På overfladen ...

Føler lidt jeg ligger en smule under for falske forudsætninger for tiden.

Først så pjækker jeg fra bloggen, lover jer indlæg og så kommer der ikke en hujende alligevel.
Jeg er en skidt fyr med en lousy moral.
I har været søde og kigget forbi alligevel - I er nogle mægtig søde læsere :o)
Hmm ... Eller også har I ikke skidehøje krav og har bare tjekket ind for at finde kommafejl og søge efter jeres egne kommentarer?

Så påstår jeg også, at jeg løber ... Sandheden er, at jeg nok mest af alt har travlt med at pjække og komme med dårlige undskylninger. Søndagens løbetur (ja, jeg kom af sted - halleluja) bestod af 2 kilometers løb og 1 kilometers gang inklusive megen snak (hvilket alle ved, kan sidestilles med intervaltræning). Nej, for fanden - jeg snakkede kun mens jeg gik. Folk der kan løbe og snakke samtidig, er jo ikke rigtig raske i hovedet!

Lader også som om jeg er den helt store sushi filantrop. Gu er jeg da ikkenikkenej! Jeg slæber uanende og godtroende mennesker med ind i flokken, fordi nyspisere aldrig kan spise ret meget - og så kan jeg æde alle resterne fra dem. Mwhahahahah ... (er der nogen af jer, der ikke har fået sushi før - så tager jeg gerne med!)

På en mørk og stormfyldt aften kunne man også se mig og Snebolden holde ind til siden, da vi kom forbi et blåfrossent ægtepar i 50'erne og en bil, der holdt i rabatten med katastrofeblinket tændt.
- Er I ok?
- Ja, men vi er punkteret.
- Nå for den, har I ringet efter en voksen, der kan fikse det for jer?
- Vi kan vist godt fikse det selv.
- Nå jamen så hej hej!
Og så susede Snebolden videre ud i mørket.
Burde jeg ha' blevet og givet en hånd med? I det mindste sørget for lidt lys de kunne arbejde i?
Ja ... Men jeg sku'  nok hjem og have chips og dip, så mine prioriteter var på plads.

Derudover, så fastholder jeg fortsat, at jeg er en meget fin dame.