Og ja - dælensjaskme skal det hænge helt til Hellig Tre Konger!
Ok, det hele begynder at se en smule malplaceret ud - men det er bare så hyggeligt.
Nænner ikke at pakke det ned... Men på lørdag - så ryger det!
Juletræet røg allerede 2. juledag - der havde rigor mortis været til stede i over en uge og træet var begyndt at lugte skummelt... (Ok, det lugtede ikke - men det lyder dramatisk).
De første år som selvstændigt-ikke-længere-hjemmeboende-voksent-menneske holdt jeg stædigt ved rødgrannen.
Men efter at have erfaret, at de kun holder på nålene i ca. en halv time (som Mor E havde sagt - men som jeg havde nægtet at tro på), så har Normann og jeg holdt sammen lige siden.
Vi har haft mange drabelige oplevelser sammen:
- Et år blev der købt to træer, et til mig og et til kattene...
Det lille katte-træ var fuldstændig uden nyhedsværdi for dem!
Det kunne ikke have interesseret dem mindre.
Utaknemmelige tørfodersfascister!
- Et andet år gik juletræsfoden i stykker og grådkvalt måtte jeg hidkalde Det Røde Apparat, som trådte til med teknisk snilde.
- Der var også den gang, hvor den enarmede, luskede juletræssælger ved Østre Anlæg solgte mig et træ med en fod så stor som et elefantben - så er der lagt i ovnen til et par timers arbejde, når man kun har en nedstryger og en steak kniv.....
- For ikke at tale om alle de år, hvor Normann mistede livslysten lidt for tidligt og stod stangvissen, knusprig og knastør den 24. december.
For et par år siden blev juletræsfoden inkl. vandbad købt - men i år var det bare ikke nok til at holde Normann i live.
Han sov stille ind efter en uge. Amen!
Juletræstæppet skal i år en tur på renseri, har jeg tænkt mig.
Rasmus har for vane at kaste samtlige af decembers hårboller op lige præcis på juletræstæppet.
Elendige røde dyr!
Han drages totalt af tæppet - jeg fatter ikke, hvad i himlens navn det skal gøre godt for.
Hele november kom der ikke eneste bolle op.
Men så snart tæppet ramte gulvet - så gik dyrets fordøjelse i stå og bollerne måtte op - på tæppet!
Næste år må jeg ha' lagt en ny slagplan - any suggestions?
Ha' en dejlig aften søde mennesker!
Hvad var der egentlig i vejen med min fars gratis Nordmanns-graner, som ville være leveret ved døren??????
SvarSletNogle gange, så vil Gud at man skal lære noget... Jeg har lært, at 360,- hos Klarupgaard ikke en en garanti for kvalitet eller almen holdbarhed! Hvor høje er din fars træer blevet?
SvarSletMit hjem kræver jo et træ af en vis pondus!
De har alle mulige højder. Vil du ha leveret inden weekenden??
SvarSletKu' vi vente bare... lad os sige ca. 50 uger?
SvarSletSkal lige høre plantageejeren om han kan acceptere de vilkår!! Han er jo vild med at få tingene gjort i ordentlig tid!!
SvarSlet