Idyl på Kvisten

Efter at have gået benhårdt efter husfred på Kvisten, som resulterede i kaffeinvitation fra de volumenbegejstrede naboer, endte hele affæren i den rene idyl med en fælles bytur i Gaden i lørdags.

Var dog lettere traumatiseret under byturen på grund af min nye frisure - eller ny er måske også en overdrivelse - egentlig har jeg jo bare fået pandehår.

Jeg kan ikke udelukke, at jeg overdriver en smule; men forskellen er dramatisk!

Har ikke haft rigtigt pandehår siden de tidlige 80'ere

Synes min pande er for lille, jeg får det nemt varmt og kan ikke lide at mærke mit hår mod mit ansigt ...

Men åh for fanden, blev så grebet af situationen, da frisøreleven nærmest dansede sangføjdans af bare begejstring ved tanken om at jeg skulle have pandehår.

Og alle de smarte i dag har jo det der pandehår ...!

Det har jeg så også nu.

Men har tænkt mig at holde jer hen i frygt spænding, indtil der bliver taget et acceptabelt billede af mig, som tåler offentliggørelse.

Lad mig dog med det samme sige, at det kan komme til at tage umanerligt lang tid - jeg er på ingen leder og kanter naturligt fotogen!

Havde lidt dette look i tankerne:

Men frygter lidt jeg er endt med dette:

Fandt så ud af, at jeg er meget sart omkring, hvad andre synes om mit hår.

Troede jeg var kold i røveren.

Det kan jeg så hilse og sige, at jeg ikke er - led nærmest af teenage-angst inden jeg skulle på job i dag.

Men de var pissesøde alle sammen.
Kan godt li' at være på job!

Har også lært, at det er betydeligt sjovere, når det er mig selv, der joker med, at Playmobil har ringet og sagt, at hvis jeg leverer deres hat tilbage, så får jeg mine øjenbryn retur - end når andre joker med, at jeg har fået Playmobilhår ...

Kan så konkludere, at man ikke bliver klogere, bare fordi man er blevet ældre.

Nederen!