Ses igen - lige pludselig

Bloggen kapitulerer lige for en tid.

Den trænger til en lille pause.

Jeg vender tilbage - det er jeg sikker på.

Tusind, tusind tak fordi I har været så helt fantastisk søde og læst med og sagt sjove ting.

Hørs og mojn!

Shout out fra Aalleren

Alle jer, der var i El-giganten i City Syd og Føtex i Aalborg Øst i går ...
Ved I hvad, der er pænt?
Luk munden. Måbende tåber!
Man skulle tro, at Indavl United havde årsmøde.
Hvad? Nej, jeg er stadig sur!

Jysk indendørsmester i dårlige undskyldninger

- Der var løbeskole i går.

- Ja, det var der vel.

- Var du ikke af sted?

- Mnarj ... var skadet.

- Hold da, en løbeskade? Det er da trods alt lidt flot. Et tegn på aktivitet og den slags.

- Nej, altså - det var ikke sådan en rigtig løbeskade.

- Hvad var der så sket?

- Jo altså, skulle til lægen for at få taget en blodprøve og så havde jeg filet negle på tæerne - just in case jeg nu skulle af kludene.

- Du filer negle på tæerne for en blodprøve, der skal tages i armen?

- Ja.

- ???

- Man ved aldrig! Men jeg var altså kommet til at vinkle filen skidt og havde skåret en dyb, virkeligt dyb revne ned i storetåen. Det sved og gjorde meganaller. Seriøst, jeg kunne nærmest ikke gå. Mærkede som om jeg havde fået et søm i tæen!

- Tæen?

- Ja! Det er et rigtigt ord.

- Du løber torsdag!

- Ja ja, skal nok.

Og sådan endte det så endnu værre

- Ved du hvad, Frk. Dahl?

- Hvad?

- Skulle vi ikke lige runde den sidste dag i oktober? Jeg tænker, at folk godt lige vil vide, hvordan din super-vinder-måned endte.

- Behøver vi virkelig det?

- Ja, kom nu.

- Nå, men ok så. Skulle jo til VIP-tjavs i Noa Noa og bagefter på café med hele slænget.

- Det lyder da top-hyggeligt?

- Ja, for de andre måske ... Jeg fortsatte til gengæld min stime og kunne ikke være i noget som helst.
Det eneste jeg kom hjem med var et tørklæde og en halskæde.

- Av. Hvordan tog du det?

- Ikke godt. Endte nærmest med at skælde personalet ud og satte mig så ind i prøverummet og flæbte lidt over mit korpus.

- Ahr, nu er det jo ikke dem, der har ædt som om der var hungersnød. Har du sagt undskyld?

- Ja ja. Har skrevet til dem og beklaget mig over, hvor synd det var for mig. Det var de enige i.

- Nå, men så tog I alle på café bagefter - det var da hyggeligt?

- Nej, fordi jeg havde ikke bestilt nok pladser, så stod vi der og gloede.

- Hvad gjorde du så?

- Satte mig ind på toilettet og flæbte igen ...

- Er du ikke bare en lille smule labil for tiden?

- Åhr, klap i!

Denial, denial, denial!

Var hos tandlægen i dag for at diskutere min tandstumps fremtid.

Oktober ender om muligt endnu mere råddent, end man troede kunne lade sig gøre.

Ordet implantat blev nævnt.

Jeg googlede prisen: 17.000,-

En stiftkrone til otte af de lange virker pludseligt utroligt tiltrækkende ...

(suk ... suk ... suk ... suk ... suk ... suk ... suk ... suk ... suk ... suk ... suk ... suk ...!).

Nå, jeg skrider.

Går i Noa Noa og bruger alle de penge jeg ikke har.

Brandgod idé!

Oktober status

- Nå, Frk. Dahl ... her på falderebet af oktober, skulle vi ikke gøre status?

- ??? Hvor irriterende. Okay så.

- Hvordan synes du, måneden er gået?

- Det har været en utroligt dårlig måned.

- Du har været vred igen.

- Ja. Det er også fordi, folk er så irriterende.

- Du er sikker på, det ikke har noget med dig selv at gøre?

- Det var dog et utroligt dumt spørgsmål.

- Jamen har det?

- As if!!!

- Hvad har de gjort?

- Knækket min tand,  givet mig en p-bøde og ødelagt mit komfur.

- Ahr, det var vel dig selv, der knækkede tanden, satte bilen et forkert sted og sled komfuret ihjel?

- Meget muligt - det bliver det ikke bedre af.

- Giver banken dig penge til tanden?

- Ja, det kunne da også lige mangle - de har masser af dem.

- Får du et nyt komfur?

- Nej, viceværten reparerede det gamle ...

- Men havde han ikke lovet dig et funklende nyt komfur?

- Jo ...

- Er du sådan en smule voksen-skuffet?

- Giga voksen-skuffet!

- Hvordan går det med løbeskolen.

- Dårligt. Har pjækket så meget, at jeg har været nødt til at klippe min refleksvest op i siderne for at kunne være i den.

Tror jeg køber en lotto-kupon i aften - bound to win!

Hvis forskningen siger det, så er det sandt!

Tykke må ikke tabe sig, så dør de.

Det er utroligt heldigt, for jeg synes, det er svært det der taberi.

Til gengæld var det utroligt nemt at spise chips og drikke kakao til morgenmad i dag.

Billede lånt hos Oatmeal

I sjæl og hjerte, sagde jeg!

Det går ikke som forventet i løbeskolen.

Nu har jeg været af sted både søndag, tirsdag og torsdag - men det hjælper ikke!

Tirsdag og torsdag var den rene tortur: 6 km begge gange!

Nej, nej - få I bare hænderne ned igen - det tog rundt regnet 45 minutter begge gange, så Kipketer frygter ikke for sin rekord.

Tirsdag var en øvelse ud i klodsethed og smerte.

