Og sådan endte det så endnu værre

- Ved du hvad, Frk. Dahl?

- Hvad?

- Skulle vi ikke lige runde den sidste dag i oktober? Jeg tænker, at folk godt lige vil vide, hvordan din super-vinder-måned endte.

- Behøver vi virkelig det?

- Ja, kom nu.

- Nå, men ok så. Skulle jo til VIP-tjavs i Noa Noa og bagefter på café med hele slænget.

- Det lyder da top-hyggeligt?

- Ja, for de andre måske ... Jeg fortsatte til gengæld min stime og kunne ikke være i noget som helst.
Det eneste jeg kom hjem med var et tørklæde og en halskæde.

- Av. Hvordan tog du det?

- Ikke godt. Endte nærmest med at skælde personalet ud og satte mig så ind i prøverummet og flæbte lidt over mit korpus.

- Ahr, nu er det jo ikke dem, der har ædt som om der var hungersnød. Har du sagt undskyld?

- Ja ja. Har skrevet til dem og beklaget mig over, hvor synd det var for mig. Det var de enige i.

- Nå, men så tog I alle på café bagefter - det var da hyggeligt?

- Nej, fordi jeg havde ikke bestilt nok pladser, så stod vi der og gloede.

- Hvad gjorde du så?

- Satte mig ind på toilettet og flæbte igen ...

- Er du ikke bare en lille smule labil for tiden?

- Åhr, klap i!

Oktober status

- Nå, Frk. Dahl ... her på falderebet af oktober, skulle vi ikke gøre status?

- ??? Hvor irriterende. Okay så.

- Hvordan synes du, måneden er gået?

- Det har været en utroligt dårlig måned.

- Du har været vred igen.

- Ja. Det er også fordi, folk er så irriterende.

- Du er sikker på, det ikke har noget med dig selv at gøre?

- Det var dog et utroligt dumt spørgsmål.

- Jamen har det?

- As if!!!

- Hvad har de gjort?

- Knækket min tand,  givet mig en p-bøde og ødelagt mit komfur.

- Ahr, det var vel dig selv, der knækkede tanden, satte bilen et forkert sted og sled komfuret ihjel?

- Meget muligt - det bliver det ikke bedre af.

- Giver banken dig penge til tanden?

- Ja, det kunne da også lige mangle - de har masser af dem.

- Får du et nyt komfur?

- Nej, viceværten reparerede det gamle ...

- Men havde han ikke lovet dig et funklende nyt komfur?

- Jo ...

- Er du sådan en smule voksen-skuffet?

- Giga voksen-skuffet!

- Hvordan går det med løbeskolen.

- Dårligt. Har pjækket så meget, at jeg har været nødt til at klippe min refleksvest op i siderne for at kunne være i den.

Tror jeg køber en lotto-kupon i aften - bound to win!

I sjæl og hjerte, sagde jeg!

Det går ikke som forventet i løbeskolen.

Nu har jeg været af sted både søndag, tirsdag og torsdag - men det hjælper ikke!

Tirsdag og torsdag var den rene tortur: 6 km begge gange!

Nej, nej - få I bare hænderne ned igen - det tog rundt regnet 45 minutter begge gange, så Kipketer frygter ikke for sin rekord.

Tirsdag var en øvelse ud i klodsethed og smerte.

Torsdag fik jeg øje på to af de oprykkede nybegyndere og gned mig i hænderne - nu skulle de få, skulle de.
Nu skulle jeg ikke længere være den tykke, der kom sidst i mål - næ, jeg skulle stå ved mållinjen og grine bedrevidende, når de svedende og prustende kravlede i mål.

Ja, jeg ved ikke, hvem det var, der ikke havde læst min dagsorden - for den ene drejede af og tog den korte vej hjem. Den anden havde tydeligvis taget speed og spænede af sted, som om Fede Dorit var efter hende.

