Hvis I siger noget, så benægter jeg ALT!

Snebolden er hjemme igen - halleluja!

Ikke mere gearstangsslør. Ikke mere mørnet rat. Ikke mere besynderlig heste-odeur. Ikke mere manglende hattehylde. Ikke mere ræs i den modsatte kørebane, fordi mine polio-arme ikke kunne holde Røde Oktober i egen kørebane. Ikke mere sært krimskrams, som jeg ikke turde røre ved, i bunden af bilen. Ikke mere spritten mine hænder af, hver gang jeg havde rørt den Røde Syge. Ikke mere 'jo hurtigere jeg kører, jo mere viser benzinmåleren'.

Hvis I ikke siger noget til nogen, så kommer jeg måske til at savne panoramavinduerne en smule - Ford, der kunne I godt lære lidt. Mere udsyn tak!

Nå, nu vil jeg suse ud og undervise mit aftenskolehold og prøve at forklare dem, hvorfor der ikke er flere M&M's i deres snolderblanding ...

Den Røde Satan fra Kaas

Så er den her igen. Den Røde Satan fra Kaas.

Snebolden er til undervognsbehandling. Vi ses først onsdag.

Jeg skal så køre rundt i den Røde Hævner indtil da, mens jeg sidder utroligt let i sædet, for Hævneren lugter altså lidt af hest.

For de der ikke kender Det Røde Mysterie fra Kaas, så er det lånebilen fra den lokale mekaniker.

De er søde. Snakker lidt bondsk. Jeg tror ikke de snyder mig. Men lånebilen er simpelthen en nitte af rang og jeg får en hysterisk lyst til desinfektionsservietter og en ukrudtsbrænder, hver gang jeg nærmer mig bilen.

Men man må jo ikke være utaknemmelig.

Da jeg hentede Den Røde Ulykke, spurgte jeg mekanikeren, om de nu havde fået sat servo-styring i siden sidst.

Han gloede lidt på mig med sammenknebne øjne, inden han undrende svarede: "Eeeijj?".

Det Røde Bæst skal tankes i dag.
Jeg overvejer allerede nu vinkel og hastighed.
Sidst den skulle tankes, filede jeg frem og tilbage i et kvarters tid, mens jeg lå nede i bunden af bilen for at rive det servo-fri rat rundt, så jeg kunne få Den Røde Kasse tæt nok på tanken.

Bange for mine polio-arme ikke kan holde til det.

Burde ha' taget traktorkørekort i ungdomsskolen i stedet for at gå til kinesiologi ...

Oh, du sure pige i Netto

Jamen så var jeg der igen, i Netto.

Ja ja, jeg ved godt, at de er mere profsige ved kassen i andre butikker - men jeg er alligevel pjattet med Netto og insisterer på min ret til at gøre mine fisefornemme indkøb der.

Der sad hun så, kassepigen, i hyggelig sludder med en kollega, som lige skulle vurdere hvor mange byttepenge der skulle bruges i kassen.

Nu er der jo ingen grund til at fortælle det, mens man står ved siden af kassen og føromtalte kollega.

Nej da.

Råb det for pokker, når du er 10 meter væk fra kassen, så vi alle kan høre det.

Festligt! Nu ved jeg fx at kassepigen havde 'rigeligt' med byttepenge.

Kassepigen var ikke overbevist og skumlede lidt og rodede rundt i kassen.

En veninde/kollega/irriterende teenager i grimme sko, som stod først i køen og hang ind over båndet, spurgte kassepigen om noget i normalt tale niveau, så jeg kunne ikke høre, hvad der blev sagt.

Kassepigen var dog lidt mere liberal med, hvorvidt det var nødvendigt at bruge indoor eller outdoor voices og råbte: 'Det ved jeg for helvede ikke!'

Frk. Fisefornem er forarget.

Nå ja ... er også pissed over, at de ikke kører de sidste varer ned ad båndet, så jeg er nødt til at stå med arme så lange som en orangutang for at få fat på de sidste varer.

Hold så øje med dine kunder!

