Man kunne jo ikke lave andet end glo på sine 9 analoge kanaler (fordi man ikke kan finde ud af at klappe de digitale på ...).
Jeg kunne ikke engang drille kattene - de var rykket ud af soveværelset - de sagde jeg larmede af helvede til?
Så jeg slæbte mig hostende og spruttende ned ad trappen her til morgen.
Fik skrabt Snebolden fri for sne og is og kunne så ikke finde mobilen i dametasken.
Travede hostende og spruttende hele vejen op på Kvisten igen for at lede efter den.
Kunne ikke finde den, men fik til gengæld sat gummistøvlesnespor i hele lejligheden, mens kattene fra deres lune pudeplads foran radiatoren knap nok gad kigge på mig.
Bumlede ned ad trapperne igen og fandt mobilos i bunden af dametasken ...
Vil i øvrigt godt lige sende en hater ud til Ford, som er nogle røvspader, fordi mine sideruder hele tiden dugger til.
Sikkert fordi de har været en flok Einsteiner og sløjfet den bedste knap - den der både blæser luft ind i bilen og op på forruden.
Det ku' jeg godt ha' fortalt dem, at de sku' lade være med - hvis de bare havde gidet spørge.
Det er så nok ikke Fords skyld, at jeg ikke fik banket vinduesviskerne ordentligt fri for is.
Så det er nok min egen skyld, at jeg ikke kunne se ret meget ud af forruden over i passagersiden.
(Undskyld, Hr Betjent ..).
Hvad siger du? Kunne jeg bare lige ha' holdt ind til siden og fikset det?
Jeg forstår ikke, hvad du siger ...
Julehumøret fik et lille nøk opad, da jeg kom på job og alle andre også hostede og rallede.
Det hjalp endnu mere, da jeg fandt ud af, at en sød kollega havde puttet en Smarties julemand i min julesok, som hvert år bliver monteret på receptionen i verdensfirmaet.
I aften vil jeg drikke mig skæv i hostesaft og hive kattene i halerne!
Hold kæft - havde allerede ædt julemanden, da jeg kom i tanke om at tage et billede ... |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar