Jeg er så fuld af glad!

Bedsteveninden ringede grådkvalt på job i dag og fortalte, at hundebarnet Indy Simonsen var blevet indlagt og skulle opereres.

Blære og urinveje var fulde af sten, der ikke skulle være der og hundebassen havde det rigtig, rigtig skidt.

Det blev aftalt med dyrlægen, at hvis det så alt for sort ud - så skulle det lille hundepus ha' lov til at sove videre.

Hundemoderen var ødelagt - det var hundetanten også.
Udsigten til pludselig at skulle undvære hundebarnet var ikke til at bære.

Operationen gik heldigvis godt og de fleste sten kunne fjernes.

Ungdomsbillede fra det første spæde år

I skrivende stund ligger 'Bassen' og sover rusen ud på dyrehospitalet og kommer hjem i morgen bevæbnet med lampeskærm og morfin og så bliver alt godt igen!

Til grillfest hos Holmgaard og Isbjørn

Jeg er så glad, så glad for at han har det godt - det irriterende lille tågehorn.

Når han bliver glad, så gør og gør og gør han, som en New Foundlænder der har ædt to Rottweilere, der har ædt en elefant.

Når han bliver friseret, så skriger han som en prinsesse, så snart han ser kammen.
Det samme sker, hvis man kommer til at give ham et lillebitte puf.

Nu er han jo ret beset ganske robust og måske endda lidt på den runde side.
Men jeg er ret sikker på, at han selv synes han har størrelse som en chihuahua :o)

Når han er ude og lege med sine hundevenner, er han måske lidt den tykke, der halser bagefter alle gazellerne. Så bjæffer i et væk som en hysterisk søløve, mens han bener af sted efter dem - som det lille tykke barn, der løber efter alle de tynde og hurtige og råber væææææææænt!!!!!!

Glæder mig sådan til at se ham igen - så har tante en lille godbid med :o)

Hurra for alle vores dyrevenner!