Shout out fra Aalleren

Alle jer, der var i El-giganten i City Syd og Føtex i Aalborg Øst i går ...
Ved I hvad, der er pænt?
Luk munden. Måbende tåber!
Man skulle tro, at Indavl United havde årsmøde.
Hvad? Nej, jeg er stadig sur!

Denial, denial, denial!

Var hos tandlægen i dag for at diskutere min tandstumps fremtid.

Oktober ender om muligt endnu mere råddent, end man troede kunne lade sig gøre.

Ordet implantat blev nævnt.

Jeg googlede prisen: 17.000,-

En stiftkrone til otte af de lange virker pludseligt utroligt tiltrækkende ...

(suk ... suk ... suk ... suk ... suk ... suk ... suk ... suk ... suk ... suk ... suk ... suk ...!).

Nå, jeg skrider.

Går i Noa Noa og bruger alle de penge jeg ikke har.

Brandgod idé!

Halløj i radioen

Er ved at blive skingrende vanvittig af at, hver eneste gang jeg åbner radioen, så hører jeg enten den elendige reggae reklame for en eller anden tvivlsom a-kasse eller Seebachs seneste, som jeg, i bare hysteri, ikke kan huske navnet på lige nu.

Stop det - jeg vil ikke høre på det!!! Intet af det! Hold så op!

- Du, Frk. Dahl?

- HVAD???

- Skift kanal.

- Nå ja ... - ja, god idé. Glimrende ...

- Kæft, du er sur.

- Flet!

Fattiggården tur-retur

Tog til tandlægen med en kvart kindtand.

- Jeg skal bedøves - med alt hvad du har!

Hystaden blev bedøvet. Der blev arbejdet.

Har stadig kun en kvart kindtand, men nu er den filet glat og blød.

- Du har tre muligheder: 1. Lad den være som den er, 2. Træk den ud, 3. Få lavet en stiftkrone - det koster 8000,-

- ???

Fik skrubbefilet til frokost - den var dejligt blød at tygge på, men jeg kom til at gylpe, fordi den smagte klamt af fisk.

Så  blev jeg nødt til at køre i Brugsen efter lakridser for at få den grimme smag væk.

Stumpen kan næsten bruges til at gnave lakridser med.

Damen på Kvisten tænker. Jeg skal være voksen og få lavet den krone. Ved, det er det rigtige at gøre.

Det er en fattig fornøjelse at være voksen.

Har skrevet til banken - jeg ved de har pengene!

5000,- i min postkasse nu, tak!

Dagen startede godt med at jeg besluttede mig for at sove en halv time længere og så spise min medbragte morgenmad i verdensfirmaet.

Susede rundt og var klar til at ryge ud af døren fem minutter for sent.

Da jeg stod med den ene fod ude af døren, fangede mit blik en gang kattebræk ... Crap, damn - det må ligge - har ikke tid!

'Rasmus, mors stolthed- den fikser du lige! Din tur, pelsfrans!'

Da jeg kom ned til bilen, havde verdens største måge skidt hele min forrude til ...

Radioen spillede Springsteen, optur igen.

Flettede ud og ind på motorvejen (helt efter bogen naturligvis, Hr. Betjent!) som en ninja og lagde mig klar til at snuppe min afkørsel, da jordens sløveste lastbil sneglede hen over tre vejbaner og satte sig lige foran mig og der lullede vi så af sted de næste ti minutter ...

Da jeg endelig slap af med ham, tjekkede afløseren ind foran Snebolden - en giga traktor, der insisterede på at vi skulle køre de næste fem kilometer i 3. gear ...

Ankom til verdensfirmaet i 11. time og opdagede til min tilfredshed, at kantinedamen havde sat rundstykker frem til os. Velkommen tilbage til opturen.

En halv time efter havde jeg brækket kindtanden, igen ... for 27. gang, fordi jeg er så skide nærig, at jeg ikke magter at betale den million, en krone nu koster. Så her sidder jeg nu med ca. en kvart tand tilbage ...

Hvad? Har min mor sagt til mig 1000 gange, at jeg skal få en krone på den tand?

Nej, jeg tør ikke sige til hende, at lortet er knækket igen - og hvis hun spørger, så har jeg også været ude og løbe i regnvejr i dag!

So unfair ...!

Der kom en klage

- Du er pissesløv til at få skrevet nogle indlæg til os!

