Røde Rasmus von Ravnkilde-Mors Dreng

Opdatering:
Rasmus kan ikke spinde - han kan rumle!
Det larmer som bare pokker og nogle gange, når han insisterer på at ligge i ske,
så larmer han så meget, at jeg blive nødt til at sparke ham ud af køjen.
Hvis jeg en dag evner at lægge en video herind af ham, så får I en lydoplevelse udover det sædvanlige!

Dyret har også en mani med at slikke hår.
Når man vågner om morgenen ved at han sidder og glor en ind i hovedet
(hvis han ikke har bræget en vågen først), så går han i gang med med at rette på ens lokker.
Fornemmelsen og lyden af den ru kattetunge i ens hår er rædselsfuld!
Ja ja, jeg ved det godt - det er et udtryk for ægte kattekærlighed - men det er simpelthen for yucky og så ryger dyret på gulvet igen :o)

--------------------------------------------------------------------------

De fleste af jer kender Rasmus og hvis I ikke lige kender ham - så har I i hvert fald været tvangsindlagt til mere end bare én historie om ham.

Rasmus kommer, formentlig til ingens store overraskelse, fra Ravnkilde.
Han er søn af en tilløberkat, med en udfordring eller to: hun var mongol!
Seriøst, katten skelede og havde tungefremfald - tydelige tegn på mongolisme!

Som følge deraf er Rasmus jo så heller ikke den tykkeste sild i tønden ....
Men han er blød og elskelig og har de dejligste, milde, runde øjne!

Han kan ikke lægge sig diskret og elegant ned, som man forventer af en kat.
Rasmus vælter som en mursten.

Han er lækrest, når han ligger i sengen og strækker sig og åbner og lukker sine store poter.

Han sover for det meste i herreværelset (læs: stuen).

Om morgenen, ca. ved fem-tiden, begynder han på sin skide kakofoni af kattebrægen.

Der meddeles højlydt, at nu er han sulten og det er på tide jeg står op.

Jeg har forsøgt alt: ignoreret ham, kaldt ham til mig, så han kunne sove videre i sengen hos mig, smidt futsko i nakken af ham (så bliver han pisseforskrækket og skodrer om hjørnet) og ti sekunder efter bræger han højere end nogensinde før.

De ord der oftest høres heroppe på kvisten er: "Rasmus, hold nu kæft! Så hold dog kæft, kat! Rasmus! Stop!!! RASMUS, SÅ STOPPER DU!!!! STOP!!!!"

Han er usædvanligt madglad og går ikke af vejen for at tigge ved bordet når der er gæster.

Han kan strække sig, så han næsten liiiige kan få en pote op på bordet og ellers sidder han bare og glor på en, mens han suger al næring ud af maden - eller bræger ...

Da han var lille og ny og vi stadig boede på Kastetvej, sad han en gang fast i knivskuffen.

Miss E havde luret, hvordan man trak den nederste skuffe ud (Rasmus ville ALDRIG selv have kunnet åbne den) og lokket Rasmus op i den. Så havde hun sparket skuffen i og var tilfreds gået sin vej.

Da Rasmus' IQ ikke ligefrem ville kunne udløse et opkald fra Mensa, overvejede han ikke at kravle ud samme vej som han var kommet ind.

I stedet forsøgte han at kile sig ud via knivskuffen, hvor alle de pivskarpe Globalknive lå.

Der lå han så, da jeg kom hjem fra job og kunne se en lille, rød kattepote dingle ud af skuffen.

Guderne må vide, hvor længe han havde siddet fast der - siden jeg tog på job eller i fem minutter?

Who knows!

Jeg fik tvunget skufferne fra hinanden og meget forsigtigt listet det lille, røde dyr ud. Han var helt slatten og skæv i hovedet og vaklede hen til Miss E (der stod i døren og så irriteret til), som for at fortælle, hvad der var sket for ham.

Hun snusede lidt til ham og gav ham så en flyvskalle og en knytnæve lige i næsen!

Rasmus får tæv af Miss E hver dag, tror  jeg.

I hendes forsvar skal så siges, at han for det meste selv er ude om det.

Hun bliver til sidst træt af hans brægen og så går den vilde kattejagt!

Det bliver aldrig til det store opgør, for Rasmus ved ikke, at han har klør i poterne eller tænder i munden til at forsvare sig med.

 

Der er dejligt stille her lige nu og jeg tror jeg vil liste i seng og få en god nats søvn før koncerten starter i morgen tidlig :o)

God weekend til jer.