80'er mix fra Kvisten

Da jeg var teenager, var jeg sikker på, at den eviggyldige sandhed kunne findes i teksterne på de sange, der hittede.

Jeg sad klistret op ad ghettoblasteren og transkriberede derudaf.

Hvis mine idoler havde sagt det, så passede det!

De lå inde med livets sandheder og var vise og kloge på en måde som min lille teenagehjerne slet ikke kunne begribe.

Jeg lyttede og ledte febrilsk efter den sætning, som ville give alting mening og som indeholdt løsningen på mit lille livs store spørgsmål.

Jeg var stålsat i min overbevisning om, at det var i popsangene, at man fandt al sandhed i verden.

Crap .... skulle måske ha' sagt det højt med ord til nogen, så jeg kunne være blevet guidet i en anden retning :o)

I 1986 var jeg især glad for Spandau Ballet.
I dag kan jeg godt se, at jeg nok aldrig sku' ha' stolet på mænd med så meget eyeliner og så store skulderpuder ...
Men jeg var magtesløs, for der var altid saxofon på numrene og når der er saxofon, så bli'r det ekstra sandt!
Havde selv udviklet nogle fancy hand moves, når jeg dansede til 'Highly Strung' i ungdomsklubben.
Det så vist mest af alt ud som om, jeg forsøgte at brække min ene arm - men jeg var overbevist om at jeg så herresej ud!

Året efter hittede 'Sjæl i flammer'.
Eyeliner og skulderpuder var tydeligvis stadig the shit.
Jeg ku' vældig godt li' sangen. Men fattede ikke en skid af  teksten.
På den anden side - hvem fanden gør det?

Lige her i skrivende stund er det gået op for mig, hvorfor sangen ikke giver mening: der er ingen saxofon!

Hvis du vil opdateres på mit teenageliv, kan du starte her.

Ikke en skid sart!

Tror det der alderdom har sat ind.

Kan ikke holde til alt det løberi.

Har ondt i benern, i hoftern, tror også jeg har skinnebensbetændelse og en pisse øm achillessene.

Når jeg har siddet og skal op og stå, ligner jeg én der er kalveknæet på det ene ben, hjulbenet på det andet og med en tendens til tynd mave.

Nå men det jeg har lært i dag er:

... at man bliver noget mindre sart, når man har røvondt overalt og fryser, som en lille hund i en tynd snor ...
 ... og et af de stykker knækbrød man møjsommeligt har smurt med leverpostej ...
... ryger på gulvet ...
... og man glor lidt træt på det ...
... samler det op ...
... lægger det tilbage på tallerkenen ...
... og spiser det alligevel!

Nu har jeg så den trælse fornemmelse af leverpostej under den ene sok ...

Prøver at selvmedicinere med Yorkshire te og labre larver.

Det er medicinsk testet. Jo det er så!

Fascistens bekymringer

Hvad kan man lige bruge som en passende værtsgave, når man på det nærmeste har truet sig til kaffe hos naboerne?
Er der noget, der ville være mere på sin plads der end andet?
Et trommesæt, ørepropper, æggebakker eller anden funky lydisolering?

Nummerpladerne på den mystiske bil er i øvrigt blevet klippet.
Men spanden står der sgu stadigvæk!
Er lidt på bar bund - hvad gør jeg nu?
Synes helt ærligt, at det er en lidt en fesen og halv løsning - det var jo ikke lige det, jeg havde forestillet mig.
Havde nærmere tænkt en stor kontant præmie og en overstrømmede takkemail fra ordensmagten.
Vil gerne henstille til, at lovens lange arm behandler deres informere en smule bedre.

Er  forresten også så indebrændt over weekendens lottomillionærer, at jeg næsten ikke kan trække vejret.
Hvorfor fik jeg ikke alle de penge skal så få ha' så mange penge?
Det var sgu da en bedre idé er sgu da ikke ok.
Hvad med, at alle kronerne lige var røget ind på min konto der så var 135, der fik én million hver?
Pissetarveligt!