Torsdag fik jeg øje på to af de oprykkede nybegyndere og gned mig i hænderne - nu skulle de få, skulle de.
Nu skulle jeg ikke længere være den tykke, der kom sidst i mål - næ, jeg skulle stå ved mållinjen og grine bedrevidende, når de svedende og prustende kravlede i mål.

Ja, jeg ved ikke, hvem det var, der ikke havde læst min dagsorden - for den ene drejede af og tog den korte vej hjem. Den anden havde tydeligvis taget speed og spænede af sted, som om Fede Dorit var efter hende.

Jeg tog til gengæld samtlige røde lys i Aalborg - gudsketakoglov, ellers var jeg død og kravlede svedende og prustende i mål, mens alle de andre stod og strakte ud og hyggesludrede og slet ikke så mig ...

Jeg havde ondt i både sjæl og hjerte.

Det er svært at lægge onde planer.

På tirsdag er jeg snedig!

Berømmelsen ånder mig i nakken

Hep hey - bloggen får reklame!

Tjekkede statistikkerne her til morgen og syntes, det var lidt sært, at der havde været så mange forbi, når nu jeg ikke havde skrevet noget vittigt, begavet eller bovlamt.

Årsagen kan findes her.

Tusind tak til søde Gitte, der er indehaver af Boghylden. Hun får læst alle de bøger, som jeg ikke har ro i hovedet til.

Det ville være mægtig hyggeligt, hvis et par af Gittes faste læsere bliver hængende her.

Jah ... Magnus Kjøller, tænk du nu lidt over den ...!

Billede lånt her.

Halløj i radioen

Er ved at blive skingrende vanvittig af at, hver eneste gang jeg åbner radioen, så hører jeg enten den elendige reggae reklame for en eller anden tvivlsom a-kasse eller Seebachs seneste, som jeg, i bare hysteri, ikke kan huske navnet på lige nu.

Stop det - jeg vil ikke høre på det!!! Intet af det! Hold så op!

- Du, Frk. Dahl?

- HVAD???

- Skift kanal.

- Nå ja ... - ja, god idé. Glimrende ...

- Kæft, du er sur.

- Flet!

Yo tweeps! #JegFatterIngenting!

Angående vedrørende det der Twitter ...

Lad os nu bare være ærlige - jeg er der for at se og blive set. Og det er helt vildt cool, når I gider at høre på mine fablerier og jeg kan få lov til at kigge jer over skulderen.

Men nu kender vi jo ikke altid sådan helt hinanden, vel? Og det er jo egentlig det hyggelige ved det - at vi er venner, sådan uden at være helt sikre på, om vi nu egentlig kan li' hinanden.

Men jeg tænker da alligevel lidt over mine nye venner ...

Bør jeg være bekymret, når Magnus Kjøller ikke længere følger mig på Twitter?
Ok, indrømmet - jeg hævede også det ene øjenbryn, da han begyndte at følge mig, men accepterede, at bloggens berømmelse havde nået Dubai.
For en sikkerheds skyld skyndte jeg mig at kaste et follow-back efter Magnus - som jeg nu, pigefornærmet, har inddraget igen, da han slog op.
(Magnus, kom tilbage! Hvad har jeg gjort?)

Jeg har ej heller en gangbar forklaring på Messecenter Vesthimmerlands fascination af min eksistens. Men det er top-dollar. Vi er venner, er vi. Jeg kan også godt li' jer!

Ovre på 'hauhghhh?' hylden står også en lille undren over, hvorfor monstro vagtchefen for ordensmagten i Aalleren holder et vågent øje med Kvistens bedrifter?
Men jeg tænker, at det naturligvis skyldes mit store bidrag inden for frivilligt arbejde for lovens lange arm.

Hvis I vil holde øje med mig i aften, så lusker jeg rundt i Pandrup og omegn. Jeg kan ikke sige mere, men det bliver stort!

Agent hemmelig!

Fattiggården tur-retur

Tog til tandlægen med en kvart kindtand.

- Jeg skal bedøves - med alt hvad du har!

Hystaden blev bedøvet. Der blev arbejdet.

Har stadig kun en kvart kindtand, men nu er den filet glat og blød.

- Du har tre muligheder: 1. Lad den være som den er, 2. Træk den ud, 3. Få lavet en stiftkrone - det koster 8000,-

- ???

Fik skrubbefilet til frokost - den var dejligt blød at tygge på, men jeg kom til at gylpe, fordi den smagte klamt af fisk.

Så  blev jeg nødt til at køre i Brugsen efter lakridser for at få den grimme smag væk.

Stumpen kan næsten bruges til at gnave lakridser med.

Damen på Kvisten tænker. Jeg skal være voksen og få lavet den krone. Ved, det er det rigtige at gøre.

Det er en fattig fornøjelse at være voksen.

Har skrevet til banken - jeg ved de har pengene!

5000,- i min postkasse nu, tak!

Dagen startede godt med at jeg besluttede mig for at sove en halv time længere og så spise min medbragte morgenmad i verdensfirmaet.

Susede rundt og var klar til at ryge ud af døren fem minutter for sent.

Da jeg stod med den ene fod ude af døren, fangede mit blik en gang kattebræk ... Crap, damn - det må ligge - har ikke tid!

'Rasmus, mors stolthed- den fikser du lige! Din tur, pelsfrans!'

Da jeg kom ned til bilen, havde verdens største måge skidt hele min forrude til ...

Radioen spillede Springsteen, optur igen.

Flettede ud og ind på motorvejen (helt efter bogen naturligvis, Hr. Betjent!) som en ninja og lagde mig klar til at snuppe min afkørsel, da jordens sløveste lastbil sneglede hen over tre vejbaner og satte sig lige foran mig og der lullede vi så af sted de næste ti minutter ...

Da jeg endelig slap af med ham, tjekkede afløseren ind foran Snebolden - en giga traktor, der insisterede på at vi skulle køre de næste fem kilometer i 3. gear ...

Ankom til verdensfirmaet i 11. time og opdagede til min tilfredshed, at kantinedamen havde sat rundstykker frem til os. Velkommen tilbage til opturen.

En halv time efter havde jeg brækket kindtanden, igen ... for 27. gang, fordi jeg er så skide nærig, at jeg ikke magter at betale den million, en krone nu koster. Så her sidder jeg nu med ca. en kvart tand tilbage ...

Hvad? Har min mor sagt til mig 1000 gange, at jeg skal få en krone på den tand?

Nej, jeg tør ikke sige til hende, at lortet er knækket igen - og hvis hun spørger, så har jeg også været ude og løbe i regnvejr i dag!

So unfair ...!

Der kom en klage

- Du er pissesløv til at få skrevet nogle indlæg til os!

- Ved det godt.

- Jamen hvad laver du?

- Har bare sådan haft lidt travlt ...

- Nå for pokker, så må du undskylde - er det fordi du løbetræner helt vildt og er gået i gang med madlog igen?

- Ikke rigtigt.

- Jamen hvad så? Du har garanteret gang i noget helt vildt spændende.

- Hør nu lige her ... Det kræver altså en vis koordinering at få set samtlige tre sæsoner af Homeland , pjække fra løb i to uger og æde en hel kasse af elevernes chokoflager ...

- ??? Det er jo ikke ok.

- Nej, ved det godt.

- Nu tager du dig sammen.

- Ja ja, skal nok.

Orker det bare ikke ...

Det spidser til

Ovnen røg for flere uger siden.
Alle sikringer skred i svinget.
Strømmen var død og ikke til at genoplive.
Viceværten blev hidkaldt.

- Du skal da ha' et helt nyt komfur!
- Ih nej, Hr. Vicevært - det er skam alt for galt. Jeg kan sagtens nøjes med det gamle komfur fra 1979.
- ??? Nå, så jeg reparerer antikviteten.

Så ventede vi nogle uger på, at der skete ingenting.

Kvisten begyndte at fundere: hvis nogen tilbyder dig noget nyt i stedet for noget gammelt lort, så skal du, som grundregel, takke ja - så jeg nejede og bukkede og slog krøller på mig selv for at charme et nyt komfur ud af viceværten.

Det lykkedes.

Men der er stadig ikke sket noget.

Det er ved at være kritisk: hvis jeg tænder ovnen, slår den alle sikringerne (nej, jeg kan ikke finde ud af få det til at virke igen - det er sådan et hippie-fire relæ agtigt ...).

Jeg har pommes i fryseren - jeg kan godt li' pommes - og jeg mangler altså en ovn.

I aften ryger de pommes på brødristeren!

Elendige hø

- Haft en god dag?

- Nej. Der er altså noget galt med verden. Folk har fået for mange penge.

- Er det nu et problem?

- Ja! For de bruger dem på at købe biler og parkerer overalt i Kvistens lokalområde. Jeg karter rundt om aftenen i flere minutter for at finde en plads til Snebolden.

- Fandt du så en plads i går?

- Ja ... Den var fin i går aftes.

- Hvad så her til morgen?

- Der havde jeg fået en p-bøde ...

Kvistens parkeringsservice kan i dagens anledning informere om, at når der står på p-skiltet, at man må holde i båsen i 30 minutter mellem 8-18 og man ankommer kl. 17.30 og tænker, at man kan holde der frem til kl. 18.00 og at man blot skal hente kareten inden 8.30 - så er det LYV!!!

Der var også nogen, der havde taget det sidste toiletpapir i verdensfirmaet uden at sætte en ny rulle på.

Det er en skidt dag i dag - bare så I ved det.

Det går forrygende

- Der var stille på bloggen i går?

- Mjoh ...

- Du var måske i løbeskole?

- Mnarhhh ...

- Pjækkede du, igen?

- Jæp. Var træt og det regnede. Stablede opvasken og gik i seng kl. 19.00 - sov inden 20.00!

- Da din mor ringede og vækkede dig kl. 21.30, løj du så og påstod, at du havde været ude og løbe?

- Yissir, i regnvejr! Hun syntes, det var mægtig synd for mig.

- Du er et pjok.

- I know.

Hvis I siger noget, så benægter jeg ALT!

Snebolden er hjemme igen - halleluja!

Ikke mere gearstangsslør. Ikke mere mørnet rat. Ikke mere besynderlig heste-odeur. Ikke mere manglende hattehylde. Ikke mere ræs i den modsatte kørebane, fordi mine polio-arme ikke kunne holde Røde Oktober i egen kørebane. Ikke mere sært krimskrams, som jeg ikke turde røre ved, i bunden af bilen. Ikke mere spritten mine hænder af, hver gang jeg havde rørt den Røde Syge. Ikke mere 'jo hurtigere jeg kører, jo mere viser benzinmåleren'.

Hvis I ikke siger noget til nogen, så kommer jeg måske til at savne panoramavinduerne en smule - Ford, der kunne I godt lære lidt. Mere udsyn tak!

Nå, nu vil jeg suse ud og undervise mit aftenskolehold og prøve at forklare dem, hvorfor der ikke er flere M&M's i deres snolderblanding ...

Den Røde Satan fra Kaas

Så er den her igen. Den Røde Satan fra Kaas.

Snebolden er til undervognsbehandling. Vi ses først onsdag.

Jeg skal så køre rundt i den Røde Hævner indtil da, mens jeg sidder utroligt let i sædet, for Hævneren lugter altså lidt af hest.

For de der ikke kender Det Røde Mysterie fra Kaas, så er det lånebilen fra den lokale mekaniker.

De er søde. Snakker lidt bondsk. Jeg tror ikke de snyder mig. Men lånebilen er simpelthen en nitte af rang og jeg får en hysterisk lyst til desinfektionsservietter og en ukrudtsbrænder, hver gang jeg nærmer mig bilen.

Men man må jo ikke være utaknemmelig.

Da jeg hentede Den Røde Ulykke, spurgte jeg mekanikeren, om de nu havde fået sat servo-styring i siden sidst.

Han gloede lidt på mig med sammenknebne øjne, inden han undrende svarede: "Eeeijj?".

Det Røde Bæst skal tankes i dag.
Jeg overvejer allerede nu vinkel og hastighed.
Sidst den skulle tankes, filede jeg frem og tilbage i et kvarters tid, mens jeg lå nede i bunden af bilen for at rive det servo-fri rat rundt, så jeg kunne få Den Røde Kasse tæt nok på tanken.

Bange for mine polio-arme ikke kan holde til det.

Burde ha' taget traktorkørekort i ungdomsskolen i stedet for at gå til kinesiologi ...

Hvad lærte vi så der?

Kvisten har gjort nogle vigtige observationer denne weekend. Jeg skal være kvikkere. Betydeligt kvikkere.

Har tydeligvis misset beatet i op til fire tilfælde:

1. Homeland er Kvistens nye totale yndlingsserie. Hvor fanden har jeg været?
(Ok, hvis jeg skal være helt ærlig - kattene er pisseligeglade og ligger med bunden i vejret og snorker lige nu).

2. Elevernes snolder smager stadig fremragende.
(Bliver nok nødt til at begynde at købe noget til dem, som jeg ikke kan li' ...).

3. Det er en grim, bitter og trist følelse, der rammer én, når det går op for én, at de søndags-hygge pommes og pølser man købte af hende den sure i Netto, skal forblive på frost og ikke ende deres dage i min mave - fordi jeg har glemt, at min ovn er i stykker ...
(Kan man monstro kokkerere pommes i mikroen? Hmm ...?).

4. Når man har nuked sin kaffe med mælk i  mikroen og man får mælkeskindet i munden.
(Grim fornemmelse, rigtig grim).

Damn you, M&M's

Er der en voksen hjemme?

Jeg er udsat for et skisme-anfald.

Er ikke synderligt pjattet med det der sommer-halløj. Alt over 20 grader generer min eksklusive livsstil.

Men der er én særligt god ting ved varmere vejr: klipklappere! Så længe der er to-cifrede varmegrader, så er der klipklappere på programmet.

Men Kvisten  er i skrivende stund just færdig med at udføre et reality-tjek: septemberregn og klipklappere = lortekombination!

Kæmpede mig igennem midtbyen i øspisregnvejr, mens jeg lignede en gammel, fuld mand, der krabbede sig henover en skøjtebane med bæ i båsserne.

Kvisten ønsker at klage til en voksen.

Nej, Kvisten er ikke sikker på, om det hedder klip-klapper eller klip-klappere i flertal.

Your what hurts?

Så går Kvistens engelskundervisning sæson 2 i luften i aften. Fuldt hold og fire ekstra hentet ind fra ventelisten, fordi jeg er en sucker for folk, der er pjattede med engelsk.

Sidste sæson var jeg en smule loren ved konceptet; ville de sige noget? Ville jeg kunne holde min kæft?
Ville der være slik nok?

Denne sæson er jeg meget klogere!

Vi skal ud på gulvet og 'finde hinanden' og lege navneleg - gu skal vi så!

Kæften står ikke på dem.

Jeg kan (en sjælden gang) holde min kæft.

Der er aldrig slik nok - og hvis jeg ikke lader det ligge i bilen, så æder jeg det, så snart jeg kan se mit snit til det.

Håber denne sæsons kuld er pissesøde og at de gider lave en kageordning.

Kære Underbo ...

... det fjernlager du tror du har af chips og chokolade oppe hos mig efter sidste fredags opgangsfest ... det har du altså ikke mere.

Jeg har til gengæld spist chips med dip og Rittersport til både morgenmad og aftensmad i et par dage.

Jeg bliver en drøm at have med i løbeskolen i aften!

Nå, smutter - skal forbi kørelærerveninden og i Netto efter snacks til Underbo.

Jamen de havde ikke andre ... (!)

Senioren kan godt lide at sende Junior på handlen.

Junior hader det som pesten og påstår som regel, at der er udsolgt.

Senioren har luret det ...

I dag blev jeg sendt af sted efter fuldkornspasta fra Urtekram.

Skruerne er det eneste, der dur.

Jeg købte safariformede pastadimser og fnes hele vejen hjem.

Nu skal Senioren spise spaghettigiraffer i en måned.

Iz funny as shit!!!

NB. Indlæg skrevet fra Seniorens computer - jeg leger totalt med ilden i dag!

Nej, du er ikke sjov ...

Var jo i løbeskole i går. Og til trods for mit imponerende langsomme tempo svedte jeg, så det løb af mig.

Svedte også i det ene øre.

Det er ikke spændende, hører jeg jer sige. Nej, det er meget muligt - men jeg bygger en stemning op her, ok?

Efter løbeskole skulle jeg lige aflevere noget hos kørerlærerveninden - som var midt i teoriundervisningen.

Sveddryppende, ildrød i hovedet og i neongrøn t-shirt flåede jeg døren op til teorilokalet, hvor Aallerens håbefulde ungdom sad og terpede de trafikale spidsfindigheder.

- Det er Aalborg politi - I bliver bare siddende! Forsøgte jeg mig, med dyb og bestemt stemme, mens jeg placerede de hemmelige varer inden for døren.

Ungdommen vendte sig i stolene og gloede måbende.

- Ja, jeg kender ikke hende der! Råbte jeg, og viftede med en finger efter den hovedrystende køreskolelærer.

Ungdommen gloede fåret på mig og jeg forsøgte at se politagentagtig ud, da jeg kastede mig ud af døren igen.

Tror ikke de syntes, jeg var sjov ...

Så gør dog som jeg siger

Der er nogen, der skal forventningsafstemmes med.

Nu er der endelig kommet nogen med på mit løbehold, som jeg kan løbe fra og så stikker de fandengalme af halvvejs på ruten.

Nogen kan vente sig en alvorlig snak om rangorden og klassement på tirsdag.

Under ingen omstændigheder skal jeg lade muligheden for ikke længere at være den tykkeste, der kommer sidst i mål gå fra mig. Ja ja, jeg er stadig den tykkeste - men det andet kan vi vel forhandle om.

Herudover, så er der også nogen, der bør være lidt mere taknemmelige, når jeg, med en særdeles aktiv brækrefleks, har kørt kogt torsk hele fra verdensfirmaet og hjem til pelsdyrene.
Rasmus den lille røde lort valgte, med fuldt overlæg er jeg sikker på, at ørle det hele op igen, da Frk. Fin var gået i seng.

Fisk er fino, hvis det er paneret og stegt i friture eller rullet ind i tang sammen med en god klat ris.
Otherwise, skanky klamt!

Til almen høflig information kan det oplyses, for de få interesserede, at varm kattebræk i køkkenrulle mærker skidt, især når der er mørkt. Nogen kan forvente tørkost det næste lange stykke tid - også de nye fra løbeskolen, hvis de ikke makker ret.

Oh, du sure pige i Netto

Jamen så var jeg der igen, i Netto.

Ja ja, jeg ved godt, at de er mere profsige ved kassen i andre butikker - men jeg er alligevel pjattet med Netto og insisterer på min ret til at gøre mine fisefornemme indkøb der.

Der sad hun så, kassepigen, i hyggelig sludder med en kollega, som lige skulle vurdere hvor mange byttepenge der skulle bruges i kassen.

Nu er der jo ingen grund til at fortælle det, mens man står ved siden af kassen og føromtalte kollega.

Nej da.

Råb det for pokker, når du er 10 meter væk fra kassen, så vi alle kan høre det.

Festligt! Nu ved jeg fx at kassepigen havde 'rigeligt' med byttepenge.

Kassepigen var ikke overbevist og skumlede lidt og rodede rundt i kassen.

En veninde/kollega/irriterende teenager i grimme sko, som stod først i køen og hang ind over båndet, spurgte kassepigen om noget i normalt tale niveau, så jeg kunne ikke høre, hvad der blev sagt.

Kassepigen var dog lidt mere liberal med, hvorvidt det var nødvendigt at bruge indoor eller outdoor voices og råbte: 'Det ved jeg for helvede ikke!'

Frk. Fisefornem er forarget.

Nå ja ... er også pissed over, at de ikke kører de sidste varer ned ad båndet, så jeg er nødt til at stå med arme så lange som en orangutang for at få fat på de sidste varer.

Hold så øje med dine kunder!

Tror jeg starter et aftenskolehold i kassebetjening. Holdet bliver overtegnet - jeg ved det bare.
Alle vil ha' fisefornem kassebetjening.

Was???

Nu er det jo ikke fordi, jeg er jysk indendørsmester i tysk.

Kan dog fingere noget, der minder om en samtale på tysk og man kommer forbavsende langt med et par 'Doch, ja - so ist es ja eben ...'

Men jeg kan så meget tysk, at Der Kleine Nils er pissehyl!
Jeg griner så jeg græder, hver eneste gang - til trods for, at jeg har hørt yndlingsklippene 100 gange.

RTL Radio har en værre pjatrøv ansat som journalist og han kan snakke som en lille dreng på fem år, der hedder Nils.

Nils ringer til sagesløse tyske stakler, der er så rare at hoppe i med begge prøjserben, hver eneste gang.

I aftenens tysk-tema får I to klip. Ja .... echt geil!!!

I den første står han i en telefonboks og ringer til en flink mand.
Nils har skidt i bukserne og har virkelig brug for hjælp.
Det er i øvrigt Nils' hamster, Horst, som kan ses nederst i venstre hjørne.

I den her ringer han til en musikinstrumentsforretning(?) og klager over en defekt tromme.
Jeg ved ikke, hvor tyskernes IQ normalt ligger - men jeg synes de er mægtig rare, når de tror en femårig sparker røv på trommer.

Mojn!

Hvad, hvor?

Var på langtur i weekenden. Heraf radiostilheden.

Skulle selv, helt alene, finde ned til kusinen og familien i Silkeborg.

Det er svært for mig. Jeg har ingen stedsans. Kan knap nok finde hjem fra arbejde.

- Jamen du var da hernede sidste år?
- Ja, og?

Alt ligner hinanden og intet ligner sig selv og jeg kan ikke huske en skid, om jeg skal dreje før eller efter brandstationen, ponyen, eller det-der-kryds-du-ved-nok ....

Skal helst  ha' kørt den samme vej 50 gange inden for samme døgn - ellers er der intet, der hænger ved.
Intet!

- Jamen du kørte da vejen herned, så kan du da også finde hjem igen. Det er jo bare lige omvendt.
- Og det synes du lyder logisk? Hvad fanden er der i vejen med din hjerne? Det vender jo lige præcis omvendt. ALT vender forkert. Det går bare ikke.

Så jeg tastede løs i GPS'en og Damen begyndte at plapre om højre- og venstresving og anden vej i rundkørslen.

Nu mente jeg jo nok alligevel, at jeg kunne noget af vejen og det var ikke lige den vej, som Damen foreslog.

Vi havde dialog indtil Randers, hvor samtalen lød således:
- tag næste afkørsel og forlad mortorvejen
- hold kæft
- tag næste afkørsel og forlad mortorvejen
- ja ja
- tag næste afkørsel og forlad mortorvejen
- hold nu kæft!

Synes hun lød lidt spids, da hun til sidst hvæsede:
- Beregner ny rute ...!

