Indrømmer aldrig, at der kan være fordele ved at ha' en samboende kæreste.
Men af og til ville det være godt at have én at kunne pive til...
Skulle lige ha' noget på badeværelset i går aftes og tændte ikke lyset.
Da jeg ville vende mig og gå ud, valgte min venstre arm at give væggen et gedigent karatehug.
Fik det største albuestød i universets historie!
Røg helt i knæ og mistede pusten og orienteringen så meget, at jeg ikke helt vidste, hvad der var sket! Det gjorde mega-naller!!!
Fandt til sidst mig selv hængende i vindueskarmen i køkkenet, mens jeg forvredet i smerte mumlede "Av for helvede da osse!!!!"
Overvejede et kort øjeblik at gå ned til underboen og klage min nød - hun havde tidligere på aftenen ringet og spurgt om hun ku' låne et hvidløg:
"Jeg kommer bare lige op", sagde hun hjælpsomt.
"Nej da, jeg kommer ned!", skyndte jeg mig at sige og forsøgte at lyde afslappet.
Kastede mig så ud på badeværelset (huskede at tænde lyset!) og fandt i al hast et par øjebryn og fik lidt mascara på.
Havde indtil da trisset rundt i pyjamas uden make-up og lignet den sædvanlige krydsning af en dreng og en grim gris.
Det kunne jeg trods alt ikke byde den søde dame (som har set et og andet, når hun har banket på døren til fjerde sal!).
Nu ku' hun så betale tilbage ved at høre på mit ynk! Valgte i stedet at spise 10 guldkarameller for at dulme smerten.
Nu har jeg kvalme og ondt i albuen....
Assar, man kan altid finde nogen at pive til.Det er ingen kunst! Men en samboende kæreste tager nogen gange opvasken. Se det er en fordel! Og for eftertiden kunne du jo anvende en pandelampe for at undgå flere ulykker. Du skal bare lige huske at tænde den!! Måske de fåes i Noa Noa?!
SvarSlet