onsdag den 7. august 2013

Åh så pinligt!

Nå, vi har været her før.

Det der løberi går jo ikke for godt.

Det er de sædvanlige to årsager:

1. Jeg pjækker for meget fra løbeskolen
2. Jeg æder for meget.

Var af sted i går for første gang i noget, der ligner en måneds tid.

Havde en eller anden fe-støvs, lammehaleagtig, regnbuepræget forestilling om, at universet nok havde forbarmet sig over mig i mellemtiden og ville give mig lette ben og lungekapacitet som et eller andet, der har helt vildt meget lungekapacitet, som jeg ikke kan komme i tanke om.

Ingen af delene skete - jeg knoklede uskønt af sted, med de hvideste ben i mands minde - langt efter alle de andre.

Alt var som det plejede.

Endomondo hadede mig stadig og jeg kunne ikke få musikken til at spille.

I stedet kunne jeg humpe af sted med min egen forpinte, astmatiske hvæsen i ørerne.

Pissepragtfuldt.

Er meldt til DHL-stafet med verdensfirmaet om 3 uger. Én af de andre på mit hold kan løbe de nødvendige 5 km på 17 minutter.

Jeg løb gårsdagens 3,5 km på 30 minutter - åh jo, jeg bliver den mest populære på holdet.


 
 

1 kommentar: