onsdag den 26. december 2012
Julestatus
Grundlæggende fordragelighed og fredelig opførsel.
Det mødrende ophav blev dog kørt hjem i går aftes - vi kender begge vores besøgstid og forstår den fine kunst udi at vurdere, hvornår kontoen med pæn opførsel er ved at være tom.
Én elskede at høre engelsk julemusik.
En anden drog højlydt (og meget irriterende) et lettelsens suk, hver gang lirekassen gik i stå.
En ville gerne ha' været i kirke.
En anden insisterede på at blive hjemme for at se børnejulekalender (ja, det var sgu ikke mig!).
Kattene brækkede sig pr. tradition, mens vi spiste julemiddagen.
Jeg overholdt den aftalte beløbsgrænse for julegaver.
En anden snød som bare pokker og kaldte det 'værtindegaver'.
En af julens bedste gaver har overraskende nok været, at opleve det mødrende ophav for engangs skyld vælge fornøjelsen frem for pligten og lade opvasken stå og glane på Bonderøven i stedet.
Tror sgu der er håb for os alle, hvis info-fascistens mor kan finde ud af at lade opvasken stå.
Fortsat vældig jul til jer alle.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
I er et særdeles interessant studie i adfærdspsykologi. Der kan laves mange empiriske undersøgelser på jer :-))).
SvarSlet