- Ved det godt.

- Jamen hvad laver du?

- Har bare sådan haft lidt travlt ...

- Nå for pokker, så må du undskylde - er det fordi du løbetræner helt vildt og er gået i gang med madlog igen?

- Ikke rigtigt.

- Jamen hvad så? Du har garanteret gang i noget helt vildt spændende.

- Hør nu lige her ... Det kræver altså en vis koordinering at få set samtlige tre sæsoner af Homeland , pjække fra løb i to uger og æde en hel kasse af elevernes chokoflager ...

- ??? Det er jo ikke ok.

- Nej, ved det godt.

- Nu tager du dig sammen.

- Ja ja, skal nok.

Orker det bare ikke ...

Elendige hø

- Haft en god dag?

- Nej. Der er altså noget galt med verden. Folk har fået for mange penge.

- Er det nu et problem?

- Ja! For de bruger dem på at købe biler og parkerer overalt i Kvistens lokalområde. Jeg karter rundt om aftenen i flere minutter for at finde en plads til Snebolden.

- Fandt du så en plads i går?

- Ja ... Den var fin i går aftes.

- Hvad så her til morgen?

- Der havde jeg fået en p-bøde ...

Kvistens parkeringsservice kan i dagens anledning informere om, at når der står på p-skiltet, at man må holde i båsen i 30 minutter mellem 8-18 og man ankommer kl. 17.30 og tænker, at man kan holde der frem til kl. 18.00 og at man blot skal hente kareten inden 8.30 - så er det LYV!!!

Der var også nogen, der havde taget det sidste toiletpapir i verdensfirmaet uden at sætte en ny rulle på.

Det er en skidt dag i dag - bare så I ved det.

Hvis I siger noget, så benægter jeg ALT!

Snebolden er hjemme igen - halleluja!

Ikke mere gearstangsslør. Ikke mere mørnet rat. Ikke mere besynderlig heste-odeur. Ikke mere manglende hattehylde. Ikke mere ræs i den modsatte kørebane, fordi mine polio-arme ikke kunne holde Røde Oktober i egen kørebane. Ikke mere sært krimskrams, som jeg ikke turde røre ved, i bunden af bilen. Ikke mere spritten mine hænder af, hver gang jeg havde rørt den Røde Syge. Ikke mere 'jo hurtigere jeg kører, jo mere viser benzinmåleren'.

Hvis I ikke siger noget til nogen, så kommer jeg måske til at savne panoramavinduerne en smule - Ford, der kunne I godt lære lidt. Mere udsyn tak!

Nå, nu vil jeg suse ud og undervise mit aftenskolehold og prøve at forklare dem, hvorfor der ikke er flere M&M's i deres snolderblanding ...

Er der en voksen hjemme?

Jeg er udsat for et skisme-anfald.

Er ikke synderligt pjattet med det der sommer-halløj. Alt over 20 grader generer min eksklusive livsstil.

Men der er én særligt god ting ved varmere vejr: klipklappere! Så længe der er to-cifrede varmegrader, så er der klipklappere på programmet.

Men Kvisten  er i skrivende stund just færdig med at udføre et reality-tjek: septemberregn og klipklappere = lortekombination!

Kæmpede mig igennem midtbyen i øspisregnvejr, mens jeg lignede en gammel, fuld mand, der krabbede sig henover en skøjtebane med bæ i båsserne.

Kvisten ønsker at klage til en voksen.

Nej, Kvisten er ikke sikker på, om det hedder klip-klapper eller klip-klappere i flertal.

Nej, jeg spurgte ikke!

Da Senioren var færdig med at trave enegang på Sønderstrand, satte vi os under Vippefyret og gloede på havet.

Ja, altså på vej ud mod Vippefyret ...

Der kom en mand med et sært skelende/dødt øje og en fin Golden Retriever.
Jeg kan godt li' Golden Retrievere. Bedre end jeg kan li' mænd og i særdeleshed ham, der kom med hunden.

Manden misforstod min savlende og fjantede kommunikation med hunden som et tegn på, at jeg også gerne ville snakke med ham.

Seniorens hørelse er udfordret, så hun sad bare og gloede fjoget mod horisonten.

