Det spidser til

Ovnen røg for flere uger siden.
Alle sikringer skred i svinget.
Strømmen var død og ikke til at genoplive.
Viceværten blev hidkaldt.

- Du skal da ha' et helt nyt komfur!
- Ih nej, Hr. Vicevært - det er skam alt for galt. Jeg kan sagtens nøjes med det gamle komfur fra 1979.
- ??? Nå, så jeg reparerer antikviteten.

Så ventede vi nogle uger på, at der skete ingenting.

Kvisten begyndte at fundere: hvis nogen tilbyder dig noget nyt i stedet for noget gammelt lort, så skal du, som grundregel, takke ja - så jeg nejede og bukkede og slog krøller på mig selv for at charme et nyt komfur ud af viceværten.

Det lykkedes.

Men der er stadig ikke sket noget.

Det er ved at være kritisk: hvis jeg tænder ovnen, slår den alle sikringerne (nej, jeg kan ikke finde ud af få det til at virke igen - det er sådan et hippie-fire relæ agtigt ...).

Jeg har pommes i fryseren - jeg kan godt li' pommes - og jeg mangler altså en ovn.

I aften ryger de pommes på brødristeren!