Viser opslag med etiketten angstanfald. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten angstanfald. Vis alle opslag

onsdag den 9. oktober 2013

Fattiggården tur-retur

Tog til tandlægen med en kvart kindtand.

- Jeg skal bedøves - med alt hvad du har!

Hystaden blev bedøvet. Der blev arbejdet.

Har stadig kun en kvart kindtand, men nu er den filet glat og blød.

- Du har tre muligheder: 1. Lad den være som den er, 2. Træk den ud, 3. Få lavet en stiftkrone - det koster 8000,-

- ???

Fik skrubbefilet til frokost - den var dejligt blød at tygge på, men jeg kom til at gylpe, fordi den smagte klamt af fisk.

Så  blev jeg nødt til at køre i Brugsen efter lakridser for at få den grimme smag væk.

Stumpen kan næsten bruges til at gnave lakridser med.

Damen på Kvisten tænker. Jeg skal være voksen og få lavet den krone. Ved, det er det rigtige at gøre.

Det er en fattig fornøjelse at være voksen.

Har skrevet til banken - jeg ved de har pengene!








onsdag den 25. september 2013

Hvis I siger noget, så benægter jeg ALT!

Snebolden er hjemme igen - halleluja!

Ikke mere gearstangsslør. Ikke mere mørnet rat. Ikke mere besynderlig heste-odeur. Ikke mere manglende hattehylde. Ikke mere ræs i den modsatte kørebane, fordi mine polio-arme ikke kunne holde Røde Oktober i egen kørebane. Ikke mere sært krimskrams, som jeg ikke turde røre ved, i bunden af bilen. Ikke mere spritten mine hænder af, hver gang jeg havde rørt den Røde Syge. Ikke mere 'jo hurtigere jeg kører, jo mere viser benzinmåleren'.

Hvis I ikke siger noget til nogen, så kommer jeg måske til at savne panoramavinduerne en smule - Ford, der kunne I godt lære lidt. Mere udsyn tak!

Nå, nu vil jeg suse ud og undervise mit aftenskolehold og prøve at forklare dem, hvorfor der ikke er flere M&M's i deres snolderblanding ...









onsdag den 4. september 2013

Kvistens ferie i ord og billeder

Ferie slut, blogdriveri slut.

Satser på, at I alle har hygget jer, læst indlæg hos bloggere, der gad skrive noget til jer, spist chokolade og drukket rigelige mængder med alkohol.

Kvistens sommerferie kort opsummeret her:

- Tæv i Wordfeud, alt for lidt chokolade og alt for lidt alkohol.

- DHL stafetten var en rædderlig fremvisning i fysisk uduelighed fra min side og jeg løber ALDRIG med i en stafet igen, ever. Med mindre det er et løb for et-benede eller blinde eller nogen uden stedsans.
Stafet??? For helvede - hvad tænkte jeg på? Havde ikke overvejet i hvor høj grad, holdet var afhængig af min tid. Nå, selvsagt blev vi noget nær nummer sjok.
Blev sendt af sted som nummer 1 på mit hold. Da jeg havde løbet godt 1 km, mødte jeg en af de andre 1'ere, der var på vej retur - sprintende op ad en bakke med hælene i røven .... Jeg græd lidt. Og spiste fem pølser, da jeg endelig kom i mål.

- Ferien i Skagen gik over al forventning. Der var solskin alle dage. Lejligheden var fino og mor og barn kunne enes, det meste af tiden, næsten.

Bedst gik det, når vi var til frokost hos Brøndums. Idel lykke og venlige ord blandt junior og senior.
(Hos junior fordi der var mad. Hos Senior fordi det var et fint sted, hvor man skal opføre sig dannet).
 
 


Men 'nogen' havde kun taget klipklappere med. 'Andre' troede, vi var meldt til det nordiske mesterskaber i kapgang.

Mange af feriebillederne ser derfor ca. sådan her ud:


Senioren på vej hjem fra Grenen
 
Senioren på vej mod Sønderstrand
 
Og i morgen, ikke ... Der skal jeg i løbeskole, igen! Slut med pjækkeri. Mon jeg kan snige mig med på begynderholdet?
 
