Fattiggården tur-retur

Tog til tandlægen med en kvart kindtand.

- Jeg skal bedøves - med alt hvad du har!

Hystaden blev bedøvet. Der blev arbejdet.

Har stadig kun en kvart kindtand, men nu er den filet glat og blød.

- Du har tre muligheder: 1. Lad den være som den er, 2. Træk den ud, 3. Få lavet en stiftkrone - det koster 8000,-

- ???

Fik skrubbefilet til frokost - den var dejligt blød at tygge på, men jeg kom til at gylpe, fordi den smagte klamt af fisk.

Så  blev jeg nødt til at køre i Brugsen efter lakridser for at få den grimme smag væk.

Stumpen kan næsten bruges til at gnave lakridser med.

Damen på Kvisten tænker. Jeg skal være voksen og få lavet den krone. Ved, det er det rigtige at gøre.

Det er en fattig fornøjelse at være voksen.

Har skrevet til banken - jeg ved de har pengene!

5000,- i min postkasse nu, tak!

Dagen startede godt med at jeg besluttede mig for at sove en halv time længere og så spise min medbragte morgenmad i verdensfirmaet.

Susede rundt og var klar til at ryge ud af døren fem minutter for sent.

Da jeg stod med den ene fod ude af døren, fangede mit blik en gang kattebræk ... Crap, damn - det må ligge - har ikke tid!

'Rasmus, mors stolthed- den fikser du lige! Din tur, pelsfrans!'

Da jeg kom ned til bilen, havde verdens største måge skidt hele min forrude til ...

Radioen spillede Springsteen, optur igen.

Flettede ud og ind på motorvejen (helt efter bogen naturligvis, Hr. Betjent!) som en ninja og lagde mig klar til at snuppe min afkørsel, da jordens sløveste lastbil sneglede hen over tre vejbaner og satte sig lige foran mig og der lullede vi så af sted de næste ti minutter ...

Da jeg endelig slap af med ham, tjekkede afløseren ind foran Snebolden - en giga traktor, der insisterede på at vi skulle køre de næste fem kilometer i 3. gear ...

Ankom til verdensfirmaet i 11. time og opdagede til min tilfredshed, at kantinedamen havde sat rundstykker frem til os. Velkommen tilbage til opturen.

En halv time efter havde jeg brækket kindtanden, igen ... for 27. gang, fordi jeg er så skide nærig, at jeg ikke magter at betale den million, en krone nu koster. Så her sidder jeg nu med ca. en kvart tand tilbage ...

Hvad? Har min mor sagt til mig 1000 gange, at jeg skal få en krone på den tand?

Nej, jeg tør ikke sige til hende, at lortet er knækket igen - og hvis hun spørger, så har jeg også været ude og løbe i regnvejr i dag!

So unfair ...!

Frk. Fin under fontænen

Var til tandlæge igen i dag - bare et 'hurtigt' eftersyn (som tog 3 korte og et par af de lange).

Umiddelbart var der ikke intet at udsætte på bisserne. Men tandplejerdamen følte det nødvendigt at indvie mig i diverse børnefødselsdage, bilbuler, ægtemænd og åbningstider i institutioner, imens jeg havde et springvand i min mund - jamen ting tager bare tid ... og efter en halv time kunne jeg kravle ud af stolen med en halv make-up som var forsvundet i springvandet.

Til sidst snuppede vi lige et par røntgenbilleder og så væltede læsset:

Det er var den sædvanlige hjørnepløk, der ikke fatter en skid og ødelægger alting af for alle vi andre.
Den har været en røv i ualmindeligt mange år.
Først knækkede den.
Tandlægen (en anden!) satte en plastkrone på.
Den kunne ikke holde og knækkede så mange gange, at den til sidst bare blev slebet i halv højde og bedt om at holde sin kæft.
Det sked den på og har knækket ca. 47 gange siden da og har kostet mig en mindre formue.

Røntgenbillederne fra i dag afslørede, at plomben er 'overfyldt' (???) og skal slibes eller laves helt om.

Jeg lå i fosterstilling foran tandlægereceptionen og sniflede: "Jeg skal ikke ha' det der metalbånd på, vel? Det skal jeg ikke, vel?"

Burde jeg ha' hørt efter Mor E og fået sat en keramikkrone på helt fra starten?

