Jysk indendørsmester i dårlige undskyldninger

- Der var løbeskole i går.

- Ja, det var der vel.

- Var du ikke af sted?

- Mnarj ... var skadet.

- Hold da, en løbeskade? Det er da trods alt lidt flot. Et tegn på aktivitet og den slags.

- Nej, altså - det var ikke sådan en rigtig løbeskade.

- Hvad var der så sket?

- Jo altså, skulle til lægen for at få taget en blodprøve og så havde jeg filet negle på tæerne - just in case jeg nu skulle af kludene.

- Du filer negle på tæerne for en blodprøve, der skal tages i armen?

- Ja.

- ???

- Man ved aldrig! Men jeg var altså kommet til at vinkle filen skidt og havde skåret en dyb, virkeligt dyb revne ned i storetåen. Det sved og gjorde meganaller. Seriøst, jeg kunne nærmest ikke gå. Mærkede som om jeg havde fået et søm i tæen!

- Tæen?

- Ja! Det er et rigtigt ord.

- Du løber torsdag!

- Ja ja, skal nok.

Oktober status

- Nå, Frk. Dahl ... her på falderebet af oktober, skulle vi ikke gøre status?

- ??? Hvor irriterende. Okay så.

- Hvordan synes du, måneden er gået?

- Det har været en utroligt dårlig måned.

- Du har været vred igen.

- Ja. Det er også fordi, folk er så irriterende.

- Du er sikker på, det ikke har noget med dig selv at gøre?

- Det var dog et utroligt dumt spørgsmål.

- Jamen har det?

- As if!!!

- Hvad har de gjort?

- Knækket min tand,  givet mig en p-bøde og ødelagt mit komfur.

- Ahr, det var vel dig selv, der knækkede tanden, satte bilen et forkert sted og sled komfuret ihjel?

- Meget muligt - det bliver det ikke bedre af.

- Giver banken dig penge til tanden?

- Ja, det kunne da også lige mangle - de har masser af dem.

- Får du et nyt komfur?

- Nej, viceværten reparerede det gamle ...

- Men havde han ikke lovet dig et funklende nyt komfur?

- Jo ...

- Er du sådan en smule voksen-skuffet?

- Giga voksen-skuffet!

- Hvordan går det med løbeskolen.

- Dårligt. Har pjækket så meget, at jeg har været nødt til at klippe min refleksvest op i siderne for at kunne være i den.

Tror jeg køber en lotto-kupon i aften - bound to win!

Det går forrygende

- Der var stille på bloggen i går?

- Mjoh ...

- Du var måske i løbeskole?

- Mnarhhh ...

- Pjækkede du, igen?

- Jæp. Var træt og det regnede. Stablede opvasken og gik i seng kl. 19.00 - sov inden 20.00!

- Da din mor ringede og vækkede dig kl. 21.30, løj du så og påstod, at du havde været ude og løbe?

- Yissir, i regnvejr! Hun syntes, det var mægtig synd for mig.

- Du er et pjok.

- I know.

Nej, du er ikke sjov ...

Var jo i løbeskole i går. Og til trods for mit imponerende langsomme tempo svedte jeg, så det løb af mig.

Svedte også i det ene øre.

Det er ikke spændende, hører jeg jer sige. Nej, det er meget muligt - men jeg bygger en stemning op her, ok?

Efter løbeskole skulle jeg lige aflevere noget hos kørerlærerveninden - som var midt i teoriundervisningen.

Sveddryppende, ildrød i hovedet og i neongrøn t-shirt flåede jeg døren op til teorilokalet, hvor Aallerens håbefulde ungdom sad og terpede de trafikale spidsfindigheder.

- Det er Aalborg politi - I bliver bare siddende! Forsøgte jeg mig, med dyb og bestemt stemme, mens jeg placerede de hemmelige varer inden for døren.

Ungdommen vendte sig i stolene og gloede måbende.

