Hvis forskningen siger det, så er det sandt!

Tykke må ikke tabe sig, så dør de.

Det er utroligt heldigt, for jeg synes, det er svært det der taberi.

Til gengæld var det utroligt nemt at spise chips og drikke kakao til morgenmad i dag.

Billede lånt hos Oatmeal

Kvistens ferie i ord og billeder

Ferie slut, blogdriveri slut.

Satser på, at I alle har hygget jer, læst indlæg hos bloggere, der gad skrive noget til jer, spist chokolade og drukket rigelige mængder med alkohol.

Kvistens sommerferie kort opsummeret her:

- Tæv i Wordfeud, alt for lidt chokolade og alt for lidt alkohol.

- DHL stafetten var en rædderlig fremvisning i fysisk uduelighed fra min side og jeg løber ALDRIG med i en stafet igen, ever. Med mindre det er et løb for et-benede eller blinde eller nogen uden stedsans.
Stafet??? For helvede - hvad tænkte jeg på? Havde ikke overvejet i hvor høj grad, holdet var afhængig af min tid. Nå, selvsagt blev vi noget nær nummer sjok.
Blev sendt af sted som nummer 1 på mit hold. Da jeg havde løbet godt 1 km, mødte jeg en af de andre 1'ere, der var på vej retur - sprintende op ad en bakke med hælene i røven .... Jeg græd lidt. Og spiste fem pølser, da jeg endelig kom i mål.

- Ferien i Skagen gik over al forventning. Der var solskin alle dage. Lejligheden var fino og mor og barn kunne enes, det meste af tiden, næsten.

Bedst gik det, når vi var til frokost hos Brøndums. Idel lykke og venlige ord blandt junior og senior.
(Hos junior fordi der var mad. Hos Senior fordi det var et fint sted, hvor man skal opføre sig dannet).

 

 

Men 'nogen' havde kun taget klipklappere med. 'Andre' troede, vi var meldt til det nordiske mesterskaber i kapgang.

Mange af feriebillederne ser derfor ca. sådan her ud:



Senioren på vej hjem fra Grenen

 

Senioren på vej mod Sønderstrand

 

Og i morgen, ikke ... Der skal jeg i løbeskole, igen! Slut med pjækkeri. Mon jeg kan snige mig med på begynderholdet?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det må være nogle andre!

Helt ærligt, hvem er det?

Er det dig, er det?

For jeg ved, at det ikke er mig, der stabler opvasken ude på mit køkkenbord.

Det er heller ikke mig, der ikke lægger mit tøj på plads og bare smider det inde på spisebordet.

Og jeg synes bare du er mega-tarvelig, fordi du tvinger mig til at pjække fra løb og spise hjemmelavede romkugler i stedet - ihåhavnejpausestopdetstopdet!

Jo jo, jeg har selv lavet dem.

 

Dagens genistreg:

Har været kløgtig på job i dag (i dag: to ord, people - husk det!)

Spiste en pose lakridsbogstaver inden klokken var 11.

Sprøjtede for myrer.

Fik masser af stegt flæsk til frokost.

Og nu pjækker jeg fra løb og tager Underbo under armen og så tager vi over til Bobby Stuebo og spiser pizza og drikker rødvin på hendes terrasse.

Nobel, Cavling, Mensa - call me!

Krisehjælp modtages

Har to dilemmaer i dag.

Kvisten er helt krøllet sammen af tankevirksomhed.

1:
Hvad forventer Madlog lige, når man har holdt kalas to søndage i træk og efterfølgende står med et hav af rester, der jo ikke bare kan smides ud?
Seriøst, Madlog - det er jo ikke rimeligt overfor mig, vel?
Nogen skal jo spise det og kattene gider ikke spise mere hindbærkage.
Synes I ikke selv det er lidt tarveligt, at jeg må trækkes med alt det spiseri?
I må godt få et øjeblik til at overveje det i.
Nå, tak så! Jeg forventer en tilbageførsel til min konto, asap.