Hva'?! Nej, jeg kan virkelig ikke høre, hvad I siger!

 

 

Øv!

Synes det er pissebelastende, når Universet deler håndmadder ud.

Brugte en rum tid i går på at skælde Senioren pelsen fuld, fordi hun - igen - ikke kunne genkende en skuespiller, som vi har set en zillion gange.

Ungen brugte grimme ord, sukkede og himlede med øjnene i håbet om, at det ville fremme hukommelsen og genkendelsesevnen.

Hjalp ikke en skid.

Så skulle Ungen så en tur i Netto i dag på det ugentlige provianteringstogt.

Måtte køre to gange, da jeg ikke kunne slæbe mere efter første togt.

Anden gang skulle jeg i bund og grund kun ha' tre ting.

Gik blindt forbi første ting. Kiggede på anden ting og kom tredje ting i kurven.

Endte med at komme ud med kun den tredje ting (og en lille blomst og en yoghurt til Senioren, fordi jeg havde en lillebittesmule dårlig samvittighed).

Nu er jeg så nødt til at køre i Netto igen i morgen.

Dumme Univers dumme Unge.

 

 

Groovy, man!

Hvis verden går som verden bør, så skal jeg til at undervise nogle håbefulde sjæle i begynder-engelsk her om et par uger.

Det er jeg mere spændt på, end jeg længe har været på noget som helst.

Jeg vil være en sød underviser, så jeg var en tur på  på voksenpædagogisk kursus i fredags.

Der var fællessang.

Vi skulle 'summe to og to'.

Vi var ude på gulvet og 'finde' hinanden.

Der var en kursist med strikketøj og bongotromme.

Der var bønnesalat til aftensmad.

Needless to say - jeg var totalt uden for min comfort zone.

Universet mener tydeligvis, at man har godt af at blive udfordret en smule, når man inderst inde er lidt af en fisefornem, kontrolleret info-fascist.

Alle på kurset var helt vildt søde - glæder mig til at se dem alle sammen igen :o)

Universet og Mor E har som regel altid ret.

Et kongerige for et stykke rugbrød!

Har i dag igen måttet erkende, at jeg bare ikke håndterer det særligt godt, når vi ikke holder os til den aftalte plan.

Senioren: - Zkal vi ikke ta' zådan en rigtig hyggedag i Aalborg og gå rundt og ze på det hele?
Ungen: - Seriøst? Sammen med hele Nordjyllands befolkning og dem fra Sydsveriges opland?
Senioren: - Så kigger vi lidt og så går vi ind og får en kop kaffe.
Ungen: - (kaffe = mad) - jamen okay da.

Planen røg i søen.

Da damen så byens lys og tilbudsskiltene, røg alle løfter om ædelse til barnet over bord.

Da løfterne om ædelse røg over bord, røg barnets velvilje den samme vej.

Vi zigzaggede Aalborg centrum rundt i timevis, gik over åen efter vand, mens ungen vrælede og skabte sig over spildt mælk og ævlede løs om heste og tomme krybbe.

Senioren var kold. Ungen var umulig. Stemningen var rådden.

Tre timer over vant spisetid travede et krophysterisk og sukkerkoldt barn på snart 43 i røven af sin mor mod Kvisten med en kold og slatten kyllingesandwich i lommen.

Senioren: - Ih! Jeg zynes vi har nået meget, zynez du ikke?
Ungen: - Hum ...
Senioren: - Jamen jeg har altzå haft en rigtig dejlig dag.
Ungen: - Ja ...

Til næste år vil jeg øve mig i at være bedre til at håndtere uventede situationer.

Men nu må I undskylde mig, jeg skal ha' skrevet på min julehuskeliste, at jeg ikke skal ind til byen med Mor E mellem jul og nytår - ever again!

På falderebet

Bla, bla, bla - must improve!

Altså reelt set lovede jeg jo kun at skrive noget sludder til jer, hver dag denne uge.

Lovede jo ikke, at det skulle være godt sludder.

Haft maje travlt i dag - besøg hos det mødrende ophav og forberedelse af juleafslutning i madklubben, så det her er så godt som det bliver.

Har lært to ting i dag: efter vask kan min vinterfrakke ikke nå at tørre på to dage. Heller ikke selvom jeg har forsøgt at stryge den tør ... Lige nu er den draperet over tørrestativet, lige foran radiatoren.
Kan mærke Mor E's bebrejdende blik i nakken.

Man kan godt få et stearinlys til at sidde fast med dobbeltklæbende tape i mangel af bedre.
Måske jeg skulle forsøge mig med noget akrylfuge næste gang?

Nårmen godnatter, Polle. Skal op kl.hø i morgen tidligt og hente 150 rundstykker.
Burde måske anskaffe mig en større bil?

Seniorens julehuskeliste

Flere ting der skal føjes til Seniorens julehuskeliste over emner, der aldrig behøver berøres igen - ever:


Ja, nu kan du jo godt nok ikke komme ud og løbe, når vejret er så dårligt - men det er jo godt nok her i julen, du virkelig burde komme ud og løbe.
Nårh, det ku' jeg jo nok, hvis jeg ikke var så doven og var døgnbeskæftiget med at få handlet al julemaden ...


Ja, det er jo ikke det man spiser mellem jul og nytår, man bliver tyk af. Men det man spiser mellem nytår og jul!
Åhr for sat.. da også. Kald mig nu bare tyk og lad os få det overstået.


Altså nu skal vi heller ikke overfodre kattene her i julen. Det er nemlig slet ikke at gøre dem noget godt. Det har jeg lige hørt i radioen.
Really, igen? Sagde de virkelig det i radioen igen? For 12 år i træk? Really?


Åh, julestemning på Kvisten!

Feriedag 11-14 - yay, hvor spændende!

Ja ja - jeg er en røv - der er tyndt imellem indlæggene - jeg har ferie - har computerferiefnidder - og en lille smule ondt i hovedet i dag.

Således pga. af ferielidelser og en del dovenskab lyder de sidste dages ferieindhold sådan her:

Feriedag 11:
- provianteringstur (Hvor??? siger du, hvor??? Ok, favoritbutikkerne er Netto, Brugsen og Føtex  - there, I said it!).
- bilvask (efter Snebolden var blevet funklende ren og kørt ud af brusebadet gik maskinen i stykker = lang kø af sure billister med snavsede transportmidler - fnis :o) ...
- ny lak på alle negle oppe og nede.
Må her konstatere, at OPI ikke lever op til mine forventninger.
Har købt fangsi overlak, der tørrer med lynets hast (det gør den rent faktisk), men den er blevet tyk og bobler. Lort! Ikke pænt!
Gad vide om jeg tør komme et par dråber acetone i?
Mister den så sine superkræfter? Er det fordi jeg bruger Essie-lak og en Mavala underlak?
Bør jeg gøre det logiske og kun bruge ét mærke?
Vinder jeg nogensinde Nobel-prisen?

Feriedag 12:
Kusinebesøg i Silkeborg hos kusinen (!) og hendes rare, rare familie.
Skulle køre ALENE derned (og hjem igen).
ALENE uden stedsans overhovedet.
Men med GPS og en stor mængde held lykkedes det at finde både derned og hjem igen.
Besøget var lise for sjælen - jeg hyggede mig (snakkede indtil de græd) til jeg ikke kunne mere i 10 timer.
Arme mennesker - ret sikker på de alle fire lå i fosterstilling hele søndagen, mens de slog sig på ørerne ...

Feriedag 13:
- pjækkede fra løb
- tvang Mor E til at se Folk og Fæ maraton på Charlie :o)

Feriedag 14:
- kørte ud til senioren og spiste frokost
- tog senioren med på gåtur i Mosen (den lille - som rent faktisk er den største ...).
- gik flere kilometer for at finde et rovfugletårn, hvorfra man ikke kunne se en skid andet en mose og en gigantisk mængde fuglelort ...
- så dog en svane, noget der lignede ænder og to frøer eller skrubtudser (gad vide, hvordan man ser forskel, nogen der ved det?).
- blev over flere kilometer jagtet af noget der lignede en forgroet svirreflue (Mor E insisterede på, at vi tager fluesmækkeren med på tur næste gang).



Billede lånt her.

Jeg forstår ikke:
- hvorfor der ikke er flere dyr ude i Mosen  - er det bare ikke fint nok til jer eller hvad?

Jeg er vred over følgende:
- folk der bare klodser bremserne og først blinker af i sidste øjeblik
- folk der holder fest i karréen, skal holde deres kæft, hvis de skal stå ude på altanerne og ryge.
Holde kæft, siger jeg.
Kattene kan ikke sove i jeres forbandede fuldemandslarm.
Hold kæft!

Jeg har undret mig over følgende:
- hvorfor ser jeg reklamer for menstruationskopper over alt? Seriøst, hvem bruger dem?
- hvofor må man ikke fryse vandflasker ned? (Mor E siger hun har 'læst' det - sikkert i Biblen, hvilket øjeblikkeligt gør det til Guds ord og dermed den skinbarlige og eviggyldige sandhed ...

Hvis du bare ikke kan vente på at vide, hvad der mere skal ske resten af ugen: kaffebesøg, Skagenstur, tandlægebesøg, løberi, Aalborg i Rødt, Fødevaremarked i Nordkraft og den slags.

Tuttelut!

À toute à l'heure!

Touren er slut.

Lidt trist - kan nu godt li' det Tour de France.

På den anden side, så er der da lidt chance for, at jeg igen kan få det mødrende ophav i tale.

I de tre uger Touren står på, er det nærmest umuligt at få hende i tale.
Hendes interesse i Touren overgår i den periode langt afkommets bedrifter.

Der er nedlagt forbud for de sædvanlige opkald fra barnet, der kører hjem fra job: der er opløb på det tidspunkt og så har barnets sludren kun ringe interesse.

Barnet må heller ikke tale under etaperne, når der er søndagsvisit - eller det jeg kan da prøve, men det bliver enten mødt således:

Eller med den totalt engagerede og indlevende lyd: "Hmmm ....."

Til gengæld får Rolf, Ritter og ham-den-gamle-klamme damens fulde  og udelte opmærksomhed!

Hun svarer dem, stiller dem spørgsmål, deltager ivrigt i deres samtaler og klasker sig på lårene af grin over Rolf og Ritters retorik.

Jeg har bare ikke store chancer, mens der cykles i Frankrig ...

Nu vi er ved Frankrig: man bliver så heller aldrig for gammel til at ens mor sender én ind for at vaske hænder, fordi man har rørt ved en snegl ...

Moderen i køkkenet: "Husker du nu at vaske dine hænder?!"

Barnet under stor vandsjaskeri på badeværelset: "Jaaaaaaa, mor!!!!"

Jamen jeg er også kun 42 år gammel ... :o)

Om svesker og klorinbade

Skal til kalas hos kørerlærerveninden i aften.

Håber der er svesker med bacon omkring - nammenam!

I vores teenageår havde vi en årelang konkurrence om, hvis mor der kunne sige de dummeste ting.

Konkurrencen var seriøs og vi gik benhårdt til den.

Der blev ført point og nøje noteret, hvem der havde sagt hvad og hvornår.

Da kørerlærervenindens mor påstod, at tulipaner blev ved med at gro efter buketten var blevet sat i vasen, var topmålet nået!

Teenagetøserne rullede rundt på gulvet af grin - det var det dummeste, ever!!!!

Fååårrrrk! Bare vi ikke bliver så dumme, når vi bliver voksne!!!

(Vi fandt så efterfølgende ud af at mødrene, igen, havde ret - røv med øv på!).

Hun var cutting edge, der først i 80'erne - og ikke bange for nogen af farverne i øjenskyggepaletten.
De blev brugt allesammen! Helst på én gang!

Mor E morede sig gevaldigt over den langbenede pige (kørerlærerveninden - ikke mig! Jeg var den med lår som en bryggerhest!).

Den eneste gang hun ikke var velkommen, var da vi lige var vendt hjem fra lejrtur - inficeret med hønseloppebid.
Jeg husker det som om vi havde flere hundrede!

En halv time efter hjemkomst bankede den langbenede på hjemme hos mig, hvor Mor E satte en hånd i panden af hende og sendte hende hjem igen.

Der lå jeg allerede inde i badekaret og blev marineret i klorin, mens Mor E holdt øje med at jeg også fik hovedet under.

Cavendisss' ben

Og så er Touren i gang ...

Det mødrende ophav er stor sportselsker, på TV altså.

Der følges ivrigt med i både håndbold, fodbold og især Tour de France.

Men alle detaljerne: antal hold tilbage i semifinalen, pointspurt, turneringstype, regler, blablabla - interesserer ikke damen.

Hvilket frustrerer Frk. Regelrytter bare en lille bitte smule ...

Frk. Regelrytter synes måske også moderens observationer af og til er en smule fesne og en lille smule sære.

Samtalen under dagens første etape lød således:

Moderen: Cavendissss - ham kan jeg kende på benene!
Barnet: Hvordan?
Moderen: Det er de ben!
Barnet: Jamen hvordan adskiller de sig fra alle de andres ben?
Moderen: (igen distraheret af Jørgen Leths sludren) Jamen det ved jeg ikke.
Barnet: ???!!!
Moderen: (efter lang tænkepause) De ligner bare sådan nogle rigtige belgierben!
Barnet: Jamen han er da englænder?!
Moderen: Nej, men du kan da nok se det ligner benene på sådan en belgisk arbejdshest!

Nu barnet har tjekket nettet for både Cavendissss' ben og krikkens.
Der er blevet foretaget en grundig sammenlignende analyse.

Det må så nok igen konkluderes, at Mor E har lidt ret:

Lårbassesæt nr.1

Lårbassesæt nr. 2

Det bliver en lang Tour, hvis hun bliver ved på denne måde ...

Er der en pille mod noia?

Er halvt pollen-hader/halvt pille-lover.

Hvis der findes en pille, der kan få alt til at blive godt igen, så er jeg game (altså forudsat vi snakker håndkøb eller lægeordineret - ellers så bliver jeg sgu tante sipperøv og frygter for mit unge liv og færden!).

Så jeg tager troligt mine allergipiller hele sommeren igennem og har gjort det siden før krigen.

Sidste sommer nøs og kløede det mødrende ophav sig igennem den tvivlsomme danske sommer.

I år røg hun på pilledillen og alt var godt, indtil livs'optimisten' fik noia .....:

Barnets trætheds symptomer smittede pludselig også af på moderen.

"Tror du det er pillerne?", sagde senioren mistænksomt.

Barnet nøs under telefonsamtalen med moderen.
"Det er pillerne!", lød det fra pensionisten.

Barnet blev forkølet.
"Pillerne!", konstaterede moderen tørt.

Barnet fik en akut allergisk reaktion og et mystisk hævet øjenlåg.
"Ja, jeg tror altså det er de piller!", lød det endnu engang.

Barnet fik sære tørre pletter på bimsebenene.
"Nej mor, stop!!! Det er ikke pillerne!!! Jeg har taget de piller i 100 år - de kan sgu da ikke være skyld i alverdens ulykker!!!".

"Jamen jeg synes du skal prøve at læse indlægssedlen!", lød det tvært fra senioren.

Jeg forestiller mig mor E så sådan her ud under samtalen:

Overbevist om, at Mor E forestillede sig mig sådan her:

Det værste er den der nagende lille fornemmelse, satans hvis hun har ret igen???

Hun siger også altid: "Det mildner hen mod aften!" (Det passer sgu også ...?!).

Tror sgu det smitter det der noia!

Ret igen ...

"Den kører altså bedre, når den er ren. Synes du ikke?", spurgte det mødrende ophav - slet ledende ...
"Kom en halv time før, så gør vi den lige ren!"

'Crap!,' tænkte den luddovne unge. 'Giderjegsgudaikke!'

Da jeg forlod Aalborg i pisregnvejr sad jeg og fedtgrinede - mhwæhæhæ :o)

Oh, sweet - universet er også en doven ged, der ikke gider gøre bil ren!
Mor E's redskabsrumsstøvsuger (jo, sådan én har hun faktisk ...), må nemlig ikke komme ud i vådt føre ... Seriøst - jeg har opgivet at spørge yderligere ind til det!

Da jeg kom til Aalleren Øst blev dryppene på forruden færre og færre - nej, nej, nej!

Kom nu, regnfe - din fede so. Kom i gang!!!

Snebolden susede forbi Klarup og her lignede det hele en normal fesen sommerdag.
Dammit, dammit!!!

Da vi nåede Storvorde blev verden god og rigtig igen - dryp på ruden og pytter på vejene. Najs!!!

Udfor Skellet skete katastrofen, solen den tøjte, brød igennem.
Gggguuuurrrr!!!! Jeg giiiider ikke gøre bil ren - lannoværrrr!!!!

