Nej, jeg spurgte ikke!

Da Senioren var færdig med at trave enegang på Sønderstrand, satte vi os under Vippefyret og gloede på havet.

Ja, altså på vej ud mod Vippefyret ...

Der kom en mand med et sært skelende/dødt øje og en fin Golden Retriever.
Jeg kan godt li' Golden Retrievere. Bedre end jeg kan li' mænd og i særdeleshed ham, der kom med hunden.

Manden misforstod min savlende og fjantede kommunikation med hunden som et tegn på, at jeg også gerne ville snakke med ham.

Seniorens hørelse er udfordret, så hun sad bare og gloede fjoget mod horisonten.

Imens fik jeg i løbet af de næste ti minutter følgende informationer fra manden:

- Hvor mange hunde han havde haft.
- Hvor mange år han havde haft hunde.
- Hvad de var døde af.
- At han var på dating.dk og ikke havde været på så mange dates.
- At han havde haft en kæreste i 7 år og det havde været et helvede.
- At han var flyttet til Skagen for 4 år siden og ernærede sig som kunstmaler.
- Hvem hunden gad tale med og hvem den ignorerede.
- At et ægtepar i vennekredsen var blevet skilt og havde delt de fælles venner mellem sig. Men ingen af dem ville have ham.
- At kronprinseparret havde flere af hans billeder hængende.
- Der var spejle i hans billeder. Runde spejle.
- Man kan ikke få de spejle mere.
- Han havde en facebook konto - havde jeg mon hørt om ham?
- At han havde set folk knalde på stranden.

Så undskyldte Junior/Senior sig og benede hjem til lejligheden for at spise kage.