2:
Så er den bærbare købt til det mødrende ophav ... og internetopkobling ...!
Jeg må i gang med en seriøs oprydning og finpudsning her på bloggen.
I den nærmeste fremtid kan I forvente en lind strøm af indlæg omkring lammehaler, festøv og regnbuer.
Min hjerne evner ikke at overskue, hvis Mor E på mærkværdig vis finder frem til siden her.
Åh av, de vrede blikke ... Seriøst - I holder jeres kæft om det her!
Hun er ny i IT-land. Hun ved slet ikke, der er noget der hedder blogs ... Ja, jeg siger ingenting!

Man undres over, hvorfor det ikke går bedre

- Frk. Dahl - hvordan går det med løberiet?
- Skidt, jeg er den tykkeste, der kommer sidst i mål hver gang.
- Nå da, så må du jo træne noget mere og tabe dig lidt.
- Ja.
- Hvordan går det med det?
- Mjoh ...
- Spiser du sundt?
- Ikke lige i dag.
- Ligger du på sofaen med chips og dip igen?
- Ja ...
- Men det er jo ikke rigtig mad.
- Nej, nej - jeg har også fået andet.
- Pølser og chips?
- Ja ...
- ...!





- Nå, men løberiet - der kan du da træne lidt mere. Har du været i løbeskole i aften?
- Nej.
- Har du pjækket igen?
- Lidt.
- Har du givet besked i løbeskolen?
- Ja ja!
- Hvad var din undskyldning?
- At jeg havde tarmslyng/plukvéer/knæskred/springfinger samt en afskallet guldfisk og hest der skulle males i vandfarver.
- Tror du den står på personlig bakketræning til dig på torsdag?
- Ja ...

Jamen det er også bare fordi ...

Kunne ikke skrive indlæg i går - frøs så meget, da jeg kom hjem fra løbeskole, at jeg måtte gå i køjen i nattøj, sweater, cardigan, vinterdyne og sommerdyne.

Kan heller ikke skrive indlæg i aften.
Skal ud og mæske mig i sushi med kollegerne.

Er en skidt blogger for tiden ...

Kan I ikke rode lidt rundt i arkiverne herinde, hva'?
Det ku' da være mega-hyl, ikk'?
Ja ja, det er det I gør i aften.

Hørs i morgen, ikk'?

Ciao ciao!

Chokolade kurerer alt!

Har en bundfrossen røver lige nu efter dagens løbeskole.

Må ha' købt mig nogle uldne underbukser - nummeren er livløs!

Stak af fra Overskudsfyren og løb en anden rute med mit lille-langsom-hold.
Ved nu ikke, hvor meget det hjalp mig - turen var herrelang og iskold.

Da vi kom til sidste lyskryds, opgav jeg ævred og lod de andre gazeller springe videre.

Mens jeg travede der i vintermørket, hivende efter vejret og en smule træt af livet, kørte der en bil op på siden af mig.
Vinduet blev rullet ned.
Døjede med at fokusere mit blik på det tidspunkt, men tror der var tre unge banditter, der sad og grinede: "Du ska' løøøøb'!" fnes den ene på voldsomt Aalborgensisk.

"Hold kæft!", hvæsede jeg ulykkeligt, men satte alligevel i løb de sidste to meter, mens jeg overvejede en spurt og opgav tanken, efter at have tænkt planen igennem.

Skal på visit i morgen aften.
Har købt chokolade til værtinden.
Det ku' jeg altså virkelig godt spise lige nu.
Jeg må ikke - det ville være tarveligt at møde tomhændet op ...  ja jeg ved det godt.

Gad vide om hun bare ender med at få en krammer som tak for middagen?

 

Øver lige mit faste håndtryk, just in case.

 

 

K(l)okkerier på Kvisten

Skumler stadig lidt over det der med min manglende evne til at bedømme situationer og egne evner.

Har lavet mad siden stenalderen (og har spist det meste af den selv) - så forstår bare ikke, hvorfor jeg ikke er bedre til det.

Altså jeg kan jo godt og det er da spiseligt og sundhedsmæssigt forsvarligt sådan i forhold til salmonella og den slags hysteri.

Men det kniber bare nogle gange rigtig meget med at få både kød og tilbehør klar på samme tid og i den kvalitet, som passer sig for en fin dame på Kvisten.