 
 
 
 
 
 
 
 

fredag den 21. juni 2013

Den falske kanin

Har gjort det igen ... Jeg er en spade.
Næste gang siger jeg nej.
Det gør ondt, jeg ser dum ud og det varer en hel dag.
Jeg behøver ikke se dum ud en hel dag - i hvert fald ikke med vilje.

Første gang gik det sådan her.
Anden gang gik det ikke bedre.
Tredje gang var jeg stadig en pinlig idiot.

Men i morgen ... der bliver jeg en stjerne, for jeg har luret det hele!

- Har du trænet?
- Naiiijjj, altså .... nej ...
- Har du øvet planken siden sidst?
- Ikke rigtigt, nej.
- Nå, jamen squats så?
- Åh nej, det gør så ondt!
- Javel ja ... Nå, men så har du da haft tid til at øve lunges?
- Er du sindssyg? De gør pisseondt, vel har jeg da ej!

Åh jo, det skal nok komme til at gå godt i morgen.

Pinsels- og selvmelidenhendsrapport følger søndag.


søndag den 9. juni 2013

Men en fin gris, naturligvis

Var en tur inde i byen i går. Der skulle købes smukkeseringssager.

Dagen var, hvad resten af verden sikkert vil kalde en fin sommerdag.

For mig var det universets helt egen måde at irritere mig på.

Nu er jeg jo ikke decideret pjattet med at afsløre for meget af skroget, så jeg var stoppet i både en let forårsstøvle, cardigan og et tørklæde.

Forsøgte under gåturen at afpasse mit tempo, men jeg var kittet ud som til en skide polarekspedition og solen bagte, som om den fik penge for det.

Da jeg endelig ramte butikken, svedte jeg, som jeg havde løbet hele vejen fra Hals-Egense færgen.

Butikkens air-con kunne ikke en skid og jeg trissede forsigtigt rundt og forsøgte ikke at se skummel ud, mens jeg diskret prøvede på at tørre mig i nakken og forsøgte at køle ned.

Da jeg syntes, at jeg var tilpas tempereret og kunne være det bekendt, bad jeg damen bag disken om en concealer.

"Hvilken farve plejer du at bruge?"
"Øh, det mærke der!"
"Ja, men hvilken farve?"
"Mnæh ..."
"Jeg synes lige vi renser din makeup under øjnene af og prøver os frem"

Pis! Så sad man der og lignede en rødøjet, svedende gris, der ikke havde sovet nok.
Damen kæmpede for at få halløjet til at blive siddende på mit svedglinsende fjæs.

"Hmm ... synes du ikke vi har ramt farven fint?", spørger damen tilfreds.

"Ihjo,denermægtigDenkøberjeg!Viseshejhej!", speedsnakkede jeg og spænede stadig storsvedende ud af butikken.

Det ville altså være betydeligt nemmere at være en fin dame, hvis jeg da bare var lidt mere tjekket.



onsdag den 17. april 2013

Frk. Fin går til tandlægen

Som meget fin dame tåler jeg dårligt smerte.

Dagens tur til tandlægen var derfor ikke på hitlisten over indstillede emner til en hopla-nål.

Javist - jeg havde kun slået en flig af en plastiktand, så der skulle vel bare svejses en smule ny plastik på og fem minutter efter ville jeg sidde i Snebolden og mæske mig i kakaomælk og Skagenslapper med tandsmør med en fin ny tand. Herrestegud, hvor slemt kunne det være?

Min tandlæge kan ikke li' mig, tror jeg. Han synes i hvert fald ikke jeg er en skid sjov.

Så det tog ham ikke længe at finde 'et hul  under tandkødet' ...?

Der blev boret med det store bor .... og med det lille bor ... og med det store bor igen, 47 gange indtil jeg fesent og en smule sølle spurgte, om det virkelig var nødvendigt med al den boren?

Et øjeblik, to tamponer og 5 instrumenter i kæften senere bad han assistenten om det frygtede metalbånd. Det gør ondt - jeg hader det metalbånd, når det skal tvinges ned om mine sarte tænder og skærer sig ned i mit fine tandkød.

