I sjæl og hjerte, sagde jeg!

Det går ikke som forventet i løbeskolen.

Nu har jeg været af sted både søndag, tirsdag og torsdag - men det hjælper ikke!

Tirsdag og torsdag var den rene tortur: 6 km begge gange!

Nej, nej - få I bare hænderne ned igen - det tog rundt regnet 45 minutter begge gange, så Kipketer frygter ikke for sin rekord.

Tirsdag var en øvelse ud i klodsethed og smerte.

Torsdag fik jeg øje på to af de oprykkede nybegyndere og gned mig i hænderne - nu skulle de få, skulle de.
Nu skulle jeg ikke længere være den tykke, der kom sidst i mål - næ, jeg skulle stå ved mållinjen og grine bedrevidende, når de svedende og prustende kravlede i mål.

Ja, jeg ved ikke, hvem det var, der ikke havde læst min dagsorden - for den ene drejede af og tog den korte vej hjem. Den anden havde tydeligvis taget speed og spænede af sted, som om Fede Dorit var efter hende.

Jeg tog til gengæld samtlige røde lys i Aalborg - gudsketakoglov, ellers var jeg død og kravlede svedende og prustende i mål, mens alle de andre stod og strakte ud og hyggesludrede og slet ikke så mig ...

Jeg havde ondt i både sjæl og hjerte.

Det er svært at lægge onde planer.

På tirsdag er jeg snedig!