- Ja, jeg kender ikke hende der! Råbte jeg, og viftede med en finger efter den hovedrystende køreskolelærer.

Ungdommen gloede fåret på mig og jeg forsøgte at se politagentagtig ud, da jeg kastede mig ud af døren igen.

Tror ikke de syntes, jeg var sjov ...

Så gør dog som jeg siger

Der er nogen, der skal forventningsafstemmes med.

Nu er der endelig kommet nogen med på mit løbehold, som jeg kan løbe fra og så stikker de fandengalme af halvvejs på ruten.

Nogen kan vente sig en alvorlig snak om rangorden og klassement på tirsdag.

Under ingen omstændigheder skal jeg lade muligheden for ikke længere at være den tykkeste, der kommer sidst i mål gå fra mig. Ja ja, jeg er stadig den tykkeste - men det andet kan vi vel forhandle om.

Herudover, så er der også nogen, der bør være lidt mere taknemmelige, når jeg, med en særdeles aktiv brækrefleks, har kørt kogt torsk hele fra verdensfirmaet og hjem til pelsdyrene.
Rasmus den lille røde lort valgte, med fuldt overlæg er jeg sikker på, at ørle det hele op igen, da Frk. Fin var gået i seng.

Fisk er fino, hvis det er paneret og stegt i friture eller rullet ind i tang sammen med en god klat ris.
Otherwise, skanky klamt!

Til almen høflig information kan det oplyses, for de få interesserede, at varm kattebræk i køkkenrulle mærker skidt, især når der er mørkt. Nogen kan forvente tørkost det næste lange stykke tid - også de nye fra løbeskolen, hvis de ikke makker ret.

Kvistens ferie i ord og billeder

Ferie slut, blogdriveri slut.

Satser på, at I alle har hygget jer, læst indlæg hos bloggere, der gad skrive noget til jer, spist chokolade og drukket rigelige mængder med alkohol.

Kvistens sommerferie kort opsummeret her:

- Tæv i Wordfeud, alt for lidt chokolade og alt for lidt alkohol.

- DHL stafetten var en rædderlig fremvisning i fysisk uduelighed fra min side og jeg løber ALDRIG med i en stafet igen, ever. Med mindre det er et løb for et-benede eller blinde eller nogen uden stedsans.
Stafet??? For helvede - hvad tænkte jeg på? Havde ikke overvejet i hvor høj grad, holdet var afhængig af min tid. Nå, selvsagt blev vi noget nær nummer sjok.
Blev sendt af sted som nummer 1 på mit hold. Da jeg havde løbet godt 1 km, mødte jeg en af de andre 1'ere, der var på vej retur - sprintende op ad en bakke med hælene i røven .... Jeg græd lidt. Og spiste fem pølser, da jeg endelig kom i mål.

- Ferien i Skagen gik over al forventning. Der var solskin alle dage. Lejligheden var fino og mor og barn kunne enes, det meste af tiden, næsten.

Bedst gik det, når vi var til frokost hos Brøndums. Idel lykke og venlige ord blandt junior og senior.
(Hos junior fordi der var mad. Hos Senior fordi det var et fint sted, hvor man skal opføre sig dannet).

 

 

Men 'nogen' havde kun taget klipklappere med. 'Andre' troede, vi var meldt til det nordiske mesterskaber i kapgang.

Mange af feriebillederne ser derfor ca. sådan her ud:



Senioren på vej hjem fra Grenen

 

Senioren på vej mod Sønderstrand

 

Og i morgen, ikke ... Der skal jeg i løbeskole, igen! Slut med pjækkeri. Mon jeg kan snige mig med på begynderholdet?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jamen jeg holder ferie!

Ja, altså jo - jamen det kunne da også være meget høfligt af mig at informere jer om, at radiostilheden skyldes, at jeg holder ferie - og at jeg øver mig i at være endnu mere doven end ellers.

Ellers er alt ved det gamle.

Jeg får tæv i Wordfeud.

Jeg ængster over ikke at blive klar til DHL stafetten om en uges penge.

Ængster også lidt over, om Senioren og jeg klarer 4 dage i en lejlighed i Skagen, sammen.

Jeg har spist mindre Rittersport end forventet og har i løbet af den sidste uges ferie kun drukket en halv øl.

Jeg vil bruge resten af ferien på at være lidt mere fuld. Eller spise lidt mere chokolade. Eller måske begge dele.

En hvad? Er du sikker?

Træner jo modvilligt benhårdt for at blive klar til DHL stafetten den 29. august.

Var derfor ude og løbe en lille tur med Holmgaard i går.

Da Endomondo-damen havde antaget, at mit snegleløb nødvendigvis var lig med inaktivitet så mange gange, at systemet konsekvent havde sat sig fast på 'Work out paused!', opgav jeg ævred og satte mig på en bænk og gloede sultent på ænderne.

Pludselig stopper en ung dame (i løbe outfit og irriterende tynd) op og kigger på mig.

"Er du sådan en rigtig løber?" spørger hun.
" ... ??? Øh, fordi jeg holder pause?", spørger jeg fåret.
"Det må man måske gerne, når man er løber?", spørger hun og virker oprigtigt interesseret.
Jeg var fuldstændig rundforvirret og troede jeg var med i noget ualmindeligt ondskabsfuldt skjult kamera.
"Æhm ja ...?"

Og så travede hun videre.

Har tænkt meget over det her.

Hun så umiddelbart ganske normalt fungerende ud, men jeg er nu alligevel efterfølgende kommet til konklusionen, at hun nok trods alt ikke var bagt helt færdig.

Der går vist længe inden Dorrit her bliver forvekslet med 'en rigtig løber'.

Mentalt mangelfuld vurdering eller ej - jeg er nu alligevel lidt stolt :o)

Åh så pinligt!

Nå, vi har været her før.

Det der løberi går jo ikke for godt.

Det er de sædvanlige to årsager:

1. Jeg pjækker for meget fra løbeskolen
2. Jeg æder for meget.

Var af sted i går for første gang i noget, der ligner en måneds tid.

Havde en eller anden fe-støvs, lammehaleagtig, regnbuepræget forestilling om, at universet nok havde forbarmet sig over mig i mellemtiden og ville give mig lette ben og lungekapacitet som et eller andet, der har helt vildt meget lungekapacitet, som jeg ikke kan komme i tanke om.

Ingen af delene skete - jeg knoklede uskønt af sted, med de hvideste ben i mands minde - langt efter alle de andre.

Alt var som det plejede.

Endomondo hadede mig stadig og jeg kunne ikke få musikken til at spille.

I stedet kunne jeg humpe af sted med min egen forpinte, astmatiske hvæsen i ørerne.

Pissepragtfuldt.

Er meldt til DHL-stafet med verdensfirmaet om 3 uger. Én af de andre på mit hold kan løbe de nødvendige 5 km på 17 minutter.

Jeg løb gårsdagens 3,5 km på 30 minutter - åh jo, jeg bliver den mest populære på holdet.

 

 

Dagens genistreg:

Har været kløgtig på job i dag (i dag: to ord, people - husk det!)

Spiste en pose lakridsbogstaver inden klokken var 11.

Sprøjtede for myrer.

Fik masser af stegt flæsk til frokost.

Og nu pjækker jeg fra løb og tager Underbo under armen og så tager vi over til Bobby Stuebo og spiser pizza og drikker rødvin på hendes terrasse.

Nobel, Cavling, Mensa - call me!

Nu, nu? Næ ...

Næ, der kommer heller ingen indlæg i aften.

Jeg skal ud og spise med mit løbehold  - Langsom 5'er - vi pjækker fra løbeskole.

Nej, det er ikke engang mig, der har overtalt dem til at pjække - de er helt selv med på den.

