt på gulvet over at en af hofdamerne hedder Sisse Voss (det er sgu da et uheldigt navn, eller hvad? :o)
Heller ikke da Grev Ingolf hev et lommetørklæde op af buksen på størrelse med et pudebetræk fortrak damen en mine.
Til gengæld blev der grinet, klukket og snakket med kommentatorerne i tv'et.
Men alt i alt en god eftermiddag - Mor E fik set en masse tv og jeg fik læst et par blade, repareret en kjole og en frakke, sendt et par sms'er og da selvfølgelig også kigget lidt jubilæum.
Nu skal jeg se håndbold - og så må der ikke snakkes. Shhhh.... (god aften til jer alle).
lørdag den 14. januar 2012
Den lille hjælper
Har været husalf og praktisk hjælper i dag i Olsen og Torbens nye hus.
Den store flyttedag var endelig kommet. Mændene slæbte ned fra fjerde sal og ind i det nye hjem.
Damerne gjorde rent og strukturerede.
Vi havde noget et hyr med at holde den højgravide i ro - men med lidt trusler lykkedes det, i kortere perioder ....
Alt gik strygende - sofabordet fik en lille rids og flyttebilen fik en lille p-bøde.
Igen kan vi konstatere: man mås ikke holde med et par små hjul på en cykelsti.
Nu skal alt 'bare' ud af kasserne og ind i skabene, bankes fast på væggene og stilles på den helt rigtige plads.
Mon den kommende moder kan finde ud af bare at være sjakbejds og lade andre om at gøre arbejdet?
Jeg tror det - men Rasmus og Miss E er sgu ikke helt sikre, har de fortalt mig.
Dagen blev sluttet af med chilli con carne og rødvin.
Så videre til næste tjans: underboen og hendes veninde skulle fragtes til hver deres fest.
Nu sidder jeg i sofaen og får lidt opdatering på dronningens jubilæumsdag og synes at jeg er en lille smule lækkersulten.
God lørdag aften til folket.
Den store flyttedag var endelig kommet. Mændene slæbte ned fra fjerde sal og ind i det nye hjem.
Damerne gjorde rent og strukturerede.
Vi havde noget et hyr med at holde den højgravide i ro - men med lidt trusler lykkedes det, i kortere perioder ....
Alt gik strygende - sofabordet fik en lille rids og flyttebilen fik en lille p-bøde.
Igen kan vi konstatere: man mås ikke holde med et par små hjul på en cykelsti.
Nu skal alt 'bare' ud af kasserne og ind i skabene, bankes fast på væggene og stilles på den helt rigtige plads.
Mon den kommende moder kan finde ud af bare at være sjakbejds og lade andre om at gøre arbejdet?
Jeg tror det - men Rasmus og Miss E er sgu ikke helt sikre, har de fortalt mig.
Dagen blev sluttet af med chilli con carne og rødvin.
Så videre til næste tjans: underboen og hendes veninde skulle fragtes til hver deres fest.
Nu sidder jeg i sofaen og får lidt opdatering på dronningens jubilæumsdag og synes at jeg er en lille smule lækkersulten.
God lørdag aften til folket.
fredag den 13. januar 2012
Yndlingsfredag :o)
Ingen gak og gøjl i dag!
Her kommer praktisk og relevant information til folket!
Har været på handlen!
Her kommer praktisk og relevant information til folket!
Har været på handlen!
Først en tur i Body Shop:
En 'Body, room & linnen spritz', som dufter af vanille og tonka bønne (aner ikke hvad dælen det er!) og 'Wild rose hand cream' i to størrelser.
Herefter gik turen videre til Noa Noa - der var kommet et par støvler hjem til mig (med 60% - ja tak!):
Og så sku' man da være noget af et skarn, hvis man ikke lige ku' finde en ting eller to, nu hvor der er 60% på alt i butikken.
Jeg travede biksen rundt nogle gange - man skal give sig god tid og kigge på det hele - flere gange!
Fandt denne fine sag med pailletter, som jeg (indtil jeg igen får en passende størrelse) skal ha' på inden under min fine røde kjole.
Mor E insisterer på, at det udtales pai-letter. Jeg har gentagne gange forsøgt at forklare, at det er fransk og dobbelt 'l' bliver til et 'j'. But no go .... Damen er syerske inderst inde og har fået en streng sy-opdragelse hos Pii. Den kamp har jeg også tabt!
Det ville generelt klæde Noa Noa's designere, hvis de gad klappe nogle flere ærmer på deres kjoler.
Mine guns tåler i hvert fald ikke dagens lys - de ligner jo for dælen lårene på en bryggerhest ....
Har flere gange luret Mor E til at sy et lille ærme på - men hun er sgu så emsig og æstetisk artigt anlagt, at det er en kamp uden lige at overtale hende til at tråde maskinen.
Fandt denne top, som skal under den røde kjoles tvilling (jo jo, hvis man nu finder en model man kan li', så bliver den ganske ofte købt i alle de farver der er kommet hjem):
Fandt også et par fancy strikgamacher - åh dem skal jeg rulle rundt i på sofaen, når der er casual fritid. Yipiiihhh :o)
Så gik turen forbi Sushi Mania i Reberbanen. Vil principielt hellere ha' mad fra Sushi Sushi, men de har skidte p-forhold og kørelæreveninden siger, at man ikke mås parkere med et par små hjul oppe på cykelstien ...
Ku' vist godt ha' spist et par stykker mindre .... Meeeen, de gled jo ned :o)
Aaaarrrhhhh ...... Det har da nu været en meget dejlig fredag aften!
Bonusinfo til folket: hvis det er gode billeder I er efter - så tjek lige de andre blogge jeg reklamerer for her på siden.
Der er nogle begavede fotografer alle fire steder.
Især de to unge damer, Ida og Katrine er et par kreative mennesker - som gør mig glad, fordi jeg kender dem :o)
Ønsker jer alle en rigtig god weekend - lav lige det I helst vil!
torsdag den 12. januar 2012
Brandmand in spe? Her dufter brunt og brændt :o(
Havde to kanelsnegle fra Ikea tilbage og havde besluttet, at de skulle lade livet her til aften.
For at speede processen en smule op blev ovnen skruet op på grill.
Sneglene blev placeret på et stykke bagepapir, klar til at ryge ind i varmen.
Da den ønskede temperatur var nået, kringlede jeg sneglene ind i oven .... stod så og gloede lidt på scenariet inden det gik op for mig, at DER VAR ILD I MINE SNEGLE!!!
Kan så konstatere, at man ikke må sætte bagepapiret op på grillen, for så futter det sgu af!
Besluttede mig for at lade skidtet brænde og ganske hurtigt kunne jeg liste sneglene ud af ovnen med en kagespade og en kartoffelske ....
Efter en tur under vandhanen røg de på et nyt stykke bagepapir og (med største forsigtighed) ind i ovnen igen.
Det er meget muligt, at universet forsøgte at fortælle mig, at jeg ikke skulle have kage - men jeg hørte ikke efter!
Ha' en dejlig aften allesammen - nu skal jeg ha' kaffe og kanelsnegle (uden det gode snask oven på, men til gengæld med en smule brændt bagepapir ...).
For at speede processen en smule op blev ovnen skruet op på grill.
Sneglene blev placeret på et stykke bagepapir, klar til at ryge ind i varmen.
Da den ønskede temperatur var nået, kringlede jeg sneglene ind i oven .... stod så og gloede lidt på scenariet inden det gik op for mig, at DER VAR ILD I MINE SNEGLE!!!
Kan så konstatere, at man ikke må sætte bagepapiret op på grillen, for så futter det sgu af!
Besluttede mig for at lade skidtet brænde og ganske hurtigt kunne jeg liste sneglene ud af ovnen med en kagespade og en kartoffelske ....
Efter en tur under vandhanen røg de på et nyt stykke bagepapir og (med største forsigtighed) ind i ovnen igen.
Det er meget muligt, at universet forsøgte at fortælle mig, at jeg ikke skulle have kage - men jeg hørte ikke efter!
Ha' en dejlig aften allesammen - nu skal jeg ha' kaffe og kanelsnegle (uden det gode snask oven på, men til gengæld med en smule brændt bagepapir ...).
onsdag den 11. januar 2012
The Long Drive Home...
Hver dag når jeg kører hjem, monterer jeg Blåtanden og ringer til Mor E.
Jeg koncentrerer mig om kørslen og hun løser verdenssituationen, indtil jeg holder ud for domicilen på Teglværks Allé.
Jeg koncentrerer mig om kørslen og hun løser verdenssituationen, indtil jeg holder ud for domicilen på Teglværks Allé.
Der bliver snakket om mangt og meget.
Min tjans er mest at komme med anerkendende bemærkninger, mens jeg stille raser over alle de narrøve, der færdes på vejen.
Det er da utroligt, så idiotisk folk kan køre!
Ret sikker på, at de ofte bare holder på en sidevej og venter på at kunne trække ud foran mig i sidste øjeblik.
I dag var der én, der trak ud foran mig i en rundkørsel - seriøst, han holdt og ventede, kiggede på mig.... og trak så ud!
Jeg måtte op og stå på bremsen og snebolden gav ham hornet alt det bedste den kunne!
"Uh!", siger mor E - "hvad var det?"
Jeg fik beskrevet situationen og Mor E siger så, at nu skal jeg passe på, at bilisten ikke hopper ud og giver mig et par på hovedet.
Seriøst, hvis det nogensinde sker - så slår jeg sgu igen! Det gør jeg altså!
Vores samtale (læs: enetale) i dag sluttede, da damen begyndte at læse weekendens tv program op for mig.
Da måtte jeg venligt og bestemt annoncere, at nu var jeg altså hjemme og skulle skynde mig op :o)
tirsdag den 10. januar 2012
Du lærer, hvad du lever
Hvis jeg lærer det jeg lever, hvorfor dælen bliver jeg så ikke hurtigere til at løbe???
Efter søndagens totale optur var jeg sikker på, at jeg skulle gentage successen - but nooooo.....
Var lige så langsom som altid... Blev i det mindste ikke væk denne gang - det var da altid noget.
Mens jeg løb der i gruppen med de andre, fik jeg for 47. gang øje på en anonym og unavngiven person (må blankt indrømme, at jeg ikke ved, hvad konen hedder), som insisterer på at løbe på tåspidserne - det ser usandsynligt tåbeligt ud!
Har den største lyst til at give hende et ordentlig los i røven efterfulgt af en ordre om for hevlede at løbe ordentligt!
Lever i lykkelig uvidenhed om min egen løbestil! Men vil til tid og evighed leve højt på, at min instruktør Karin en gang har sagt, at hun kunne se jeg var sprinter :o)
Karin er et godt menneske, der kan se igennem alt flæsket og de dårlige undskyldninger :o)
Fik efter løberiet set et afsnit af 'Årgang 0' og kan konstatere at formanden for Rotary i Aabenraa er i den heldige situation, at han da i hvert fald aldrig kommer til at døje med halsbetændelse....
Er ret sikker på, at hans hoved er monteret direkte på hans skuldre!
Én af de søde tv folk kunne måske også ha' sagt til apotekeren fra samme by, at modlys ikke just skjulte den fagre, lådne og besynderligt lange hårpragt på hans ører....
G'nat allesammen og sov godt :o)
Efter søndagens totale optur var jeg sikker på, at jeg skulle gentage successen - but nooooo.....
Var lige så langsom som altid... Blev i det mindste ikke væk denne gang - det var da altid noget.
Mens jeg løb der i gruppen med de andre, fik jeg for 47. gang øje på en anonym og unavngiven person (må blankt indrømme, at jeg ikke ved, hvad konen hedder), som insisterer på at løbe på tåspidserne - det ser usandsynligt tåbeligt ud!
Har den største lyst til at give hende et ordentlig los i røven efterfulgt af en ordre om for hevlede at løbe ordentligt!
