Der kom en mand forbi

Nogle gange skulle jeg skamme mig en lille smule ...
Jeg bliver af og til sådan en smule receptionistkæphøj... :o)
Mon hovmod virkelig står for fald - for så er jeg på spanden!

På Den Store Receptionistskole lærte vi at holde masken - det er en aldeles nyttig egenskab:

Den anden dag kom der en gæst ind i receptionen.
Jeg retter mig fluks op i stolen og gør en venlig mine;
"Hej og velkommen!", siger jeg og smiler let til herren.
"Bjarne!", siger han.
"Hej!" siger jeg (igen) og nikker ligesom lidt anerkendende og venter på han skal annoncere sit ærinde.
"Nej, jeg skal tale med Bjarne", siger gæsten så lidt forundret.

(Hvor fanden skulle jeg dog vide fra, at bare forlanger det han skal bruge som om han holdt ved McD lugen: "Pommes frites!" og ikke høfligt præsenterer sig selv først???!!!).

Nå, men jeg forsætter min høflige stime:
"Det kan jeg desværre ikke hjælpe dig med. Sådan en har vi ikke her."
"Jamen hvor er jeg kommet hen?"Spørger gæsten.
(Hmmm.... Det store firmanavne-skilt ude ved vejen gav dig ikke lige et lille hint???).

Nu kæmper jeg en indædt kamp for at bevare min rare receptionist-attitude...;

"Du er kommet til Verdensfirmaet - vi handler med IT".
"Øh nå, så det er ikke nabofirmaet?"
(Crap!!! Dammit!!! Idiot!!!)

"Nej, de bor lige inde ved siden af", får jeg sagt mens jeg er ved at sluge min egen tunge.
(Det er så dem med den10 meter høje søjle, hvor der står DERES NAVN på. Som kan ses helt nede fra enden af vejen, Karl Smart!!!!!!).

Vi tog herefter høfligt afsked og resten af dagen følte jeg mig lidt småklog :o)

Ha' en dejlig fredag aften allesammen!