Viser opslag med etiketten Parallelparkering. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Parallelparkering. Vis alle opslag

søndag den 7. oktober 2012

En bloggers dilemma

Det kan altså godt være pænt svært at være en ihærdig blogger, når man inderst inde er skidedoven ...

Jamen det er tarveligt af mig - jeg ved det godt.

Hvis lorteidé var det da også, at der skulle skrives indlæg hver dag?

Nogen trænger til en håndmad!

Fredag kunne det virkelig ikke blive til et indlæg - skulle til reception hos kørerlæreren i hendes fine nye køreskole - skynd jer derhen, hvis I trænger til lidt kørekort eller ikke kan parallelparkere - eller andet gejl i den stil (hun er pissedygtig!).
Bagefter skulle der hygges med Underbo, pizza, halløj med dans og en lille sofalur.

Lørdag var der fødselsdagsbrunch hos Det Røde Apparat - al maden og sludderen og fuldstændig pippet fra mig og jeg endte med at gå i seng med alt tøjet på klokken fem om eftermiddagen og var død resten af dagen!

I dag har jeg løbet med Holmgaard, gjort rent, strøget og været i Bilkas Onde Rige med Mor E.
Det har så drænet mig for resten af den sidste smule energi og selvopholdelsesdrift jeg havde.

Glæder mig til at komme på job i morgen - magter ikke det der holden weekend!

 
 

fredag den 7. september 2012

Det er derfor det hedder et KØREkort ...

Jeg kan én slags parkering: kør direkte ind i båsen (forlæns naturligvis).

Er der ikke mulighed for denne type parkering, kører jeg gerne flere kilometer for at finde en passende bås med forlæns adgangsvej.

Min bil kan nemlig hverken bakke ind i p-båse eller parallelparkere, hvilket formentlig beror på uhensigtsmæssigheder i styretøjet.

Ret sikker på, at jeg aldrig blev undervist i det, da jeg tog kørekort.

Kørelærerveninden tilbød sine kompetencer udi parallellernes mysterier sidste sommer.

Jeg blev puttet bag rattet i Snebolden og kørerlærerveninden indtog instruktørrollen på passagersædet.

Jeg fik alle de nødvendige instrukser ca. sådan her, som kan illustreres ca. sådan her:


Jeg prøvede og prøvede og prøvede ....

Det virkede ikke.

Kørelærerveninden gloede undrende på mig og derefter rundt i bilen.

"Hop lige ud, så prøver jeg. Kan være der er noget vinkelhalløj, der er anderledes i din bil", sagde hun (fuld af håb,tænkte jeg).

Snebolden røg direkte ind til kantstenen i første forsøg ...

Vi gennemgik alle trinene igen.

"Hør nu - du skal dreje rattet én omgang ..."

"Jamen, det er også bare fordi jeg har så dårlig en fornemmelse af, hvornår jeg har drejet det én omgang", sagde jeg med ydmygelsens sved på panden.

"??? - Det er når der står Ford igen ...!!!", lød svaret tørt.

Tror også jeg så nogle himmelvendte øjne, men er ikke sikker, fordi jeg havde travlt med at sidde og glo vantro på rattet.

Kan stadigvæk ikke parallelparkere.