Lever i lykkelig uvidenhed om min egen løbestil! Men vil til tid og evighed leve højt på, at min instruktør Karin en gang har sagt, at hun kunne se jeg var sprinter :o)
Karin er et godt menneske, der kan se igennem alt flæsket og de dårlige undskyldninger :o)
Fik efter løberiet set et afsnit af 'Årgang 0' og kan konstatere at formanden for Rotary i Aabenraa er i den heldige situation, at han da i hvert fald aldrig kommer til at døje med halsbetændelse....
Er ret sikker på, at hans hoved er monteret direkte på hans skuldre!
Én af de søde tv folk kunne måske også ha' sagt til apotekeren fra samme by, at modlys ikke just skjulte den fagre, lådne og besynderligt lange hårpragt på hans ører....
G'nat allesammen og sov godt :o)
mandag den 9. januar 2012
Aaaaarrrvvvvv.....
Indrømmer aldrig, at der kan være fordele ved at ha' en samboende kæreste.
Men af og til ville det være godt at have én at kunne pive til...
Skulle lige ha' noget på badeværelset i går aftes og tændte ikke lyset.
Da jeg ville vende mig og gå ud, valgte min venstre arm at give væggen et gedigent karatehug.
Fik det største albuestød i universets historie!
Røg helt i knæ og mistede pusten og orienteringen så meget, at jeg ikke helt vidste, hvad der var sket! Det gjorde mega-naller!!!
Fandt til sidst mig selv hængende i vindueskarmen i køkkenet, mens jeg forvredet i smerte mumlede "Av for helvede da osse!!!!"
Overvejede et kort øjeblik at gå ned til underboen og klage min nød - hun havde tidligere på aftenen ringet og spurgt om hun ku' låne et hvidløg:
"Jeg kommer bare lige op", sagde hun hjælpsomt.
"Nej da, jeg kommer ned!", skyndte jeg mig at sige og forsøgte at lyde afslappet.
Kastede mig så ud på badeværelset (huskede at tænde lyset!) og fandt i al hast et par øjebryn og fik lidt mascara på.
Havde indtil da trisset rundt i pyjamas uden make-up og lignet den sædvanlige krydsning af en dreng og en grim gris.
Det kunne jeg trods alt ikke byde den søde dame (som har set et og andet, når hun har banket på døren til fjerde sal!).
Nu ku' hun så betale tilbage ved at høre på mit ynk! Valgte i stedet at spise 10 guldkarameller for at dulme smerten.
Nu har jeg kvalme og ondt i albuen....
Men af og til ville det være godt at have én at kunne pive til...
Skulle lige ha' noget på badeværelset i går aftes og tændte ikke lyset.
Da jeg ville vende mig og gå ud, valgte min venstre arm at give væggen et gedigent karatehug.
Fik det største albuestød i universets historie!
Røg helt i knæ og mistede pusten og orienteringen så meget, at jeg ikke helt vidste, hvad der var sket! Det gjorde mega-naller!!!
Fandt til sidst mig selv hængende i vindueskarmen i køkkenet, mens jeg forvredet i smerte mumlede "Av for helvede da osse!!!!"
Overvejede et kort øjeblik at gå ned til underboen og klage min nød - hun havde tidligere på aftenen ringet og spurgt om hun ku' låne et hvidløg:
"Jeg kommer bare lige op", sagde hun hjælpsomt.
"Nej da, jeg kommer ned!", skyndte jeg mig at sige og forsøgte at lyde afslappet.
Kastede mig så ud på badeværelset (huskede at tænde lyset!) og fandt i al hast et par øjebryn og fik lidt mascara på.
Havde indtil da trisset rundt i pyjamas uden make-up og lignet den sædvanlige krydsning af en dreng og en grim gris.
Det kunne jeg trods alt ikke byde den søde dame (som har set et og andet, når hun har banket på døren til fjerde sal!).
Nu ku' hun så betale tilbage ved at høre på mit ynk! Valgte i stedet at spise 10 guldkarameller for at dulme smerten.
Nu har jeg kvalme og ondt i albuen....
søndag den 8. januar 2012
Østre Anlæg rundt - et par gange
Søndagen lagde ud med en løbetur med Holmgaard - 4 km i Østre Anlæg.
Mindede af og til om en gang military for Shetlands ponyer - vi hoppede og sprang over alle de nedfaldne grene.
Det er nok for koldt til at kommunens gartnere vover sig ud? Oprydning ønskes, tak!
Gik ikke ned på udstyr i dag: havde både musik i ørerne og det nye løbeur på (har nu endelig luret de mest nødvendige tekniske finesser, såsom: husk at oplade batteriet og hvordan starter man uret...).
Det har også kun taget mig et par dage at finde ud af, at jeg skal fortælle uret, hvad det skal - sjovt nok kan det ikke lure det selv?
Må dog blankt erkende, at Holmgaard stikker mig på ophæng/fastgørelse af mp3 afspiller: et stykke blomsterståltråd fastgjort omkring ribbenene.... Der kan jeg sgu ikke være med. Ville ende med at få prukket hul på lungen!
Turen gik over al forventning - er ret sikker på, at det skyldes, at vi fik ramt et godt tempo fra starten.
Det tempo skyldes ene og alene (udover almen dovenskab), at jeg fik startet med det rigtige nummer, Sunchyme af Dario G:
Synes det er et evigt skønt nummer! Har det på løbespillelisten en fem gange eller syv :o)
Blir så glad, hver eneste gang jeg hører det.
Håber I alle har haft en dejlig weekend og lavet det I gerne ville.
Mindede af og til om en gang military for Shetlands ponyer - vi hoppede og sprang over alle de nedfaldne grene.
Det er nok for koldt til at kommunens gartnere vover sig ud? Oprydning ønskes, tak!
Gik ikke ned på udstyr i dag: havde både musik i ørerne og det nye løbeur på (har nu endelig luret de mest nødvendige tekniske finesser, såsom: husk at oplade batteriet og hvordan starter man uret...).
