Det sortner for mine øjne

Nu er jeg jo ikke nogen nybegynder udi nærdødsoplevelser.

Siden jeg startede på det der løberi, er jeg sikker på, at jeg har haft flere af slagsen.

Havde dog ikke regnet med, at jeg skulle ende på selvmordets rand på grund af et par strømpebukser ...

Det var ikke med vilje. Skulle bare have et par helt almindelige sorte strømpebukser.

Kom til at tage nogen med control-top, røv-løft og lår-klem - eller hvad ved jeg.

Var knap nok i stand til at få dem op over knæene.

Det sidste stykke, fra knæene og op over røveren var en regulær handling i decideret farlig adfærd.

Fik slået mig selv i hovedet og faldt over i skabet og slog mit knæ.


Det så ikke sådan her ud:

 

 

 

Det så nok nærmere sådan her ud:

 

 

 

 

Da jeg først havde fået dem på, var jeg mest optaget af, at al blodtilførsel til mine lår blev skåret af i lysken.

 

Jeg fik moslet lidt mere og fik igen blod i bimsebenene.

 

Al akrobatikken til trods - så tror jeg faktisk nok strømperne virker.

 

Eller, der er vel nogle naturlige grænser for materialets tilbageholdelsesevner - men de virker altså lidt, selv når man er en smule rund.

 

Det er nok heldigt nok, for de M&M's, som jeg havde købt til engelskholdet, ligger nu i min mave.

 

 

Ha' en rigtig god påske alle mine søde læsere.