Viser opslag med etiketten Livet på kvisten. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Livet på kvisten. Vis alle opslag

mandag den 14. oktober 2013

Halløj i radioen

Er ved at blive skingrende vanvittig af at, hver eneste gang jeg åbner radioen, så hører jeg enten den elendige reggae reklame for en eller anden tvivlsom a-kasse eller Seebachs seneste, som jeg, i bare hysteri, ikke kan huske navnet på lige nu.

Stop det - jeg vil ikke høre på det!!! Intet af det! Hold så op!

- Du, Frk. Dahl?

- HVAD???

- Skift kanal.

- Nå ja ... - ja, god idé. Glimrende ...

- Kæft, du er sur.

- Flet!






fredag den 11. oktober 2013

Yo tweeps! #JegFatterIngenting!

Angående vedrørende det der Twitter ...

Lad os nu bare være ærlige - jeg er der for at se og blive set. Og det er helt vildt cool, når I gider at høre på mine fablerier og jeg kan få lov til at kigge jer over skulderen.

Men nu kender vi jo ikke altid sådan helt hinanden, vel? Og det er jo egentlig det hyggelige ved det - at vi er venner, sådan uden at være helt sikre på, om vi nu egentlig kan li' hinanden.

Men jeg tænker da alligevel lidt over mine nye venner ...

Bør jeg være bekymret, når Magnus Kjøller ikke længere følger mig på Twitter?
Ok, indrømmet - jeg hævede også det ene øjenbryn, da han begyndte at følge mig, men accepterede, at bloggens berømmelse havde nået Dubai.
For en sikkerheds skyld skyndte jeg mig at kaste et follow-back efter Magnus - som jeg nu, pigefornærmet, har inddraget igen, da han slog op.
(Magnus, kom tilbage! Hvad har jeg gjort?)

Jeg har ej heller en gangbar forklaring på Messecenter Vesthimmerlands fascination af min eksistens. Men det er top-dollar. Vi er venner, er vi. Jeg kan også godt li' jer!

Ovre på 'hauhghhh?' hylden står også en lille undren over, hvorfor monstro vagtchefen for ordensmagten i Aalleren holder et vågent øje med Kvistens bedrifter?
Men jeg tænker, at det naturligvis skyldes mit store bidrag inden for frivilligt arbejde for lovens lange arm.

Hvis I vil holde øje med mig i aften, så lusker jeg rundt i Pandrup og omegn. Jeg kan ikke sige mere, men det bliver stort!

Agent hemmelig!

fredag den 4. oktober 2013

Det spidser til

Ovnen røg for flere uger siden.
Alle sikringer skred i svinget.
Strømmen var død og ikke til at genoplive.
Viceværten blev hidkaldt.

- Du skal da ha' et helt nyt komfur!
- Ih nej, Hr. Vicevært - det er skam alt for galt. Jeg kan sagtens nøjes med det gamle komfur fra 1979.
- ??? Nå, så jeg reparerer antikviteten.

Så ventede vi nogle uger på, at der skete ingenting.

Kvisten begyndte at fundere: hvis nogen tilbyder dig noget nyt i stedet for noget gammelt lort, så skal du, som grundregel, takke ja - så jeg nejede og bukkede og slog krøller på mig selv for at charme et nyt komfur ud af viceværten.

Det lykkedes.

Men der er stadig ikke sket noget.

Det er ved at være kritisk: hvis jeg tænder ovnen, slår den alle sikringerne (nej, jeg kan ikke finde ud af få det til at virke igen - det er sådan et hippie-fire relæ agtigt ...).

Jeg har pommes i fryseren - jeg kan godt li' pommes - og jeg mangler altså en ovn.

I aften ryger de pommes på brødristeren!



fredag den 27. september 2013

Det går forrygende

- Der var stille på bloggen i går?

- Mjoh ...

- Du var måske i løbeskole?

- Mnarhhh ...

- Pjækkede du, igen?