Det har også kun taget mig et par dage at finde ud af, at jeg skal fortælle uret, hvad det skal - sjovt nok kan det ikke lure det selv?
Må dog blankt erkende, at Holmgaard stikker mig på ophæng/fastgørelse af mp3 afspiller: et stykke blomsterståltråd fastgjort omkring ribbenene.... Der kan jeg sgu ikke være med. Ville ende med at få prukket hul på lungen!
Turen gik over al forventning - er ret sikker på, at det skyldes, at vi fik ramt et godt tempo fra starten.
Det tempo skyldes ene og alene (udover almen dovenskab), at jeg fik startet med det rigtige nummer, Sunchyme af Dario G:
Synes det er et evigt skønt nummer! Har det på løbespillelisten en fem gange eller syv :o)
Blir så glad, hver eneste gang jeg hører det.
Håber I alle har haft en dejlig weekend og lavet det I gerne ville.
lørdag den 7. januar 2012
Håndværker wannabe
Det meste af dagen i dag blev brugt sammen med det mødrende ophav.
Der skulle ses håndbold og sættes en hylde op.
Ser jo egentlig mig selv som lidt af en håndværker, men må jo nok erkende, at det bliver jeg bare aldrig.
En glad entusiast med en velassorteret værktøjskasse er vel det nærmeste vi kommer det.
Når der sådan skal måles op og to hyldeknægte skal sidde i vater, ligeligt fordelt, ud for hinanden og alt det der, så kommer jeg sgu en smule til kort.
Så bliver der tænkt længe, vendt og drejet, sat små prikker med sylen og snakket med mig selv - længe!
Valgte kujonens udvej i dag og insisterede på, at Mor E sku' hjælpe.
Hvis hylden så kom til at sidde som Kong Volmers, så var det ikke kun min skyld :o)
Samarbejdet gik over al forventning.
Eneste krisemoment var da Mor E fik besked på, at hvis hun bare én gang til kaldte det for 'en vaterpasser', så fik hun en på gummerne!
Vi har adskillige gange været over emnet, at det hedder 'et vaterpas' og 'en sygeplejerske' - og ikke en vaterpasser eller en sygerplejerske - men den kamp kommer jeg bare aldrig til at vinde :o)
Tak for de dage, hvor man godt kan finde ud af at enes (næsten) med sin mor :o)
Der skulle ses håndbold og sættes en hylde op.
Ser jo egentlig mig selv som lidt af en håndværker, men må jo nok erkende, at det bliver jeg bare aldrig.
En glad entusiast med en velassorteret værktøjskasse er vel det nærmeste vi kommer det.
Når der sådan skal måles op og to hyldeknægte skal sidde i vater, ligeligt fordelt, ud for hinanden og alt det der, så kommer jeg sgu en smule til kort.
Så bliver der tænkt længe, vendt og drejet, sat små prikker med sylen og snakket med mig selv - længe!
Valgte kujonens udvej i dag og insisterede på, at Mor E sku' hjælpe.
Hvis hylden så kom til at sidde som Kong Volmers, så var det ikke kun min skyld :o)
Samarbejdet gik over al forventning.
Eneste krisemoment var da Mor E fik besked på, at hvis hun bare én gang til kaldte det for 'en vaterpasser', så fik hun en på gummerne!
Vi har adskillige gange været over emnet, at det hedder 'et vaterpas' og 'en sygeplejerske' - og ikke en vaterpasser eller en sygerplejerske - men den kamp kommer jeg bare aldrig til at vinde :o)
Tak for de dage, hvor man godt kan finde ud af at enes (næsten) med sin mor :o)
fredag den 6. januar 2012
Der kom en mand forbi
Nogle gange skulle jeg skamme mig en lille smule ...
Jeg bliver af og til sådan en smule receptionistkæphøj... :o)
Mon hovmod virkelig står for fald - for så er jeg på spanden!
På Den Store Receptionistskole lærte vi at holde masken - det er en aldeles nyttig egenskab:
Den anden dag kom der en gæst ind i receptionen.
Jeg retter mig fluks op i stolen og gør en venlig mine;
"Hej og velkommen!", siger jeg og smiler let til herren.
"Bjarne!", siger han.
"Hej!" siger jeg (igen) og nikker ligesom lidt anerkendende og venter på han skal annoncere sit ærinde.
"Nej, jeg skal tale med Bjarne", siger gæsten så lidt forundret.
(Hvor fanden skulle jeg dog vide fra, at bare forlanger det han skal bruge som om han holdt ved McD lugen: "Pommes frites!" og ikke høfligt præsenterer sig selv først???!!!).
Nå, men jeg forsætter min høflige stime:
"Det kan jeg desværre ikke hjælpe dig med. Sådan en har vi ikke her."
"Jamen hvor er jeg kommet hen?"Spørger gæsten.
(Hmmm.... Det store firmanavne-skilt ude ved vejen gav dig ikke lige et lille hint???).
Nu kæmper jeg en indædt kamp for at bevare min rare receptionist-attitude...;
"Du er kommet til Verdensfirmaet - vi handler med IT".
"Øh nå, så det er ikke nabofirmaet?"
(Crap!!! Dammit!!! Idiot!!!)
"Nej, de bor lige inde ved siden af", får jeg sagt mens jeg er ved at sluge min egen tunge.
(Det er så dem med den10 meter høje søjle, hvor der står DERES NAVN på. Som kan ses helt nede fra enden af vejen, Karl Smart!!!!!!).
Vi tog herefter høfligt afsked og resten af dagen følte jeg mig lidt småklog :o)
Ha' en dejlig fredag aften allesammen!
Jeg bliver af og til sådan en smule receptionistkæphøj... :o)
Mon hovmod virkelig står for fald - for så er jeg på spanden!
På Den Store Receptionistskole lærte vi at holde masken - det er en aldeles nyttig egenskab:
Den anden dag kom der en gæst ind i receptionen.
Jeg retter mig fluks op i stolen og gør en venlig mine;
"Hej og velkommen!", siger jeg og smiler let til herren.
