'Å BÆMUNNER!

Over 500 sidevisninger allerede :o) Det må da være et lille jubilæum?

De fleste visninger er sikkert mine egne - men håber alligevel, at I hygger jer lidt med mine mere eller mindre 'filosofiske' indslag.

Jubilaren ønsker sig flere faste læsere - det er er vældigt hyggeligt at vide, at I følger med.
Kom også bare med kommentarer og giv Holmgaard lidt selskab :o)

jubilaren er ved godt helbred - har ikke været snottet (banke, banke under bordet!) lææænge og er sikker på, at det er alle mine mange (omend korte) løbeture ude i den friske luft.

Ret sikker på sidste gang jeg var forkølet var for et par år siden, hvor jeg blev sendt hjem fra job.
Kunne nærmest ikke se ud af øjnene og havde gevaldigt ondt af mig selv.

Kørte en tur forbi Brugsen på vej hjem. Vel hennne ved kassen læssede jeg juice, appelsiner, lommetørklæder og suppe op på båndet. Ih, hvor skulle jeg hjem og hygge om mig selv nu.

Stak kortet i terminalen, kiggede venligt på kassedamen og sagde: "På 500!"
Hun gloede undrende på mig. "Undskyld?", sagde hun og så smilende på mig.
Jeg hævede stemmen og prøvede igen: "PÅ 500!"

Nu begyndte hun at glo bagved mig. Jeg vendte mig om og kiggede. Der var ikke nogen.
Hvad dælen havde tøsen gang i? Var hun dum?

"Jeg skal bare have den på 500, tak", prøvede jeg endnu en gang og viste denne gang klør fem i håbet om at lidt tegnsprog måske kunne hjælpe den tungnemme kassedame lidt på vej.

Nu skete der endelig noget - damen forstod langt om længe og jeg fik afsluttet mit indkøb og gik ud i bilen.

Jeg satte bilen i bakgear og tjekkede bakspejlet .... og fik øje på mig selv ..... To fine striber snot stod malet under næsen på mig (hvilket passede rigtig skidt til min ellers så eksklusive livsstil).
Mit hoved var så lammet af forkølelsen, at jeg ikke kunne mærke, at der løb snot ud af næsen på mig.

Pludselig dæmrende det for mig .... og jeg gentog højt for mig selv: "På 500!" og kunne nu høre, hvad kassedamen hørte: en der stod med åben mund og polypper og blev ved med at bræge: "'Å BÆMUNNER!!!"
Så tror da dælen, at hun gloede så sært - hun havde jo ikke forstået en bjælde af, hvad jeg sagde og havde formentlig spejdet febrilsk efter min støtte/kontaktperson :o)

--------------------------------

Lille Frida (tror vi det bliver), madklubbens femte medlem kom til verden her til morgen på en fin og kølig januardag :o) lige godt 3000 gram og 51 cm lang.
Mor og barn har det dejligt og faderen ligeså.

Det bliver en fin og stor oplevelse at se det lille menneske vokse op. Tanten er meget stolt :o)