Viser opslag med etiketten regelrytter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten regelrytter. Vis alle opslag

mandag den 14. januar 2013

Behøver jeg virkelig sige det igen?

Har bitchet over det før.

Min sproglige tolerancetærskel ligger lavt ...

Ville gerne være åben og rummelig - det er jeg bare ikke, so sue me!

Jeg får lyst til slå en knytnæve direkte ind i øjet på den næste, der siger:

'Febuvar'

Og jeg kan lige så godt afsløre det her ... det samme kommer altså til at ske for den næste, der ikke kender forskel på 'hans og sine' - så, nyhedsoplæseren på TV News i dag kl. 7.30 - duk dig!!!

Info-fascisten er træt af andres fejl!
Især fordi 'nogen' konsekvent havde stavet 'fascist' forkert her på bloggen ... Meget ubehageligt for en fascistisk regelrytter ...

Måtte bruge en hel aften for at støvsuge alle indlæg for børnestavelser.

Nå, tilbage til andres fejl - kan verden for fanden ikke bare gøre som jeg siger?

Jeg har jo allerede sagt det én gang!



torsdag den 22. november 2012

Verdenshersker in spe


Hvis nogle af jer skulle være bekymrede, så kan jeg berolige jer med, at jeg fortsat arbejder hårdt på at skabe orden i universet.

Jeg ligger ikke på den lade side og arbejder stadig benhårdt på at overtage verdensherredømmet!

Siden sidst har jeg udrettet følgende:
  • Skaffet en ekstra p-plads i Kvistens lokalområde:
    Efter at den samme bil i længere tid havde okkuperet den samme p-plads i døgndrift, tog jeg affære.
    Den lokale ordensmagt blev orienteret og pladerne blev klippet.
    Spanden er nu væk og beboerne i mit hood har en ekstra p-plads at mænge sig på.
    Jeg venter dog stadig på takkebreve og fangaver ... De er nok i posten!


  • Prøvet på at forbedre tandhygiejnen i Aalborg og omegn: Har brugt denne uge på at spise alle lakridsbogstaver i hele verden.
    Det skal nok hjælpe, når jeg forsøger at klemme mig i kjolen til firmajulefrokosten i morgen aften ...


  • Forsøgt at afskaffe stavefejl ude på worldwide web:
    Jeg tog mit ansvar som karikaturlæser på mig og læste, fuldstændig og aldeles uopfordret, hysterisk rødstregskorrektur på en vildtfremmed mands hjemmeside og sendte alle de røde streger til ham.
    Han tog det pænt. Skrev tilbage, at det var ' ... indsats og initiativ over norm ...' - hvilket jeg tolker som en kende bedre end emsig og bedrevidende :o)
Nu da der er styr på ovenstående, overvejer jeg at tilbyde SAS og Gazastriben min assistance.


 



Min vej til verdensherredømmet kan i øvrigt læses her i fire dele: del 1, del 2, del 3 og del 4.

mandag den 29. oktober 2012

Fascistens bekymringer

Hvad kan man lige bruge som en passende værtsgave, når man på det nærmeste har truet sig til kaffe hos naboerne?
Er der noget, der ville være mere på sin plads der end andet?
Et trommesæt, ørepropper, æggebakker eller anden funky lydisolering?

Nummerpladerne på den mystiske bil er i øvrigt blevet klippet.
Men spanden står der sgu stadigvæk!
Er lidt på bar bund - hvad gør jeg nu?
Synes helt ærligt, at det er en lidt en fesen og halv løsning - det var jo ikke lige det, jeg havde forestillet mig.
Havde nærmere tænkt en stor kontant præmie og en overstrømmede takkemail fra ordensmagten.
Vil gerne henstille til, at lovens lange arm behandler deres informere en smule bedre.

Er  forresten også så indebrændt over weekendens lottomillionærer, at jeg næsten ikke kan trække vejret.
Hvorfor fik jeg ikke alle de penge skal så få ha' mange penge?
Det var sgu da en bedre idé er sgu da ikke ok.
Hvad med, at alle kronerne lige var røget ind på min konto der så var 135, der fik én million hver?
Pissetarveligt!

"Spiller du Lotto, Frk. Dahl?"
"Øh, nej .... gider ikke bruge penge på det ...!"

torsdag den 20. september 2012

Det kan undre mig

  • at jeg bliver ved med at blive lige rasende over, når folk ikke gider blinke af, når de skal dreje - BLINK, dit svin!!!!
  • at folk skal bruge alle banerne i rundkørslen, når de alligevel skal ud af første vej - ind i inderste, over yderste, ud af inderste igen og så retur i yderste for så lige at trække ind i inderste spor - WTF??? (må man godt det kørerlærer? Jeg bliver altså så aldeles rasende over det!)