"Bjarne!", siger han.
"Hej!" siger jeg (igen) og nikker ligesom lidt anerkendende og venter på han skal annoncere sit ærinde.
"Nej, jeg skal tale med Bjarne", siger gæsten så lidt forundret.
(Hvor fanden skulle jeg dog vide fra, at bare forlanger det han skal bruge som om han holdt ved McD lugen: "Pommes frites!" og ikke høfligt præsenterer sig selv først???!!!).
Nå, men jeg forsætter min høflige stime:
"Det kan jeg desværre ikke hjælpe dig med. Sådan en har vi ikke her."
"Jamen hvor er jeg kommet hen?"Spørger gæsten.
(Hmmm.... Det store firmanavne-skilt ude ved vejen gav dig ikke lige et lille hint???).
Nu kæmper jeg en indædt kamp for at bevare min rare receptionist-attitude...;
"Du er kommet til Verdensfirmaet - vi handler med IT".
"Øh nå, så det er ikke nabofirmaet?"
(Crap!!! Dammit!!! Idiot!!!)
"Nej, de bor lige inde ved siden af", får jeg sagt mens jeg er ved at sluge min egen tunge.
(Det er så dem med den10 meter høje søjle, hvor der står DERES NAVN på. Som kan ses helt nede fra enden af vejen, Karl Smart!!!!!!).
Vi tog herefter høfligt afsked og resten af dagen følte jeg mig lidt småklog :o)
Ha' en dejlig fredag aften allesammen!
torsdag den 5. januar 2012
Jeg er så fuld af glad!
Bedsteveninden ringede grådkvalt på job i dag og fortalte, at hundebarnet Indy Simonsen var blevet indlagt og skulle opereres.
Blære og urinveje var fulde af sten, der ikke skulle være der og hundebassen havde det rigtig, rigtig skidt.
Det blev aftalt med dyrlægen, at hvis det så alt for sort ud - så skulle det lille hundepus ha' lov til at sove videre.
Hundemoderen var ødelagt - det var hundetanten også.
Udsigten til pludselig at skulle undvære hundebarnet var ikke til at bære.
Operationen gik heldigvis godt og de fleste sten kunne fjernes.
I skrivende stund ligger 'Bassen' og sover rusen ud på dyrehospitalet og kommer hjem i morgen bevæbnet med lampeskærm og morfin og så bliver alt godt igen!
Jeg er så glad, så glad for at han har det godt - det irriterende lille tågehorn.
Når han bliver glad, så gør og gør og gør han, som en New Foundlænder der har ædt to Rottweilere, der har ædt en elefant.
Når han bliver friseret, så skriger han som en prinsesse, så snart han ser kammen.
Det samme sker, hvis man kommer til at give ham et lillebitte puf.
Nu er han jo ret beset ganske robust og måske endda lidt på den runde side.
Men jeg er ret sikker på, at han selv synes han har størrelse som en chihuahua :o)
Når han er ude og lege med sine hundevenner, er han måske lidt den tykke, der halser bagefter alle gazellerne. Så bjæffer i et væk som en hysterisk søløve, mens han bener af sted efter dem - som det lille tykke barn, der løber efter alle de tynde og hurtige og råber væææææææænt!!!!!!
Glæder mig sådan til at se ham igen - så har tante en lille godbid med :o)
Hurra for alle vores dyrevenner!
Blære og urinveje var fulde af sten, der ikke skulle være der og hundebassen havde det rigtig, rigtig skidt.
Det blev aftalt med dyrlægen, at hvis det så alt for sort ud - så skulle det lille hundepus ha' lov til at sove videre.
Hundemoderen var ødelagt - det var hundetanten også.
Udsigten til pludselig at skulle undvære hundebarnet var ikke til at bære.
Operationen gik heldigvis godt og de fleste sten kunne fjernes.
 |
| Ungdomsbillede fra det første spæde år |
I skrivende stund ligger 'Bassen' og sover rusen ud på dyrehospitalet og kommer hjem i morgen bevæbnet med lampeskærm og morfin og så bliver alt godt igen!
 |
| Til grillfest hos Holmgaard og Isbjørn |
Når han bliver glad, så gør og gør og gør han, som en New Foundlænder der har ædt to Rottweilere, der har ædt en elefant.
Når han bliver friseret, så skriger han som en prinsesse, så snart han ser kammen.
Det samme sker, hvis man kommer til at give ham et lillebitte puf.
Nu er han jo ret beset ganske robust og måske endda lidt på den runde side.
Men jeg er ret sikker på, at han selv synes han har størrelse som en chihuahua :o)
Når han er ude og lege med sine hundevenner, er han måske lidt den tykke, der halser bagefter alle gazellerne. Så bjæffer i et væk som en hysterisk søløve, mens han bener af sted efter dem - som det lille tykke barn, der løber efter alle de tynde og hurtige og råber væææææææænt!!!!!!
Glæder mig sådan til at se ham igen - så har tante en lille godbid med :o)
Hurra for alle vores dyrevenner!
onsdag den 4. januar 2012
Med julepynt, så bliver verden lidt bedre
Jeg elsker mit julepynt! Min lejlighed er skabt til at være julepyntet!
Og ja - dælensjaskme skal det hænge helt til Hellig Tre Konger!
Ok, det hele begynder at se en smule malplaceret ud - men det er bare så hyggeligt.
Nænner ikke at pakke det ned... Men på lørdag - så ryger det!
Juletræet røg allerede 2. juledag - der havde rigor mortis været til stede i over en uge og træet var begyndt at lugte skummelt... (Ok, det lugtede ikke - men det lyder dramatisk).
Det er det samme cirkus hvert eneste år - total russisk roulette panik: får man nu købt det rigtige træ - kan det holde?
De første år som selvstændigt-ikke-længere-hjemmeboende-voksent-menneske holdt jeg stædigt ved rødgrannen.
Men efter at have erfaret, at de kun holder på nålene i ca. en halv time (som Mor E havde sagt - men som jeg havde nægtet at tro på), så har Normann og jeg holdt sammen lige siden.
Vi har haft mange drabelige oplevelser sammen:
- Et år blev der købt to træer, et til mig og et til kattene...
Det lille katte-træ var fuldstændig uden nyhedsværdi for dem!
Det kunne ikke have interesseret dem mindre.
Utaknemmelige tørfodersfascister!
- Et andet år gik juletræsfoden i stykker og grådkvalt måtte jeg hidkalde Det Røde Apparat, som trådte til med teknisk snilde.
- Der var også den gang, hvor den enarmede, luskede juletræssælger ved Østre Anlæg solgte mig et træ med en fod så stor som et elefantben - så er der lagt i ovnen til et par timers arbejde, når man kun har en nedstryger og en steak kniv.....
- For ikke at tale om alle de år, hvor Normann mistede livslysten lidt for tidligt og stod stangvissen, knusprig og knastør den 24. december.
For et par år siden blev juletræsfoden inkl. vandbad købt - men i år var det bare ikke nok til at holde Normann i live.
Han sov stille ind efter en uge. Amen!
Juletræstæppet skal i år en tur på renseri, har jeg tænkt mig.
Rasmus har for vane at kaste samtlige af decembers hårboller op lige præcis på juletræstæppet.
Elendige røde dyr!
Han drages totalt af tæppet - jeg fatter ikke, hvad i himlens navn det skal gøre godt for.
Hele november kom der ikke eneste bolle op.
Men så snart tæppet ramte gulvet - så gik dyrets fordøjelse i stå og bollerne måtte op - på tæppet!
Næste år må jeg ha' lagt en ny slagplan - any suggestions?
Ha' en dejlig aften søde mennesker!
Og ja - dælensjaskme skal det hænge helt til Hellig Tre Konger!
Ok, det hele begynder at se en smule malplaceret ud - men det er bare så hyggeligt.
Nænner ikke at pakke det ned... Men på lørdag - så ryger det!
Juletræet røg allerede 2. juledag - der havde rigor mortis været til stede i over en uge og træet var begyndt at lugte skummelt... (Ok, det lugtede ikke - men det lyder dramatisk).
De første år som selvstændigt-ikke-længere-hjemmeboende-voksent-menneske holdt jeg stædigt ved rødgrannen.
Men efter at have erfaret, at de kun holder på nålene i ca. en halv time (som Mor E havde sagt - men som jeg havde nægtet at tro på), så har Normann og jeg holdt sammen lige siden.
Vi har haft mange drabelige oplevelser sammen:
- Et år blev der købt to træer, et til mig og et til kattene...
Det lille katte-træ var fuldstændig uden nyhedsværdi for dem!
Det kunne ikke have interesseret dem mindre.
Utaknemmelige tørfodersfascister!
- Et andet år gik juletræsfoden i stykker og grådkvalt måtte jeg hidkalde Det Røde Apparat, som trådte til med teknisk snilde.
- Der var også den gang, hvor den enarmede, luskede juletræssælger ved Østre Anlæg solgte mig et træ med en fod så stor som et elefantben - så er der lagt i ovnen til et par timers arbejde, når man kun har en nedstryger og en steak kniv.....
- For ikke at tale om alle de år, hvor Normann mistede livslysten lidt for tidligt og stod stangvissen, knusprig og knastør den 24. december.
For et par år siden blev juletræsfoden inkl. vandbad købt - men i år var det bare ikke nok til at holde Normann i live.
Han sov stille ind efter en uge. Amen!
Juletræstæppet skal i år en tur på renseri, har jeg tænkt mig.
Rasmus har for vane at kaste samtlige af decembers hårboller op lige præcis på juletræstæppet.
Elendige røde dyr!
Han drages totalt af tæppet - jeg fatter ikke, hvad i himlens navn det skal gøre godt for.
Hele november kom der ikke eneste bolle op.
Men så snart tæppet ramte gulvet - så gik dyrets fordøjelse i stå og bollerne måtte op - på tæppet!
Næste år må jeg ha' lagt en ny slagplan - any suggestions?
Ha' en dejlig aften søde mennesker!
tirsdag den 3. januar 2012
I regn og slud skal løberen ud!
Ok, ret beset var der hverken regn eller slud.
Men det blæste (en smule i hvert fald) og jeg så en vandpyt...
3 km hvoraf halvdelen var i strid modvind.
Sidder fuldstændig blåfrossen og rullet ind i dynen lige nu.
Ligner en blanding mellem en tipi med hoved og michelin manden!
Sæsonafslutningen i løbeskolen nærmer sig hastigt.
Efter planen er det sidste gang på torsdag, at jeg skal løbe med begynderholdet.
Derefter skal jeg løbe med 'De Store', som løber 5 km hver gang.
Har præstationsangst som bare pokker og er slet ikke sikker på mine bimseben kan være med på det niveau.
Har jo måttet erkende, at jeg har døjet noget med indlæringsvanskeligheder inden for løberiet.
Normale mennesker tager en enkelt sæson à et halvt år på begynderholdet og så kan de, uden problemer, løbe 5 km - jeg har så været tre sæsoner med adskillige nærdødsoplevelser, prikker for øjnene, bronkitis, rygter om åbent lårbensbrud, heste og guldfisk, der skulle males om at lære det... :o)
De søde og meget overbærende instruktører har været flinke og fundet sig i mine lamme undskyldninger.
Østre Anlæg og Omegns Løbeklub har også været flinke til at trække mig med rundt om søen i weekenden.
Tante Pip skal have en særlig tak for at have luret mig til at knække løbekoden.
Rundt og rundt om søen løb vi, mens jeg havde musik i ørerne (hvis jeg kan høre min egen vejrtrækning, er jeg sikker på jeg er ved at dø af et astmaanfald).
Imens løb Tante Pip og hørte efter min hvæsen (som åbenbart ikke var så livstruende, som jeg selv troede...?).
"Har du ondt i benene?" "Nej, det er ok!", stønnede jeg mens det sortnede for mine øjne.
