søndag den 1. januar 2012

Burde man ikke være gammel nok til at kunne enes med sin mor?

Så er nytårsaften godt overstået og det er 1. januar 2012 også snart.

Aftenen og maden forløb planmæssigt - alle ku' enes :o)

Spildte dog en god portion af mit liv på at se 'De Røde Heste'.....arghhhh.... den var dog dårlig.
Skide amatørdiletanter!!
Men tænkte, at jeg måske scorede et par billige point hos Mor E på den konto.

2. sal holdt abefest med gigahøj musik. Smådøve Mor E registrerede det knap nok, så det var selvfølgelig et plus for hende.
Underboerne drog i byen ved halv tre tiden og så ramte vi køjen.
Dvs. Mor E fik sengen og jeg fik de elendige madrasser på gulvet.
Rasmus mente så, at der også var plads til ham på madrassen.
Så jeg endte nytårsnat krøllet sammen som et andet slangemenneske.

1. januar byder traditionen, at 'man'  (læs: hele den civilicerede verden iflg. Mor E) ser nytårskoncert fra Wien.
Her fik jeg gjort mig så upopulær, at det var slut med den gode stemning.
Tror ikke jeg udviste den nødvendige ærbødighed overfor udsendelsen - men er sgu ikke helt sikker... Det er jeg  nu aldrig helt. For vi bruger jo ikke ord til at udtrykke vores utilfredshed.
Næ, passiv-aggressiv tavshedsbehandling - det virker bare! Jeg har dog på fornemmelsen, at man ikke må læse reklamer, være på computeren eller spise chips og havregrynskugler mens Wiener filharmonikerne giver den max gas....

Så efter en køretur til Mou og en kop kaffe, hvor jeg vist også overtrådte nogle hellige uskrevne regler ved at tage et ekstra stykke af kagen - så undskyldte jeg mig med træthed og tog flugten :o)

Snebolden susede af sted mod Aalborg og jeg sang duet med Bruce hele vejen!

Blir sgu bare aldrig gammel nok til at kunne enes med min mor :o)

Her følger en lille billedkavalkade fra den glade aften, mens alt gik godt.
Nogen stor fotograf bliver jeg så aldrig, men mon ikke I kan se, hvad det forestiller alligevel.

Fyrværkeriet var så fint - det var usandsynligt flot, når raketterne spejlede sig i søen!




Ingen kommentarer:

Send en kommentar