Det er sgu nogle fine damer dem på mit løbehold :o)

Sovende geni

Har overgået mig selv denne uge og vundet det jyske indendørsmesterskab i genialitet.

Har vrælet over at være pisselangsom til at løbe - og i forsøget på at optimere min form, har jeg ædt alt inden for rækkevidde og pjækket fra løbeskole tirsdag og torsdag.

Er bare megasøvnig for tiden - pollen, piller, ungdomssløvsind - aner det ikke, trænger bare til at se puder!

Føler mig helt særligt trodsig denne uge og har i protest valgt at lade dagens opvask stå ... Joh, jeg er ualmindeligt kvik.

Nå men skrider nu - skal lige overveje, hvad jeg gør når Gabriel ringer.
Drømte en dejlig drøm - havde et lysende klarsyn i nat.
Smukke Gabriel og jeg var fanget i et hus.
Militæret og verdensfirmaets IT-mand var efter os - SWAT team, frømænd - the shit - de var efter os alle sammen.
Lige inden de fanger os, kigger Gabriel på mig og siger, at han synes vi skal være kærester, for han har aldrig kunnet komme sig over mig ...
Jeg når hurtigt at tænke over, at det nok ikke er så smart med kattene og hans pæne møbler, men da jeg nødigt vil skuffe det smukkeste menneske i verden, ja så siger jeg "Skidt, okay så" :o)
Åh, pæne, pæne Gabriel ...

 

 

Frk. Sur går til løb

Var til det her i mandags.

I to dage har jeg været så træt, at jeg ikke evnede at skrive om det og måtte gå i seng med hønsene.

Eftersom det var mit tredje motionsløb i år, tænkte jeg, at det var nu jeg overhalede alle og kunne holde trit med sylfiderne.

Burde have anet, hvor det bar hen, da jeg allerede var gal over opvarmningen.

Fællesopvarmning gør mig sur. Gider ikke stå og røre ved andre damer og de skal slet ikke røre ved mig!

Det første 500 meter gik forrygende, overlevede endda en bakke. Men så skete det, der altid sker ... det ene færgetræk efter det andet overhalede mig, så støvet stod om mig på de smalle stier.

På et tidspunkt begyndte det at undre mig, hvor mange der egentlig kunne blive ved med at tage mig i svinget? Så mange var der sgu da heller ikke meldt til løbet?

Arrangørerne havde advaret mod, at der altså var strøm i de hegn vi løb langs, så jeg skulede angst efter aggressive elementer blandt alle dem, der gav mig baghjul.

Fik slidt mig igennem og kom ind på 36,25 - var pissesur. Overbevist om, at jeg var kommet under 35. Den der med at komme ind på 30 har godt nok lange udsigter ...

Det hjalp heller ikke en skid, at kollegerne kom ind på 27 minutter.

Blev yderligere sur over den fesne og våde Alt for Damerne sandwich jeg havde investeret gode penge i.

Eneste lyspunkt var den plade chokolade, som Marabou havde været søde nok til at komme i goodie bag'en.

Jeg har spist den, så nu har jeg ikke mere chokolade.

Det er jeg også sur over.

Frk. Fin går til løb

Var til dameløberi i går.

Før løbet sad jeg på det medbragte picnictæppe og missede ondskabsfuldt mod solen og alle de fitte rær, der vimsede rundt.

Ved simpelthen ikke, hvorfor jeg gør det hvert eneste år.
Ruten er rædderlig!
Første halvdel går lodret opad - herefter går det den rigtige vej = ligeud/nedad, men der er bimsebenene tunge som bly og jeg hvæser som en blæsebælg.
Jeg løb ikke op ad en eneste stigning, i protest. Mit legeme tåler ikke stigninger.
Til gengæld gjorde tyngdekraften og udsigten til sandwiches og hvidvin på plænen sit til at stængerne kom i gang og jeg trillede ind på stadion i  en forrygende tid på 36.58, men jeg spurtede også nærmest de sidste 100 meter.