Jeg tog til gengæld samtlige røde lys i Aalborg - gudsketakoglov, ellers var jeg død og kravlede svedende og prustende i mål, mens alle de andre stod og strakte ud og hyggesludrede og slet ikke så mig ...

Jeg havde ondt i både sjæl og hjerte.

Det er svært at lægge onde planer.

På tirsdag er jeg snedig!

Der kom en klage

- Du er pissesløv til at få skrevet nogle indlæg til os!

- Ved det godt.

- Jamen hvad laver du?

- Har bare sådan haft lidt travlt ...

- Nå for pokker, så må du undskylde - er det fordi du løbetræner helt vildt og er gået i gang med madlog igen?

- Ikke rigtigt.

- Jamen hvad så? Du har garanteret gang i noget helt vildt spændende.

- Hør nu lige her ... Det kræver altså en vis koordinering at få set samtlige tre sæsoner af Homeland , pjække fra løb i to uger og æde en hel kasse af elevernes chokoflager ...

- ??? Det er jo ikke ok.

- Nej, ved det godt.

- Nu tager du dig sammen.

- Ja ja, skal nok.

Orker det bare ikke ...

Hvis I siger noget, så benægter jeg ALT!

Snebolden er hjemme igen - halleluja!

Ikke mere gearstangsslør. Ikke mere mørnet rat. Ikke mere besynderlig heste-odeur. Ikke mere manglende hattehylde. Ikke mere ræs i den modsatte kørebane, fordi mine polio-arme ikke kunne holde Røde Oktober i egen kørebane. Ikke mere sært krimskrams, som jeg ikke turde røre ved, i bunden af bilen. Ikke mere spritten mine hænder af, hver gang jeg havde rørt den Røde Syge. Ikke mere 'jo hurtigere jeg kører, jo mere viser benzinmåleren'.

Hvis I ikke siger noget til nogen, så kommer jeg måske til at savne panoramavinduerne en smule - Ford, der kunne I godt lære lidt. Mere udsyn tak!

Nå, nu vil jeg suse ud og undervise mit aftenskolehold og prøve at forklare dem, hvorfor der ikke er flere M&M's i deres snolderblanding ...

Den Røde Satan fra Kaas

Så er den her igen. Den Røde Satan fra Kaas.

Snebolden er til undervognsbehandling. Vi ses først onsdag.

Jeg skal så køre rundt i den Røde Hævner indtil da, mens jeg sidder utroligt let i sædet, for Hævneren lugter altså lidt af hest.

For de der ikke kender Det Røde Mysterie fra Kaas, så er det lånebilen fra den lokale mekaniker.

De er søde. Snakker lidt bondsk. Jeg tror ikke de snyder mig. Men lånebilen er simpelthen en nitte af rang og jeg får en hysterisk lyst til desinfektionsservietter og en ukrudtsbrænder, hver gang jeg nærmer mig bilen.

Men man må jo ikke være utaknemmelig.

Da jeg hentede Den Røde Ulykke, spurgte jeg mekanikeren, om de nu havde fået sat servo-styring i siden sidst.

Han gloede lidt på mig med sammenknebne øjne, inden han undrende svarede: "Eeeijj?".

Det Røde Bæst skal tankes i dag.
Jeg overvejer allerede nu vinkel og hastighed.
Sidst den skulle tankes, filede jeg frem og tilbage i et kvarters tid, mens jeg lå nede i bunden af bilen for at rive det servo-fri rat rundt, så jeg kunne få Den Røde Kasse tæt nok på tanken.

Bange for mine polio-arme ikke kan holde til det.

Burde ha' taget traktorkørekort i ungdomsskolen i stedet for at gå til kinesiologi ...

Kære Underbo ...

... det fjernlager du tror du har af chips og chokolade oppe hos mig efter sidste fredags opgangsfest ... det har du altså ikke mere.

Jeg har til gengæld spist chips med dip og Rittersport til både morgenmad og aftensmad i et par dage.