Havde besøg af madklubben den anden dag - lavede kylling med cashew nødder - opskriften kan ses i Kvistens kogebog her - bare lige scroll lidt ned.

Det lykkedes mig at få så meget chili i, at der nærmest var fist fight over drikkevarerne.

Enkelte medlemmer frygtede for allergiske udbrud.

Grøntsagerne have fået for meget.

Risene til gengæld var nærmest sprøde og knasende.

Bästissen var rar og forsøgte sig med: "Jamen jeg kan faktisk bedst li' risene sådan her!"

Næste gang får de havregryn!

Nogen der har en pind?

Selvom man er en meget fin dame, kan man godt ha' problemer.

Det drejer sig om bedømmelse.

Min evne herudi er tvivlsom.

Jeg tror måske jeg har problemer med bedømmelse af afstand, mængde og egne evner ...

Det vil i hvert fald forklare en del i forhold til, hvorfor jeg er ved at kaste op, når jeg er i løbeskole, hvorfor jeg er rundere end godt er og hvorfor jeg lige har svitset mikrobølgeoven.

Går nu.

Vil finde en pind og sætte mig ud og vente ved kattebakken ...

Er det et tegn?

Vågnede op i går og kunne ikke tygge sammen.

Eller, det kan jeg godt - men kun med fortænderne ...

Uanset hvordan jeg vinkler, kan jeg ikke få kindtænderne til at mødes.

Har en smule svært ved at få kværnet maden ordentligt.

Tror det er Gud, der forsøger at fortælle mig, at jeg skal holde op med at æde ...

 

 

Har også fået ondt under den ene fod - det ved jeg ikke, hvad betyder?

 

Nu spekulerer jeg over, hvad der skal lægges i, at en af kattene ikke gravede den seneste kattekage ned ...

Løftebrud - nu også på Kvisten

Begavet indlæg - der ser tilbage på 2012?

You have to be kidding me!

Er træt som et alderdomshjem - magter ikke en skid.

Det har tærret på systemet igen at skulle være sød, kokkerere og vaske op en hel dag.

Julepynten og -træet er pakket ned (Mor E blev sat til at partere det med en rosensaks, inden hun blev kørt hjem :o) og jeg glæder mig usigeligt til at sove i egen seng igen.

Ellers er dagen blevet brugt på at æde alle resterne fra julen og nytårsaften.

Efter et helt års fest på madgalajen er det altså slut - nu må der gøres en indsats for at være lidt mere voksen  og lidt sundere i 2013.

Mangler nu kun at spise en smule hindbærkage, så er al usund ondskab udryddet på Kvisten.

Det er ikke et forsæt - ja, det hedder forsæt - ikke 'fortsæt', så stop det!

Men er ved at sprænge Noa Noa sømmene, så der er ingen vej udenom.

Egentlig kunne man vel tale om, at det er et slags nødhjælpsprojekt?

 

 

Glade, dejlige nytår

Kæreste læsere

Ville så frygtelig gerne skrive noget begavet her på falderebet af 2012 og lave noget eftertænksom statushalløj.

Det må I altså tænke jer til, for jeg har mægtig travlt med at forberede nytårsmenuen til det mødrende ophav.

Men I slipper ikke for at få min uforbeholdne og inderlige tak for, at I læser med og skriver sjove kommentarer.

Det er jeg virkelig, virkelig glad for.

Det har været en fornøjelse at blogge for jer i 2012 - bliver mægtig glad, hvis I hænger på i 2013.

Håber I alle får lige den aften I ønsker jer - og pas nu rigtig godt på hinanden.

Rigtig godt nytår fra Kvisten til jer alle - der kommer gode ting til os næste år :o)

Ja, ja - genbrug fra sidste år :o)

Et kongerige for et stykke rugbrød!

Har i dag igen måttet erkende, at jeg bare ikke håndterer det særligt godt, når vi ikke holder os til den aftalte plan.

Senioren: - Zkal vi ikke ta' zådan en rigtig hyggedag i Aalborg og gå rundt og ze på det hele?
Ungen: - Seriøst? Sammen med hele Nordjyllands befolkning og dem fra Sydsveriges opland?
Senioren: - Så kigger vi lidt og så går vi ind og får en kop kaffe.
Ungen: - (kaffe = mad) - jamen okay da.

Planen røg i søen.

Da damen så byens lys og tilbudsskiltene, røg alle løfter om ædelse til barnet over bord.

Da løfterne om ædelse røg over bord, røg barnets velvilje den samme vej.

Vi zigzaggede Aalborg centrum rundt i timevis, gik over åen efter vand, mens ungen vrælede og skabte sig over spildt mælk og ævlede løs om heste og tomme krybbe.

Senioren var kold. Ungen var umulig. Stemningen var rådden.

Tre timer over vant spisetid travede et krophysterisk og sukkerkoldt barn på snart 43 i røven af sin mor mod Kvisten med en kold og slatten kyllingesandwich i lommen.

Senioren: - Ih! Jeg zynes vi har nået meget, zynez du ikke?
Ungen: - Hum ...
Senioren: - Jamen jeg har altzå haft en rigtig dejlig dag.
Ungen: - Ja ...

Til næste år vil jeg øve mig i at være bedre til at håndtere uventede situationer.

Men nu må I undskylde mig, jeg skal ha' skrevet på min julehuskeliste, at jeg ikke skal ind til byen med Mor E mellem jul og nytår - ever again!

Julestemningen breder sig på Kvisten

Det var dødkedeligt at ligge i køjen og hoste i går.

Man kunne jo ikke lave andet end glo på sine 9 analoge kanaler (fordi man ikke kan finde ud af at klappe de digitale på ...).

Jeg kunne ikke engang drille kattene - de var rykket ud af soveværelset - de sagde jeg larmede af helvede til?

Så jeg slæbte mig hostende og spruttende ned ad trappen her til morgen.

Fik skrabt Snebolden fri for sne og is og kunne så ikke finde mobilen i dametasken.

Travede hostende og spruttende hele vejen op på Kvisten igen for at lede efter den.

Kunne ikke finde den, men fik til gengæld sat gummistøvlesnespor i hele lejligheden, mens kattene fra deres lune pudeplads foran radiatoren knap nok gad kigge på mig.

Bumlede ned ad trapperne igen og fandt mobilos i bunden af dametasken ...

Vil i øvrigt godt lige sende en hater ud til Ford, som er nogle røvspader, fordi mine sideruder hele tiden dugger til.
Sikkert fordi de har været en flok Einsteiner og sløjfet den bedste knap - den der både blæser luft ind i bilen og op på forruden.
Det ku' jeg godt ha' fortalt dem, at de sku' lade være med - hvis de bare havde gidet spørge.

Det er så nok ikke Fords skyld, at jeg ikke fik banket vinduesviskerne ordentligt fri for is.
Så det er nok min egen skyld, at jeg ikke kunne se ret meget ud af forruden over i passagersiden.
(Undskyld, Hr Betjent ..).

Hvad siger du? Kunne jeg bare lige ha' holdt ind til siden og fikset det?
Jeg forstår ikke, hvad du siger ...

Julehumøret fik et lille nøk opad, da jeg kom på job og alle andre også hostede og rallede.

Det hjalp endnu mere, da jeg fandt ud af, at en sød kollega havde puttet en Smarties julemand i min julesok, som hvert år bliver monteret på receptionen i verdensfirmaet.

I aften vil jeg drikke mig skæv i hostesaft og hive kattene i halerne!

Hold kæft - havde allerede ædt julemanden, da jeg kom i tanke om at tage et billede ...

Mor E vinder, igen ...

Dagens emne, dagens emne ... hvad skal jeg skrive om ...?

Blog-pjækkede i går, så der er pres på i dag.

Bliver nødt til at være kvik og vittig ...

Crap, I've got nothing!

Har blandt andet brugt weekenden på visit hos det mødrende ophav, hvor jeg kæftede op og var smart og holdt endeløse foredrag om, hvordan man udtaler 'pebermynte' - det prellede fuldstændig af på pensionisten og jeg opgav til sidst kampen, overbevist om, at det enten var gået helt hen over hovedet på hende eller at hun var bedøvende skideligeglad - lige indtil jeg fik serveret aftensmaden ... som viste sig at være hendes seneste diskrete forsøg på at få skovlen under mig: saltfattig føde til barnet ...

