Der var generalforsamling i Kristelig Sangskjulerforening og jeg havde meldt mig til - lidt på grund af noget kendskab til visse dele af bestyrelsen og lidt på grund af udsigten til gratis aftensmad!
Har aldrig været voldsomt involveret i arbejderfællesskab og den slags (bevares, jeg er da overmåde taknemmelig for ordnede forhold og rimelig betaling, misforstå mig ej) - men arbejdsgivere og -tagere skal opføre sig ordentligt på begge sider af hegnet, så fælles spilleregler får da lige et amen og et halleluja med på vejen.
Nårmen, har altså aldrig været med til sådan en gang generalforsamling før - så spændingsniveauet var højt, da jeg kørte af sted.
Vi lagde ukristeligt hårdt ud med lidt salmesang.
Frk. Fin glippede lidt med øjnene, da teksten tonede frem på overheaderen, men stemte frejdigt i - ganske upåagtet, at jeg aldrig havde hørt sangen før!
Kan godt være jeg ikke sang rent, men jeg sang højt!
Det er sgu altid lidt festligt med en gang fællessang.
Så var der snak, spørgsmål og mikrofon på rundtur i publikum.
Var faretruende tæt på at sende et tæskehold over til en ældre model, der tydeligvis mente, at hun havde vundet rollen som 'den armeste lønmodtager på vej ud af arbejdsmarkedet' og klyngede sig til mikrofonen, som en fed unge til et glas nutella.
Så var der bespisning og jeg har nu fået nok brunede kartofler indtil julen næste år!
Så var der vist lidt mere snak og så kaffe og kage.
SÅ ..... var der underholdning!
Nu tænker I, 'Underholdning/Kristelig Sangskjulerforening ...aaarrrrhhh ....!'
Ja ok så - så skulle I så ha' set den virkeligt højrøstede og badutspringende præst, der tydeligvis havde fået 47 kopper espresso for meget.
Jeg var bange og forsøgte resten af aftenen at undgå al øjenkontakt med det kristne publikum!
Nu vil jeg drikke mig i hegnet i morgen og hærge i Gaden - så er torsdag aften vist udlignet :o)