Jeg bliver en drøm at have med i løbeskolen i aften!

Nå, smutter - skal forbi kørelærerveninden og i Netto efter snacks til Underbo.

Hvad, hvor?

Var på langtur i weekenden. Heraf radiostilheden.

Skulle selv, helt alene, finde ned til kusinen og familien i Silkeborg.

Det er svært for mig. Jeg har ingen stedsans. Kan knap nok finde hjem fra arbejde.

- Jamen du var da hernede sidste år?
- Ja, og?

Alt ligner hinanden og intet ligner sig selv og jeg kan ikke huske en skid, om jeg skal dreje før eller efter brandstationen, ponyen, eller det-der-kryds-du-ved-nok ....

Skal helst  ha' kørt den samme vej 50 gange inden for samme døgn - ellers er der intet, der hænger ved.
Intet!

- Jamen du kørte da vejen herned, så kan du da også finde hjem igen. Det er jo bare lige omvendt.
- Og det synes du lyder logisk? Hvad fanden er der i vejen med din hjerne? Det vender jo lige præcis omvendt. ALT vender forkert. Det går bare ikke.

Så jeg tastede løs i GPS'en og Damen begyndte at plapre om højre- og venstresving og anden vej i rundkørslen.

Nu mente jeg jo nok alligevel, at jeg kunne noget af vejen og det var ikke lige den vej, som Damen foreslog.

Vi havde dialog indtil Randers, hvor samtalen lød således:
- tag næste afkørsel og forlad mortorvejen
- hold kæft
- tag næste afkørsel og forlad mortorvejen
- ja ja
- tag næste afkørsel og forlad mortorvejen
- hold nu kæft!

Synes hun lød lidt spids, da hun til sidst hvæsede:
- Beregner ny rute ...!

Jeg nåede min destination (sagde Damen) og holdt og gloede på et hus, jeg aldrig havde set før.
Efter lidt roden rundt fandt jeg ud af, at det rigtige hus var bag mig ...

Fandt også hjem igen. Efter lidt sight-seeing i Silkeborgs forstæder og omkringliggende landsbyer ... Der er pænt, rigtig pænt.
Det hele ser bekendt ud, men jeg tror aldrig jeg har været der før ...

Kvistens ferie i ord og billeder

Ferie slut, blogdriveri slut.

Satser på, at I alle har hygget jer, læst indlæg hos bloggere, der gad skrive noget til jer, spist chokolade og drukket rigelige mængder med alkohol.

Kvistens sommerferie kort opsummeret her:

- Tæv i Wordfeud, alt for lidt chokolade og alt for lidt alkohol.

- DHL stafetten var en rædderlig fremvisning i fysisk uduelighed fra min side og jeg løber ALDRIG med i en stafet igen, ever. Med mindre det er et løb for et-benede eller blinde eller nogen uden stedsans.
Stafet??? For helvede - hvad tænkte jeg på? Havde ikke overvejet i hvor høj grad, holdet var afhængig af min tid. Nå, selvsagt blev vi noget nær nummer sjok.
Blev sendt af sted som nummer 1 på mit hold. Da jeg havde løbet godt 1 km, mødte jeg en af de andre 1'ere, der var på vej retur - sprintende op ad en bakke med hælene i røven .... Jeg græd lidt. Og spiste fem pølser, da jeg endelig kom i mål.

- Ferien i Skagen gik over al forventning. Der var solskin alle dage. Lejligheden var fino og mor og barn kunne enes, det meste af tiden, næsten.

Bedst gik det, når vi var til frokost hos Brøndums. Idel lykke og venlige ord blandt junior og senior.
(Hos junior fordi der var mad. Hos Senior fordi det var et fint sted, hvor man skal opføre sig dannet).

 

 

Men 'nogen' havde kun taget klipklappere med. 'Andre' troede, vi var meldt til det nordiske mesterskaber i kapgang.

Mange af feriebillederne ser derfor ca. sådan her ud:



Senioren på vej hjem fra Grenen

 

Senioren på vej mod Sønderstrand

 

Og i morgen, ikke ... Der skal jeg i løbeskole, igen! Slut med pjækkeri. Mon jeg kan snige mig med på begynderholdet?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jamen jeg holder ferie!

Ja, altså jo - jamen det kunne da også være meget høfligt af mig at informere jer om, at radiostilheden skyldes, at jeg holder ferie - og at jeg øver mig i at være endnu mere doven end ellers.

Ellers er alt ved det gamle.

Jeg får tæv i Wordfeud.

Jeg ængster over ikke at blive klar til DHL stafetten om en uges penge.

Ængster også lidt over, om Senioren og jeg klarer 4 dage i en lejlighed i Skagen, sammen.

Jeg har spist mindre Rittersport end forventet og har i løbet af den sidste uges ferie kun drukket en halv øl.

Jeg vil bruge resten af ferien på at være lidt mere fuld. Eller spise lidt mere chokolade. Eller måske begge dele.

En hvad? Er du sikker?

Træner jo modvilligt benhårdt for at blive klar til DHL stafetten den 29. august.

Var derfor ude og løbe en lille tur med Holmgaard i går.

Da Endomondo-damen havde antaget, at mit snegleløb nødvendigvis var lig med inaktivitet så mange gange, at systemet konsekvent havde sat sig fast på 'Work out paused!', opgav jeg ævred og satte mig på en bænk og gloede sultent på ænderne.

Pludselig stopper en ung dame (i løbe outfit og irriterende tynd) op og kigger på mig.

"Er du sådan en rigtig løber?" spørger hun.
" ... ??? Øh, fordi jeg holder pause?", spørger jeg fåret.
"Det må man måske gerne, når man er løber?", spørger hun og virker oprigtigt interesseret.
Jeg var fuldstændig rundforvirret og troede jeg var med i noget ualmindeligt ondskabsfuldt skjult kamera.
"Æhm ja ...?"

Og så travede hun videre.

Har tænkt meget over det her.

Hun så umiddelbart ganske normalt fungerende ud, men jeg er nu alligevel efterfølgende kommet til konklusionen, at hun nok trods alt ikke var bagt helt færdig.

Der går vist længe inden Dorrit her bliver forvekslet med 'en rigtig løber'.

Mentalt mangelfuld vurdering eller ej - jeg er nu alligevel lidt stolt :o)

Åh så pinligt!

Nå, vi har været her før.

Det der løberi går jo ikke for godt.

Det er de sædvanlige to årsager:

1. Jeg pjækker for meget fra løbeskolen
2. Jeg æder for meget.

Var af sted i går for første gang i noget, der ligner en måneds tid.

Havde en eller anden fe-støvs, lammehaleagtig, regnbuepræget forestilling om, at universet nok havde forbarmet sig over mig i mellemtiden og ville give mig lette ben og lungekapacitet som et eller andet, der har helt vildt meget lungekapacitet, som jeg ikke kan komme i tanke om.

Ingen af delene skete - jeg knoklede uskønt af sted, med de hvideste ben i mands minde - langt efter alle de andre.

Alt var som det plejede.

Endomondo hadede mig stadig og jeg kunne ikke få musikken til at spille.

I stedet kunne jeg humpe af sted med min egen forpinte, astmatiske hvæsen i ørerne.

Pissepragtfuldt.

Er meldt til DHL-stafet med verdensfirmaet om 3 uger. Én af de andre på mit hold kan løbe de nødvendige 5 km på 17 minutter.

Jeg løb gårsdagens 3,5 km på 30 minutter - åh jo, jeg bliver den mest populære på holdet.

 

 

Best laid plans

- Nå, hører du skulle være produktiv i dag og forberede engelskundervisning?