Tror jeg starter et aftenskolehold i kassebetjening. Holdet bliver overtegnet - jeg ved det bare.
Alle vil ha' fisefornem kassebetjening.

Netto, er der en voksen hjemme?

Kan godt li' at handle i Netto.

Varerne er i orden.

Prisen er i orden.

Nej, nej bevares - de har ikke altid de varer i butikken, som de reklamerer med og det er ikke altid man kan finde varerne på det indlysende sted, men i stedet finder en pakke fars henne ved sokkerne.

Når det er sagt, så er jeg grundlæggende godt tilfreds og lægger de fleste af mine sirligt planlagte indkøb der.

Men du Netto ... nu kaster jeg bare lige en idé op i luften; har du nogensinde overvejet at give dine kassemedarbejdere et kursus i almen pli og omtanke?

1. Du skal kigge mig i øjnene og smile til mig og anerkende min skide eksistens.

2. Lad være med at rende rundt i butikken og råbe private samtaler til hindanden henover hylderne. Det er ikke en debatklub, vel? Plus, det irriterer mig helt vildt.

3. Du skal kigge på mine varer og omhyggeligt sortere dem, inden du kører dem ned i bunden af båndet. For jeg bliver pisserasende, når du kører damebladet ned først og det sætter sig fast i båndet nedenunder chips, småkager og andre skrøbelige lækkerier, som bliver kvast af en pose kartofler eller den mursten jeg lige har købt, som du er i overhængende fare for at blive knaldet over knæet med, hvis du ikke snart retter ind til højre. (Murstenen, forstås - ikke kartoflerne!).

4. Det ville også være en smuk gestus fra din side, hvis du var opmærksom på, om jeg havde nået at pakke mine varer, inden du kværner næste kundes indkøb sammen med mine, så vi ender med at stå og slås om, hvis Rittersport, chips og Holiday dip klidkiks det nu er.

Hvad, hvem sagde jeg var blevet gammel og forstokket???

Uartig tegning der tydeligt indikerer, at jeg er hip med de unge.

Dovne-Dahl

Efter at have forsømt jer i ugevis, fordi jeg har været voldsomt sur i en længere periode, har jeg nu skiftet stil.

Jeg har taget tastaturet i den anden hånd og er gået i en ny og spændende retning.

Nu er jeg nemlig ligeglad og doven.

Gider ingenting. Absolut ingenting.

Er ikke engang vred over det - bare lidt ligeglad.

Gider kun se krimisommer på Charlie og spille Wordfeud, som jeg alligevel taber hele tiden.
Derfor har jeg købt mig sådan en snyde-app. Men kan ikke finde ud af at bruge den ...

Nå ja, og så se Tour de France. Hvis de da bare ville klippe lyden af helikopteren ud - det er umanerligt søvndyssende. Kunsten er at vågne ca. 5 km inden opløbet.

Har min dovenskab alligevel evnet at være kreativ og har fundet på et nyt og tidsbesparende system.
I stedet for at lægge alt mit tøj sammen efter tørretumbling, bliver det liggende i tørretumbleren. Skidesmart!
Altså det der skal stryges, bliver selvfølgelig strøget - kan jo ikke gå rundt og ligne en hjemløs.

Fisefornem og doven er en listig combo, som man skal være mere end almindeligt kvik for at kunne håndtere.

 

 

Frk. Fin synger til - 80'er style:

Kanin-tjansen i lørdags var endnu engang et pinagtigt studie udi buttet uduelighed og manglende muskelmasse, som var blevet tyvstjålet fra mig, mens jeg sov.
De seneste to dage har jeg været nødt til at rulle ud af sengen, da mine mavemuskler ikke tåler nogen som helst form for bevægelse.

Men det kan jeg ikke snakke mere om ... døjer med at tænke på andet end den video af mig, der åbenbart florerer på Youtube ...

Jeg har tit tænkt på, hvornår mon min fisefornemhed satte ind.
Det kan nu med sikkerhed konkluderes, at den var stærkt repræsenteret i 3. G, der på Katedralskolen

Aalborg Katedralskole

Hvert år inden juleferien samledes hele Katedralskolen i auditoriet, festsalen (hvad fanden kaldte vi den nu ...? Det var helt sikkert noget fornemt) - og indøvede Mary's Boy Child - flerstemmigt og alt muligt.
Jeg var pissekålhøgen over, at jeg evnede at komme i sopran-gruppen.
Min post-gymnasiale hjerne husker det som, at vi alle tog det mægtigt seriøst, ingen fnisen, gakken eller gøjlen.
Jeg syntes det lød fantastisk og i 3. G skrev jeg et højtideligt brev til DR, at de bare havde af at komme forbi og optage hele seancen og dele det med Danmark.
De gjorde det sgu.

Nej, jeg har absolut ingen idé om, hvorfor jeg taler som en fra 1955.
Jeg kan forsikre alle om, at jeg er fuldt ud lige så fisefornem som altid - men sådan taler jeg sgu ikke mere.
Social deroute? Tjah ...

Og ja, teknikken driller - så videoen kommer her.

Nej, jeg tager ikke ud og optræder med det!

Kvisten indskærper reglerne

Inden sommeren kommer for godt i gang, vil Kvisten godt lige ridse reglerne op for passende og fin opførsel i og omkring anlægget.

Jeg vil ikke tolerere møgen og svineri i anlægget - den er vi alle med på, ikke?

 

Der skal se således ud. Alle græsstrå peger i samme retning.

Find en skraldespand eller tag jeres billige proletarskrammel med hjem igen!

 

Og hvis jeg bare én gang mere ser de to tosser af et par pensionister, der bruger bilernes parkeringspladser til deres personlige cykelparkering, så bliver deres otium betydeligt kortere end forventet.

 

Der vil også blive indført en regel om nattero fra kl. 20.00 alle ugens dage.

For Frk. Fin går i seng med hønsene og sover med åbne vinduer - og der skal være helt stille!

Så I kan glemme alle jeres fjogede øl- og keglespil på plænen nede i gården.

Skrigeri og råbekonkurrencer på altanerne midt om natten udløser øjeblikkelige dummebøder og et årskontingent til at hente sushi til mig og frisere kattene det næste år.

 

Godt, glimrende. Vi er klar til at holde sommer.

Men en fin gris, naturligvis

Var en tur inde i byen i går. Der skulle købes smukkeseringssager.

Dagen var, hvad resten af verden sikkert vil kalde en fin sommerdag.

For mig var det universets helt egen måde at irritere mig på.

Nu er jeg jo ikke decideret pjattet med at afsløre for meget af skroget, så jeg var stoppet i både en let forårsstøvle, cardigan og et tørklæde.

Forsøgte under gåturen at afpasse mit tempo, men jeg var kittet ud som til en skide polarekspedition og solen bagte, som om den fik penge for det.

Da jeg endelig ramte butikken, svedte jeg, som jeg havde løbet hele vejen fra Hals-Egense færgen.

Butikkens air-con kunne ikke en skid og jeg trissede forsigtigt rundt og forsøgte ikke at se skummel ud, mens jeg diskret prøvede på at tørre mig i nakken og forsøgte at køle ned.

Da jeg syntes, at jeg var tilpas tempereret og kunne være det bekendt, bad jeg damen bag disken om en concealer.

"Hvilken farve plejer du at bruge?"
"Øh, det mærke der!"
"Ja, men hvilken farve?"
"Mnæh ..."
"Jeg synes lige vi renser din makeup under øjnene af og prøver os frem"

Pis! Så sad man der og lignede en rødøjet, svedende gris, der ikke havde sovet nok.
Damen kæmpede for at få halløjet til at blive siddende på mit svedglinsende fjæs.

"Hmm ... synes du ikke vi har ramt farven fint?", spørger damen tilfreds.

"Ihjo,denermægtigDenkøberjeg!Viseshejhej!", speedsnakkede jeg og spænede stadig storsvedende ud af butikken.

Det ville altså være betydeligt nemmere at være en fin dame, hvis jeg da bare var lidt mere tjekket.

Frk. Fin går til løb

Var til dameløberi i går.

Før løbet sad jeg på det medbragte picnictæppe og missede ondskabsfuldt mod solen og alle de fitte rær, der vimsede rundt.

