Aalleren, kan I høre mig???

Kære Aalborg Kommune!

Kan vi ikke blive enige om, at det ville være en pissegod idé, hvis I kunne finde en løsning på, at vi fik skovlet lidt mere sne i Kvistens nærområde?

Vi må ikke parkere uden for de markerede båse  - men da jeg dumpede tankelæsereksamen, er jeg en idiot til at gætte, hvor båsene er, når der ikke bliver ryddet ...

Derfor kan jeg ses cirkle rundt om blokkene med alle de andre desperate bilister i håbet om at finde en plads, man kan holde på.

Alle de andre er naturligvis en flok hjælpeløse idioter, der umotiverede stopper midt i det hele.
Her sidder jeg så olm og rygende i Snebolden og overvejer dette og hint:
Sidder du fast?
Holder du og tænker over livets mening?
Er dit blinklys gået i stykker?
Skal jeg komme og banke dig med den sneskovl, jeg stadig ikke har fået købt?

Først tog jeg en runde og kunne ikke finde nogle pladser jeg turde holde på af hysterisk sneangst over, at jeg sikkert ville komme til at sidde fast, hvis jeg prøvede mit held.

Næste runde fandt jeg endelig en plads, hvor jeg kom til at sidde fast ...
Da jeg endelig fik sparket bilen fri, fandt jeg ud af, at det var en busholdeplads ...
Væk og videre på tredje runde ... og så lykkedes det mig at finde en plads - 7 kilometer fra Kvisten ...

Bevares, jeg holder midt ude på vejen, men det er min plads!

Nå, ud i sneen og belæsset med 20 kilo poser og net med rødkål, asier, juice og andre julegodter skodrede jeg af sted mod det lille hjem.

Alt det sne jeg på behændig vis havde fået sparket ned i gummistøvlerne, gav en træls, våd og kold fornemmelse om de fine tæer, og strømpebukserne gled længere og længere ned mellem knæene.

Svedende, snottet og særdeles forpint forsøgte jeg at holde lårene samlet og bad til de højere magter om for fanden da bare at lade mig nå ind i opgangen, inden strømperne røg ned om anklerne på mig.

Så, Aalborg Kommune, ku' vi finde en ordning? For det her passer bare ikke til min eksklusive livsstil!