"Spiller du Lotto, Frk. Dahl?"
"Øh, nej .... gider ikke bruge penge på det ...!"

Så er den fikset!

Infofascisten var på spil i går aftes!

Skrev et vildt belærende utroligt pædagogisk brev til mine unge og volumenbegejstrede naboer.

Klappede det i en fin lille kurv med halloweenserviet og et par øl og satte trussels/fest-kombinationen foran deres dør.

Brevet virkede!

Måske endda lidt for godt ...

Her til morgen hang der en en seddel fra dem på vores fælles opgangsopslagstavle.

Har åbenbart skræmt ungerne til at invitere hele opgangen på kaffe næste lørdag :o)

Nå, da ungdommen var behørigt opdraget, kunne jeg så passende kaste mig over min anden nye bibeskæftigelse: informer for politiet i Aalleren!

Det har nemlig generet regelrytteren her, at der i ugevis har holdt en mystisk bil med smadret siderude i mit hood og optaget, hvad der kunne være min nye yndlings p-plads.

Nu er ungdommen tøjlet og lovens lange arm informeret, så I behøver ikke længere frygte for høreskader eller manglende p-pladser omkring Østre Anlæg.

Jamen det var så lidt!

Skal jeg virkelig gøre alting selv?

Har lige opdaget, at overskriften fra i går lød: 'Nemsis, dit navn er Sven!'

Sidder nu og overvejer et par muligheder.

Enten er I en flok ordblinde fulderikker eller også har I siddet og fneset, klasket jer på lårene og delt indlægget med diverse sprognævn og Dansk Retstavnings Institut og andre, der mener jeg bør indstilles til dummebøder.

Nej, I behøver ikke tjekke - jeg har rettet det!

Fejlen beror naturligvis kun på iver fra min side over hurtigt at få bragt dagens indlæg til folket.

Nåmmen, det er altså, hvad det bliver til i dag.

Skal hygge med Underbo og skrive belærende breve til vores studenternaboer, som i deres ungdoms vovemod tror, at det er cool at holde abefest kl. 18 en torsdag aften.

De ved ikke, hvad der har ramt dem :o)

Infofascisten strikes back!

 

 

Nemesis, dit navn er Sven!

Nu er vi på fjerde uge, hvor jeg slet ikke har pjækket fra løb.

Det er ikke fordi, det har skortet på modvilje fra min side.

Har skam haft lyst til at pjække hver evig eneste gang.

Er mødt op tirsdag, torsdag og søndag med slæbende fødder og onde øjne.

Er ikke blevet en skid bedre.

Er stadig den tykkeste, men er dog ikke den der kommer sidst i mål :o)

Så det kan egentlig godt være, at jeg er blevet en lille skid bedre.

Ligger stadig og kæmper med Sven Svingben, den luskebuks.

Han skyder genvej ad hemmelige stier og sniger sig over lyskrydsene, når ingen kigger.

Han har også ben, der er halvanden meter lange - nederen!

Sven kom først igen i dag. Men det er ok, for han er lidt sød :o)




Mig!

Sven ...

Tips til færdsel i den vilde natur og andre steder

"Frk. Dahl - har du ikke nogle gode tips?"
"Åh, hvor er jeg glad for I spørger. Har nemlig et skidegodt tip, hvis man ikke lige har nogle ørepropper!"

Skulle engang dele hotelværelse med Det Røde Apparat i Rusland.

Der var bare lige det 'aber dabei', at Apparatet kæmpede med en voldsom halsbetændelse.
Hendes mandler var på størrelse med to mellemstore kattekillinger.
Drøblen var ingen steder at se (tror måske den havde trukket sig ind i sig selv af ren og skær angst for kattekillingernes fremskredne størrelse).

Nå, men efter en lang dags sightseeing, russiske pelshatte og andet tingeltangel og 'interessant' lokal mad var både jeg og min svækkede værelseskammerat røvtrætte og styrede kalveknæede og skeløjede direkte mod seng og dyner.

Men ak og ve, min glade forventning om en dejlig og rolig nats søvn splintredes som Pia Kjærsgaards drøm om at blive geografilærer, når hun engang bliver voksen.

Apparatet rallede som en defekt to-takts motor i modvind, under vand og op ad bakke.

Efter et velrettet spark fra mig mumlede Apparatet: "Ondskyld, ondskyld - jeg skal nok lade være!"

Et nano-sekund efter rallede hun højere end nogensinde før og jeg var på desperationens rand - med hjertebanken, rystende hænder og våde øjne ledte jeg febrilsk efter et passende støjværn, der kunne holde de ulidelige lyde ude.

Jeg håndterer bare ikke snorken særligt godt. Bliver nærmest bange.

Fuld af fortrøstning forsøgte jeg mig med to vatrondeller, men  nej - ralleriet nåede nu uanede højder og en sølle vatrondel var en ussel modstander mod Apparatets mandler!

"Våde vatrondeller!", tænkte jeg, "Det må være sagen!"

Men heller ikke vådt vat kunne gøre det ...

På dette tidspunkt pev jeg som en tøs og var nærmest utrøstelig og Maude-agtig, indtil jeg kom til at kaste et blik på tyggegummiet på natbordet ...

Tre stykker blev hastigt tygget til og stoppet i det ene øre og tre stykker til det andet øre.

Oh, lyksalige stilhed, fred og englevingers hvisken.

Veltilpas og stokdøv lagde jeg mig nu ned på puden og sov de retfærdiges søvn - kun kortvarigt afbrudt efter et par timer, da dragee overtrækket begyndte at løbe ud af ørerne og ned i håret ...

De interimistiske ørepropper blev hastigt udskiftet med seks nye stykker tyggegummi og endnu engang kunne jeg sove sødt.

Det tog lidt tid næste morgen at pille tyggegummirester  ud af håret - men alt i alt kan tyggegummi klart anbefales som et effektivt støjværn ude i vildmarken eller på russiske hotelværelser og den slags.

Jamen det var så lidt!

Hønen og hullet

Jeg er sådan generelt ret glad for dyr.

Det er det mødrende ophav ikke nødvendigvis.

Dengang jeg ringede og fortalte, at jeg skulle have kat, blev røret knaldet på!
(Det lignede ikke noget at holde kat i en lejlighed på 4. sal ...!).

Jeg vil også skidegerne i Skandinavisk Dyrepark og den slags - magter ikke almindelige zoologiske haver, hvor dyret ingen plads har (hvem nævnte 4. sal? - i så fald kan jeg bemærke, at dobbeltmoral er dobbelt så godt og at mit eneste forsvar er ren og skær egoisme ... Argh, den skøjter vi meget let og ubemærket henover, ikk'?!).

Sidst jeg foreslog en køretur til en dyrepark lød svaret: 'Ja altså ... sådan noget med dyr - det gider jeg altså ikke!'

Hun er ikke meget for følgende historie - men jeg har hørt den flere steder fra og vælger derfor at konkludere, at den er sand:

Forestil jer:
- en varm sommerdag
- en trehjulet cykel med lad
- en lille mor E, hendes lille jævnaldrende fætter Orla og en meget uopmærksom høne.

Jo mere jeg tænker over det, jo mere er jeg overbevist om, at plottet blev udklækket i Mor E's lille 3 årige hjerne.

Hønen blev indfanget.

Der blev gravet et hul.

Hønen stoppet deri og så blev der ellers skovlet jord omkring den, til den kun havde hovedet fri.

Orla hev lidt i hønens hals, så den kunne ligge strakt hen over jorden.

Imens gassede Mor E den trehjulede op - de små sandaler sparkede i den tørre jord på gårdspladsen!

Nu skulle hønen satme ha'!

Inden ulykken skete og de to forbryderspirer fik held med deres foretagende, nåede Mormor at fange øglekravlet og hønen slap med skrækken.

Synes alt i alt, at Rasmus og Miss E så har det meget godt.

Vindmøller og mødre ...

Havde mor/barn dag i går.

Den slags har altid fuldt potentiale for at ende i gråd og tænders gnidslen for os begge to.
Så det var med en smule tilbageholdt åndedræt, at senioren blev afhentet i Snebolden.