- Jæp. Var træt og det regnede. Stablede opvasken og gik i seng kl. 19.00 - sov inden 20.00!

- Da din mor ringede og vækkede dig kl. 21.30, løj du så og påstod, at du havde været ude og løbe?

- Yissir, i regnvejr! Hun syntes, det var mægtig synd for mig.

- Du er et pjok.

- I know.


søndag den 22. september 2013

Hvad lærte vi så der?

Kvisten har gjort nogle vigtige observationer denne weekend. Jeg skal være kvikkere. Betydeligt kvikkere.

Har tydeligvis misset beatet i op til fire tilfælde:

1. Homeland er Kvistens nye totale yndlingsserie. Hvor fanden har jeg været?
(Ok, hvis jeg skal være helt ærlig - kattene er pisseligeglade og ligger med bunden i vejret og snorker lige nu).

2. Elevernes snolder smager stadig fremragende.
(Bliver nok nødt til at begynde at købe noget til dem, som jeg ikke kan li' ...).

3. Det er en grim, bitter og trist følelse, der rammer én, når det går op for én, at de søndags-hygge pommes og pølser man købte af hende den sure i Netto, skal forblive på frost og ikke ende deres dage i min mave - fordi jeg har glemt, at min ovn er i stykker ...
(Kan man monstro kokkerere pommes i mikroen? Hmm ...?).

4. Når man har nuked sin kaffe med mælk i  mikroen og man får mælkeskindet i munden.
(Grim fornemmelse, rigtig grim).

Damn you, M&M's

torsdag den 19. september 2013

Er der en voksen hjemme?

Jeg er udsat for et skisme-anfald.

Er ikke synderligt pjattet med det der sommer-halløj. Alt over 20 grader generer min eksklusive livsstil.

Men der er én særligt god ting ved varmere vejr: klipklappere! Så længe der er to-cifrede varmegrader, så er der klipklappere på programmet.

Men Kvisten  er i skrivende stund just færdig med at udføre et reality-tjek: septemberregn og klipklappere = lortekombination!

Kæmpede mig igennem midtbyen i øspisregnvejr, mens jeg lignede en gammel, fuld mand, der krabbede sig henover en skøjtebane med bæ i båsserne.

Kvisten ønsker at klage til en voksen.



Nej, Kvisten er ikke sikker på, om det hedder klip-klapper eller klip-klappere i flertal.

tirsdag den 10. september 2013

Was???

Nu er det jo ikke fordi, jeg er jysk indendørsmester i tysk.

Kan dog fingere noget, der minder om en samtale på tysk og man kommer forbavsende langt med et par 'Doch, ja - so ist es ja eben ...'

Men jeg kan så meget tysk, at Der Kleine Nils er pissehyl!
Jeg griner så jeg græder, hver eneste gang - til trods for, at jeg har hørt yndlingsklippene 100 gange.

RTL Radio har en værre pjatrøv ansat som journalist og han kan snakke som en lille dreng på fem år, der hedder Nils.

Nils ringer til sagesløse tyske stakler, der er så rare at hoppe i med begge prøjserben, hver eneste gang.

I aftenens tysk-tema får I to klip. Ja .... echt geil!!!

I den første står han i en telefonboks og ringer til en flink mand.
Nils har skidt i bukserne og har virkelig brug for hjælp.
Det er i øvrigt Nils' hamster, Horst, som kan ses nederst i venstre hjørne.



I den her ringer han til en musikinstrumentsforretning(?) og klager over en defekt tromme.
Jeg ved ikke, hvor tyskernes IQ normalt ligger - men jeg synes de er mægtig rare, når de tror en femårig sparker røv på trommer.



Mojn!

søndag den 18. august 2013

Jamen jeg holder ferie!

Ja, altså jo - jamen det kunne da også være meget høfligt af mig at informere jer om, at radiostilheden skyldes, at jeg holder ferie - og at jeg øver mig i at være endnu mere doven end ellers.

Ellers er alt ved det gamle.

Jeg får tæv i Wordfeud.

Jeg ængster over ikke at blive klar til DHL stafetten om en uges penge.

Ængster også lidt over, om Senioren og jeg klarer 4 dage i en lejlighed i Skagen, sammen.

Jeg har spist mindre Rittersport end forventet og har i løbet af den sidste uges ferie kun drukket en halv øl.

Jeg vil bruge resten af ferien på at være lidt mere fuld. Eller spise lidt mere chokolade. Eller måske begge dele.

mandag den 29. juli 2013

Måge-gate

Der foregår noget lusket i gården for tiden.

Jeg har vidst det igennem længere tid og er nu via Kvistens Detektivservice kommet i besiddelse af dette hemmelige dokument fra Mågernes Fælles Front:



Kurser i personlig udvikling - for måger der vil mere

Præcisionsskidning for dummies:
Et kursus for dig, der aldrig før har ramt noget med vilje, men som gerne vil blive bedre til balance og koordinering af dit rektale område.
Udgifter til kursusmaterialer må påberegnes.

Den urbane måge
Byflyvning for dig, som bare ikke orker bølgeskvulp og sand imellem tæerne mere.
Vi flyver en tur rundt i byen og ser på egnede ynglepladser og udsigtsposter, hvor vi kan observere mennesket i dets naturlige habitat.
Oplæg ved ejendomsmægler M. Aagesen.


Psykisk terror for let øvede
En to-dages intensiv workshop for den virkeligt irriterende måge med særlige evner.
Har du aldrig følt dine evner blev påskønnet før?
Her kan du virkelig få lov til at udfolde dig.
Ingen forudsætninger nødvendige - kun at du er virkeligt irriterende.


Vokaltræning
Et spændende begynderkursus for dig, der kan lide at udtrykke dig med lyd.
Bemærk kursustidspunkt: hver dag fra kl. 21.00-02.00 samt 04.00-06.00

Ingen krav om nodekendskab.


Kvisten vil arbejde videre på at optrevle dette tilsyneladende stærkt organiserede terrornetværk.


Ramus - Kvistens stolthed som er ved at skide i kattebukserne over holder et vågent øje med mågerne ...



lørdag den 27. juli 2013

Best laid plans

- Nå, hører du skulle være produktiv i dag og forberede engelskundervisning?

- Ja.

- Hvordan er det gået.

- Ikke godt.

- Hvad har du så lavet?

- Købt cola til kattene med deres navne på ...

- WTF???

- Nå ja, men det var ikke det eneste jeg købte til dem.

- Det var da altid noget - forhåbentlig investerede du i noget mere fornuftigt?

- Købte sæbebobler til dem.

- Cola og sæbebobler? Jeg ringer til Kattens Værn!

- Jamen det gik ikke med sæbeboblerne - de var bange for dem.

 
- I morgen, ikke?
 
- Ja?
 
- Der skal du bare sørge for at lave de engelsklektier.

tirsdag den 23. juli 2013

Det må være nogle andre!

Helt ærligt, hvem er det?

Er det dig, er det?

For jeg ved, at det ikke er mig, der stabler opvasken ude på mit køkkenbord.

Det er heller ikke mig, der ikke lægger mit tøj på plads og bare smider det inde på spisebordet.

Og jeg synes bare du er mega-tarvelig, fordi du tvinger mig til at pjække fra løb og spise hjemmelavede romkugler i stedet - ihåhavnejpausestopdetstopdet!

Jo jo, jeg har selv lavet dem.

 



lørdag den 20. juli 2013

Grim ting det der misundelse

Så er det så lige nu, at vi bliver enige om, at alle I solskoldede, pølsegrillende, altanfascistiske havenisser klapper i og går tidligt i seng.

Frk. Fin skal se Barnaby!

Ps. Hvis der er nogen, der har en brændt ringridderpølse til overs, så ku' jeg da godt.

fredag den 19. juli 2013

Hårkavalkade til folket

Der er kogekasse på Kvisten i dag og I kan ikke piske en kreativ tanke ud af mig.