På vej ind til Mou var vejen fint pyntet med fornuftige pytter - yippiiii!!!

Mor E's p-plads var knasende tør - røv og beskidte nøgler!!!

Har nu mod min vilje en skinnende ren bil. Tak mor :o)


Min modvilje mod rengøring slår dog ikke helt igennem på alle fronter - er 'kommet til' at frisere ældste så voldsomt, at hun nu har en skaldet plet .... Ups ....!

Teenageren nægter at gå hjem!

Har været i Ikea med Mor E's disciple i dag - magen til små medløbere!!!

Mens jeg sad og, endnu engang, i malende vendinger berettede om fredagens bedrifter (begynder at løbe tør for folk jeg kan genere med mine eventyr) faldt snakken på returskat eller mangel på samme.

"... og så siger min mor at jeg bør afdrage på mine lån!", siger jeg med hånlig stemme og himmelvendte øjne.

"Øh ja, det burde du da!", siger medløber 1 (Det Røde Apparat) og 2 (Bästissen), fornuftigt.

'??????!!!!!!'

Over mit fede døde lig!!!

De penge går direkte i aktier hos Noa Noa og obligationer hos Sushi Sushi - og jeg skal fedtnyde det, skal jeg!!!

Kører stadig lallende af sted i højt teenage gear og har lige i dag denne yndlingssang (falder sikkert snart tilbage i min 'Grisehandler Larsen/jeg vil hellere høre P2 Klassisk Mode' - men indtil da, så gi' den gas, skru op og nyd trommerne :o)

Med julepynt, så bliver verden lidt bedre

Jeg elsker mit julepynt! Min lejlighed er skabt til at være julepyntet!

Og ja - dælensjaskme skal det hænge helt til Hellig Tre Konger!



Ok, det hele begynder at se en smule malplaceret ud - men det er bare så hyggeligt.
Nænner ikke at pakke det ned... Men på lørdag - så ryger det!

Juletræet røg allerede 2. juledag - der havde rigor mortis været til stede i over en uge og træet var begyndt at lugte skummelt... (Ok, det lugtede ikke - men det lyder dramatisk).

Det er det samme cirkus hvert eneste år - total russisk roulette panik: får man nu købt det rigtige træ - kan det holde?

De første år som selvstændigt-ikke-længere-hjemmeboende-voksent-menneske holdt jeg stædigt ved rødgrannen.

Men efter at have erfaret, at de kun holder på nålene i ca. en halv time (som Mor E havde sagt - men som jeg havde nægtet at tro på), så har Normann og jeg holdt sammen lige siden.

Vi har haft mange drabelige oplevelser sammen:

- Et år blev der købt to træer, et til mig og et til kattene...
Det lille katte-træ var fuldstændig uden nyhedsværdi for dem!
Det kunne ikke have interesseret dem mindre.
Utaknemmelige tørfodersfascister!

- Et andet år gik juletræsfoden i stykker og grådkvalt måtte jeg hidkalde Det Røde Apparat, som trådte til med teknisk snilde.

- Der var også den gang, hvor den enarmede, luskede juletræssælger ved Østre Anlæg solgte mig et træ med en fod så stor som et elefantben - så er der lagt i ovnen til et par timers arbejde, når man kun har en nedstryger og en steak kniv.....

- For ikke at tale om alle de år, hvor Normann mistede livslysten lidt for tidligt og stod stangvissen,  knusprig og knastør den 24. december.

For et par år siden blev juletræsfoden inkl. vandbad købt - men i år var det bare ikke nok til at holde Normann i live.
Han sov stille ind efter en uge. Amen!

Juletræstæppet skal i år en tur på renseri, har jeg tænkt mig.
Rasmus har for vane at kaste samtlige af decembers hårboller op lige præcis på juletræstæppet.
Elendige røde dyr!
Han drages totalt af tæppet - jeg fatter ikke, hvad i himlens navn det skal gøre godt for.

Hele november kom der ikke eneste bolle op.
Men så snart tæppet ramte gulvet - så gik dyrets fordøjelse i stå og bollerne måtte op - på tæppet!

Næste år må jeg ha' lagt en ny slagplan - any suggestions?

Ha' en dejlig aften søde mennesker!