Havde inviteret det mødrende ophav i biografen - eller rettere, senioren havde insisteret på at se Marie Krøyer.

Der blev købt både en plade Rittersport og en kop kaffe til afkom og ophav - hver, så der ikke var noget at skændes om.
Ophavet brokkede sig overhovedet ikke spor under indkøbet!

Sæderne blev indtaget.
Barnet fordelte kaffe og lade og dialogen lød som følger:

'Er det mørk chokolade?'
'Ja, det er det! 70% som du bedst kan li!', sagde afkommet godt tilfreds med sig selv.
'Uha nej, så meget kan jeg ikke spise. Så skal jeg kun ha' et enkelt stykke. Jeg får ondt i hovedet af mørk chokolade!'
'???!', tænkte ungen - så er det sgu da sket siden sidste weekend ....!

Demonstrativ blev et enkelt stykke uddelt og resten pakket ned og kastet i afkommets dametaske.

Nå kaffen kunne sgu da vel ikke gå galt også?

Barnet demonstrerede for pensionisten, hvordan man fandt det lille hul i låget, så kaffen kunne indtages.
Senioren nikkede og så gik filmen i gang.

Efter ca. en time skulle senioren så endelig prøve kaffen.

Her var ungen allerede pissesur - nu var kaffen jo kold.

Hvorfor skulle hun da også være så skidevanskelig at have  med? (Forrige gang væltede hun sine popcorn!).

Filmen var ok - havde håbet på noget mere uden at kunne sige hvad - så jeg må nok hellere bare klappe i.

Det var en lidt trist affære alt sammen - Skagensgenier havde det ikke nemt dengang!

Men, er man Skagensinteresseret - så kom bare af sted! De penge kan I sgu godt bruge på 1½ times ekstra oplysning!

Da vi kom ud af Biffen spurgte jeg senioren om, hvordan kaffen så havde været.

'Det ved jeg ikke. Jeg kunne ikke få den ud!'
'Jamen hvorfor spurgte du da så ikke?!'
'Nej, nu så vi jo film'

Ungen himlede med øjnene - den slags argumentation kan man bare ikke opponere imod.

Næste gang vil hun ind og se De Urørlige - det skal sgu nok gå godt!

Berømmelse for begyndere

Jeg holder altså efterårsferie.

Eller altså - jeg er ikke en skid på ferie, gider bare ikke lige skrive.

Jamen sådan gør alle de store også.

Bare tjek Maren, StineStregen, Citychik - de er totalt sløve.

Regner med, at det her så må være min direkte vej til den store berømmelse!

Tænker tanker.

Lige nu mest om, at min tørretumbler pisser vand, hvor den ikke skal.

Nå, men holder altså ferie weekenden over.

Hørs!

Gu' er jeg da ej doven - hold kæft!

Ja ja, I blev snydt for et indlæg i går ...

Mens I sad der og ventede ved skærmen - utålmodige, forventningsfulde og en lille smule irriterede - ja, så lå jeg allerede og snuede de selvretfærdiges søvn under dynen med en kat i hver arm, da klokken havde slået 19.00!

Om jeg da fatter, hvordan folk der har familie klarer det der?!

De kan jo ikke bare gå hen og ramme køjen, når det passer dem.

Der er sikkert altid en eller andet vådøjet, snotnæset lille, stor eller voksen unge, som kræver noget opmærksomhed.

Eller en ægtefælle som truer med alverdens onde sanktioner, hvis der ikke bliver lavet mad, strøget græsplæne eller hvis børnene ikke er blevet støvsuget.

Den slags ligger jeg jo heldigvis ikke under for - jamen jeg havde da aldrig klaret det!

"Jamen stakkels Frk. Dahl!", hører jeg jer sige ...
"Hvad var der dog sket, siden du var så træt i går?"

Jo altså - jamen jeg er virkelig glad for I spørger.

Først op før daggry og fodre de søde små missedyr kreaturerne og tømme kattebakken røgte efter dem.

Så i bad og forsøge at blive præsentabel.

Herefter indtagelse af nyheder og morgenmad i sofaneseren.

Så køre dørtræk hele vejen til Verdensfirmaet.

Der var fødselsdag og rundstykker og kage.

Jo jo, jeg havde fået morgenmad hjemmefra - men man vil jo så nødig være uhøflig ...

Herefter blev resten af formiddagen brugt på at skælde ud til højre og venstre og almen ballade være venlig og servicemindet.

Så var der fiskefilet og pommes frites til frokost (direkte flashback til barndommens gourmetopleverlser i Bilkas cafeteria).

Mæt og glad brugte jeg eftermiddagen på at æde restene af kagen fra om formiddagen var jeg skidesød ved kollegaerne resten af dagen.

Så køre dørtræk hele vejen til Aalleren, mens det mødrende ophav holdt skide enetale hele vejen, igen blev underholdt på blututten.

Hurtigt raid i Netto.

Hjem og fodre krokodillerne igen.

Varme de sidste rester af kartoffelmedmasserafsmørmos og enebærflødegryde.

Så snart den sidste skefuld var indenbords, trak jeg dynen op over roen og så var det den dag!

Måske man skulle overveje nogle vitaminpiller eller noget?

Livets svære gang på Kvisten

Det har været en blandet fornøjelse på Kvisten de sidste par dage...

På positivsiden:
Har pyntet til Halloween - ja, I holder bare kæft med, at det er noget amerikanerpis og at detailhandlen bare vil tjene penge på os og alle jeres andre tudemarieagtige konspirationsteorier - jeg synes, det er pissegejl med lidt hyggetjavs!

På negativsiden:
Kattene er bange for de små mumier og græskar, som kan drages op og vandre hen over gulvet (?!).

På på positivsiden:
Fik lavet en glimrende omgang enebærgryde til madklubben i går.

På negativsiden:
Kom næsten til at koge al sovsen væk ... (til gengæld blev kødet usædvanligt mørt).

På positivsiden:
Fik styrket mine slatne finanser og solgt en Noa Noa top (som ikke længere er at finde her) til Det Røde Apparat.

På negativsiden:
Brændte næsten min bordplade ved siden af komfuret af ...
Har et meget lille komfur og det store blus er måske lige tæt nok på bordpladen.
Den har i hvert fald en branket farve nu ...
(Det kunne gå bedre med det komfur? - det har været tæt på ... mere end én gang!)

På positivsiden:
Havde endelig gæster, så jeg kunne vise mit nye toiletpapir frem.
Er særligt glad for det.
Men det er også noget dyrt stads og set i lyset af, at banken hader mig, så må jeg nok hellere bruge det på begge sider eller bare gemme det til pænt brug.

På negativsiden:
Sparede en vask og tog igen på job med en fedtplettet kjole på.
Måske jeg kunne begynde at gå med forklæde på job?
Jeg sidder jo alligevel ned det meste af tiden - det er der da ingen, der vil se?

På positivsiden:
Har ikke pjækket fra løb i to uger.
Tog af sted i aften i regnvejr for ikke at svigte mit lille hold.

På negativsiden:
Er ikke blevet en skid bedre ....
Gad sgu da ikke af sted i aften.
Det er altså meget vanskeligt at være en moralsk anlagt og fin dame ... eller noget ...!

Lidt på forhånd - I don't care!

Den burde jeg nok ha' tænkt lidt mere over ...

Er vred i dag igen - dog af en anden årsag, hvilket burde resultere i lidt kærkommen afveksling.

Det gør det så ikke, kan jeg godt afsløre her.

Er så pissed, at det ikke kan blive til et ordentligt indlæg i aften.

I må nøjes med nedenstående observation:

Jeg skal virkelig til at tænke mig om, når jeg vælger frisurer .... (og psykotiske smil ...)

Jo, nogle gange har jeg en overlæbe - den er bare blevet lidt væk her ...

 

 

 

I rest my case!

Den eneste umiddelbare forskel er hårfarven og de meget tydelige øjenbryn på den ene af os ....

 

Crap!

 

Det værste af det hele er næsten, at billedet af Gary Oldman her er fra 1992 og mit billede er fra 2005 - jeg er bare so last season!

 

Pis - nu er jeg endnu mere sur.

 

 

Hvad? Kritiserer du min blog?

".... Arj, jeg vil virkelig gerne vide, hvad du synes om min blog?"

"Nå ...ja, altså, den har jeg ikke læst. Men jeg synes, at folk der blogger, er uinteressante og bare slagter folk de ikke kan li' og i øvrigt bare sidder tuder over deres ligegyldige liv!"

"......?!"

Jeg ville så gerne med en blanding af storsind og en smule nedladenhed, ha' reageret rationelt, roligt, og taget imod kritikken.

I stedet gloede jeg vantro på manden med mord i øjnene og spyttet flyvende ud af mundvigene, mens jeg hørte mig selv hvisle:

"Øh, okay - you say potato, I say fuck you!"

Har tyvstjålet og ranet til mig fra det store internet tegnet og været kreativ og vil med de følgende billeder illustrere for jer, hvordan den kemiske reaktion, foregik inde i min rasende hjerne:

 

Yep, cirka sådan foregik det.

Hvad fanden havde jeg forventet?

Gu' vil jeg da ha' bekræftelse, aes på sjælen og ha' at vide, at jeg er et litterært geni, hvis umiddelbare og strålende berømmelse er lige om det næste hjørne.

I stedet fik jeg et mentalt bitch-slap lige i fjæset.

Jeg burde da være fuldstændig lallende ligeglad med en eller anden nullitet, som for fanden ikke engang har læst min blog - så det er jo ikke mine reelle skriblerier, der er under luppen.

Blandet med forventningen om litterær berømmelse og millionerne, der kommer til at rulle ind på kontoen, er den altoverskyggende frygt for at nogle af de 'voksne' ude i blogland får øje på min lille blog og lukker den ned på grund af uduelighed.

Så imens jeg forsøger at flyve under radaren, for ikke at blive opdaget af blog-politiet, så vil jeg godt sige tusind, tusind tak til alle mine søde læsere, som skriver søde ting til mig (ja ok, også til jer, der skriver sære ting :o)

Nu vil jeg reparere mit virtuelle blå øje med en smule chokolade og lidt pommes.

Madlog, du lukker bare røven!

Er det mon forklaringen?

Vil så gerne være pisseartig og ikke være ved at sprænge sømmene i alle Noa Noa kjolerne.

Har alle de bedste intentioner, når jeg har indtaget de sædvanlige 3 skiver knækbrød med hytteost til morgenmad.

Nej, jeg spiser ikke af kattemaden!

Mens jeg suser af sted mod Verdensfirmaet i Snebolden er jeg fuld af gode, slanke tanker og moralske drømme.

Det går endda rimeligt frem til frokost ved hjælp af en en smule frugt (som på skuffende vis bare ikke smager af lakridsbogstaver).

Så kommer frokosten ... og der er det så min hjerne og resten af kadaveret går i addict-mode ...

Jeg ser overhovedet ikke rugbrød og magert pålæg, men kaster mig spread-eagle over den varme buffet.

I dag var der flæskesteg og sticky buns - hvad fanden har universet så tænkt sig, at jeg skal gøre???

Det er jo kræfter ingen - ingen, siger jeg, kan kæmpe imod!

Således kunne jeg så også ses ude i kantinen i eftermiddags med fortænderne nede i bagepapiret for at suge resterne af alt nøddesukkerstadset op, fordi jeg bare ikke havde tid til at finde en teske ...

Man kunne overveje om, det er derfor, at det der løberi har lidt svære kår?

Er ikke sikker - men har en mistanke om, at man ikke løber pissegodt med sækken fuld af steg og kage?

Fik kréeret en fornuftig aftensmad i går - både på kalorie- og portionssiden.
Der var endda rester nok til i aften.
Men det nytter nok ikke stort, når jeg så valgte at spise det meste af de rester til natmad i går ....

"Man får så meget energi af sådan en løbetur! Det går meget nemmere op ad trapperne derhjemme!"

Gu' gør man ej!!!

Man kommer nemlig enten til at se sådan her ud:

Skideblåfrossen under dynetipien

Eller sådan her:

Klam og grimlugtende, så kattene sover i stuen

 



Og jeg gider under ingen omstændigheder løbe opvarmningsrunde i løbeskolen med Bästissens kæreste igen.

Jeg løb satme med hælene helt oppe ved røven for at følge med.

Var fuldstændig gasblå og astmatisk efter 400 meter.

Gider jeg bare ikke - så er det sagt!

Lever i håbet om det der energi efter løberi - indtil videre er det udeblevet fra Kvisten og omegn!

Frk. Fin - nu som madblogger:

Der er sikkert flere, der undrer sig grumme over, hvorfor jeg ikke bliver bedre til det der løberi.

Det skyldes måske - ja, nu er der ikke foretaget deciderede videnskabelige undersøgelser, men den foreløbige empiri tyder på, at det skyldes, at jeg æder hele tiden ...

Mine kolleger vil helt sikkert kunne bevidne, at der for det meste er en eller anden form for godter at finde i receptionen.

Lakridser og hvidt brød er godt sjælen - faktum!

Gør hver onsdag et ihærdigt forsøg på noget voksen-agtig opførsel, når der er fiskedag i verdensfirmaet.

Jeg er bare ikke skidegod til det der fisk - med mindre det er makrelsalat eller sushi (eller så friturestegt, at det kunne være en badesandal).

Gjorde forsøget igen i dag.

Første bid: Åhr irv ... uhhhh det smagte af fisk!!!

Prøver lige at komme lidt hummus ovenpå - det dæmper nok smagen lidt.

Anden bid: ........ (!) Det gjorde det ikke.

Jeg gumlede forsigtigt, gjorde store øjne og forsøgte at sluge den væmmelige masse i min mund, som for mig smagte fuldstændig, som det lugter, når en skrubbe lige er blevet skrællet.

Min brækrefleks fejler ingenting og jeg var ved at kløjes som aldrig før.

Det lykkedes mig dog at få slugt den sidste bid uden at der skete en forfærdelig ulykke og jeg skammer mig en lille smule.
Bliver nemlig så pisserasende over kræsne mennesker.

Oh, dobbeltmoral du stråler i din magt og vælde!

Har nu derfor brugt et par timer på at lave et nyt faneblad til jer med nogle af Kvistens yndlingsspiser.

Happy eating :o)

Frk. Fins gode råd om konduite i supermarkeder

Med en årelang baggrund som først rundstykkelanger og senere hen kassedame i min pureste ungdom, mener jeg mig også i min fulde ret til at give de megairriterende kunder i supermarkederne et passende skub ind i tårnet med flåede tomater.

Dette er et slag for det arme personale og de fredelige kunder, der kan finde ud af at opføre sig ordentligt:

Lad være med at tale i højlydt i mobil, mens du forretter dine indkøb og stop det fuldstændig, når du kommer hen til kassen. Hvis du nu gør dig virkelig umage - kan du så måske ha' en smule respekt for kassedamen???

Du behøver heller ikke føre, igen, højlydte samtaler med dine kammerater eller hvilket tåbeligt familiemedlem, du nu har slæbt med dig. Jeg gider ikke høre på dig! Jeg har vigtige ting, der skal besluttes - jeg kan ikke koncentrere mig, når du står og bræger hen over butikken ... (skal det være Holiday dip eller ...???)

Hold for satan op med at tage de sidste Edamamebønner hver gang - jeg skal bruge dem!!!

Du skal heller ikke fylde hele gangen - prøv nu for fanden at rykke over til en af siderne, så resten af verden kan komme forbi.

Du får heller ikke præmie for at lægge den pakke fars, du alligevel ikke vil ha' på hylden med opvaskemiddel. Det er da noget forbandet svineri - læg den nu hen, hvor du fandt den!

