De sidste tre år har jeg taget fri de to første hverdage i december for at tage på juleshopping med det mødrende ophav.
Indtil videre har det ikke været nogen stor succes.
Første år havde jeg knaldende hovedpine og bankede Snebolden ind i en betonpille i en p-kælder (og bebrejdede Mor E for ikke at have holdt øje ...).
Andet år fik Snebolden knaldet bagruden.
I år ... ja altså - Mor E blev bange for sneen og turde ikke forlade hjemmet.
'De der buschauffører i dag kan altså bare ikke køre bus. Lige pludselig ligger de i grøften!'
Jeg bidrog til juleglæden ved at blive snottet over gennemsnittet.
Travede alligevel igennem sneen ind til byen og hev Holmgaard med rundt blandt hylderne i et par timer og måtte så trave hjem igen og kravle i køjen.
Nå, men nu er jeg jo ikke en der lider i stilhed, så de sidste to nætter har jeg forsøgt at holde hele opgangen vågen, mens jeg har underholdt med sæl-imitationer i timevis.
Passende tegning lånt hos den evigt seje Stine Stregen. |
Jeg har ikke lukket et øje!
Når jeg ikke holder sæl-koncert, så hvisler og sprutter det nede i min hals, så jeg ikke kan sove for det.
Har købt hoste-grej på apoteket for en mindre formue i dag - det har bare af at virke!
For en sikkerheds skyld har jeg også købt ørepropper ... Jeg er desperat - MÅ SOVE!
Næste år køber jeg sgu alle gaverne på nettet!
Hov, hov, hov. Synes da nok at jeg gjorde mit til at det skulle blive en dag i succesens tegn. Jeg hyggede mig. Til forskel fra visse andre!!!!!
SvarSletAltid handle på nettet:) Alle vores julegave bliver købt der på en aften..... Så er det overstået:)
SvarSletGod bedring.
http://hvisvindenvender.blogspot.dk/