Viser opslag med etiketten Nytår. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Nytår. Vis alle opslag

tirsdag den 1. januar 2013

Løftebrud - nu også på Kvisten

Begavet indlæg - der ser tilbage på 2012?

You have to be kidding me!

Er træt som et alderdomshjem - magter ikke en skid.

Det har tærret på systemet igen at skulle være sød, kokkerere og vaske op en hel dag.

Julepynten og -træet er pakket ned (Mor E blev sat til at partere det med en rosensaks, inden hun blev kørt hjem :o) og jeg glæder mig usigeligt til at sove i egen seng igen.

Ellers er dagen blevet brugt på at æde alle resterne fra julen og nytårsaften.

Efter et helt års fest på madgalajen er det altså slut - nu må der gøres en indsats for at være lidt mere voksen  og lidt sundere i 2013.

Mangler nu kun at spise en smule hindbærkage, så er al usund ondskab udryddet på Kvisten.

Det er ikke et forsæt - ja, det hedder forsæt - ikke 'fortsæt', så stop det!

Men er ved at sprænge Noa Noa sømmene, så der er ingen vej udenom.

Egentlig kunne man vel tale om, at det er et slags nødhjælpsprojekt?

 
 

mandag den 31. december 2012

Glade, dejlige nytår

Kæreste læsere

Ville så frygtelig gerne skrive noget begavet her på falderebet af 2012 og lave noget eftertænksom statushalløj.

Det må I altså tænke jer til, for jeg har mægtig travlt med at forberede nytårsmenuen til det mødrende ophav.

Men I slipper ikke for at få min uforbeholdne og inderlige tak for, at I læser med og skriver sjove kommentarer.

Det er jeg virkelig, virkelig glad for.

Det har været en fornøjelse at blogge for jer i 2012 - bliver mægtig glad, hvis I hænger på i 2013.

Håber I alle får lige den aften I ønsker jer - og pas nu rigtig godt på hinanden.

Rigtig godt nytår fra Kvisten til jer alle - der kommer gode ting til os næste år :o)

Ja, ja - genbrug fra sidste år :o)