Jeg vandt ikke prisen for at være den tykkeste.
Vandt heller ikke for at være den, der kom sidst i mål.
Jeg tog dog præmien, ubetinget ,blandt de tusindvis af løbende koner, som den med de hvideste ben ...

På mandag gør jeg det igen ... ja, man fatter ingenting. Jeg ved dog, at der er udsigt til sandwiches og hygge efter løb - og at jeg bliver kørt hjem bagefter.

Tager muligvis også præmien som mest magelige løber.

Åh, gid det var sandt.

Jamen jeg ved ikke hvorfor!

Jeg takker himlens og jordens skaber for, at der ikke er kamera med, når jeg er i løbeskole.
Tør simpelthen ikke tænke på, hvordan det ser ud, når jeg humper af sted i Aalborgs gader, men jeg er ret sikker på, at det ligner en krydsning mellem Quasimodo og Jesu færd mod korset ...

Sled mig igennem aftenens for-træning til Femina Kvindeløb.
Løbet er en ulidelig pinsel hvert eneste år og jeg har i skrivende stund ikke nogen plausibel forklaring på, hvorfor jeg igen og igen forsøger at tage livet af mig selv og konsekvent er den tykkeste, der kommer sidst i mål.

Instruktøren blev ved med at løbe ned og hente mig.
"Det ser godt ud!", insisterede han.
Jeg skulede og tænkte over, hvor imponeret han egentlig kunne være over, at jeg var nede og gå - igen ...!

Endomondo-damen ævlede løs: "Workout paused, workout resumed, workout paused!"
Da det endelig begyndte at gå ned ad bakke satte jeg i løb og fik i processen jongleret mobilen op i luften og ned på asfalten. Skidefint, Frk. Klovn!
Nå, mobilis overlevede - men Endomondo-damen klappede endegyldigt i.
Det resulterede så også i, at jeg nu er noteret for 3,4 km på 33 minutter ... Røv!

Mens jeg forsøger at drukne sorgerne i te og vingummi, er jeg ganske overvældet og pænt fisefornem over Sallings promoveren af Kvistens lille blog - kæmpe velkommen til alle I nye læsere, skide hyggeligt, at I kigger forbi - bliv endelig hængende!

Hvis Salling spørger, så giver jeg den sgu da gerne som husskribent - mod en klækkelig hyre forstås - shopper endda både i herreafdelingen und alles!

Salling, er du min nye stalker?

Jamen jo, jeg er sgu en smule tilpas lige nu :o)

Nå men sådan bliver det altså

I vil have indlæg.

Ja ja, blablabla ...

Jeg vil være tynd og have 50.000,- i kontanter.

Er træt som jeg ved ikke, hvad efter at have pisket af sted i dagens løbeskole.
Løb som vinden, for at Endomondo skulle holde sin kæft.

I kan tjekke forårs status her i stedet og så ellers sparke jer selv over, at I ikke bor på Kvisten og kan se det her:

Endomondo er en røv!

- Nå, travle dame, hvordan er det så gået i dag?

- Mjoh ...

- Har du været i løbeskole?

- Ja! Tænkte det ville gå pissegodt efter min personlige rekord til I Form løbet i weekenden.

- Jamen dog - løb du stærkt?

- Vildt stærkt!

- Hvordan gik det så i dag?

- Døde efter to km. Det var også det lorte Endomondo!

- Uh, du er vred - hvad nu?

- Den blev ved med at sige 'Workout paused!', fordi jeg løb så langsomt ...

- Du er ikke tilpas i dag.

- Nej.

- Hvad er du så mest ærgelig over, nu hvor vi gør status over dagen?

- ... at elevernes snolder ligger nede i min bil ...

Så kedeligt, at det gør ondt!

Jeg keder mig!

Det er røvsygt herinde.

Hende der Frk. Dahl påstår hver dag, at hun vil skrive et nyt indlæg og der sker ikke en hujende!

Hun har ih og åh så travlt! Ja, jeg ved ikke hvad det er med ...

Det er i hvert fald ikke fordi, støvsugeren bliver trukket rundt hele tiden.
Her den anden dag så jeg en støvfnullerting, der var større end en af kattene!

Nå, så I tror det er fordi hun går til løbetræning hele tiden?
Næh, jeg kan fortælle jer, at det eneste hun har travlt med, er at pjække og komme med dårlige undskyldninger!
Jo jo, bevares - hun trissede en lille tur i dag.
Men det var kun fordi der ventede en goodie bag og post-løbs sandwiches ...

Nu er hun på vej ud af døren igen - stadig i svedigt løbetøj fra i formiddags - uden at være blevet vasket!

Det er nye tider på Kvisten - jeg kender ikke hende damen mere!

Skriv til mig!

Kh, Bloggen :o(

It's alive ...!

- Hvad Sørensen, Frk. Dahl - er du tilbage?

- Ja, sgu! Nu virker computeren igen!

- Har du savnet dine læsere?

 - Ja, helt vildt - det har været helt trist og ensomt. Har bare siddet og gloet ud i luften.

- Nå, jamen så må du ha' haft en masse tid til at tage en masse notater og forberedt en masse indlæg til os?

- Mjoh ... altså ....

- Hvad?! Har du igenting til os?

- Altså, jo - men altså nej, ikke rigtig.

- Er det fordi, du så har været ude og løbetræne hver aften?

- Nej, har være så syg - host, host ...

- Hvad fanden har du så brugt tiden på?

- Ehm ... spist rester fra fødselsdagen.

- Seriøst, i en hel uge?

- Ja ...? :o)

- Aha, hvad har du ellers bedrevet?

- Jo, Miss E har brugt enormt lang tid på at prøve på at fange snorene i mine pyjamasbukser - det så mægtig skægt ud!

- Mens du havde dem på?

- Nej nej, jeg trak dem hen over gulvet, mens hun jagtede dem.

- Crap, Frk. Dahl - det er op ad bakke med dig.

- Ved det godt, men har altså ikke tid til at skrive mere - skal ind og ha' fundet elevernes snolder.

Nærved succes?

Nej, nej altså det er jo ikke fordi jeg ligefrem vil påstå, at det var en god løbetur i aften.
Bevares, det ville ligne mig usædvanligt dårligt.

Men det var nu af en eller anden årsag ikke den sædvanlige nærdødsoplevelse.

Satte Svend Svingben og hans pensionist possy på Vestre Allé.
Tog endda et par modne damer yderligere på vej op ad bakken - muligvis mest fordi, de løb og snakkede.

Følte mig kæk efter at have sat pensionisterne af og tænkte, at jeg nok kunne holde sludrechatollerne bag mig resten af ruten.

Mens jeg løb (ja, jeg tillader mig at bruge ordet i dets bredeste forstand) havde I set mig, ville I nok ha' modsat jer min fortolkning af ordet 'løb' - kunne jeg høre damernes konverseren blande sig med musikken i mine ører.

Tanken om den efterfølgende fællesspisning var den udslagsgivende motivation og jeg luntede af sted på den sidste strækning.

Pludselig kunne ikke høre damernes snakkeri længere, men kunne til gengæld høre nogle meget hastige og bestemte fodtrin bag mig. Kunne lige forestille mig, deres strategi: nu skulle Tykke Dorrit ha' baghjul!

De må ha' drejet et sted eller begyndt at snakke igen, for miraklet skete og jeg kom i mål inden debatgruppen og pensionistholdet - halleforhulanluja!!!

Så var der fællesspisning og sludren og fodboldkamp.

Jeg kan nu meget godt li' at gå i løbeskole.