FAQ

Her følger en oversigt over de spørgsmål og kommentarer jeg, som tjekket stjerneblogger, konstant må svare på her på bloggen og på gader og stræder (eller noget).


Kan du egentlig enes med din mor? Hvordan har hun det med, at du skriver om hende?
Ja, det kan jeg sagtens.
Det er dog nemmest, hvis vi bare følger hendes regler.

Jeg ønsker på ingen måde at gøre nar af Mor E eller på anden måde fremstille hende negativt.
Hun har bare ganske ofte en sjov vinkel på tingene og jeg er ikke altid lige god til at reagere fornuftigt og bliver sådan lidt teenage-pisagtig uden evne til at opføre mig som en rationel voksen.
HUN ANER IKKE BLOGGEN EKSISTERER, SÅ HOLD TÆT, TAK!(Ja, jeg er 40+ og bange for min mor!).
 

Har du ben?
Yup.


Du ændrer nogle gange i dine tidligere indlæg ... hvorfor?
Åh, nogle gange får jeg øje på dødpinlige stavefejl, børnekommatering eller andet i den stil, som mit blik bare ikke magter at se på.
Andre gange finder jeg lige på en bedre formulering, som jeg synes tager sig meget bedre ud.
Forfængelighed i bund og grund.


Hvorfor har du ikke reklamer på din blog?
Stjernen Maren siger man ikke tjener noget på dem og Marens ord er lov (med mindre hun siger nederen ting om Springsteen).
Ja, altså rent faktisk, så har jeg prøvet - men kunne ikke finde ud af det ....


Hvor dum er Rasmus egentlig?
Ja altså, pænt dum. Han er bare ikke så kvik
Han kan sidde længe og glo på et søm i væggen og tro det er en flue.
Stirrer stift på 'fluen' og venter på at den bevæger sig.
Jeg løfter ham op, han får lov til at røre ved sømmet.

Vi etablerer, at det ikke er en flue.
Han bliver sat ned på gulvet igen.
Sætter sig igen og stirrer stift på 'fluen' ....


Dine indlæg stinker. En fem-årig kunne gøre det bedre.
Nå nå - jamen så henviser jeg dig fremover til Disney-Sjov.
 

Hvis du kun måtte spise skinke eller rosiner resten af dit liv. Hvad ville du så vælge?
Jeg ville nok vælge rosiner, fordi der er fibre i dem og de er lidt sunde.
Jeg ville også kunne lægge dem i blød i vand og få dem til at gære og lave vin af dem.
Så ku' jeg drikke vinen og glemme at jeg skulle spise rosiner resten af mit lange liv.



Hvad synes du man skal tænke på, når man vælger en kat?
Når man vælger en kat, så tror jeg, det er vigtigt, at man forstår, at man aldrig kommer til at kunne kontrollere dyret ret meget ...
De kommer når jeg kalder - men det er nok kun fordi de tror, at de skal ha' noget at spise ...

De tigger også - værre end nogen hund jeg kender.
Læder- og stofsofaer kan du også glemme alt om.
Stofsofaer vil de til evig tid betragte som det fedeste, overdimensionerede kradsebrædt.
"Katte kradser ikke i læder!"
Nej, det er muligt, Putte - men de skodrer helt vildt i dem, når kattejagten fra helvede går for fulde gardiner og Rasmus frygter for sit unge liv og færden.
Hvis jeg nu tæller sammen, så har de hærget for ca. 15.000,- sofa ...
Min skyld - ikke kattenes. Jeg burde ha' vidst bedre. Dammit!
Tænker at sådan en træsovesofa fra Ikea må været et hit?


Bliver du aldrig træt af at være så fantastisk?
Jo, en smule faktisk!
Det er lidt som at løbe op ad en bakke, i sneen, så hurtigt jeg kan med en rygsæk fuld af tunge sten - mens der spilles dramatisk musik i baggrunden.

Men jeg kan ikke høre det, for mine ører er fulde af min egen storhed!


Hvordan finder jeg dine arkiver over tidligere indlæg?
De er ude i sidemenuen, længere nede.
Til højre.
Længere nede, sagde jeg.


Er dine historier rigtige?
Ja, hver og en.
Men det kan da godt være at dramaknappen får et ekstra drej engang imellem ... og måske er der også af og til en smule omskrivning af hændelsesrækkefølgen.
I sjældne tilfælde er der en del ønsketænkning og en enkelt gang kan det også godt være, jeg har skrevet en lodret løgn.
Men det meste er helt sandt.


Hvor har du alle de historier fra? Er der noget i vejen med dig?
Jamen så spændende er mit liv bare!
Mange vil dog mene, at lyset er tændt, men det er tvivlsomt om der er nogen hjemme.

Hvis nu bjørne og enhjørninge skulle spille curling mod hinanden - hvem tror du så ville vinde?
Bjørnene!

Enhjørningene ville helt sikkert blive diskvalificeret for at benytte sig af tryl.
Ret sikker på, at der er en regel i curling om, at man ikke må bruge tryl.

Kan du tegne en elefant? Jeg kan rigtig godt li' elefanter.
??? Nej!



Har du altid Minni-ører på i receptionen?
Nej, det var faktisk kun den ene gang.
Men jeg sad med dem på en hel dag og fik mega-ondt i roen, fordi det var en børnemodel.