Havde allerede sagt "Av!" 20 gange mens han borede og jeg holdt mig ikke tilbage med ond og savlende mumlen, da han gik i gang med metalbåndet.
Til sidst mente han, at det nok var bedre at bedøve mig. Vi var helt enige!

"Bare skyd til indtil jeg ikke kan mærke mine fødder!", snøftede jeg.

Sku' ha' holdt min kæft, for med nålen inde i munden af mig, så han sit snit til at stikke mig i tungen ...

"Av!!!", vrælede jeg igen (og et par hundrede gange mere), inden jeg en time senere igen sad i Snebolden ... 800,- fattigere og med ømme gummer og en lille yoghurt ...

Fra nu af vil jeg kun spise blødt hvidt brød og drikke lunken mælk!

.



lørdag den 23. februar 2013

Nå - jamen hej igen, Nemesis!

Sidste indlæg var mega-tarveligt.

Det er lige før, jeg har lyst til at undskylde.

Morede mig hysterisk, mens jeg skrev det.

Rullede rundt over sætningsstruktur og stavefejl.

Måske jeg sku' ha' læst det igennem, inden jeg postede det ...

Lortet er jo nærmest ulæseligt ...

Man må heller ikke gøre nar ... åh, pis - jeg er et slet menneske ...

Hvis det kan glæde nogen, så kommer min fede, forfrosne røver formentlig til at riste noget så grusomt på tirsdag.

I torsdagens løbeskole stak jeg nemlig af fra instruktøren og resten af holdet.
Der stod bakketræning på programmet. Det magtede jeg bare ikke, så da de andre drejede om hjørnet og stak op ad bakken, så bukkede jeg mig ned og slukkede min blinkende ankellysdimmert og benede af sted i mørket bag en hæk i håbet om, at jeg ikke ville blive savnet.

Jeg blev fundet i cafeteriaet af instruktøren.

På tirsdag skal vi løbe ved siden af hinanden.

Farvel, onde verden. Farvel!

lørdag den 9. februar 2013

Hold nu din kæft, Frk. Dahl!

Var på voksenpædagogisk kursus igen i går.

I dag har jeg forberedt lektion 1 for mine håbefulde (det satser jeg virkelig på, at de er) begynder-engelsk elever.

Jeg har skrevet, griflet, lavet noter, slettet og startet forfra og tænkt mange tanker om, hvordan det nu er, at det er, når man sådan skal lære et nyt sprog helt fra start af.

Tænk hvis de ender med at gå grædende hjem, fordi underviseren bare plaprer løs, indtil deres ører begynder at bløde.

Note til selv: må huske at lade eleverne komme til orde (og måske en pose vat).


torsdag den 7. februar 2013

Gid det er skyllemiddel!

Det er meget svært at være en fin dame, når man egentlig ikke er skidetjekket.

Har været i løbeskole igen i aften.

Forsøgte at komme på mulige undskyldninger - men der var ingen jeg troede kunne holde vand overfor mine lille-langsom-kammerater.

Der stod bakke-træning på programmet - og jeg var bange.

Selv ved den mindste stigning lyder jeg som en KOL-patient.

Det gik dog på mærkværdig vis over al forventning.

Det ville sikkert ha' gået endnu bedre, hvis jeg kunne finde ud af om jeg syntes, at jeg duftede af skyllemiddel eller en lille smule af tis ...

Det er hårdt at gå i løbeskole.

Glæder mig sådan til den dag, hvor jeg ikke er den tykkeste, der kommer sidst i mål ...

Så hvis der er nogen derude, som er lidt tykke og løber virkelig, virkelig langsomt - vil du så ikke godt komme med i min løbeskole, please?


søndag den 3. februar 2013

Av, pause, av - del II

Jeg gjorde det igen - meldte mig som kanin til fitness instruktør eksamen.

Min rolle er at foregive at være en peson, der aldrig har været i et fitness center før.

Den rolle udfylder jeg med bravour - Bodil statuetten må være lige om hjørnet!