"Så kan du godt fortsætte lidt endnu!".
Jeg forsøgte at holde mig oprejst, mens vi fortsatte og håbede inderligt at, hvis jeg faldt død om nu, så måtte jeg for alt i verden bare ikke tisse i bukserne!
Og tante Pip i låget fortsatte: "Lige hen til det træ". "Ikke stoppe mens ham der kigger på os". "Lige en halv omgang mere".
Og trylle, trylle - så kunne jeg pludselig løbe 5 km uden at stoppe.
Når jeg nu siger løb - så er det i ordets videste betydning.
Ret sikker på, at jeg kan gå de 5 lige så hurtigt, som jeg kan løbe dem :o)
Vil meget gerne anbefale Aalborg Atletik og Motion - hvis I har lyst til at komme i gang med at løbe.
Hvis jeg kan - så burde der være håb for de fleste!
De er søde og uhøjtidelige.
Det koster kun 400,- for et halvt år og så er man gratis meldt til flere af årets motionsløb.
Når vi har løbet, så er der gratis kaffe og te i cafeteriaet.
Der er også hjemmesmurte madder til en billig pris.
Nå... nu må jeg vist hellere ud og finde de sidste havregrynskugler. De spiser jo ikke sig selv :o)
God aften til jer alle!
Men det blæste (en smule i hvert fald) og jeg så en vandpyt...
3 km hvoraf halvdelen var i strid modvind.
Sidder fuldstændig blåfrossen og rullet ind i dynen lige nu.
Ligner en blanding mellem en tipi med hoved og michelin manden!
Sæsonafslutningen i løbeskolen nærmer sig hastigt.
Efter planen er det sidste gang på torsdag, at jeg skal løbe med begynderholdet.
Derefter skal jeg løbe med 'De Store', som løber 5 km hver gang.
Har præstationsangst som bare pokker og er slet ikke sikker på mine bimseben kan være med på det niveau.
Har jo måttet erkende, at jeg har døjet noget med indlæringsvanskeligheder inden for løberiet.
Normale mennesker tager en enkelt sæson à et halvt år på begynderholdet og så kan de, uden problemer, løbe 5 km - jeg har så været tre sæsoner med adskillige nærdødsoplevelser, prikker for øjnene, bronkitis, rygter om åbent lårbensbrud, heste og guldfisk, der skulle males om at lære det... :o)
De søde og meget overbærende instruktører har været flinke og fundet sig i mine lamme undskyldninger.
Østre Anlæg og Omegns Løbeklub har også været flinke til at trække mig med rundt om søen i weekenden.
Tante Pip skal have en særlig tak for at have luret mig til at knække løbekoden.
Rundt og rundt om søen løb vi, mens jeg havde musik i ørerne (hvis jeg kan høre min egen vejrtrækning, er jeg sikker på jeg er ved at dø af et astmaanfald).
Imens løb Tante Pip og hørte efter min hvæsen (som åbenbart ikke var så livstruende, som jeg selv troede...?).
"Har du ondt i benene?" "Nej, det er ok!", stønnede jeg mens det sortnede for mine øjne.
"Så kan du godt fortsætte lidt endnu!".
Jeg forsøgte at holde mig oprejst, mens vi fortsatte og håbede inderligt at, hvis jeg faldt død om nu, så måtte jeg for alt i verden bare ikke tisse i bukserne!
Og tante Pip i låget fortsatte: "Lige hen til det træ". "Ikke stoppe mens ham der kigger på os". "Lige en halv omgang mere".
Og trylle, trylle - så kunne jeg pludselig løbe 5 km uden at stoppe.
Når jeg nu siger løb - så er det i ordets videste betydning.
Ret sikker på, at jeg kan gå de 5 lige så hurtigt, som jeg kan løbe dem :o)
Vil meget gerne anbefale Aalborg Atletik og Motion - hvis I har lyst til at komme i gang med at løbe.
Hvis jeg kan - så burde der være håb for de fleste!
De er søde og uhøjtidelige.
Det koster kun 400,- for et halvt år og så er man gratis meldt til flere af årets motionsløb.
Når vi har løbet, så er der gratis kaffe og te i cafeteriaet.
Der er også hjemmesmurte madder til en billig pris.
Nå... nu må jeg vist hellere ud og finde de sidste havregrynskugler. De spiser jo ikke sig selv :o)
God aften til jer alle!
mandag den 2. januar 2012
Mit nytårsforsæt - se Den Grædende Kamel!
Både Mor E og kollegaerne har spurgt mig i dag, om jeg da ikke havde et nytårsforsæt?
Nope, meddelte jeg - det har jeg ikke! Synes personligt jeg gør det meget pænt.
Er endelig kommet godt i gang med løberiet og Madlog hjælper til, at jeg i hvert fald ikke bliver federe.
Men.... er nu kommet i tanke om, at der er én ting jeg vil ha' gjort noget ved i 2012:
- jeg skal ha' set Den Grædende Kamel!
Det er min eneste DVD film :o) Har haft den længe - men har ikke turdet se den.
"Kamelmoderen støder sin nyfødte, hvide kamelkalv fra sig og nægter den die.
Kalven skriger hjerteskærende og man forsøger at give den mælk på flaske."
Ifølge et gammelt ritual skal en musiker spille for kamelmoderen, så hun tager kalven til sig.
Myten fortæller, at når hun tager kalven til sig, så græder hun.
"Et stærkt mongolsk drama".. grænselandet mellem dokumentar og fiktion".
Så forfilm til den i Biffen for flere år siden og ville bare se den! Men sjovt nok var der ikke lige nogen, der stod i kø for at komme ind og se den sammen med mig og jeg kom aldrig lige af sted alene.
Men 2012 skal være året, hvor jeg tager mod til mig og ser den :o) Det er en stor film, det er jeg sikker på!
Og ja ja, ved godt I sidder og tænker mega-nørd :o) Men det her er mit nytårsforsæt.
Hvad er jeres?
http://www.cinemazone.dk/review.asp?id=4708
Nope, meddelte jeg - det har jeg ikke! Synes personligt jeg gør det meget pænt.
Er endelig kommet godt i gang med løberiet og Madlog hjælper til, at jeg i hvert fald ikke bliver federe.
Men.... er nu kommet i tanke om, at der er én ting jeg vil ha' gjort noget ved i 2012:
- jeg skal ha' set Den Grædende Kamel!
Det er min eneste DVD film :o) Har haft den længe - men har ikke turdet se den.
"Kamelmoderen støder sin nyfødte, hvide kamelkalv fra sig og nægter den die.
Kalven skriger hjerteskærende og man forsøger at give den mælk på flaske."
Ifølge et gammelt ritual skal en musiker spille for kamelmoderen, så hun tager kalven til sig.
Myten fortæller, at når hun tager kalven til sig, så græder hun.
"Et stærkt mongolsk drama".. grænselandet mellem dokumentar og fiktion".
Så forfilm til den i Biffen for flere år siden og ville bare se den! Men sjovt nok var der ikke lige nogen, der stod i kø for at komme ind og se den sammen med mig og jeg kom aldrig lige af sted alene.
Men 2012 skal være året, hvor jeg tager mod til mig og ser den :o) Det er en stor film, det er jeg sikker på!
Og ja ja, ved godt I sidder og tænker mega-nørd :o) Men det her er mit nytårsforsæt.
Hvad er jeres?
http://www.cinemazone.dk/review.asp?id=4708
søndag den 1. januar 2012
Burde man ikke være gammel nok til at kunne enes med sin mor?
Så er nytårsaften godt overstået og det er 1. januar 2012 også snart.
Aftenen og maden forløb planmæssigt - alle ku' enes :o)
Spildte dog en god portion af mit liv på at se 'De Røde Heste'.....arghhhh.... den var dog dårlig.
Skide amatørdiletanter!!
Men tænkte, at jeg måske scorede et par billige point hos Mor E på den konto.
2. sal holdt abefest med gigahøj musik. Smådøve Mor E registrerede det knap nok, så det var selvfølgelig et plus for hende.
Underboerne drog i byen ved halv tre tiden og så ramte vi køjen.
Dvs. Mor E fik sengen og jeg fik de elendige madrasser på gulvet.
Rasmus mente så, at der også var plads til ham på madrassen.
Så jeg endte nytårsnat krøllet sammen som et andet slangemenneske.
1. januar byder traditionen, at 'man' (læs: hele den civilicerede verden iflg. Mor E) ser nytårskoncert fra Wien.
Her fik jeg gjort mig så upopulær, at det var slut med den gode stemning.
Tror ikke jeg udviste den nødvendige ærbødighed overfor udsendelsen - men er sgu ikke helt sikker... Det er jeg nu aldrig helt. For vi bruger jo ikke ord til at udtrykke vores utilfredshed.
Næ, passiv-aggressiv tavshedsbehandling - det virker bare! Jeg har dog på fornemmelsen, at man ikke må læse reklamer, være på computeren eller spise chips og havregrynskugler mens Wiener filharmonikerne giver den max gas....
Så efter en køretur til Mou og en kop kaffe, hvor jeg vist også overtrådte nogle hellige uskrevne regler ved at tage et ekstra stykke af kagen - så undskyldte jeg mig med træthed og tog flugten :o)
Snebolden susede af sted mod Aalborg og jeg sang duet med Bruce hele vejen!
Blir sgu bare aldrig gammel nok til at kunne enes med min mor :o)
Her følger en lille billedkavalkade fra den glade aften, mens alt gik godt.
Nogen stor fotograf bliver jeg så aldrig, men mon ikke I kan se, hvad det forestiller alligevel.
Fyrværkeriet var så fint - det var usandsynligt flot, når raketterne spejlede sig i søen!
Aftenen og maden forløb planmæssigt - alle ku' enes :o)
Spildte dog en god portion af mit liv på at se 'De Røde Heste'.....arghhhh.... den var dog dårlig.
Skide amatørdiletanter!!
Men tænkte, at jeg måske scorede et par billige point hos Mor E på den konto.
2. sal holdt abefest med gigahøj musik. Smådøve Mor E registrerede det knap nok, så det var selvfølgelig et plus for hende.
Underboerne drog i byen ved halv tre tiden og så ramte vi køjen.
Dvs. Mor E fik sengen og jeg fik de elendige madrasser på gulvet.
Rasmus mente så, at der også var plads til ham på madrassen.
Så jeg endte nytårsnat krøllet sammen som et andet slangemenneske.
1. januar byder traditionen, at 'man' (læs: hele den civilicerede verden iflg. Mor E) ser nytårskoncert fra Wien.
Her fik jeg gjort mig så upopulær, at det var slut med den gode stemning.
Tror ikke jeg udviste den nødvendige ærbødighed overfor udsendelsen - men er sgu ikke helt sikker... Det er jeg nu aldrig helt. For vi bruger jo ikke ord til at udtrykke vores utilfredshed.
Næ, passiv-aggressiv tavshedsbehandling - det virker bare! Jeg har dog på fornemmelsen, at man ikke må læse reklamer, være på computeren eller spise chips og havregrynskugler mens Wiener filharmonikerne giver den max gas....
Så efter en køretur til Mou og en kop kaffe, hvor jeg vist også overtrådte nogle hellige uskrevne regler ved at tage et ekstra stykke af kagen - så undskyldte jeg mig med træthed og tog flugten :o)
Snebolden susede af sted mod Aalborg og jeg sang duet med Bruce hele vejen!
Blir sgu bare aldrig gammel nok til at kunne enes med min mor :o)
Her følger en lille billedkavalkade fra den glade aften, mens alt gik godt.
Nogen stor fotograf bliver jeg så aldrig, men mon ikke I kan se, hvad det forestiller alligevel.
Fyrværkeriet var så fint - det var usandsynligt flot, når raketterne spejlede sig i søen!
Abonner på:
Opslag (Atom)