Det meste af dagen i dag blev brugt sammen med det mødrende ophav.
Der skulle ses håndbold og sættes en hylde op.
Ser jo egentlig mig selv som lidt af en håndværker, men må jo nok erkende, at det bliver jeg bare aldrig.
En glad entusiast med en velassorteret værktøjskasse er vel det nærmeste vi kommer det.
Når der sådan skal måles op og to hyldeknægte skal sidde i vater, ligeligt fordelt, ud for hinanden og alt det der, så kommer jeg sgu en smule til kort.
Så bliver der tænkt længe, vendt og drejet, sat små prikker med sylen og snakket med mig selv - længe!
Valgte kujonens udvej i dag og insisterede på, at Mor E sku' hjælpe.
Hvis hylden så kom til at sidde som Kong Volmers, så var det ikke kun min skyld :o)
Samarbejdet gik over al forventning.
Eneste krisemoment var da Mor E fik besked på, at hvis hun bare én gang til kaldte det for 'en vaterpasser', så fik hun en på gummerne!
Vi har adskillige gange været over emnet, at det hedder 'et vaterpas' og 'en sygeplejerske' - og ikke en vaterpasser eller en sygerplejerske - men den kamp kommer jeg bare aldrig til at vinde :o)
Tak for de dage, hvor man godt kan finde ud af at enes (næsten) med sin mor :o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar