tirsdag den 26. marts 2013

Nærved succes?

Nej, nej altså det er jo ikke fordi jeg ligefrem vil påstå, at det var en god løbetur i aften.
Bevares, det ville ligne mig usædvanligt dårligt.

Men det var nu af en eller anden årsag ikke den sædvanlige nærdødsoplevelse.

Satte Svend Svingben og hans pensionist possy på Vestre Allé.
Tog endda et par modne damer yderligere på vej op ad bakken - muligvis mest fordi, de løb og snakkede.

Følte mig kæk efter at have sat pensionisterne af og tænkte, at jeg nok kunne holde sludrechatollerne bag mig resten af ruten.

Mens jeg løb (ja, jeg tillader mig at bruge ordet i dets bredeste forstand) havde I set mig, ville I nok ha' modsat jer min fortolkning af ordet 'løb' - kunne jeg høre damernes konverseren blande sig med musikken i mine ører.

Tanken om den efterfølgende fællesspisning var den udslagsgivende motivation og jeg luntede af sted på den sidste strækning.

Pludselig kunne ikke høre damernes snakkeri længere, men kunne til gengæld høre nogle meget hastige og bestemte fodtrin bag mig. Kunne lige forestille mig, deres strategi: nu skulle Tykke Dorrit ha' baghjul!

De må ha' drejet et sted eller begyndt at snakke igen, for miraklet skete og jeg kom i mål inden debatgruppen og pensionistholdet - halleforhulanluja!!!

Så var der fællesspisning og sludren og fodboldkamp.

Jeg kan nu meget godt li' at gå i løbeskole.


1 kommentar:

  1. Du så pisse sej ud:) men du reagerede alligevel ikke på jeg dyttede fnis:)

    SvarSlet