Halløj i radioen

Er ved at blive skingrende vanvittig af at, hver eneste gang jeg åbner radioen, så hører jeg enten den elendige reggae reklame for en eller anden tvivlsom a-kasse eller Seebachs seneste, som jeg, i bare hysteri, ikke kan huske navnet på lige nu.

Stop det - jeg vil ikke høre på det!!! Intet af det! Hold så op!

- Du, Frk. Dahl?

- HVAD???

- Skift kanal.

- Nå ja ... - ja, god idé. Glimrende ...

- Kæft, du er sur.

- Flet!

Elendige hø

- Haft en god dag?

- Nej. Der er altså noget galt med verden. Folk har fået for mange penge.

- Er det nu et problem?

- Ja! For de bruger dem på at købe biler og parkerer overalt i Kvistens lokalområde. Jeg karter rundt om aftenen i flere minutter for at finde en plads til Snebolden.

- Fandt du så en plads i går?

- Ja ... Den var fin i går aftes.

- Hvad så her til morgen?

- Der havde jeg fået en p-bøde ...

Kvistens parkeringsservice kan i dagens anledning informere om, at når der står på p-skiltet, at man må holde i båsen i 30 minutter mellem 8-18 og man ankommer kl. 17.30 og tænker, at man kan holde der frem til kl. 18.00 og at man blot skal hente kareten inden 8.30 - så er det LYV!!!

Der var også nogen, der havde taget det sidste toiletpapir i verdensfirmaet uden at sætte en ny rulle på.

Det er en skidt dag i dag - bare så I ved det.

Åh så pinligt!

Nå, vi har været her før.

Det der løberi går jo ikke for godt.

Det er de sædvanlige to årsager:

1. Jeg pjækker for meget fra løbeskolen
2. Jeg æder for meget.

Var af sted i går for første gang i noget, der ligner en måneds tid.

Havde en eller anden fe-støvs, lammehaleagtig, regnbuepræget forestilling om, at universet nok havde forbarmet sig over mig i mellemtiden og ville give mig lette ben og lungekapacitet som et eller andet, der har helt vildt meget lungekapacitet, som jeg ikke kan komme i tanke om.

Ingen af delene skete - jeg knoklede uskønt af sted, med de hvideste ben i mands minde - langt efter alle de andre.

Alt var som det plejede.

Endomondo hadede mig stadig og jeg kunne ikke få musikken til at spille.

I stedet kunne jeg humpe af sted med min egen forpinte, astmatiske hvæsen i ørerne.

Pissepragtfuldt.

Er meldt til DHL-stafet med verdensfirmaet om 3 uger. Én af de andre på mit hold kan løbe de nødvendige 5 km på 17 minutter.

Jeg løb gårsdagens 3,5 km på 30 minutter - åh jo, jeg bliver den mest populære på holdet.

 

 

Det må være nogle andre!

Helt ærligt, hvem er det?

Er det dig, er det?

For jeg ved, at det ikke er mig, der stabler opvasken ude på mit køkkenbord.

Det er heller ikke mig, der ikke lægger mit tøj på plads og bare smider det inde på spisebordet.

Og jeg synes bare du er mega-tarvelig, fordi du tvinger mig til at pjække fra løb og spise hjemmelavede romkugler i stedet - ihåhavnejpausestopdetstopdet!

Jo jo, jeg har selv lavet dem.

 

Den falske kanin

Har gjort det igen ... Jeg er en spade.
Næste gang siger jeg nej.
Det gør ondt, jeg ser dum ud og det varer en hel dag.
Jeg behøver ikke se dum ud en hel dag - i hvert fald ikke med vilje.

Første gang gik det sådan her.
Anden gang gik det ikke bedre.
Tredje gang var jeg stadig en pinlig idiot.

Men i morgen ... der bliver jeg en stjerne, for jeg har luret det hele!