Men jeg har samlet alle hårbillederne til jer lige her.

For dem der ikke har oplevet dem før, så vil jeg godt sige undskyld :o)

torsdag den 18. juli 2013

Tvangsmedicinering og fiksering lige om hjørnet?

Ku' der være et par læsere, som har været på drømmetydningskursus?

For jeg vågnede lidt forvirret her til morgen.
Jeg drømte, at StineStregen  tegnede den sidste nadver af mig og Kat 1 og Kat 2 på mine julekugler .... (hvor der naturligvis er rigeligt med plads til det ...).
 Men alligevel? Jamen, friskt nok, Stine. Produkt udvikling, l hear you. Det er det, der skal til.

Rasmus var klædt ud som teenager med cap og fuld street style ...?



Er en smule i tvivl om, hvordan jeg skal tolke det her ...



 
 
Burde måske pitche idéen til Stine - det gælder jo om at differentiere sig.

mandag den 15. juli 2013

Kvistens Korrektions Service

Kvistens Korrektions Service trådte i karakter igen i sidste uge.

Her i biksen beskæftiger vi os med alt lige fra stavefejl til comme il faut sådan generelt i livet.
Med andre ord: andres fejl!

P4 Nordjylland fik således en SMS med besked om at tage sig sammen og snakke ordentligt.

Efter i to dage at have hørt på sportsoplæseren med klar, insisterende og tydelig røst råbe: "Julie Levinsen!", blev damen på Kvisten til sidst så lang i fjæset, at hun en morgen midt i al krigsmalingen fattede mobilen og skrev:

"Super svømmeren hedder altså Julie Levisen og ikke Levinsen. Kh, Frk. Dahl, Aalborg".

Timen efter havde de lært lektien.

Jamen jeg skal nok sørge for, at verden opfører sig som hør og bør.

Så nu er der både styr på radiomediet og ordensmagten.

Tænker, at i næste uge skal Netto ha' en venlig hilsen med instruktioner om passende og korrekt opførsel for kasse- og øvrigt butikspersonale.

Guderne skal vide, at dem på Eternitten i hvert fald har fået sparet kurserne i almen pli og omtanke væk.

Jamen I siger bare til, hvis der er andet der skal fikses!

 
 

fredag den 14. juni 2013

Jeg er sur fordi:

  • folk ikke kan kende forskel på nektariner og ferskner
  • kattene fælder og der kommer hår på mit fine, nye sofa-arrangement
  • folk - voksne mennesker med fine uddannelser - mener  det hedder en advocado
  • folk bliver ved med at skrive 'idag' - HOLD NU FOR FANDEN OP MED DET!!! Det hedder jo heller ikke imorgen, vel???
  • bilister ikke blinker af ude i trafikken
  • cyklister ikke viser af, når de skal dreje. Hvad fanden sker der for dine arme - er du blevet lam??? (Altså undskyld, hvis du er - men så burde du nok heller ikke køre cykel, vel?)
  • man bliver tyk af at spise chips med dip til morgenmad og aftensmad. Det er ikke ok!
  • folk smider deres klamme lort alle mulige steder nede i anlægget og inde i byen - RYD OP EFTER JER FOR FANDEN!!! Jeg gider ikke gå og skrumle i alt jeres lort!
  • jeg ikke er millionær og kan få sushi til aftensmad hver dag
  • jeg ikke kan finde ud af at gå på udsalg, men kommer hjem med en 1.200 kroners pose med nye varer til fuld pris - pisseflot Frk. Dahl Noa Noa!
  • jeg ikke tør fortælle min mor, at jeg har fået nyt sofa-arrangement


Nå, men i morgen bliver en fin dag. Der er plantemarked i anlægget og Rasmus fylder 12 år og han har inviteret gæster.

Gad vide, hvornår jeg bliver nødt til at afsløre sofa-erhvervelse for Senioren?

tirsdag den 11. juni 2013

Kvisten indskærper reglerne

Inden sommeren kommer for godt i gang, vil Kvisten godt lige ridse reglerne op for passende og fin opførsel i og omkring anlægget.

Jeg vil ikke tolerere møgen og svineri i anlægget - den er vi alle med på, ikke?

 
Der skal se således ud. Alle græsstrå peger i samme retning.
Find en skraldespand eller tag jeres billige proletarskrammel med hjem igen!
 
Og hvis jeg bare én gang mere ser de to tosser af et par pensionister, der bruger bilernes parkeringspladser til deres personlige cykelparkering, så bliver deres otium betydeligt kortere end forventet.
 
Der vil også blive indført en regel om nattero fra kl. 20.00 alle ugens dage.
For Frk. Fin går i seng med hønsene og sover med åbne vinduer - og der skal være helt stille!
Så I kan glemme alle jeres fjogede øl- og keglespil på plænen nede i gården.
Skrigeri og råbekonkurrencer på altanerne midt om natten udløser øjeblikkelige dummebøder og et årskontingent til at hente sushi til mig og frisere kattene det næste år.
 
Godt, glimrende. Vi er klar til at holde sommer.

torsdag den 6. juni 2013

Sovende geni

Har overgået mig selv denne uge og vundet det jyske indendørsmesterskab i genialitet.

Har vrælet over at være pisselangsom til at løbe - og i forsøget på at optimere min form, har jeg ædt alt inden for rækkevidde og pjækket fra løbeskole tirsdag og torsdag.

Er bare megasøvnig for tiden - pollen, piller, ungdomssløvsind - aner det ikke, trænger bare til at se puder!

Føler mig helt særligt trodsig denne uge og har i protest valgt at lade dagens opvask stå ... Joh, jeg er ualmindeligt kvik.

Nå men skrider nu - skal lige overveje, hvad jeg gør når Gabriel ringer.
Drømte en dejlig drøm - havde et lysende klarsyn i nat.
Smukke Gabriel og jeg var fanget i et hus.
Militæret og verdensfirmaets IT-mand var efter os - SWAT team, frømænd - the shit - de var efter os alle sammen.
Lige inden de fanger os, kigger Gabriel på mig og siger, at han synes vi skal være kærester, for han har aldrig kunnet komme sig over mig ...
Jeg når hurtigt at tænke over, at det nok ikke er så smart med kattene og hans pæne møbler, men da jeg nødigt vil skuffe det smukkeste menneske i verden, ja så siger jeg "Skidt, okay så" :o)
Åh, pæne, pæne Gabriel ...


 
 

tirsdag den 7. maj 2013

Nå men sådan bliver det altså

I vil have indlæg.

Ja ja, blablabla ...

Jeg vil være tynd og have 50.000,- i kontanter.

Er træt som jeg ved ikke, hvad efter at have pisket af sted i dagens løbeskole.
Løb som vinden, for at Endomondo skulle holde sin kæft.

I kan tjekke forårs status her i stedet og så ellers sparke jer selv over, at I ikke bor på Kvisten og kan se det her:

mandag den 6. maj 2013

So close ....

- Ja goddag, det er overorganisatoren fra den lokale info-fascist afdeling.

- ...  Dav?

- Vi ringer for at høre, hvordan det går med at holde styr på opgangen, uønskede personager, fejlparkeringer og styring af verden i al almindelighed.

- Det går strygende - de gør alle sammen som jeg siger!

- Javel ja, det lyder jo lovende. Vi overvejer, at indstille Dem til en bestyrelsespost i vores lille forening.

- Ihhh .... Det lyder bare mægtigt!

- Vi skal bare lige høre, hvordan det går med at have styr på eget liv?

- ... ikke så godt ...

- Ja hallo, hvad siger De?

- ... det går ikke så godt ...

- Åh for himlens skyld, har De smækket Dem ude, igen?

- Ja ....


Må ha' fundet et hult træ i anlægget, hvor jeg kan gemme et sæt nøgler ...