... og så vandt vi alle

Hver søndag, halv ti, er Østre Anlæg og Omegns Løbeklub i aktion.

I dag var ingen undtagelse.

Østre Anlæg lå helt fin og snehvid efter nattens drys.

I løbeskolen har jeg lært, at vi løber i alt slags vejr, undtagen isslag. Så der var ingen kære mor.

Men da Tante Pip i låget udtrykte bekymring over, at det ku' være maje farlig, fordi vi ikke ville kunne se evt. is under sneen, ja så øjnede dovenlars her en gylden mulighed til at slippe for at skodre rundt i sneen ....

Det tog os ikke længe at blive enige om, at en rask gåtur i kamptempo ville være langt mere sikker for det aktive folk.

Det fik den scleroseramte dog hurtigt sat en stopper for, da hun i bedste morakkerstil satte i rask løb henad de snefyldte stier.
For ikke at tabe ansigt måtte vi to andre jo så modvilligt sætte efter. Dammit!

Ved hver eneste bænk måtte jeg holde pitstop for at banke sneboldene under mine sko af.
Trods en del brok og trusler fra min side kom til sidst igennem 4 kilometer.

Selvtilfredsheden bredte sig igen. Vi tog afsked og jeg tog turen på 4. sal.
Da jeg nåede 2. sal hilste jeg pænt på en af mine tjekkede naboer.

Så kom jeg ud på badeværelset og fik øje på mig selv ....
Magen til backstabbing løbekammerater skal man da lede længe efter: jeg lignede en skide panda!
Løb i snevejr med mascara, der ikke er vandfast = røv-kombi!

Var der nogen, der havde sagt noget til mig? Næ næ!
De har tisset i løbebukserne af grin hele vejen hjem!!!

Danmarks succes i Beograd hjalp dog på det hele - så dagen endte med sejr alligevel :o)