- Har du trænet?
- Naiiijjj, altså .... nej ...
- Har du øvet planken siden sidst?
- Ikke rigtigt, nej.
- Nå, jamen squats så?
- Åh nej, det gør så ondt!
- Javel ja ... Nå, men så har du da haft tid til at øve lunges?
- Er du sindssyg? De gør pisseondt, vel har jeg da ej!

Åh jo, det skal nok komme til at gå godt i morgen.

Pinsels- og selvmelidenhendsrapport følger søndag.

Nu, nu? Næ ...

Næ, der kommer heller ingen indlæg i aften.

Jeg skal ud og spise med mit løbehold  - Langsom 5'er - vi pjækker fra løbeskole.

Nej, det er ikke engang mig, der har overtalt dem til at pjække - de er helt selv med på den.

Det er sgu nogle fine damer dem på mit løbehold :o)

Jeg er sur fordi:

• folk ikke kan kende forskel på nektariner og ferskner
• kattene fælder og der kommer hår på mit fine, nye sofa-arrangement
• folk - voksne mennesker med fine uddannelser - mener  det hedder en advocado
• folk bliver ved med at skrive 'idag' - HOLD NU FOR FANDEN OP MED DET!!! Det hedder jo heller ikke imorgen, vel???
• bilister ikke blinker af ude i trafikken
• cyklister ikke viser af, når de skal dreje. Hvad fanden sker der for dine arme - er du blevet lam??? (Altså undskyld, hvis du er - men så burde du nok heller ikke køre cykel, vel?)
• man bliver tyk af at spise chips med dip til morgenmad og aftensmad. Det er ikke ok!
• folk smider deres klamme lort alle mulige steder nede i anlægget og inde i byen - RYD OP EFTER JER FOR FANDEN!!! Jeg gider ikke gå og skrumle i alt jeres lort!
• jeg ikke er millionær og kan få sushi til aftensmad hver dag
• jeg ikke kan finde ud af at gå på udsalg, men kommer hjem med en 1.200 kroners pose med nye varer til fuld pris - pisseflot Frk. Dahl Noa Noa!
• jeg ikke tør fortælle min mor, at jeg har fået nyt sofa-arrangement

Nå, men i morgen bliver en fin dag. Der er plantemarked i anlægget og Rasmus fylder 12 år og han har inviteret gæster.

Gad vide, hvornår jeg bliver nødt til at afsløre sofa-erhvervelse for Senioren?

Kvisten indskærper reglerne

Inden sommeren kommer for godt i gang, vil Kvisten godt lige ridse reglerne op for passende og fin opførsel i og omkring anlægget.

Jeg vil ikke tolerere møgen og svineri i anlægget - den er vi alle med på, ikke?

 

Der skal se således ud. Alle græsstrå peger i samme retning.

Find en skraldespand eller tag jeres billige proletarskrammel med hjem igen!

 

Og hvis jeg bare én gang mere ser de to tosser af et par pensionister, der bruger bilernes parkeringspladser til deres personlige cykelparkering, så bliver deres otium betydeligt kortere end forventet.

 

Der vil også blive indført en regel om nattero fra kl. 20.00 alle ugens dage.

For Frk. Fin går i seng med hønsene og sover med åbne vinduer - og der skal være helt stille!

Så I kan glemme alle jeres fjogede øl- og keglespil på plænen nede i gården.

Skrigeri og råbekonkurrencer på altanerne midt om natten udløser øjeblikkelige dummebøder og et årskontingent til at hente sushi til mig og frisere kattene det næste år.

 

Godt, glimrende. Vi er klar til at holde sommer.

Frk. Fin hærger kirkegården

Havde en livskrise i går.

Jeg gør mit bedste for at verden har mindst én fin dame.

Men det ville så være pissefint, hvis Universet havde være forudseende nok til at udstyre mig med en velfungerende evne til at holde balancen.

Der var havedag på kirkegården i går - mormor og morfars pistne buksbom (ja, BUKSbom - ikke buskbom - læs det og lær det!) skulle graves op og de skulle ha' en fin ny lille grøn ting, som jeg ikke kan huske hvad hedder.

