Sidste indlæg var mega-tarveligt.
Det er lige før, jeg har lyst til at undskylde.
Morede mig hysterisk, mens jeg skrev det.
Rullede rundt over sætningsstruktur og stavefejl.
Måske jeg sku' ha' læst det igennem, inden jeg postede det ...
Lortet er jo nærmest ulæseligt ...
Man må heller ikke gøre nar ... åh, pis - jeg er et slet menneske ...
Hvis det kan glæde nogen, så kommer min fede, forfrosne røver formentlig til at riste noget så grusomt på tirsdag.
I torsdagens løbeskole stak jeg nemlig af fra instruktøren og resten af holdet.
Der stod bakketræning på programmet. Det magtede jeg bare ikke, så da de andre drejede om hjørnet og stak op ad bakken, så bukkede jeg mig ned og slukkede min blinkende ankellysdimmert og benede af sted i mørket bag en hæk i håbet om, at jeg ikke ville blive savnet.
Jeg blev fundet i cafeteriaet af instruktøren.
På tirsdag skal vi løbe ved siden af hinanden.
Farvel, onde verden. Farvel!
Hahahahahahahahahahahahahahahahaha!
SvarSlet