Dagen var, hvad resten af verden sikkert vil kalde en fin sommerdag.
For mig var det universets helt egen måde at irritere mig på.
Nu er jeg jo ikke decideret pjattet med at afsløre for meget af skroget, så jeg var stoppet i både en let forårsstøvle, cardigan og et tørklæde.
Forsøgte under gåturen at afpasse mit tempo, men jeg var kittet ud som til en skide polarekspedition og solen bagte, som om den fik penge for det.
Da jeg endelig ramte butikken, svedte jeg, som jeg havde løbet hele vejen fra Hals-Egense færgen.
Butikkens air-con kunne ikke en skid og jeg trissede forsigtigt rundt og forsøgte ikke at se skummel ud, mens jeg diskret prøvede på at tørre mig i nakken og forsøgte at køle ned.
Da jeg syntes, at jeg var tilpas tempereret og kunne være det bekendt, bad jeg damen bag disken om en concealer.
"Hvilken farve plejer du at bruge?"
"Øh, det mærke der!"
"Ja, men hvilken farve?"
"Mnæh ..."
"Jeg synes lige vi renser din makeup under øjnene af og prøver os frem"
Pis! Så sad man der og lignede en rødøjet, svedende gris, der ikke havde sovet nok.
Damen kæmpede for at få halløjet til at blive siddende på mit svedglinsende fjæs.
"Hmm ... synes du ikke vi har ramt farven fint?", spørger damen tilfreds.
"Ihjo,denermægtigDenkøberjeg!Viseshejhej!", speedsnakkede jeg og spænede stadig storsvedende ud af butikken.
Det ville altså være betydeligt nemmere at være en fin dame, hvis jeg da bare var lidt mere tjekket.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar