Frk. Sur går til løb

Var til det her i mandags.

I to dage har jeg været så træt, at jeg ikke evnede at skrive om det og måtte gå i seng med hønsene.

Eftersom det var mit tredje motionsløb i år, tænkte jeg, at det var nu jeg overhalede alle og kunne holde trit med sylfiderne.

Burde have anet, hvor det bar hen, da jeg allerede var gal over opvarmningen.

Fællesopvarmning gør mig sur. Gider ikke stå og røre ved andre damer og de skal slet ikke røre ved mig!

Det første 500 meter gik forrygende, overlevede endda en bakke. Men så skete det, der altid sker ... det ene færgetræk efter det andet overhalede mig, så støvet stod om mig på de smalle stier.

På et tidspunkt begyndte det at undre mig, hvor mange der egentlig kunne blive ved med at tage mig i svinget? Så mange var der sgu da heller ikke meldt til løbet?

Arrangørerne havde advaret mod, at der altså var strøm i de hegn vi løb langs, så jeg skulede angst efter aggressive elementer blandt alle dem, der gav mig baghjul.

Fik slidt mig igennem og kom ind på 36,25 - var pissesur. Overbevist om, at jeg var kommet under 35. Den der med at komme ind på 30 har godt nok lange udsigter ...

Det hjalp heller ikke en skid, at kollegerne kom ind på 27 minutter.

Blev yderligere sur over den fesne og våde Alt for Damerne sandwich jeg havde investeret gode penge i.

Eneste lyspunkt var den plade chokolade, som Marabou havde været søde nok til at komme i goodie bag'en.

Jeg har spist den, så nu har jeg ikke mere chokolade.

Det er jeg også sur over.