Imens fik jeg i løbet af de næste ti minutter følgende informationer fra manden:

- Hvor mange hunde han havde haft.
- Hvor mange år han havde haft hunde.
- Hvad de var døde af.
- At han var på dating.dk og ikke havde været på så mange dates.
- At han havde haft en kæreste i 7 år og det havde været et helvede.
- At han var flyttet til Skagen for 4 år siden og ernærede sig som kunstmaler.
- Hvem hunden gad tale med og hvem den ignorerede.
- At et ægtepar i vennekredsen var blevet skilt og havde delt de fælles venner mellem sig. Men ingen af dem ville have ham.
- At kronprinseparret havde flere af hans billeder hængende.
- Der var spejle i hans billeder. Runde spejle.
- Man kan ikke få de spejle mere.
- Han havde en facebook konto - havde jeg mon hørt om ham?
- At han havde set folk knalde på stranden.

Så undskyldte Junior/Senior sig og benede hjem til lejligheden for at spise kage.

Kvistens ferie i ord og billeder

Ferie slut, blogdriveri slut.

Satser på, at I alle har hygget jer, læst indlæg hos bloggere, der gad skrive noget til jer, spist chokolade og drukket rigelige mængder med alkohol.

Kvistens sommerferie kort opsummeret her:

- Tæv i Wordfeud, alt for lidt chokolade og alt for lidt alkohol.

- DHL stafetten var en rædderlig fremvisning i fysisk uduelighed fra min side og jeg løber ALDRIG med i en stafet igen, ever. Med mindre det er et løb for et-benede eller blinde eller nogen uden stedsans.
Stafet??? For helvede - hvad tænkte jeg på? Havde ikke overvejet i hvor høj grad, holdet var afhængig af min tid. Nå, selvsagt blev vi noget nær nummer sjok.
Blev sendt af sted som nummer 1 på mit hold. Da jeg havde løbet godt 1 km, mødte jeg en af de andre 1'ere, der var på vej retur - sprintende op ad en bakke med hælene i røven .... Jeg græd lidt. Og spiste fem pølser, da jeg endelig kom i mål.

- Ferien i Skagen gik over al forventning. Der var solskin alle dage. Lejligheden var fino og mor og barn kunne enes, det meste af tiden, næsten.

Bedst gik det, når vi var til frokost hos Brøndums. Idel lykke og venlige ord blandt junior og senior.
(Hos junior fordi der var mad. Hos Senior fordi det var et fint sted, hvor man skal opføre sig dannet).

 

 

Men 'nogen' havde kun taget klipklappere med. 'Andre' troede, vi var meldt til det nordiske mesterskaber i kapgang.

Mange af feriebillederne ser derfor ca. sådan her ud:



Senioren på vej hjem fra Grenen

 

Senioren på vej mod Sønderstrand

 

Og i morgen, ikke ... Der skal jeg i løbeskole, igen! Slut med pjækkeri. Mon jeg kan snige mig med på begynderholdet?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Måge-gate

Der foregår noget lusket i gården for tiden.

Jeg har vidst det igennem længere tid og er nu via Kvistens Detektivservice kommet i besiddelse af dette hemmelige dokument fra Mågernes Fælles Front:

Kurser i personlig udvikling - for måger der vil mere

Præcisionsskidning for dummies:
Et kursus for dig, der aldrig før har ramt noget med vilje, men som gerne vil blive bedre til balance og koordinering af dit rektale område.
Udgifter til kursusmaterialer må påberegnes.

Den urbane måge
Byflyvning for dig, som bare ikke orker bølgeskvulp og sand imellem tæerne mere.
Vi flyver en tur rundt i byen og ser på egnede ynglepladser og udsigtsposter, hvor vi kan observere mennesket i dets naturlige habitat.
Oplæg ved ejendomsmægler M. Aagesen.

Psykisk terror for let øvede
En to-dages intensiv workshop for den virkeligt irriterende måge med særlige evner.
Har du aldrig følt dine evner blev påskønnet før?
Her kan du virkelig få lov til at udfolde dig.
Ingen forudsætninger nødvendige - kun at du er virkeligt irriterende.

Vokaltræning
Et spændende begynderkursus for dig, der kan lide at udtrykke dig med lyd.
Bemærk kursustidspunkt: hver dag fra kl. 21.00-02.00 samt 04.00-06.00
Ingen krav om nodekendskab.


Kvisten vil arbejde videre på at optrevle dette tilsyneladende stærkt organiserede terrornetværk.

Ramus - Kvistens stolthed som er ved at skide i kattebukserne over holder et vågent øje med mågerne ...

Maren, den so

- Nå, Dulledahl ... Hører du har fået nyt tilnavn?

- Mnjah ... de kalder mig Plet-Maren-Den-Beskidte-So.

- Hold da op. Hvordan kan det være?

- Jeg spilder på mig selv. Altid.

- Altid? Det var tit.

- Altid! Jeg fatter det ikke. Jeg må have nogle seriøse motoriske problemer.

- Hvad har du nu spildt?

- I går fik jeg næseblod. Ud over det hele! Ovenpå næsen, ned ad hagen, ned på skrivebordet, ned på kjolen og da jeg så bukkede hovedet for at se, hvor det røg hen - så sjaskede det også rundt på gulvet.

- Drabeligt!

- I morges på job skød smørret ud af rundstykket og ned på kjolen.

- Det var ikke godt.

- Nej, forsøgte at vaske fedtpletten af - men det blev det så ikke bedre af.

- Æv.

- Og så huggede jeg en is på job i eftermiddags og skyndte mig at spise den, mens chefen var på rundtur i butikken.

- Jamen det var da optur?

- Nej, for jeg spildte igen og så sad jeg der med en stor chokoladeplet ovenpå julekuglerne ... Prøvede at vaske igen, men det så endnu farligere ud.



Jamen, det er langt værre end det ser ud til her!

- Du må vist hellere satse på, at Noa Noa bruger meget sort i efterårskollektionen.

-  I know. Har i øvrigt også rykket forstykket af kjolen og har ikke gidet sy det. Så jeg har brugt klipsemaskinen til at fikse det. Med mit held, så glemmer jeg at tage den ud og lortet ruster i vask.

- Jeg gi'r op.


 

Senior pc - junior frustration

Pc'en bliver snart taget fra senioren ....

Damen har aldrig haft en pc før. Der er ord og begreber og tekniske dingenoter, der er farlige - I get it.

Men jeg havde for fanden ikke forventet, at jeg skulle være mere hjemme nu - end dengang jeg boede hjemme???

Mor E sender en sms, om at der er pc issues.

Barnet ringer hende op og senioren forklarer:

" ... og så trykkede jeg på den der blå knap, som du sagde jeg skulle"

Barnet: Hvilken knap?

Senioren: Den der, hvor jeg bare sagde, at den skulle gøre det den nu skulle gøre.

Barnet: ??? Jamen hvad stod der?

Senioren: Noget med opdater.

Barnet: Godt så, hvad skete der så?

Senioren: Så gik den i gang med alt det der med 10% - så opdaterer den, ikke?

Barnet: Jo.

Senioren: Men da den så kom til 30%, så gik den i sort.

Barnet: Jamen måske var den færdig eller gik i strømsparetilstand?

Senioren: Hvad?

Barnet: Prøv at tænde på tænd/sluk knappen på computeren.

Senioren: Jeg kan ikke holde liv i den. Der kommer bare lige det der Tussiba - og så går den i sort ...

Herefter var vi ude i 'hold knappen nede i 10 sekunder og prøv at tænde igen' ca. syv gange. Men intet hjalp.
Lad mig med det samme sige, vi har været her før ... Sidste gang tændte bæstet, så snart jeg trykkede på knappen.
I søndags måtte jeg køre hjem til hende to gange.

Barnet: (forsøgte at skjule et dybt suk) Hvis du giver aftensmad, så kommer jeg hjem efter job.

Senioren: (godt tilfreds) Ok!

 

Tror sgu hun har købt den, for at jeg skal komme noget mere hjem ...

 

 

Frk. Fin synger til - 80'er style:

Kanin-tjansen i lørdags var endnu engang et pinagtigt studie udi buttet uduelighed og manglende muskelmasse, som var blevet tyvstjålet fra mig, mens jeg sov.
De seneste to dage har jeg været nødt til at rulle ud af sengen, da mine mavemuskler ikke tåler nogen som helst form for bevægelse.

Men det kan jeg ikke snakke mere om ... døjer med at tænke på andet end den video af mig, der åbenbart florerer på Youtube ...

Jeg har tit tænkt på, hvornår mon min fisefornemhed satte ind.
Det kan nu med sikkerhed konkluderes, at den var stærkt repræsenteret i 3. G, der på Katedralskolen

Aalborg Katedralskole

Hvert år inden juleferien samledes hele Katedralskolen i auditoriet, festsalen (hvad fanden kaldte vi den nu ...? Det var helt sikkert noget fornemt) - og indøvede Mary's Boy Child - flerstemmigt og alt muligt.
Jeg var pissekålhøgen over, at jeg evnede at komme i sopran-gruppen.
Min post-gymnasiale hjerne husker det som, at vi alle tog det mægtigt seriøst, ingen fnisen, gakken eller gøjlen.
Jeg syntes det lød fantastisk og i 3. G skrev jeg et højtideligt brev til DR, at de bare havde af at komme forbi og optage hele seancen og dele det med Danmark.
De gjorde det sgu.

Nej, jeg har absolut ingen idé om, hvorfor jeg taler som en fra 1955.
Jeg kan forsikre alle om, at jeg er fuldt ud lige så fisefornem som altid - men sådan taler jeg sgu ikke mere.
Social deroute? Tjah ...

Og ja, teknikken driller - så videoen kommer her.

Nej, jeg tager ikke ud og optræder med det!

Den falske kanin

Har gjort det igen ... Jeg er en spade.
Næste gang siger jeg nej.
Det gør ondt, jeg ser dum ud og det varer en hel dag.
Jeg behøver ikke se dum ud en hel dag - i hvert fald ikke med vilje.

Første gang gik det sådan her.
Anden gang gik det ikke bedre.
Tredje gang var jeg stadig en pinlig idiot.

Men i morgen ... der bliver jeg en stjerne, for jeg har luret det hele!

- Har du trænet?
- Naiiijjj, altså .... nej ...
- Har du øvet planken siden sidst?
- Ikke rigtigt, nej.
- Nå, jamen squats så?
- Åh nej, det gør så ondt!
- Javel ja ... Nå, men så har du da haft tid til at øve lunges?
- Er du sindssyg? De gør pisseondt, vel har jeg da ej!

Åh jo, det skal nok komme til at gå godt i morgen.

Pinsels- og selvmelidenhendsrapport følger søndag.

Jeg er sur fordi:

• folk ikke kan kende forskel på nektariner og ferskner
• kattene fælder og der kommer hår på mit fine, nye sofa-arrangement
• folk - voksne mennesker med fine uddannelser - mener  det hedder en advocado
• folk bliver ved med at skrive 'idag' - HOLD NU FOR FANDEN OP MED DET!!! Det hedder jo heller ikke imorgen, vel???
• bilister ikke blinker af ude i trafikken
• cyklister ikke viser af, når de skal dreje. Hvad fanden sker der for dine arme - er du blevet lam??? (Altså undskyld, hvis du er - men så burde du nok heller ikke køre cykel, vel?)
• man bliver tyk af at spise chips med dip til morgenmad og aftensmad. Det er ikke ok!
• folk smider deres klamme lort alle mulige steder nede i anlægget og inde i byen - RYD OP EFTER JER FOR FANDEN!!! Jeg gider ikke gå og skrumle i alt jeres lort!
• jeg ikke er millionær og kan få sushi til aftensmad hver dag
• jeg ikke kan finde ud af at gå på udsalg, men kommer hjem med en 1.200 kroners pose med nye varer til fuld pris - pisseflot Frk. Dahl Noa Noa!
• jeg ikke tør fortælle min mor, at jeg har fået nyt sofa-arrangement

Nå, men i morgen bliver en fin dag. Der er plantemarked i anlægget og Rasmus fylder 12 år og han har inviteret gæster.

Gad vide, hvornår jeg bliver nødt til at afsløre sofa-erhvervelse for Senioren?

Men en fin gris, naturligvis

Var en tur inde i byen i går. Der skulle købes smukkeseringssager.

Dagen var, hvad resten af verden sikkert vil kalde en fin sommerdag.

For mig var det universets helt egen måde at irritere mig på.

Nu er jeg jo ikke decideret pjattet med at afsløre for meget af skroget, så jeg var stoppet i både en let forårsstøvle, cardigan og et tørklæde.

Forsøgte under gåturen at afpasse mit tempo, men jeg var kittet ud som til en skide polarekspedition og solen bagte, som om den fik penge for det.