Seniorens naboer så os køre af sted mod kirkegården belæsset med planter, børnerive og andet grej.

Kort tid efter så samme naboer mig komme tilbage til Seniorens lille hus, uden Senioren, hente en spade og køre mod kirkegården igen. Det har helt sikkert ikke set spor mystisk ud.

Nå, men spaden var altså til buksbommen, der nægtede at forlade gravstedet.

Busken sked på spaden. Den ville ikke op!

Frk. Fin sprang op på spaden og hoppede til .... og lavede en baglæns flyvende hollænder ind over hækken og landede på skjoldet inde på nabogravstedet.

Mens jeg lå der, ude af stand til at trække vejret og med tårer i øjnene af hysterisk fniseri og viftede med en arm op i luften for at få Mor E til at hive mig op, indså jeg hurtigt, at hendes sølle 50 kilo var en skidt modvægt mod at få hevet det klodsede barn på ret køl.
Der kunne man så efterfølgende se mig ligge med røven i vejret og trille rundt på hellig jord oveni blomster og dekorationer og kæmpe for at komme på højkant, mens Senioren hang ind over en hæk og var ved at tisse i bukserne over synet.

Eneste lyspunkt i ydmygelsen var, at der ikke var nogen, der så det. Ja, altså på nær ham der Vor Herre, som jeg tror har en tvivlsom form for humor.

 

 

So close ....

- Ja goddag, det er overorganisatoren fra den lokale info-fascist afdeling.

- ...  Dav?

- Vi ringer for at høre, hvordan det går med at holde styr på opgangen, uønskede personager, fejlparkeringer og styring af verden i al almindelighed.

- Det går strygende - de gør alle sammen som jeg siger!

- Javel ja, det lyder jo lovende. Vi overvejer, at indstille Dem til en bestyrelsespost i vores lille forening.

- Ihhh .... Det lyder bare mægtigt!

- Vi skal bare lige høre, hvordan det går med at have styr på eget liv?

- ... ikke så godt ...

- Ja hallo, hvad siger De?

- ... det går ikke så godt ...

- Åh for himlens skyld, har De smækket Dem ude, igen?

- Ja ....


Må ha' fundet et hult træ i anlægget, hvor jeg kan gemme et sæt nøgler ...

 

 

Nå - jamen hej igen, Nemesis!

Sidste indlæg var mega-tarveligt.

Det er lige før, jeg har lyst til at undskylde.

Morede mig hysterisk, mens jeg skrev det.

Rullede rundt over sætningsstruktur og stavefejl.

Måske jeg sku' ha' læst det igennem, inden jeg postede det ...

Lortet er jo nærmest ulæseligt ...

Man må heller ikke gøre nar ... åh, pis - jeg er et slet menneske ...

Hvis det kan glæde nogen, så kommer min fede, forfrosne røver formentlig til at riste noget så grusomt på tirsdag.

I torsdagens løbeskole stak jeg nemlig af fra instruktøren og resten af holdet.
Der stod bakketræning på programmet. Det magtede jeg bare ikke, så da de andre drejede om hjørnet og stak op ad bakken, så bukkede jeg mig ned og slukkede min blinkende ankellysdimmert og benede af sted i mørket bag en hæk i håbet om, at jeg ikke ville blive savnet.

Jeg blev fundet i cafeteriaet af instruktøren.

På tirsdag skal vi løbe ved siden af hinanden.

Farvel, onde verden. Farvel!

En juletræsføljeton - afsnit 1: 2008

I flere år har juletræet haft trange kår på Kvisten.

Jeg elsker store træer og jeg elsker dem længe, så derfor kan de ikke blive store nok og komme ind hurtigt nok, når jeg står der hos juletræssælgeren med lys i øjnene midt i november.

Når duften af gran rammer mine næsebor, glemmer jeg alt om, at det skal op på fjerde sal, koster en formue, tørrer ud i løbet af få dage, at Rasmus brækker sig konsekvent på juletræstæppet hver dag og at træet er umuligt at komme af med igen, når man sådan bor i byen og ikke har anhængertræk og trajlar ...

I år har jeg skrevet følgende til mig selv i min julehuskeliste til næste år:

1 uge før jul:
- Køb træ m/ekstra lang top aht. stjernen 
(Det kan ikke holde, hvis det kommer ind før!)
Kun 1,5 meter højt!
2 meter er for stort, for tungt at slæbe op og alt for svært at komme af med igen.
Pris 2011: 360,- Købt på Klarupgaard.
Pris 2012: 350,-/2 mtr højt, købt v/Østre Anlæg).
2013: Køb på Klarupgaard – udvalget er større.
Lad være med at bære træet op ad trappen med hvid frakke på!

I 2008 var der krise:

"I skrivende stund er julen i alvorlig overhængende fare for  at blive aflyst.
Jeg er højsnottet, gasblå, rasende og rødglødende på én gang.
Ham den luskede djævel af en en-armet juletræssælger nede ved Østre Anlæg er en kunde fattigere til næste år!!!
Elendige pindebrænde af et latterligt juletræ!!!
Stammen var for tyk til at kunne gå i juletræsfoden.
Ved hjælp af en nedstryger, en hobbykniv, en steakkniv og en snitte-taktik fra Gynter, fik træet en passende størrelse. Totalt formålsløst, da det så viste sig, at juletræsfoden var gået i stykker.
Efter megen rasen, en køretur til Mou for at hente en ny fod, som var endnu smallere end den gamle og mere elendigt snitteri indtil træet passede, fandt jeg ud af, at min egen fod ikke var i stykker alligevel ...

Mere rasen og ombytten af træ til oprindelig fod.
Men nu var der ikke plads til at få sat skruerne i ...
Mange grimme ord senere kunne Mor E's skruer bruges til min fod.

Træet står - hurra (efter at være blevet kastet rundt i timevis, er der nu kun nåle på øverste halvdel ...).

Kæde og kugler kom herefter på med stor forsigt (arvegods fra mormor og morfar :o)

Kæden blev sat i stikket og der blev tændt med stor spænding ...
Så virkede kæden ikke ...

Pt. er der en anspændt våbenhvile mellem mig og juletræet.

Topstjernen hænger, symbolsk, totalt på halv ..."

 

 

Juleri for dummies og andre idioter på Kvisten

Start dagen med at tage til frisøren og få en rød farvebombe i.

Bræk en negl.

Kør i Brugsen og køb tunge ting.

Kør hjem og sæt bilen.

Gå over til den en-armede juletræssælger ved Østre Anlæg.

Bliv blåfrossen på vejen.

Køb et to meter højt juletræ.

Slæb tøsnebeklædt træ flere hundrede hjem (mens du er iført hvid frakke og halvdyre skindhandsker).

Sæt træet ved bilen, klap det tunge net over skulderen og mosl af sted mod Kvisten.

Slæb træ og net på fjerde sal med hænder, der er følelsesløse klumper af is, mens du kampsveder og faker et astamanfald.

Skræm livet af af kattene, mens du forsøger at rive dørene af hængslerne og alle nåle af træet for at kaste det ud på badeværelset.

Smid dig dødtræt ind over sengen, mens sveden springer fra dig i blodrøde dråber ned på det hvide lagen.

Kom i tanke om rød farvebombe, kig på dig selv i spejlet og indse, at de røde streger ned over ansigtet ikke er klædelige.

Sæt dig i sofaen med et tomt blik i øjnene ude af stand til at løfte dine arme, mens du undrer dig over, hvordan du skal få pyntet træ og lavet konfekt uden at bruge armene.

Status i skrivende stund: træet står skævt og har en fornemmelse af, at det også kommer til at gælde konfekten ...

Må hellere lave nogle justeringer i den der julehuskeliste ...

 

 

Hårstatus - en lidelseshistorie

Jamen jeg ved, I venter på en opdatering.

Det går altså ikke med det hår ...

Kald mig konservativ - skideligeglad!
Vil ha' min gamle page tilbage.

Jeg forstår, at det var en funky frisure - men havde mere end almindeligt svært ved, at man ikke kunne se mine øjenbryn.
Følte, at jeg mistede enhver form for mimik og mulighed for at lave spøjse ansigtsudtryk ...

Nå ja, så var der også lige det, at jeg havde meget svært ved at overse ligheden mellem mig og så en playmobilfigur ...

 

Efter at have levet i pandehårshelvede i en hel lang uge, fik jeg tyndet det, så man igen kunne se øjenbryn, hvilket gav en oplagt mulighed for at lave spøjse ansigtsudtryk.

Resten af manken er nu stoppet bag ørerne.

 

Til almen oplysning kan jeg informere om, at grunden til jeg har så lange ører, er at de nødvendigvis må ha' en vis størrelse for at kunne tilbageholde alt det hår.

Skal bruge weekenden på at lære at rulle pandehår - er røvtræt af at gratte mine fe-tynde øjenbryn ind i hårlak for at holde dem på plads.

Gi' mig min pande og mine øjenbryn tilbage, tak!

Optakt til hår(d)knuden kan læses her og her.

Løberi for dummies

Det der løberi ...

Man får så meget energi af sådan en løbetur!
Nej jeg gør ej!
Jeg kan findes liggende komatøs hen over sengen efter løbeturen, mens kattene tjekker om jeg trækker vejret, eller om de kan begynde at æde mig.

Man tænker så godt under sådan et løbetur!
What?! Are you shitting me? Jeg evner ikke en selvstændig tanke, mens torturen står på.
Har rigeligt at gøre med at holde mig oprejst og ikke blive væk fra de andre.

Jeg kan slet ikke undvære mine løbeture!
Seriøst? Hvad fanden er der i vejen med dig?

Jeg bliver så glad af sådan en løbetur!
Nå. Jeg bliver sur over at være den tykkeste, der kommer sidst i mål.

Det er bare så afslappet - man kan løbe i lige, hvad man vil.
Meget muligt. Jeg lignede en cirkusklovn i aften i mit multifarvede outfit: mørkeblå bukser med pink striber på lårene, turkis trøje, neonvest, leopardplettet halstørklæde og blinkende refleksbånd om det ene ben ...

Nu vil jeg vælte om i min dyne-tipi med propper i ørerne og primadonna-hoste.

Godnat.

 

 

Selvforskyldt? Det bliver det sgu ikke bedre af!

Har haft lidt ondt i roen i dag.

Det er lige før det er lidt hyggeligt.

Næsten som at få besøg af en af de der gamle venner, som man ikke ser så tit, fordi man bare ikke orker det.

(Nu sidder I nok og skumler over, hvem af jer det er ... Hæ, jeg siger det ikke :o)

Som tidligere profsig migræniker er der meget, meget mærkeligt aldrig at ha' migræne mere.
Det nærmeste jeg kommer, er en smule ondt i hovedet, som nærmest ikke tæller - og et eller andet sted føler jeg mig en smule snydt. Det er jo helt sygt!

Nå men følte mig en smule pylret i dag og blev nødt til at pjække lidt fra løbeskole.

Sidder nu godt nok og overvejer om hovedpinen skyldes, at jeg på to dage har ædt de to store poser lakridsbogstaver, som jeg udloddede i min varmemålerkonkurrence ....?

 

 

Har du vundet? Har du vundet?

Så skal vi til det, kammerater!

Så skal der afsløres, udleveres mennesker og afleveres lakridsbogstaver!

For de der ikke fatter en skid og lige skal opdateres - læs her først!

Kan afsløre med det samme - jeg vandt ikke!

Mit eget bud:
Jeg har gloet dybt i glaskuglen og forudser, at det er en ung tøs på max 19, som hedder Michelle, Tabitha eller sådan noget.