- Ja.

- Hvordan er det gået.

- Ikke godt.

- Hvad har du så lavet?

- Købt cola til kattene med deres navne på ...

- WTF???

- Nå ja, men det var ikke det eneste jeg købte til dem.

- Det var da altid noget - forhåbentlig investerede du i noget mere fornuftigt?

- Købte sæbebobler til dem.

- Cola og sæbebobler? Jeg ringer til Kattens Værn!

- Jamen det gik ikke med sæbeboblerne - de var bange for dem.

 

- I morgen, ikke?

 

- Ja?

 

- Der skal du bare sørge for at lave de engelsklektier.

Det må være nogle andre!

Helt ærligt, hvem er det?

Er det dig, er det?

For jeg ved, at det ikke er mig, der stabler opvasken ude på mit køkkenbord.

Det er heller ikke mig, der ikke lægger mit tøj på plads og bare smider det inde på spisebordet.

Og jeg synes bare du er mega-tarvelig, fordi du tvinger mig til at pjække fra løb og spise hjemmelavede romkugler i stedet - ihåhavnejpausestopdetstopdet!

Jo jo, jeg har selv lavet dem.

 

Grim ting det der misundelse

Så er det så lige nu, at vi bliver enige om, at alle I solskoldede, pølsegrillende, altanfascistiske havenisser klapper i og går tidligt i seng.

Frk. Fin skal se Barnaby!

Ps. Hvis der er nogen, der har en brændt ringridderpølse til overs, så ku' jeg da godt.

Dagens genistreg:

Har været kløgtig på job i dag (i dag: to ord, people - husk det!)

Spiste en pose lakridsbogstaver inden klokken var 11.

Sprøjtede for myrer.

Fik masser af stegt flæsk til frokost.

Og nu pjækker jeg fra løb og tager Underbo under armen og så tager vi over til Bobby Stuebo og spiser pizza og drikker rødvin på hendes terrasse.

Nobel, Cavling, Mensa - call me!

Dovne-Dahl

Efter at have forsømt jer i ugevis, fordi jeg har været voldsomt sur i en længere periode, har jeg nu skiftet stil.

Jeg har taget tastaturet i den anden hånd og er gået i en ny og spændende retning.

Nu er jeg nemlig ligeglad og doven.

Gider ingenting. Absolut ingenting.

Er ikke engang vred over det - bare lidt ligeglad.

Gider kun se krimisommer på Charlie og spille Wordfeud, som jeg alligevel taber hele tiden.
Derfor har jeg købt mig sådan en snyde-app. Men kan ikke finde ud af at bruge den ...

Nå ja, og så se Tour de France. Hvis de da bare ville klippe lyden af helikopteren ud - det er umanerligt søvndyssende. Kunsten er at vågne ca. 5 km inden opløbet.

Har min dovenskab alligevel evnet at være kreativ og har fundet på et nyt og tidsbesparende system.
I stedet for at lægge alt mit tøj sammen efter tørretumbling, bliver det liggende i tørretumbleren. Skidesmart!
Altså det der skal stryges, bliver selvfølgelig strøget - kan jo ikke gå rundt og ligne en hjemløs.

Fisefornem og doven er en listig combo, som man skal være mere end almindeligt kvik for at kunne håndtere.

 

 

Vredens Da(h)l

- Nå, Dulledahl - du har været lidt stille her på bloggen?

- Mjah ... har været noget sur.

- Igen?

- Ja!

- Nå for den, er det blevet bedre så?

- Fandt et lakridsbogstav fra sidste uge under mit tastatur her i morges - der blev jeg nærmest lykkelig.

- Det var da skønt.

- Egentlig ikke. Det var hurtigt væk. Så var jeg sur igen.

- Jeez, du malker det der martyrhalløj!

- Tak, det er en af mine spidskompetencer.

- Hvordan går det ellers med at være en fin dame?