Inden vi gik i gang, sad jeg og frygtede, hvad der ventede mig.

Fik angstpletter ved tanken om 'planken', 'squats' og 'lunges'.

Den slags piner min utrænede krop og får mig til at længes efter en våd avis, som jeg kan slå instruktøren med.

Sidste år endte det sådan her.

I år var jeg forberedt og var henne og true samtlige eksaminander med en knytnæve:
"ingen vægt på noget som helst - ingen vægt, siger jeg dig!!!"

Det virkede - mine arme er intakte.

Det virkede dog ikke, da jeg endte med at lave ca. 7 kilometer lunges, fordi den arme eksaminand var så rystende nervøs, at han ikke evnede at sige stop.



Lige nu er mine lårmuskler ved at trække sig så meget sammen, at jeg bliver nødt til at tage gelænderet ned fra Kvisten i morgen tidlig.

onsdag den 30. januar 2013

K(l)okkerier på Kvisten

Skumler stadig lidt over det der med min manglende evne til at bedømme situationer og egne evner.

Har lavet mad siden stenalderen (og har spist det meste af den selv) - så forstår bare ikke, hvorfor jeg ikke er bedre til det.

Altså jeg kan jo godt og det er da spiseligt og sundhedsmæssigt forsvarligt sådan i forhold til salmonella og den slags hysteri.

Men det kniber bare nogle gange rigtig meget med at få både kød og tilbehør klar på samme tid og i den kvalitet, som passer sig for en fin dame på Kvisten.

Havde besøg af madklubben den anden dag - lavede kylling med cashew nødder - opskriften kan ses i Kvistens kogebog her - bare lige scroll lidt ned.

Det lykkedes mig at få så meget chili i, at der nærmest var fist fight over drikkevarerne.

Enkelte medlemmer frygtede for allergiske udbrud.

Grøntsagerne have fået for meget.

Risene til gengæld var nærmest sprøde og knasende.

Bästissen var rar og forsøgte sig med: "Jamen jeg kan faktisk bedst li' risene sådan her!"

Næste gang får de havregryn!

fredag den 4. januar 2013

Hvem mig? Fisefornem???

Jeg er bekymret.

Snebolden er på værksted.

Det er slemt nok i sig selv.

Har angstanfald en gang i timen over, hvad det kommer til at koste.
En flad 50'er max, ikke? For min bank hader mig altså.

Har fået en lånebil ...

Man må ikke være utaknemmelig - det forstår jeg nok.

Min mekaniker bor i udkants-Danmark.

Det var nok også over-kill at forvente noget tjekket med el-ruder og den slags.

Den ser ca. sådan her ud, er beskidt, uden servo (hvilket jeg jo er blevet ferm til at køre uden), rattet er klistret af en grund jeg ikke vil vide og så lugter den lidt af hest ...

 
 
 
 
 
Den passer ikke så godt til min eksklusive livsstil.
 
Tror også Gud prøver at fortælle mig, at jeg er fisefornem ...
 


torsdag den 3. januar 2013

Endnu et tegn?

Kan ikke lige samle mig om at skrive indlæg til jer i aften.

Er på bekymrings-overload ...

Først var der én lampe, der lyste, så var der tre ...

Servostyring, hill holder funktion og ESP er da ikke så vigtigt, vel?

Der er garanteret ingen grund til bekymring - det koster helt sikkert kun en flad 50'er at reparere!

Tør jeg trille kræet til mekaniker i morgen - eller burde jeg ringe efter Falck ...?

2013, du er ikke ved at blive en røvtur, vel?!



tirsdag den 11. december 2012

Aalleren, kan I høre mig???

Kære Aalborg Kommune!

Kan vi ikke blive enige om, at det ville være en pissegod idé, hvis I kunne finde en løsning på, at vi fik skovlet lidt mere sne i Kvistens nærområde?

Vi må ikke parkere uden for de markerede båse  - men da jeg dumpede tankelæsereksamen, er jeg en idiot til at gætte, hvor båsene er, når der ikke bliver ryddet ...

