Viser opslag med etiketten Verdensherredømme. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Verdensherredømme. Vis alle opslag

tirsdag den 26. februar 2013

Når jeg overtager verdensherredømmet ...

... så:

- skal jeg ikke konsekvent køre med en politibil foran eller bagved mig, så Snebolden ikke kan få lov til at strække de små 13" futter. (Hvad sker der for jer ordensmagt - holder I øje med mig eller hvad?)

- skal der leveres sushi fra dem her til min dør, hver aften, så jeg ikke skal sidde og spise gulerodssuppe 7 dage i træk og løbe tør for kyllingetern til at forsøde suppen med på dag 1 ....

- bliver jeg tynd natten over og kan være i alle Noa Noas kreationer

- løber jeg som en pungrotte på syre (fordi jeg er blevet så pissetynd natten over)

- laver jeg aldrig mere gulerodssuppeeksplosion i mikroen ...

- flytter Kvisten fra 4. sal ned i stuen, men bevarer udsigten fra 4. sal.
Nej, jeg ved sgu ikke, hvordan Vor Herre har tænkt sig at kringle den.
Be creative, siger jeg bare - make it work, for det er det, damen på Kvisten vil ha'!

- skal jeg ha' trænet kattene til at brække sig på linoleumsgulvet i køkkenet og ikke ned mellem revnerne i trægulvet i stuen ...

Smutter nu - skal ha' renset revnerne for kattebræk ...
 
 Verdensherredømmets historie kan følges her.

mandag den 14. januar 2013

Behøver jeg virkelig sige det igen?

Har bitchet over det før.

Min sproglige tolerancetærskel ligger lavt ...

Ville gerne være åben og rummelig - det er jeg bare ikke, so sue me!

Jeg får lyst til slå en knytnæve direkte ind i øjet på den næste, der siger:

'Febuvar'

Og jeg kan lige så godt afsløre det her ... det samme kommer altså til at ske for den næste, der ikke kender forskel på 'hans og sine' - så, nyhedsoplæseren på TV News i dag kl. 7.30 - duk dig!!!

Info-fascisten er træt af andres fejl!
Især fordi 'nogen' konsekvent havde stavet 'fascist' forkert her på bloggen ... Meget ubehageligt for en fascistisk regelrytter ...

Måtte bruge en hel aften for at støvsuge alle indlæg for børnestavelser.

Nå, tilbage til andres fejl - kan verden for fanden ikke bare gøre som jeg siger?

Jeg har jo allerede sagt det én gang!



torsdag den 22. november 2012

Verdenshersker in spe


Hvis nogle af jer skulle være bekymrede, så kan jeg berolige jer med, at jeg fortsat arbejder hårdt på at skabe orden i universet.

Jeg ligger ikke på den lade side og arbejder stadig benhårdt på at overtage verdensherredømmet!

Siden sidst har jeg udrettet følgende:
  • Skaffet en ekstra p-plads i Kvistens lokalområde:
    Efter at den samme bil i længere tid havde okkuperet den samme p-plads i døgndrift, tog jeg affære.
    Den lokale ordensmagt blev orienteret og pladerne blev klippet.
    Spanden er nu væk og beboerne i mit hood har en ekstra p-plads at mænge sig på.
    Jeg venter dog stadig på takkebreve og fangaver ... De er nok i posten!


  • Prøvet på at forbedre tandhygiejnen i Aalborg og omegn: Har brugt denne uge på at spise alle lakridsbogstaver i hele verden.
    Det skal nok hjælpe, når jeg forsøger at klemme mig i kjolen til firmajulefrokosten i morgen aften ...


  • Forsøgt at afskaffe stavefejl ude på worldwide web:
    Jeg tog mit ansvar som karikaturlæser på mig og læste, fuldstændig og aldeles uopfordret, hysterisk rødstregskorrektur på en vildtfremmed mands hjemmeside og sendte alle de røde streger til ham.
    Han tog det pænt. Skrev tilbage, at det var ' ... indsats og initiativ over norm ...' - hvilket jeg tolker som en kende bedre end emsig og bedrevidende :o)
Nu da der er styr på ovenstående, overvejer jeg at tilbyde SAS og Gazastriben min assistance.


 



Min vej til verdensherredømmet kan i øvrigt læses her i fire dele: del 1, del 2, del 3 og del 4.