  • at vi skal blive ved med at høre om Kates julekugler? Billedbladene er nogle idioter og skal blive hjemme med deres lortelinser, det kan vi hurtigt blive enige om, men endnu mere kan det undre mig, hvorfor konen overhovedet render rundt i bare kugler og hermelin (hun må sgu da vide, det er på eget ansvar, og at der ligger fotografer på ethvert hustag???)
  • at Ane Cortzen fra TV TV TV bliver ved med at se gul ud? (Ved godt jeg tidligere har brokket mig over blå folk - men really). Altså, jeg synes hun er alletiders - det er bare virkeligt sært! Anyhoo, tjek selv efter - jeg synes det er meget mystisk!
  • hvordan dælen jeg finder det der pengetræ/lotto-kupon med garanteret gevinst/sugar-daddy/eller andet acceptabelt betalingsmiddel, som kan få mig hen til den 1. oktober? (nederen bank på regelrytter-emsigheds-optur)


Til gengæld er jeg glad for:

  • at det ser ud til, at jeg når at komme mig over min ansigtssyge til lørdag aftens udskejelser
  • at mine seje stueboer sætter hidsige sedler op på fælles-opslagstavlen til de skide slapsvanse, der bor i vores ejendom (altså undtagen mig og Underbo, forstås) - stueboer FTW!!!
  • at jeg har været forudseende nok til at købe tømmermandspommesfrites til søndag, just in case
  • at min bank ikke længere skal bekymre sig over, hvordan de skal dække underskuddet på min budgetkonto ind (nederen bank på regelrytter-emsigheds-optur)...

onsdag den 25. juli 2012

Info-fascisten del II

En regelrytters arbejde er bare aldrig færdigt.

Tilpas med tanken om, hvordan mine fine regler ville give hele tre opgange fornyet livsindhold,  lagde jeg hovedet på puden i går aftes, klar til at sove de selv-retfærdiges søvn.

Kl. 1 blev soveværelset på Kvisten ramt af discorytmer og basgang.

Frk. Fascist var ikke imponeret!

Lå og skubbede lidt til katten og skumlede over, hvem den formastelige med det effektive anlæg kunne være.

Ahr, det kunne jo også være de bare lige skulle høre den ene sang ...

Besluttede mig for at vente lidt og hev katten lidt mere i halen.

Efter ti minutters venten og kattehalehiveri måtte 'fællessang på Bakken' sgu da være færdig?!

Det var det ikke!

Så med fare for liv og lemmer hang Frk. Fascist ud af vinduet på Kvisten for at tjekke efter lys, åbne vinduer og andre afslørende detaljer.

Synderen blev lokaliseret og i al hast blev der blev brygget en indigneret 'vi er jo nogen, der har et arbejde at passe. Så hold kæft!' sms sammen og sendt.

Kort efter stoppede musikken og jeg måtte tilfreds erkende, at min autoritet tydeligvis også skinnede igennem pr. mobilt medie.

Kort efter tikkede der en sms ind.

Aha!!! Tænkte jeg, nu undskylder de nok på deres grædene knæ og er begyndt at bage kager til mig!

Det gjorde de ikke.

Jeg havde sendt sms'en til nogen, der ikke engang bor på gaden ... Ups ...!

Vi fik udvekslet et par høfligheder og ønsket hinanden en fortsat god nat.

Nu hvor der igen var stille, blev kattehalehiveriet indstillet og frøken og dyr gik igen til ro.

I morgen bliver det bedre!

Her til aften har jeg nemlig sat cykelskursdisciplinregelskilte op i cykelskurene.


Nu kommer der ro og orden!

Bare vent.

(Ja, det er vores cykelskure jeg har sat dem op i - ikke nabogårdens).

tirsdag den 24. juli 2012

Info-fascistens hårde lod

Det er hårdt at være regelrytter.

Nu hvor vi er blevet lejere, med en meget 'laissez faire' udlejer, er der jo ingen, der sætter skrappe sedler op og indskærper universets spilleregler for de dovne, dumme og pisseirriterende lejere.

Det stresser en arme regelrytter på Kvisten.

Så jeg har haft travlt med at fabrikere lister med påbud og forbud en masse - på udlejers vegne ... (ja, jeg har fået lov - alt andet strider jo mod Regelrytternes Vedtægtsprotokol :o)


Ahhhh ... det bliver vidunderligt i morgen, når alle amøberne har læst mine fine regler og har rettet ind til højre og gør det rigtige - my way!

Vi bliver tre opgange med meget fine folk, der alle går i all weather coats i douce farver, som vi får syet hos Hr Jørn.

Der vil være te og agurkesnitter kl. 17, hver dag nede i gården.

Om aftenen spadserer vi en fælles tur i Anlægget og fodrer ællingene med hjemmebagt speltbrød.

Åh, who the fuck am I kidding - må smutte nu ...

Har lidt travlt.

Kom nemlig til at smide sedlerne om cykelskur-disciplin i skraldecontaineren ved et uheld, så jeg skal lige ha' lavet 75 nye kopier!

Nå, nu smutter jeg altså - skal ha' lært kattene at gøre honnør!

NB. Når man googler 'regelrytter', som kommer der sgu et billede af yours truly - I kid you not: scroll lidt ned, så kommer det!