Derfor kan jeg ses cirkle rundt om blokkene med alle de andre desperate bilister i håbet om at finde en plads, man kan holde på.

Alle de andre er naturligvis en flok hjælpeløse idioter, der umotiverede stopper midt i det hele.
Her sidder jeg så olm og rygende i Snebolden og overvejer dette og hint:
Sidder du fast?
Holder du og tænker over livets mening?

Er dit blinklys gået i stykker?
Skal jeg komme og banke dig med den sneskovl, jeg stadig ikke har fået købt?

Først tog jeg en runde og kunne ikke finde nogle pladser jeg turde holde på af hysterisk sneangst over, at jeg sikkert ville komme til at sidde fast, hvis jeg prøvede mit held.



Næste runde fandt jeg endelig en plads, hvor jeg kom til at sidde fast ...
Da jeg endelig fik sparket bilen fri, fandt jeg ud af, at det var en busholdeplads ...
Væk og videre på tredje runde ... og så lykkedes det mig at finde en plads - 7 kilometer fra Kvisten ...

Bevares, jeg holder midt ude på vejen, men det er min plads!

Nå, ud i sneen og belæsset med 20 kilo poser og net med rødkål, asier, juice og andre julegodter skodrede jeg af sted mod det lille hjem.

Alt det sne jeg på behændig vis havde fået sparket ned i gummistøvlerne, gav en træls, våd og kold fornemmelse om de fine tæer, og strømpebukserne gled længere og længere ned mellem knæene.

Svedende, snottet og særdeles forpint forsøgte jeg at holde lårene samlet og bad til de højere magter om for fanden da bare at lade mig nå ind i opgangen, inden strømperne røg ned om anklerne på mig.

Så, Aalborg Kommune, ku' vi finde en ordning? For det her passer bare ikke til min eksklusive livsstil!



fredag den 30. november 2012

Hårstatus - en lidelseshistorie

Jamen jeg ved, I venter på en opdatering.

Det går altså ikke med det hår ...

Kald mig konservativ - skideligeglad!
Vil ha' min gamle page tilbage.

Jeg forstår, at det var en funky frisure - men havde mere end almindeligt svært ved, at man ikke kunne se mine øjenbryn.
Følte, at jeg mistede enhver form for mimik og mulighed for at lave spøjse ansigtsudtryk ...

Nå ja, så var der også lige det, at jeg havde meget svært ved at overse ligheden mellem mig og så en playmobilfigur ...


 
Efter at have levet i pandehårshelvede i en hel lang uge, fik jeg tyndet det, så man igen kunne se øjenbryn, hvilket gav en oplagt mulighed for at lave spøjse ansigtsudtryk.
Resten af manken er nu stoppet bag ørerne.

 
Til almen oplysning kan jeg informere om, at grunden til jeg har så lange ører, er at de nødvendigvis må ha' en vis størrelse for at kunne tilbageholde alt det hår.

Skal bruge weekenden på at lære at rulle pandehår - er røvtræt af at gratte mine fe-tynde øjenbryn ind i hårlak for at holde dem på plads.

Gi' mig min pande og mine øjenbryn tilbage, tak!

Optakt til hår(d)knuden kan læses her og her.

mandag den 26. november 2012

Fårespøgelset


 
Døjer en kende med at være en lille smule mørkeræd ...

Det har faktisk gået meget godt på det seneste og har i en længere periode kunnet sove med lyset slukket.

Det er nu slut!

AmarOrama den lusker, lokkede på Twitter med en listig teaser: 'Shit et billede' - totalt blåøjet og lalleglad klikker jeg på dette link og kan nu se frem til endeløse nætter uden søvn og med grimme billeder på nethinden.

Min hjerne er gået i overload med rædselsvækkende scenarier om, hvordan fåret er havnet der i den våde og kolde grav.

Helt galt gik det, da AmarOrama syntes mit klynken udløste tøseskvat-kortet og slyngede følgende kommentar efter mig: 'Come on. Som om, der findes fårespøgelser.'

Crap, fårespøgelser? For real?! Åh røv - selvfølgelig gør der da det.

Får og spøgelser en hidtil ukendt kombi som sucks!

Må smutte nu - skal ha' fundet en 60 watts til nattelampen.

 
 

mandag den 12. november 2012

Nogen der gider komme og sove på min sofa?

Har ikke kunnet skrive i dagevis.

Har været lammet af frygt!

Drømte at Bent konfronterede mig med min udlevering af ham her på bloggen.

Der sad jeg - i biografens mørke.

Pludselig kom der én ind på rækken bag mig.

Han rakte ind over og gav mig en krammer.

Det var Bent!

Han smilede ondt og lusket og satte sig ned.

'Nåh ... Frk. Dahl, hvordan går det så? Får du skrevet nogle indlæg om mig?'

Jeg grinede fjoget og lidt undskyldende.

Pludselig var vi ikke længere i biografen, men i en stor lagerhal.

Bent havde fået selskab af dem fra mit loftsrum:



Tror der var en fire-fem stykker af dem og de var ude efter mig de sataner!

Men jeg havde fået et våben - en havefræser ... (?!)

Jeg kørte ind i dem fra højre og venstre - men det hjalp ikke en skid - de overlevede allesammen!

Bent stod i baggrunden og grinede hånligt!

Jeg ville stikke af, men vidste, at det var formålsløst. De ville fange mig med det samme.

Nu er jeg bange for, at karma bider mig i røven, fordi jeg er et dårligt menneske!

Sku' aldrig ha' skrevet om Bent!

Sover med lyset tændt i nat!

torsdag den 8. november 2012

Frk. Dahl afslører alt!

Forsøger altså at være rationel og voksen omkring det der pandehår.

Men jeg har det altså lidt svært.

Jo jo, jeg forstår godt, at det er en funky frisure og at folk med fehår ville rive benet af en hundehvalp for at få min manke.

Bästissen sagde, at nu måtte jeg tage mig sammen og beslutte mig for, at det var sådan det var og 'make it work' for fanden!

Eller, hun er jo meget mere diplomatisk - men det var ca. sådan jeg tolkede det.

But for helvede? Har for fanden lige pludselig ingen øjenbryn?

Det får man altså et meget mærkeligt ansigtsudtryk af.

Er også nødt til at komme hårlak på mine øjenbryn for at holde dem på plads.

Mine øjenbryn består af to meget bløde og fine hår i tre rækker, som bliver farvet og tegnet op for at ligne noget ganske andet - de tåler ikke ret meget modgang!

Så alt det roderi med pandehår oveni dem, som i øvrigt får min pande til at klø - jamen come on???

Hvordan fanden gør alle de andre damer med pandehår???

Nå, der er ingen vej udenom ...

Har forsøgt at tage et vellignende billede af mig selv.

Efter ca. 47 forsøg måtte jeg konstatere, at det så under ingen omstændigheder er muligt!

Jeg ligner i bedste fald en anden og i værste fald en krydsning mellem en dreng og en grim gris.

Så here goes with the pandehår:

Nej, det bliver de da ikke bange for. Se du bare psykotisk ud!


Ja, skidegod idé! Hvis du nu lukker det ene øje, så ligner du en mand! Måske én af dem fra the Beatles?

 
Åh crap, jeg gi'r op - ved ikke, hvorfor jeg er flad i den ene side! Og nej! Det kan ikke passe, at det er opvask I kan se nede i køkkenvasken ...



Kom pludselig til at tænke på noget den anden dag.

Når jeg så mig i spejlet med det nye pandehår, var der et eller andet, der virkede bekendt ...

 
Er det ikke ... Jo, det er sgu Frk. Dahl, 2 år med nøjagtig samme frisure -fornyelse min fede, bare røv!
 
 
NB. Jeg modtager KUN positive hårkommentarer - mit sarte selvværd tåler for satan bare ikke, at I ruller rundt og griner af mig, CAPISCE???!!!

mandag den 5. november 2012

Idyl på Kvisten

Efter at have gået benhårdt efter husfred på Kvisten, som resulterede i kaffeinvitation fra de volumenbegejstrede naboer, endte hele affæren i den rene idyl med en fælles bytur i Gaden i lørdags.