- Fin dame er en skide røv!

- Hold nu kæft, du kan da ikke blive ved med at være så sur?

- Seriøst, jeg har siddet hele dagen på job med en gigaskjold på kjolen - lige oveni julekuglerne.
Ligner en gang indavl med savlen rendende ned ad fronten.
Det gør ikke gode ting for mit image.
Nu er jeg vred igen.

Jeg er sur fordi:

• folk ikke kan kende forskel på nektariner og ferskner
• kattene fælder og der kommer hår på mit fine, nye sofa-arrangement
• folk - voksne mennesker med fine uddannelser - mener  det hedder en advocado
• folk bliver ved med at skrive 'idag' - HOLD NU FOR FANDEN OP MED DET!!! Det hedder jo heller ikke imorgen, vel???
• bilister ikke blinker af ude i trafikken
• cyklister ikke viser af, når de skal dreje. Hvad fanden sker der for dine arme - er du blevet lam??? (Altså undskyld, hvis du er - men så burde du nok heller ikke køre cykel, vel?)
• man bliver tyk af at spise chips med dip til morgenmad og aftensmad. Det er ikke ok!
• folk smider deres klamme lort alle mulige steder nede i anlægget og inde i byen - RYD OP EFTER JER FOR FANDEN!!! Jeg gider ikke gå og skrumle i alt jeres lort!
• jeg ikke er millionær og kan få sushi til aftensmad hver dag
• jeg ikke kan finde ud af at gå på udsalg, men kommer hjem med en 1.200 kroners pose med nye varer til fuld pris - pisseflot Frk. Dahl Noa Noa!
• jeg ikke tør fortælle min mor, at jeg har fået nyt sofa-arrangement

Nå, men i morgen bliver en fin dag. Der er plantemarked i anlægget og Rasmus fylder 12 år og han har inviteret gæster.

Gad vide, hvornår jeg bliver nødt til at afsløre sofa-erhvervelse for Senioren?

Jamen jeg ved ikke hvorfor!

Jeg takker himlens og jordens skaber for, at der ikke er kamera med, når jeg er i løbeskole.
Tør simpelthen ikke tænke på, hvordan det ser ud, når jeg humper af sted i Aalborgs gader, men jeg er ret sikker på, at det ligner en krydsning mellem Quasimodo og Jesu færd mod korset ...

Sled mig igennem aftenens for-træning til Femina Kvindeløb.
Løbet er en ulidelig pinsel hvert eneste år og jeg har i skrivende stund ikke nogen plausibel forklaring på, hvorfor jeg igen og igen forsøger at tage livet af mig selv og konsekvent er den tykkeste, der kommer sidst i mål.

Instruktøren blev ved med at løbe ned og hente mig.
"Det ser godt ud!", insisterede han.
Jeg skulede og tænkte over, hvor imponeret han egentlig kunne være over, at jeg var nede og gå - igen ...!

Endomondo-damen ævlede løs: "Workout paused, workout resumed, workout paused!"
Da det endelig begyndte at gå ned ad bakke satte jeg i løb og fik i processen jongleret mobilen op i luften og ned på asfalten. Skidefint, Frk. Klovn!
Nå, mobilis overlevede - men Endomondo-damen klappede endegyldigt i.
Det resulterede så også i, at jeg nu er noteret for 3,4 km på 33 minutter ... Røv!

Mens jeg forsøger at drukne sorgerne i te og vingummi, er jeg ganske overvældet og pænt fisefornem over Sallings promoveren af Kvistens lille blog - kæmpe velkommen til alle I nye læsere, skide hyggeligt, at I kigger forbi - bliv endelig hængende!

Hvis Salling spørger, så giver jeg den sgu da gerne som husskribent - mod en klækkelig hyre forstås - shopper endda både i herreafdelingen und alles!

Salling, er du min nye stalker?

Jamen jo, jeg er sgu en smule tilpas lige nu :o)