Jeg nåede min destination (sagde Damen) og holdt og gloede på et hus, jeg aldrig havde set før.
Efter lidt roden rundt fandt jeg ud af, at det rigtige hus var bag mig ...

Fandt også hjem igen. Efter lidt sight-seeing i Silkeborgs forstæder og omkringliggende landsbyer ... Der er pænt, rigtig pænt.
Det hele ser bekendt ud, men jeg tror aldrig jeg har været der før ...

Netto, er der en voksen hjemme?

Kan godt li' at handle i Netto.

Varerne er i orden.

Prisen er i orden.

Nej, nej bevares - de har ikke altid de varer i butikken, som de reklamerer med og det er ikke altid man kan finde varerne på det indlysende sted, men i stedet finder en pakke fars henne ved sokkerne.

Når det er sagt, så er jeg grundlæggende godt tilfreds og lægger de fleste af mine sirligt planlagte indkøb der.

Men du Netto ... nu kaster jeg bare lige en idé op i luften; har du nogensinde overvejet at give dine kassemedarbejdere et kursus i almen pli og omtanke?

1. Du skal kigge mig i øjnene og smile til mig og anerkende min skide eksistens.

2. Lad være med at rende rundt i butikken og råbe private samtaler til hindanden henover hylderne. Det er ikke en debatklub, vel? Plus, det irriterer mig helt vildt.

3. Du skal kigge på mine varer og omhyggeligt sortere dem, inden du kører dem ned i bunden af båndet. For jeg bliver pisserasende, når du kører damebladet ned først og det sætter sig fast i båndet nedenunder chips, småkager og andre skrøbelige lækkerier, som bliver kvast af en pose kartofler eller den mursten jeg lige har købt, som du er i overhængende fare for at blive knaldet over knæet med, hvis du ikke snart retter ind til højre. (Murstenen, forstås - ikke kartoflerne!).

4. Det ville også være en smuk gestus fra din side, hvis du var opmærksom på, om jeg havde nået at pakke mine varer, inden du kværner næste kundes indkøb sammen med mine, så vi ender med at stå og slås om, hvis Rittersport, chips og Holiday dip klidkiks det nu er.

Hvad, hvem sagde jeg var blevet gammel og forstokket???

Uartig tegning der tydeligt indikerer, at jeg er hip med de unge.

Nej, jeg spurgte ikke!

Da Senioren var færdig med at trave enegang på Sønderstrand, satte vi os under Vippefyret og gloede på havet.

Ja, altså på vej ud mod Vippefyret ...

Der kom en mand med et sært skelende/dødt øje og en fin Golden Retriever.
Jeg kan godt li' Golden Retrievere. Bedre end jeg kan li' mænd og i særdeleshed ham, der kom med hunden.

Manden misforstod min savlende og fjantede kommunikation med hunden som et tegn på, at jeg også gerne ville snakke med ham.

Seniorens hørelse er udfordret, så hun sad bare og gloede fjoget mod horisonten.

Imens fik jeg i løbet af de næste ti minutter følgende informationer fra manden:

- Hvor mange hunde han havde haft.
- Hvor mange år han havde haft hunde.
- Hvad de var døde af.
- At han var på dating.dk og ikke havde været på så mange dates.
- At han havde haft en kæreste i 7 år og det havde været et helvede.
- At han var flyttet til Skagen for 4 år siden og ernærede sig som kunstmaler.
- Hvem hunden gad tale med og hvem den ignorerede.
- At et ægtepar i vennekredsen var blevet skilt og havde delt de fælles venner mellem sig. Men ingen af dem ville have ham.
- At kronprinseparret havde flere af hans billeder hængende.
- Der var spejle i hans billeder. Runde spejle.
- Man kan ikke få de spejle mere.
- Han havde en facebook konto - havde jeg mon hørt om ham?
- At han havde set folk knalde på stranden.

Så undskyldte Junior/Senior sig og benede hjem til lejligheden for at spise kage.

Kvistens ferie i ord og billeder

Ferie slut, blogdriveri slut.

Satser på, at I alle har hygget jer, læst indlæg hos bloggere, der gad skrive noget til jer, spist chokolade og drukket rigelige mængder med alkohol.

Kvistens sommerferie kort opsummeret her:

- Tæv i Wordfeud, alt for lidt chokolade og alt for lidt alkohol.

- DHL stafetten var en rædderlig fremvisning i fysisk uduelighed fra min side og jeg løber ALDRIG med i en stafet igen, ever. Med mindre det er et løb for et-benede eller blinde eller nogen uden stedsans.
Stafet??? For helvede - hvad tænkte jeg på? Havde ikke overvejet i hvor høj grad, holdet var afhængig af min tid. Nå, selvsagt blev vi noget nær nummer sjok.
Blev sendt af sted som nummer 1 på mit hold. Da jeg havde løbet godt 1 km, mødte jeg en af de andre 1'ere, der var på vej retur - sprintende op ad en bakke med hælene i røven .... Jeg græd lidt. Og spiste fem pølser, da jeg endelig kom i mål.

- Ferien i Skagen gik over al forventning. Der var solskin alle dage. Lejligheden var fino og mor og barn kunne enes, det meste af tiden, næsten.

Bedst gik det, når vi var til frokost hos Brøndums. Idel lykke og venlige ord blandt junior og senior.
(Hos junior fordi der var mad. Hos Senior fordi det var et fint sted, hvor man skal opføre sig dannet).

 

 

Men 'nogen' havde kun taget klipklappere med. 'Andre' troede, vi var meldt til det nordiske mesterskaber i kapgang.

Mange af feriebillederne ser derfor ca. sådan her ud:



Senioren på vej hjem fra Grenen

 

Senioren på vej mod Sønderstrand

 

Og i morgen, ikke ... Der skal jeg i løbeskole, igen! Slut med pjækkeri. Mon jeg kan snige mig med på begynderholdet?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jamen jeg holder ferie!