Var dog lettere traumatiseret under byturen på grund af min nye frisure - eller ny er måske også en overdrivelse - egentlig har jeg jo bare fået pandehår.

Jeg kan ikke udelukke, at jeg overdriver en smule; men forskellen er dramatisk!

Har ikke haft rigtigt pandehår siden de tidlige 80'ere

Synes min pande er for lille, jeg får det nemt varmt og kan ikke lide at mærke mit hår mod mit ansigt ...

Men åh for fanden, blev så grebet af situationen, da frisøreleven nærmest dansede sangføjdans af bare begejstring ved tanken om at jeg skulle have pandehår.

Og alle de smarte i dag har jo det der pandehår ...!

Det har jeg så også nu.

Men har tænkt mig at holde jer hen i frygt spænding, indtil der bliver taget et acceptabelt billede af mig, som tåler offentliggørelse.

Lad mig dog med det samme sige, at det kan komme til at tage umanerligt lang tid - jeg er på ingen leder og kanter naturligt fotogen!

Havde lidt dette look i tankerne:



Men frygter lidt jeg er endt med dette:

Fandt så ud af, at jeg er meget sart omkring, hvad andre synes om mit hår.

Troede jeg var kold i røveren.

Det kan jeg så hilse og sige, at jeg ikke er - led nærmest af teenage-angst inden jeg skulle på job i dag.

Men de var pissesøde alle sammen.
Kan godt li' at være på job!

Har også lært, at det er betydeligt sjovere, når det er mig selv, der joker med, at Playmobil har ringet og sagt, at hvis jeg leverer deres hat tilbage, så får jeg mine øjenbryn retur - end når andre joker med, at jeg har fået Playmobilhår ...

Kan så konkludere, at man ikke bliver klogere, bare fordi man er blevet ældre.

Nederen!

fredag den 2. november 2012

På besøg i Kristelig Sangskjulerforening

Der var ingen indlæg i går - jeg var andetsteds optaget.

Der var generalforsamling i Kristelig Sangskjulerforening og jeg havde meldt mig til - lidt på grund af noget kendskab til visse dele af bestyrelsen og lidt på grund af udsigten til gratis aftensmad!

Har aldrig været voldsomt involveret i arbejderfællesskab og den slags (bevares, jeg er da overmåde taknemmelig for ordnede forhold og rimelig betaling, misforstå mig ej) - men arbejdsgivere og -tagere skal opføre sig ordentligt på begge sider af hegnet, så fælles spilleregler får da lige et amen og et halleluja med på vejen.

Nårmen, har altså aldrig været med til sådan en gang generalforsamling før - så spændingsniveauet var højt, da jeg kørte af sted.

Vi lagde ukristeligt hårdt ud med lidt salmesang.
Frk. Fin glippede lidt med øjnene, da teksten tonede frem på overheaderen, men stemte frejdigt i - ganske upåagtet, at jeg aldrig havde hørt sangen før!
Kan godt være jeg ikke sang rent, men jeg sang højt!
Det er sgu altid lidt festligt med en gang fællessang.

Så var der snak, spørgsmål og mikrofon på rundtur i publikum.

Var faretruende tæt på at sende et tæskehold over til en ældre model, der tydeligvis mente, at hun havde vundet rollen som 'den armeste lønmodtager på vej ud af arbejdsmarkedet' og klyngede sig til mikrofonen, som en fed unge til et glas nutella.

Så var der bespisning og jeg har nu fået nok brunede kartofler indtil julen næste år!

Så var der vist lidt mere snak og så kaffe og kage.

..... var der underholdning!

Nu tænker I, 'Underholdning/Kristelig Sangskjulerforening ...aaarrrrhhh ....!'

Ja ok så - så skulle I så ha' set den virkeligt højrøstede og badutspringende præst, der tydeligvis havde fået 47 kopper espresso for meget.

Jeg var bange og forsøgte resten af aftenen at undgå al øjenkontakt med det kristne publikum!

Nu vil jeg drikke mig i hegnet i morgen og hærge i Gaden  - så er torsdag aften vist udlignet :o)