Da jeg endelig ramte butikken, svedte jeg, som jeg havde løbet hele vejen fra Hals-Egense færgen.

Butikkens air-con kunne ikke en skid og jeg trissede forsigtigt rundt og forsøgte ikke at se skummel ud, mens jeg diskret prøvede på at tørre mig i nakken og forsøgte at køle ned.

Da jeg syntes, at jeg var tilpas tempereret og kunne være det bekendt, bad jeg damen bag disken om en concealer.

"Hvilken farve plejer du at bruge?"
"Øh, det mærke der!"
"Ja, men hvilken farve?"
"Mnæh ..."
"Jeg synes lige vi renser din makeup under øjnene af og prøver os frem"

Pis! Så sad man der og lignede en rødøjet, svedende gris, der ikke havde sovet nok.
Damen kæmpede for at få halløjet til at blive siddende på mit svedglinsende fjæs.

"Hmm ... synes du ikke vi har ramt farven fint?", spørger damen tilfreds.

"Ihjo,denermægtigDenkøberjeg!Viseshejhej!", speedsnakkede jeg og spænede stadig storsvedende ud af butikken.

Det ville altså være betydeligt nemmere at være en fin dame, hvis jeg da bare var lidt mere tjekket.

Frk. Sur går til løb

Var til det her i mandags.

I to dage har jeg været så træt, at jeg ikke evnede at skrive om det og måtte gå i seng med hønsene.

Eftersom det var mit tredje motionsløb i år, tænkte jeg, at det var nu jeg overhalede alle og kunne holde trit med sylfiderne.

Burde have anet, hvor det bar hen, da jeg allerede var gal over opvarmningen.

Fællesopvarmning gør mig sur. Gider ikke stå og røre ved andre damer og de skal slet ikke røre ved mig!

Det første 500 meter gik forrygende, overlevede endda en bakke. Men så skete det, der altid sker ... det ene færgetræk efter det andet overhalede mig, så støvet stod om mig på de smalle stier.

På et tidspunkt begyndte det at undre mig, hvor mange der egentlig kunne blive ved med at tage mig i svinget? Så mange var der sgu da heller ikke meldt til løbet?

Arrangørerne havde advaret mod, at der altså var strøm i de hegn vi løb langs, så jeg skulede angst efter aggressive elementer blandt alle dem, der gav mig baghjul.

Fik slidt mig igennem og kom ind på 36,25 - var pissesur. Overbevist om, at jeg var kommet under 35. Den der med at komme ind på 30 har godt nok lange udsigter ...

Det hjalp heller ikke en skid, at kollegerne kom ind på 27 minutter.

Blev yderligere sur over den fesne og våde Alt for Damerne sandwich jeg havde investeret gode penge i.

Eneste lyspunkt var den plade chokolade, som Marabou havde været søde nok til at komme i goodie bag'en.

Jeg har spist den, så nu har jeg ikke mere chokolade.

Det er jeg også sur over.

Frk. Fin går til løb

Var til dameløberi i går.

Før løbet sad jeg på det medbragte picnictæppe og missede ondskabsfuldt mod solen og alle de fitte rær, der vimsede rundt.

Ved simpelthen ikke, hvorfor jeg gør det hvert eneste år.
Ruten er rædderlig!
Første halvdel går lodret opad - herefter går det den rigtige vej = ligeud/nedad, men der er bimsebenene tunge som bly og jeg hvæser som en blæsebælg.
Jeg løb ikke op ad en eneste stigning, i protest. Mit legeme tåler ikke stigninger.
Til gengæld gjorde tyngdekraften og udsigten til sandwiches og hvidvin på plænen sit til at stængerne kom i gang og jeg trillede ind på stadion i  en forrygende tid på 36.58, men jeg spurtede også nærmest de sidste 100 meter.

Jeg vandt ikke prisen for at være den tykkeste.
Vandt heller ikke for at være den, der kom sidst i mål.
Jeg tog dog præmien, ubetinget ,blandt de tusindvis af løbende koner, som den med de hvideste ben ...

På mandag gør jeg det igen ... ja, man fatter ingenting. Jeg ved dog, at der er udsigt til sandwiches og hygge efter løb - og at jeg bliver kørt hjem bagefter.

Tager muligvis også præmien som mest magelige løber.

Åh, gid det var sandt.