Bitten sagde:
Det er sjovt, for jeg tænkte, at det var en eller anden smart, ung fyr... 19 passer nok rimelig godt. Eller 20. Har du tænkt dig at spørge, hvor gammel vedkommende er? :D

M.S. sagde:
Jeg ved da hvem det er. Jesper hedder han, er nok ca midt i 30-erne.
Kort blond hår!
Venter nu i spænding på om jeg ikke skulle have ret....
Venter også på et billede af dit pandehår!
Min mand klippede ca 30 cm af mit hår for et par uger siden.
Nej, han er ikke frisør, han arbejder for post Danmark!!
Læs:http://hvisvindenvender.blogspot.dk/2012/10/derfor-er-han-manden-i-mit-liv.html

Anonym sagde:
Mand, 28 - 35 år. Muligvis en tatovering el. to. Kommunefarvet, muligvis karseklippet.

Lea sagde:
Halvrund fyr i 40'erne...hedder Henning eller Flemming...høje tindinger og håndværker-revne. ;-)

Shm sagde:
Han hedder Michael, 44, fraskilt, to delebørn.
Korthåret, blond, elsker fodbold, flirter lidt med alle, fordi han får alt for lidt.
Han kan lide at lave mad, og ryger en joint når han ikke kan sove.

Mette Holmgaard sagde:
Mona, korthåret med lidt lyse reflekser, 47-49 år.

J. sagde:
Han hedder svend og er midt i 50´erne.
Vi taler blå smækbukser og beskidte negle - jeg ved det bare.
Der er INGEN lækre fyre i VVS-branchen - har nemlig set dem alle!!
Med tilbageholdt åndedræt: J.

Pia Siegenfeldt sagde:
Helt sikkert en mand - 43 år, med daggamle skægstubbe og tilhørende svedlugt.
Smid du blot den pose lakrids hos mig :-)

Nå men jeg gik straks i gang med spørgeskemaet, så snart den mandlige varmemåler var indenfor døren.

Det lød i den grad, som om jeg var ved at udfylde et score card til en gang speed dating!
Ork nej, det var ikke en skid pinligt!

Jeg fakede en bovlam historie om, at jeg bare havde væddet med mine kollegaer.
Kunne ikke få mig selv til at sige, at den arme stakkel ville blive totalt udleveret på bloggen her til aften :o)

Mens han baksede med radiatoren, kastede jeg spørgsmål rundt som en anden fiskeauktionarius!

Hang ud af vinduet, mens jeg ignorerede frygten for mit unge liv og færden for at forevige beviserne, mens han var nede og hente værktøj  (kunne sgu ikke få mig selv til at spørge om jeg måtte tage et billede af ham, så jeg lavede snigeren).

Her er de fakta, som jeg møjsommeligt høstede:

- Mand
- Jesper
- 43 år
- Ikke gift
- Mørkebrunt, sporadisk hår, med høje tindinger og begyndende måne - og et særdeles fesent fuldskæg
- Ingen børn
- Spillede ikke fodbold
- Ingen tatoveringer
- Kan godt li' at lave mad
- Duftede ikke ret meget af roser
- Bukserne var trukket godt op i skrævet, så der var ingen fare for håndværkerrevne!

Spurgte altså godt nok ikke om han røg en joint - blev sgu sådan lidt loren ved det.
Fik heller ikke tjekket neglene, men jeg vil tømme kattebakken med de bare næver, hvis de var rene!

Og vinderen af bloggens første give-away er hermed:

Pia Siegenfeldt!!!!
Pia vinder for at have ramt alder, hår og tilhørende odeur helt præcist og for ikke at have sagt noget forkert overhovedet.
Pia - der er en pose lakridser på vej til dig - tillykke :o)

Og så kunne jeg sgu da ikke stå for Shm's kreative og detaljerede forslag - så der ryger også lige en pose lakridser i posten til dig og la familia :o)
Sving mig en mail på mettedahl1004@hotmail.com - så pakker jeg kuverten!