Hun er en sand mester i jysk 'passive-aggressiveness' og jeg er en lorte amatør-kloge-Åge.

Har hævnet mig i dag ved at pjække fra løb og spise 7 kilo kage til en omgang børnefødselsdag.

 

 

På besøg i Kristelig Sangskjulerforening

Der var ingen indlæg i går - jeg var andetsteds optaget.

Der var generalforsamling i Kristelig Sangskjulerforening og jeg havde meldt mig til - lidt på grund af noget kendskab til visse dele af bestyrelsen og lidt på grund af udsigten til gratis aftensmad!

Har aldrig været voldsomt involveret i arbejderfællesskab og den slags (bevares, jeg er da overmåde taknemmelig for ordnede forhold og rimelig betaling, misforstå mig ej) - men arbejdsgivere og -tagere skal opføre sig ordentligt på begge sider af hegnet, så fælles spilleregler får da lige et amen og et halleluja med på vejen.

Nårmen, har altså aldrig været med til sådan en gang generalforsamling før - så spændingsniveauet var højt, da jeg kørte af sted.

Vi lagde ukristeligt hårdt ud med lidt salmesang.
Frk. Fin glippede lidt med øjnene, da teksten tonede frem på overheaderen, men stemte frejdigt i - ganske upåagtet, at jeg aldrig havde hørt sangen før!
Kan godt være jeg ikke sang rent, men jeg sang højt!
Det er sgu altid lidt festligt med en gang fællessang.

Så var der snak, spørgsmål og mikrofon på rundtur i publikum.

Var faretruende tæt på at sende et tæskehold over til en ældre model, der tydeligvis mente, at hun havde vundet rollen som 'den armeste lønmodtager på vej ud af arbejdsmarkedet' og klyngede sig til mikrofonen, som en fed unge til et glas nutella.

Så var der bespisning og jeg har nu fået nok brunede kartofler indtil julen næste år!

Så var der vist lidt mere snak og så kaffe og kage.

SÅ ..... var der underholdning!

Nu tænker I, 'Underholdning/Kristelig Sangskjulerforening ...aaarrrrhhh ....!'

Ja ok så - så skulle I så ha' set den virkeligt højrøstede og badutspringende præst, der tydeligvis havde fået 47 kopper espresso for meget.

Jeg var bange og forsøgte resten af aftenen at undgå al øjenkontakt med det kristne publikum!

Nu vil jeg drikke mig i hegnet i morgen og hærge i Gaden  - så er torsdag aften vist udlignet :o)

 

 

Er det mon forklaringen?

Vil så gerne være pisseartig og ikke være ved at sprænge sømmene i alle Noa Noa kjolerne.

Har alle de bedste intentioner, når jeg har indtaget de sædvanlige 3 skiver knækbrød med hytteost til morgenmad.

Nej, jeg spiser ikke af kattemaden!

Mens jeg suser af sted mod Verdensfirmaet i Snebolden er jeg fuld af gode, slanke tanker og moralske drømme.

Det går endda rimeligt frem til frokost ved hjælp af en en smule frugt (som på skuffende vis bare ikke smager af lakridsbogstaver).

Så kommer frokosten ... og der er det så min hjerne og resten af kadaveret går i addict-mode ...

Jeg ser overhovedet ikke rugbrød og magert pålæg, men kaster mig spread-eagle over den varme buffet.

I dag var der flæskesteg og sticky buns - hvad fanden har universet så tænkt sig, at jeg skal gøre???

Det er jo kræfter ingen - ingen, siger jeg, kan kæmpe imod!

Således kunne jeg så også ses ude i kantinen i eftermiddags med fortænderne nede i bagepapiret for at suge resterne af alt nøddesukkerstadset op, fordi jeg bare ikke havde tid til at finde en teske ...

Man kunne overveje om, det er derfor, at det der løberi har lidt svære kår?

Er ikke sikker - men har en mistanke om, at man ikke løber pissegodt med sækken fuld af steg og kage?

Fik kréeret en fornuftig aftensmad i går - både på kalorie- og portionssiden.
Der var endda rester nok til i aften.
Men det nytter nok ikke stort, når jeg så valgte at spise det meste af de rester til natmad i går ....

"Man får så meget energi af sådan en løbetur! Det går meget nemmere op ad trapperne derhjemme!"

Gu' gør man ej!!!

Man kommer nemlig enten til at se sådan her ud:

Skideblåfrossen under dynetipien

Eller sådan her:

Klam og grimlugtende, så kattene sover i stuen

 



Og jeg gider under ingen omstændigheder løbe opvarmningsrunde i løbeskolen med Bästissens kæreste igen.

Jeg løb satme med hælene helt oppe ved røven for at følge med.

Var fuldstændig gasblå og astmatisk efter 400 meter.

Gider jeg bare ikke - så er det sagt!

Lever i håbet om det der energi efter løberi - indtil videre er det udeblevet fra Kvisten og omegn!

Frk. Fin - nu som madblogger:

Der er sikkert flere, der undrer sig grumme over, hvorfor jeg ikke bliver bedre til det der løberi.

Det skyldes måske - ja, nu er der ikke foretaget deciderede videnskabelige undersøgelser, men den foreløbige empiri tyder på, at det skyldes, at jeg æder hele tiden ...

Mine kolleger vil helt sikkert kunne bevidne, at der for det meste er en eller anden form for godter at finde i receptionen.

Lakridser og hvidt brød er godt sjælen - faktum!

Gør hver onsdag et ihærdigt forsøg på noget voksen-agtig opførsel, når der er fiskedag i verdensfirmaet.

Jeg er bare ikke skidegod til det der fisk - med mindre det er makrelsalat eller sushi (eller så friturestegt, at det kunne være en badesandal).

Gjorde forsøget igen i dag.

Første bid: Åhr irv ... uhhhh det smagte af fisk!!!

Prøver lige at komme lidt hummus ovenpå - det dæmper nok smagen lidt.

Anden bid: ........ (!) Det gjorde det ikke.

Jeg gumlede forsigtigt, gjorde store øjne og forsøgte at sluge den væmmelige masse i min mund, som for mig smagte fuldstændig, som det lugter, når en skrubbe lige er blevet skrællet.

Min brækrefleks fejler ingenting og jeg var ved at kløjes som aldrig før.

Det lykkedes mig dog at få slugt den sidste bid uden at der skete en forfærdelig ulykke og jeg skammer mig en lille smule.
Bliver nemlig så pisserasende over kræsne mennesker.

Oh, dobbeltmoral du stråler i din magt og vælde!

Har nu derfor brugt et par timer på at lave et nyt faneblad til jer med nogle af Kvistens yndlingsspiser.

Happy eating :o)

En bloggers dilemma

Det kan altså godt være pænt svært at være en ihærdig blogger, når man inderst inde er skidedoven ...

Jamen det er tarveligt af mig - jeg ved det godt.

Hvis lorteidé var det da også, at der skulle skrives indlæg hver dag?

Nogen trænger til en håndmad!

Fredag kunne det virkelig ikke blive til et indlæg - skulle til reception hos kørerlæreren i hendes fine nye køreskole - skynd jer derhen, hvis I trænger til lidt kørekort eller ikke kan parallelparkere - eller andet gejl i den stil (hun er pissedygtig!).
Bagefter skulle der hygges med Underbo, pizza, halløj med dans og en lille sofalur.

Lørdag var der fødselsdagsbrunch hos Det Røde Apparat - al maden og sludderen og fuldstændig pippet fra mig og jeg endte med at gå i seng med alt tøjet på klokken fem om eftermiddagen og var død resten af dagen!

I dag har jeg løbet med Holmgaard, gjort rent, strøget og været i Bilkas Onde Rige med Mor E.
Det har så drænet mig for resten af den sidste smule energi og selvopholdelsesdrift jeg havde.

Glæder mig til at komme på job i morgen - magter ikke det der holden weekend!