Ved simpelthen ikke, hvorfor jeg gør det hvert eneste år.
Ruten er rædderlig!
Første halvdel går lodret opad - herefter går det den rigtige vej = ligeud/nedad, men der er bimsebenene tunge som bly og jeg hvæser som en blæsebælg.
Jeg løb ikke op ad en eneste stigning, i protest. Mit legeme tåler ikke stigninger.
Til gengæld gjorde tyngdekraften og udsigten til sandwiches og hvidvin på plænen sit til at stængerne kom i gang og jeg trillede ind på stadion i  en forrygende tid på 36.58, men jeg spurtede også nærmest de sidste 100 meter.

Jeg vandt ikke prisen for at være den tykkeste.
Vandt heller ikke for at være den, der kom sidst i mål.
Jeg tog dog præmien, ubetinget ,blandt de tusindvis af løbende koner, som den med de hvideste ben ...

På mandag gør jeg det igen ... ja, man fatter ingenting. Jeg ved dog, at der er udsigt til sandwiches og hygge efter løb - og at jeg bliver kørt hjem bagefter.

Tager muligvis også præmien som mest magelige løber.

Åh, gid det var sandt.

Jamen jeg ved ikke hvorfor!

Jeg takker himlens og jordens skaber for, at der ikke er kamera med, når jeg er i løbeskole.
Tør simpelthen ikke tænke på, hvordan det ser ud, når jeg humper af sted i Aalborgs gader, men jeg er ret sikker på, at det ligner en krydsning mellem Quasimodo og Jesu færd mod korset ...

Sled mig igennem aftenens for-træning til Femina Kvindeløb.
Løbet er en ulidelig pinsel hvert eneste år og jeg har i skrivende stund ikke nogen plausibel forklaring på, hvorfor jeg igen og igen forsøger at tage livet af mig selv og konsekvent er den tykkeste, der kommer sidst i mål.

Instruktøren blev ved med at løbe ned og hente mig.
"Det ser godt ud!", insisterede han.
Jeg skulede og tænkte over, hvor imponeret han egentlig kunne være over, at jeg var nede og gå - igen ...!

Endomondo-damen ævlede løs: "Workout paused, workout resumed, workout paused!"
Da det endelig begyndte at gå ned ad bakke satte jeg i løb og fik i processen jongleret mobilen op i luften og ned på asfalten. Skidefint, Frk. Klovn!
Nå, mobilis overlevede - men Endomondo-damen klappede endegyldigt i.
Det resulterede så også i, at jeg nu er noteret for 3,4 km på 33 minutter ... Røv!

Mens jeg forsøger at drukne sorgerne i te og vingummi, er jeg ganske overvældet og pænt fisefornem over Sallings promoveren af Kvistens lille blog - kæmpe velkommen til alle I nye læsere, skide hyggeligt, at I kigger forbi - bliv endelig hængende!

Hvis Salling spørger, så giver jeg den sgu da gerne som husskribent - mod en klækkelig hyre forstås - shopper endda både i herreafdelingen und alles!

Salling, er du min nye stalker?

Jamen jo, jeg er sgu en smule tilpas lige nu :o)

På overfladen ...

Føler lidt jeg ligger en smule under for falske forudsætninger for tiden.

Først så pjækker jeg fra bloggen, lover jer indlæg og så kommer der ikke en hujende alligevel.
Jeg er en skidt fyr med en lousy moral.
I har været søde og kigget forbi alligevel - I er nogle mægtig søde læsere :o)
Hmm ... Eller også har I ikke skidehøje krav og har bare tjekket ind for at finde kommafejl og søge efter jeres egne kommentarer?

Så påstår jeg også, at jeg løber ... Sandheden er, at jeg nok mest af alt har travlt med at pjække og komme med dårlige undskylninger. Søndagens løbetur (ja, jeg kom af sted - halleluja) bestod af 2 kilometers løb og 1 kilometers gang inklusive megen snak (hvilket alle ved, kan sidestilles med intervaltræning). Nej, for fanden - jeg snakkede kun mens jeg gik. Folk der kan løbe og snakke samtidig, er jo ikke rigtig raske i hovedet!

Lader også som om jeg er den helt store sushi filantrop. Gu er jeg da ikkenikkenej! Jeg slæber uanende og godtroende mennesker med ind i flokken, fordi nyspisere aldrig kan spise ret meget - og så kan jeg æde alle resterne fra dem. Mwhahahahah ... (er der nogen af jer, der ikke har fået sushi før - så tager jeg gerne med!)

På en mørk og stormfyldt aften kunne man også se mig og Snebolden holde ind til siden, da vi kom forbi et blåfrossent ægtepar i 50'erne og en bil, der holdt i rabatten med katastrofeblinket tændt.
- Er I ok?
- Ja, men vi er punkteret.
- Nå for den, har I ringet efter en voksen, der kan fikse det for jer?
- Vi kan vist godt fikse det selv.
- Nå jamen så hej hej!
Og så susede Snebolden videre ud i mørket.
Burde jeg ha' blevet og givet en hånd med? I det mindste sørget for lidt lys de kunne arbejde i?
Ja ... Men jeg sku'  nok hjem og have chips og dip, så mine prioriteter var på plads.

Derudover, så fastholder jeg fortsat, at jeg er en meget fin dame.

Fin dame på Kvisten

Denne uge vil jeg arbejde på, at optimere mit image som en fin dame og tjekket receptionist.

Jeg agter derfor, at undgå at komme i en række situationer, der ikke er befordrende for min eksklusive livsstil:

Stød fra alt jeg rører ved - overhovedet!
Støvsugere, bildøre, katte, føntørrere - stop det for helvede, det gør mega-naller - og jeg ligner en idiot, når jeg springer bukkespring nede ved p-pladsen.

Papercuts og øvrige snitsår
Er skidetræt af at blive forvekslet med en af de her unge cuttere. Jeg ligner Edward Scissorhands.
Må koncentrere mig og lade være med at skære mig på absolut alt, der har en skarp kant, som i sidste uge omfattede Global knive, pizza æsker, papkasser og Noa Noa poser.

Optørring af kattebræk
Må for enhver pris undgås.
Rasmus må simpelthen tage sig sammen og æde det hele, også sit eget!
Evt. hårboller bedes kastet op i kattebakken.
Den står der med det formål!

Når ugen er omme, er jeg sikker på, alle kan se, hvilken meget fin dame jeg er!

Fisefornem: 0 - alle andre: 1

Ja ja, det er muligt, at jeg stadig er sart, fordi jeg er en lille smule småsnottet.

Men synes, det bliver sværere og sværere at opretholde facaden som en særligt fin dame og receptionist.

Weekenden skulle i går fejres med en tur til frisøren, et smut i Noa Noa og et besøg hos Sushi Sushi.

Tjek, tjek, tjek - passer alt sammen glimrende ind i min eksklusive livsstil.

Men universet bryder sig så åbenbart ikke om fisefornemme damer, for alt startede med at gå grueligt galt, da frisøren gloede på mig og sagde:
"Kæft, du er rød om næsen! Er du forkølet?"
Mens jeg rodede rundt i dametasken efter pudderen lød det:
"Kæft, du har et tykt hår!" og da jeg for en kort bemærkning kiggede den anden vej, så blev jeg tyndet så grundigt, at jeg nu tangerer til fe-hår.
Fedtet var hun også med hårlakken, så jeg blev sendt videre ud i verden med flagrende fe-strimler og små hår i hele hovedet ...

Nå, jeg forsøgte at ryste de små hår af mig og travede videre til det forjættede land.

Her blev fe-strimlerne så yderligere udfordret af alle de kjoler, der blev hevet over hovedet og tilbage igen.

Til sidst lignede jeg en hjemløs Rudolf med hentehår og kunne således i den tilstand, gå ind på sushirestauranten og sætte  mig til bords.

Kørelærerinden lovede, at jeg så godt ud. Men jeg ved godt, at hun bare var sød.
Ingen synes, at husvilde Rudolf med hentehår er særligt køn.