 

 

 

Uventede gæster af den farlige slags

Fik en sms i formiddags fra det mødrende ophav.

Hun var på bytur, trængte til en pause, havde låst sig selv ind på Kvisten og var i fuld gang med at underholde kreaturerne.

Min hjerne kortsluttede i panik.
Mor E er neat freak extraordinaire og jeg er det sjuskede barn med en anløben moral i forhold til renlighed.

Havde jeg nu fået ryddet ordentligt op?

Jeg fatter det ikke - hvad fanden panikker jeg for?
Jeg er 42 år gammel - senioren er72!

Det kan sgu da være lige meget, om hun synes jeg er er ved at gå til i kattehår og opvask.

Men det registrerede min overophedede lille hjerne slet ikke - den kørte af sted i højeste gear:

Lå der noget og flød, som der ikke skulle flyde?
Var håndvasken tørret af?
Duftede kattebakken lidt for meget af 'kat'?

Argghhh ..... der stod opvask fra i går aftes ...
Piiiisssss .... skraldeposen skulle også tømmes ...

Skrev hurtigt tilbage, at det bare var dejligt hun gad hygge om krapylerne og at jeg håbede, der var rent nok.

Fik en tør sms retur: 'Det vigtigste er at få husly!'

Turde næsten ikke ringe til hende her til aften af frygt få at høre det opgivende suk i røret.

Mor E er jysk mester i disciplinen passive-agressive!

42 år gammel og bange for min mor ... Grow a pair Frk. Dahl!

Nårmen, da jeg kom hjem var opvasken taget og skraldeposen var tømt :o)

Nogen der gider komme og sove på min sofa?

Har ikke kunnet skrive i dagevis.

Har været lammet af frygt!

Drømte at Bent konfronterede mig med min udlevering af ham her på bloggen.

Der sad jeg - i biografens mørke.

Pludselig kom der én ind på rækken bag mig.

Han rakte ind over og gav mig en krammer.

Det var Bent!

Han smilede ondt og lusket og satte sig ned.

'Nåh ... Frk. Dahl, hvordan går det så? Får du skrevet nogle indlæg om mig?'

Jeg grinede fjoget og lidt undskyldende.

Pludselig var vi ikke længere i biografen, men i en stor lagerhal.

Bent havde fået selskab af dem fra mit loftsrum:

Tror der var en fire-fem stykker af dem og de var ude efter mig de sataner!

Men jeg havde fået et våben - en havefræser ... (?!)

Jeg kørte ind i dem fra højre og venstre - men det hjalp ikke en skid - de overlevede allesammen!

Bent stod i baggrunden og grinede hånligt!

Jeg ville stikke af, men vidste, at det var formålsløst. De ville fange mig med det samme.

Nu er jeg bange for, at karma bider mig i røven, fordi jeg er et dårligt menneske!

Sku' aldrig ha' skrevet om Bent!

Sover med lyset tændt i nat!

Ikke en skid sart!

Tror det der alderdom har sat ind.

Kan ikke holde til alt det løberi.

Har ondt i benern, i hoftern, tror også jeg har skinnebensbetændelse og en pisse øm achillessene.

Når jeg har siddet og skal op og stå, ligner jeg én der er kalveknæet på det ene ben, hjulbenet på det andet og med en tendens til tynd mave.

Nå men det jeg har lært i dag er:

... at man bliver noget mindre sart, når man har røvondt overalt og fryser, som en lille hund i en tynd snor ...
 ... og et af de stykker knækbrød man møjsommeligt har smurt med leverpostej ...
... ryger på gulvet ...
... og man glor lidt træt på det ...
... samler det op ...
... lægger det tilbage på tallerkenen ...
... og spiser det alligevel!

Nu har jeg så den trælse fornemmelse af leverpostej under den ene sok ...

Prøver at selvmedicinere med Yorkshire te og labre larver.

Det er medicinsk testet. Jo det er så!