Børn har pissesmå hoveder!



Hvorfor er du så hysterisk med  at få os til at tilmelde os som faste læsere på bloggen?
Det er belastende med det tiggeri!
Jamen det er også bare fordi jeg så gerne vil vide, hvem det er der læser med.
Og så er det altså rart med sådan en virtuel krammer, når I vil vedkende jer, at I synes jeg er lidt sød :o)



Jeg tror ikke på, at du løber. Er det ikke bare noget du siger?
Igen, mange vil bestride det faktum, at jeg kan løbe.
Rent fysisk ligner det nok også noget andet.

Men jeg prøver altså på det - 3 gange om ugen endda.
Undtagen  når jeg pjækker ... Hvilket sker ret ofte.



Er du en robot?
Mnarj.


Hvordan kom du i gang med at blogge?
Det var lidt et spørgsmål om at give efter for plageri fra omgangskredsen.
Mine julebreve havde skabt en vis efterspørgsel på min sludren.


Kan du li' bladselleri?
Jeg elsker bladselleri.


Har du ophavsret på dit arbejde? Må jeg gengive det andre steder?
Æhm, er ærligt talt en smule i tvivl om de der ophavsregler, så nej, det har jeg ikke som sådan.
Du er meget velkommen til at gengive mine historier andetsteds (bare du ikke siger noget til Mor E), men sørg lige for at lave en tydelig kildeangivelse og linke her til bloggen.


Jeg har sendt dig en email/kommenteret på et indlæg og du har ikke svaret.
Hader du mig nu?
Hvorfor har du ikke svaret?
Jeg læser alle mails og kommentarer og er rigtig glad for dem.
Men jeg er af natur usandsynligt doven og det er bare ikke altid jeg får kommenteret retur.
Men har du et decideret spørgsmål, så looover jeg at svare! (Især hvis du er min hemmelige stalker, som er dyrlæge eller menneskelæge til daglig og har en ordentlig røvfuld slankepiller med i tasken).



Har du nogle gode råd til andre nye bloggere?
Læs en masse blogs.
Beslut dig for dit emneområde.
Skriv nogle prøveindlæg og find din stil.
Tænk over om du vil være offentlig eller anonym.
Afsnitsindeling - det er af helvede til uoverskueligt for læserne at sidde og glo på en kæmpe tekstblok.
I forhold til indhold, så tænk på om indlægget vil være interessant at læse for folk, der ikke kender dig.
Lad være med at bruge for mange ord og komme med for mange detaljer.
Retstavning, retstavning, retstavning!!!!Det behøver ikke nødvendigvis være til et 13-tal, men du skal heller ikke gøre dig umage med at virke som om, du bare har siddet og hamret knytnæverne ned i tastaturet.
'Alternativ retstavning' er bare ikke fremmende for forståelsen.
Synes det er pisseuhøfligt overfor læserne, at de skal sidde og lege 'gæt et ord'.


Jeg kan ikke fordrage dine indlæg og jeg hader alt, hvad du nogensinde har skrevet.
Jeg er sur.
Uh!

Jeg synes ikke du er skæg og det pisser mig af, at andre folk synes du er skæg.
Nå ...


Jeg tog det du skrev virkelig seriøst og nu er jeg sur.
Det var uheldigt. Det må du holde op med ...


Jeg kunne bedre li' indlægget om ............ end det her indlæg.
Du har svigtet mig og jeg hader dig nu.
Hvorfor skriver du ikke om de ting jeg kan li'?
Jeg prøver. Det gør jeg altså. Men I er dælme ikke altid nemme at stille tilfreds.
Skriv en kommentar eller send mig en mail med jeres indlægsemneønske, så skriver jeg et indlæg med tryl på.


Hvor lang tid tager det at skrive et indlæg?
Alt fra et kvarters tid til et par timer.


Hvorfor skriver du så ikke indlæg hver dag?
Jamen jeg får bare ikke altid øje på noget skrivbart hver dag og jeg forsøger at lade være med at skrive på forhånd, så det er emner jeg lige er kommet i tanke om, som I får serveret.


Hvis jeg møder dig på gaden, må jeg så sige hej?
Ja da. Men vi behøver ikke kamp-kramme, vel?
Lad os starte med et fast håndtryk.

Så længe du ikke hader mig og rører ved mit hår, så giv den gas.


8 kommentarer:

  1. Svaret på om du altid har Minnieører på synes jeg ikke, jeg kan finde her på FAQ.

    SvarSlet
    Svar
    1. Et validt spørgsmål, der kræver et svar. Den er med på opdateringslisten af FAQ - vent i spænding!

      Slet
    2. Tak for uddybende og fyldigt svar

      Slet
  2. Hahaha Bobby du er god. Love love dine indlæg, jeg indgår ofte i dem. Knus stuebo

    SvarSlet
  3. Jeg gider ikke stille spørgsmål - jeg synes det er mere pirrende selv at snage sig til dem.........

    SvarSlet
  4. Har med stor interesse læst dine kommentarer til rets-stavning!!!

    SvarSlet
  5. Hvilken skole gik du på ? Har du tilfældigvis en bror der hedder Jens Dahl og gik på klostermarksskolen.??

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære anonyme ven - slog skolefolderne i det sorte sogn, Mou og er enebarn ;o)

      Slet