Gad vide om det var derfor, hun lagde dette billede på FB i går aftes - for at sætte tingene i perspektiv?

Perspektiv sucks en lille smule ...

Kørelærerinden og Frk. Fisefornem

Stalker-venskab in spe

Har sendt takkebrev til Maren ... upåagtet, at bogen egentlig var fra Holmgaard ...

Som selvudråbt kaos-coach og info-fascist, så jeg det som min pligt at begave Maren (der ikke umiddelbart virker så pjattet med hverken jul eller huskesystemer) med lidt kaos-frelse i form af mit jule- og nytårshuskehæfte, hvor der nøjagtigt er gjort rede for, hvornår man skal forberede dette og hint og således gå julen i møde stressfri og frejdig.

Hun fik selvfølgelig også en kopi af min jule- og nytårsindkøbseddel, hvor der også nøjagtigt er gjort rede for, hvad der skal købes af gak og gøjl for at skabe den optimale jul for to mennesker og to katte.

Sedlen er naturligvis lagt i Excelark med pretty colours alt efter om udgiften er min eller det mødrende ophavs - og der er selvfølgelig en gang auto-sum indover, så alle beløb bliver regnet sammen.

Ahhhrrr ... bliver det da ikke snart jul igen?

Maren bliver garanteret mægtig glad for begge dele!

Ih, vi bliver så meget venner af det her!!!

Behøver jeg virkelig sige det igen?

Har bitchet over det før.

Min sproglige tolerancetærskel ligger lavt ...

Ville gerne være åben og rummelig - det er jeg bare ikke, so sue me!

Jeg får lyst til slå en knytnæve direkte ind i øjet på den næste, der siger:

'Febuvar'

Og jeg kan lige så godt afsløre det her ... det samme kommer altså til at ske for den næste, der ikke kender forskel på 'hans og sine' - så, nyhedsoplæseren på TV News i dag kl. 7.30 - duk dig!!!

Info-fascisten er træt af andres fejl!
Især fordi 'nogen' konsekvent havde stavet 'fascist' forkert her på bloggen ... Meget ubehageligt for en fascistisk regelrytter ...

Måtte bruge en hel aften for at støvsuge alle indlæg for børnestavelser.

Nå, tilbage til andres fejl - kan verden for fanden ikke bare gøre som jeg siger?

Jeg har jo allerede sagt det én gang!

Nå, jamen sådan er det altså

Har måttet se stort på fisefornemheden igen i dag og køre en tur i Skodaen.

Tror jeg vil foreslå mekanikeren at anskaffe sig en lånebil, hvor rattet ikke er mørnet.

På 'ny og interessantlisten' i dag, står gearstangen i Skodaen - det har været mere end almindeligt svært at regne ud, om den var i gear eller frigear - selv i gear var der et slør på ca. 10 cm ...

På positivsiden har jeg de sidste par dage forsøgt at vinde prisen som 'ikke den værste overbo' ved at pleje influenza-syge Underbo med kulørte blade, yoghurt og hjemmelavet suppe.

På ikke-så-positivsiden bildte jeg det mødrende ophav ind, at suppen jeg havde taget med hjem til hende duftede af flødeost og bestemt ikke af hvidløg.

Åh, det er hårdt at være en fin dame og et godt barn ...

 

 

Hvem mig? Fisefornem???

Jeg er bekymret.

Snebolden er på værksted.

Det er slemt nok i sig selv.

Har angstanfald en gang i timen over, hvad det kommer til at koste.
En flad 50'er max, ikke? For min bank hader mig altså.

Har fået en lånebil ...

Man må ikke være utaknemmelig - det forstår jeg nok.

Min mekaniker bor i udkants-Danmark.

Det var nok også over-kill at forvente noget tjekket med el-ruder og den slags.

Den ser ca. sådan her ud, er beskidt, uden servo (hvilket jeg jo er blevet ferm til at køre uden), rattet er klistret af en grund jeg ikke vil vide og så lugter den lidt af hest ...

 

 

 

 

 

Den passer ikke så godt til min eksklusive livsstil.

 

Tror også Gud prøver at fortælle mig, at jeg er fisefornem ...