Ja, altså jo - jamen det kunne da også være meget høfligt af mig at informere jer om, at radiostilheden skyldes, at jeg holder ferie - og at jeg øver mig i at være endnu mere doven end ellers.

Ellers er alt ved det gamle.

Jeg får tæv i Wordfeud.

Jeg ængster over ikke at blive klar til DHL stafetten om en uges penge.

Ængster også lidt over, om Senioren og jeg klarer 4 dage i en lejlighed i Skagen, sammen.

Jeg har spist mindre Rittersport end forventet og har i løbet af den sidste uges ferie kun drukket en halv øl.

Jeg vil bruge resten af ferien på at være lidt mere fuld. Eller spise lidt mere chokolade. Eller måske begge dele.

En hvad? Er du sikker?

Træner jo modvilligt benhårdt for at blive klar til DHL stafetten den 29. august.

Var derfor ude og løbe en lille tur med Holmgaard i går.

Da Endomondo-damen havde antaget, at mit snegleløb nødvendigvis var lig med inaktivitet så mange gange, at systemet konsekvent havde sat sig fast på 'Work out paused!', opgav jeg ævred og satte mig på en bænk og gloede sultent på ænderne.

Pludselig stopper en ung dame (i løbe outfit og irriterende tynd) op og kigger på mig.

"Er du sådan en rigtig løber?" spørger hun.
" ... ??? Øh, fordi jeg holder pause?", spørger jeg fåret.
"Det må man måske gerne, når man er løber?", spørger hun og virker oprigtigt interesseret.
Jeg var fuldstændig rundforvirret og troede jeg var med i noget ualmindeligt ondskabsfuldt skjult kamera.
"Æhm ja ...?"

Og så travede hun videre.

Har tænkt meget over det her.

Hun så umiddelbart ganske normalt fungerende ud, men jeg er nu alligevel efterfølgende kommet til konklusionen, at hun nok trods alt ikke var bagt helt færdig.

Der går vist længe inden Dorrit her bliver forvekslet med 'en rigtig løber'.

Mentalt mangelfuld vurdering eller ej - jeg er nu alligevel lidt stolt :o)

Frk. Fisefornem går helt galt i skoven

Nogen havde ikke fået memoet om, at Frk. Fin kom i Skoven i fredags.

Disse regler er på Frk. Fins liste:

1. Alt over 20 grader: sucks
2. Støv: sucks
3. Sand i mine sko: sucks
4. Mange mennesker samme sted: sucks
5. Mange fulde mennesker samme sted: sucking sucks

Der var 100 grader, jeg svedte så det løb ned ad mine kinder, mit hår stod i vinkelretter spiraltotter ud fra mit hoved, jeg fik sand i skoene og lignede en eller anden, der var stukket af fra en lukket institution.

Havde forestillet mig dette scenearie:



Dejligt med plads, høflige, dannede mennesker, der holdt mund og nød musikken. Måske iblandet lidt høflig konverseren imellem numrene.


Jeg fik dette:

 

5.500 En million fulde idioter, der åbenbart alle havde fået en åben invitation til at skubbe til mig fra højre, venstre, forfra og bagfra.

Jeg følte mig som en menneskelig fastelavnstønde, der blev body slammet uanset, hvor jeg så stillede mig.

 

 - Aarrh, hvad var det? Din hestehale hen over min nakke? Irv!

- Hold nu for fanden op med at røre ved mig.

- Av for helv... Nej, nej, det er helt ok - træd mig da endelig over fødderne.

- Så gå dog væk, menneske.

- Unghhh ... Ork nej, jeg skal ikke bruge det ribben, helt fint du!

- Jeg sagde lad være med at røre ved mig.

- For sat.. Jamen det er skam ok, det er fint med lidt øl ned ad blusen - jeg havde det også lidt varmt.

- Så gå dog udenom, dit dumme menneske!

- Pffhhthffhhrrr ...!!! Nej, jamen det var virkelig utroligt lækkert at få dit hår i min lipgloss.

- Uh nej, uh nej, åh nej - det var så dine bryster hen over min arm. Åh, pis jeg kan ikke mere!

- Stop touching meeee!!!

 

Til sidst stod jeg og flæbte ned i mit medbragte lommetørklæde indtil de søde, velmenende damer, der havde medbragt mig, slog ring omkring tude-Marie og afskærmede mig fra den skrigende pøbel.

 

Næste gang skal jeg nok bare nøjes med noget orgelkoncert eller salmeoplæsning i kirken med de andre pensionister.

 

 

 

 

Åh så pinligt!

Nå, vi har været her før.

Det der løberi går jo ikke for godt.

Det er de sædvanlige to årsager:

1. Jeg pjækker for meget fra løbeskolen
2. Jeg æder for meget.

Var af sted i går for første gang i noget, der ligner en måneds tid.

Havde en eller anden fe-støvs, lammehaleagtig, regnbuepræget forestilling om, at universet nok havde forbarmet sig over mig i mellemtiden og ville give mig lette ben og lungekapacitet som et eller andet, der har helt vildt meget lungekapacitet, som jeg ikke kan komme i tanke om.

Ingen af delene skete - jeg knoklede uskønt af sted, med de hvideste ben i mands minde - langt efter alle de andre.

Alt var som det plejede.

Endomondo hadede mig stadig og jeg kunne ikke få musikken til at spille.

I stedet kunne jeg humpe af sted med min egen forpinte, astmatiske hvæsen i ørerne.

Pissepragtfuldt.

Er meldt til DHL-stafet med verdensfirmaet om 3 uger. Én af de andre på mit hold kan løbe de nødvendige 5 km på 17 minutter.

Jeg løb gårsdagens 3,5 km på 30 minutter - åh jo, jeg bliver den mest populære på holdet.

 

 

Måge-gate

Der foregår noget lusket i gården for tiden.

Jeg har vidst det igennem længere tid og er nu via Kvistens Detektivservice kommet i besiddelse af dette hemmelige dokument fra Mågernes Fælles Front:

Kurser i personlig udvikling - for måger der vil mere

Præcisionsskidning for dummies:
Et kursus for dig, der aldrig før har ramt noget med vilje, men som gerne vil blive bedre til balance og koordinering af dit rektale område.
Udgifter til kursusmaterialer må påberegnes.

Den urbane måge
Byflyvning for dig, som bare ikke orker bølgeskvulp og sand imellem tæerne mere.
Vi flyver en tur rundt i byen og ser på egnede ynglepladser og udsigtsposter, hvor vi kan observere mennesket i dets naturlige habitat.
Oplæg ved ejendomsmægler M. Aagesen.

Psykisk terror for let øvede
En to-dages intensiv workshop for den virkeligt irriterende måge med særlige evner.
Har du aldrig følt dine evner blev påskønnet før?
Her kan du virkelig få lov til at udfolde dig.
Ingen forudsætninger nødvendige - kun at du er virkeligt irriterende.

Vokaltræning
Et spændende begynderkursus for dig, der kan lide at udtrykke dig med lyd.
Bemærk kursustidspunkt: hver dag fra kl. 21.00-02.00 samt 04.00-06.00
Ingen krav om nodekendskab.


Kvisten vil arbejde videre på at optrevle dette tilsyneladende stærkt organiserede terrornetværk.

Ramus - Kvistens stolthed som er ved at skide i kattebukserne over holder et vågent øje med mågerne ...

Best laid plans

- Nå, hører du skulle være produktiv i dag og forberede engelskundervisning?

- Ja.

- Hvordan er det gået.

- Ikke godt.

- Hvad har du så lavet?

- Købt cola til kattene med deres navne på ...

- WTF???

- Nå ja, men det var ikke det eneste jeg købte til dem.

- Det var da altid noget - forhåbentlig investerede du i noget mere fornuftigt?

- Købte sæbebobler til dem.

- Cola og sæbebobler? Jeg ringer til Kattens Værn!

- Jamen det gik ikke med sæbeboblerne - de var bange for dem.

 

- I morgen, ikke?

 

- Ja?

 

- Der skal du bare sørge for at lave de engelsklektier.

Maren, den so

- Nå, Dulledahl ... Hører du har fået nyt tilnavn?

- Mnjah ... de kalder mig Plet-Maren-Den-Beskidte-So.

- Hold da op. Hvordan kan det være?

- Jeg spilder på mig selv. Altid.

- Altid? Det var tit.

- Altid! Jeg fatter det ikke. Jeg må have nogle seriøse motoriske problemer.

- Hvad har du nu spildt?

- I går fik jeg næseblod. Ud over det hele! Ovenpå næsen, ned ad hagen, ned på skrivebordet, ned på kjolen og da jeg så bukkede hovedet for at se, hvor det røg hen - så sjaskede det også rundt på gulvet.

- Drabeligt!

- I morges på job skød smørret ud af rundstykket og ned på kjolen.

- Det var ikke godt.

- Nej, forsøgte at vaske fedtpletten af - men det blev det så ikke bedre af.

- Æv.

- Og så huggede jeg en is på job i eftermiddags og skyndte mig at spise den, mens chefen var på rundtur i butikken.

- Jamen det var da optur?

- Nej, for jeg spildte igen og så sad jeg der med en stor chokoladeplet ovenpå julekuglerne ... Prøvede at vaske igen, men det så endnu farligere ud.



Jamen, det er langt værre end det ser ud til her!

- Du må vist hellere satse på, at Noa Noa bruger meget sort i efterårskollektionen.

-  I know. Har i øvrigt også rykket forstykket af kjolen og har ikke gidet sy det. Så jeg har brugt klipsemaskinen til at fikse det. Med mit held, så glemmer jeg at tage den ud og lortet ruster i vask.

- Jeg gi'r op.


 

Det må være nogle andre!

Helt ærligt, hvem er det?

Er det dig, er det?

For jeg ved, at det ikke er mig, der stabler opvasken ude på mit køkkenbord.

Det er heller ikke mig, der ikke lægger mit tøj på plads og bare smider det inde på spisebordet.

Og jeg synes bare du er mega-tarvelig, fordi du tvinger mig til at pjække fra løb og spise hjemmelavede romkugler i stedet - ihåhavnejpausestopdetstopdet!

Jo jo, jeg har selv lavet dem.

 

Grim ting det der misundelse

Så er det så lige nu, at vi bliver enige om, at alle I solskoldede, pølsegrillende, altanfascistiske havenisser klapper i og går tidligt i seng.

Frk. Fin skal se Barnaby!

Ps. Hvis der er nogen, der har en brændt ringridderpølse til overs, så ku' jeg da godt.

Hårkavalkade til folket

Der er kogekasse på Kvisten i dag og I kan ikke piske en kreativ tanke ud af mig.

Men jeg har samlet alle hårbillederne til jer lige her.

For dem der ikke har oplevet dem før, så vil jeg godt sige undskyld :o)

Tvangsmedicinering og fiksering lige om hjørnet?

Ku' der være et par læsere, som har været på drømmetydningskursus?

For jeg vågnede lidt forvirret her til morgen.
Jeg drømte, at StineStregen  tegnede den sidste nadver af mig og Kat 1 og Kat 2 på mine julekugler .... (hvor der naturligvis er rigeligt med plads til det ...).
 Men alligevel? Jamen, friskt nok, Stine. Produkt udvikling, l hear you. Det er det, der skal til.

Rasmus var klædt ud som teenager med cap og fuld street style ...?

Er en smule i tvivl om, hvordan jeg skal tolke det her ...

 

 

Burde måske pitche idéen til Stine - det gælder jo om at differentiere sig.