Det er strengt taget heller ikke en skid nødvendigt, at du stopper op lige inden for indgangen/udgangen for at tjekke din bon/sludre med den første/bedste idiot, som du falder over.

Det ville også være skidefedt, hvis du gider lade være med, at skubbe til mig, når vi står i køen. Gå nu væk, for pokker!

Du kan så heller ikke forvente, at kassedamen på 16, skal kunne svare på, hvor meget porto der skal på 'et almindeligt brev' - tøsen er jo ikke tankelæser!!!

Og lad nu for helvede være med at spørge om vi ikke har mere mælk! Hvis det ikke står på hylden, SÅ ER DER IKKE MERE!!!

Nej, Hr. Betjent - jeg ved virkelig ikke, hvor al den mælk kommer fra!

verdensherredømmet - en tilføjelse:

Har ikke opgivet det der med verdensherredømmet.

Arbejder stadig på retningslinjerne og har lige en tilføjelse: personale i supermarkederne og i særdeleshed de unge af slagsen!

Når overtagelsen sker ...

- Så skal alle ungarbejderne satme passe på! I skal flette næbbet med jeres private, interne pjevren, når I sidder ved kasserne og råber til hinanden hen over hovederne på kunderne - det er ikke en debatklub I er ansat i!

Der er kunder i biksen - det er dem I skal servicere!

Det ville også klæde jer, hvis I holdt op med at sidde og gnave på tyggegummi, drikke sodavand og kradse jer selv.

Gider heller ikke se på jeres uglede hår og betændte piercinger.

Når I render rundt og sætter varer på plads, så tag lige og flyt jer for kunderne.
Det kan sgu da ikke passe, at jeg nærmest skal kravle commando-style hen over hylderne med røven i vejret for at give plads til jer og kundevognen med papkasser?

Og så se mig dog i øjnene, når jeg står ved kassen og giver jer mine penge!!!

Og nej, når jeg spørger efter en vare, så skal du ikke sige til mig: "Hvis der ikke er flere på hylden, så har vi desværre ikke flere!" Jeg har siddet ved kassen og jeg kender udmærket tricket, så smut du bare ud i kølerummet og hent den kasse mælk - I har læssevis af det stads - jeg ved det!

Forstår I ikke hvad jeg siger - så få lige jeres chef til at kigge forbi receptionen her, så skal jeg forklare det til ham - for han har tydeligvis heller ikke forstået det!

 

 

Jamen det var så lidt :o)

En bloggers dilemma

Det kan altså godt være pænt svært at være en ihærdig blogger, når man inderst inde er skidedoven ...

Jamen det er tarveligt af mig - jeg ved det godt.

Hvis lorteidé var det da også, at der skulle skrives indlæg hver dag?

Nogen trænger til en håndmad!

Fredag kunne det virkelig ikke blive til et indlæg - skulle til reception hos kørerlæreren i hendes fine nye køreskole - skynd jer derhen, hvis I trænger til lidt kørekort eller ikke kan parallelparkere - eller andet gejl i den stil (hun er pissedygtig!).
Bagefter skulle der hygges med Underbo, pizza, halløj med dans og en lille sofalur.

Lørdag var der fødselsdagsbrunch hos Det Røde Apparat - al maden og sludderen og fuldstændig pippet fra mig og jeg endte med at gå i seng med alt tøjet på klokken fem om eftermiddagen og var død resten af dagen!

I dag har jeg løbet med Holmgaard, gjort rent, strøget og været i Bilkas Onde Rige med Mor E.
Det har så drænet mig for resten af den sidste smule energi og selvopholdelsesdrift jeg havde.

Glæder mig til at komme på job i morgen - magter ikke det der holden weekend!

 

 

Revurdering af verdensherredømmet

Det der med overtagelse af verdensherredømmet har nok lidt lange udsigter for mig (never & not in a million!)

Tror nemlig, at det kræves, at man er en smule klog.

Det har jeg ikke været i dag (igen).

Torsdag aften står som altid på løbeskole.

Man løber bedst, når man har spist fornuftigt.

Det har jeg ikke i dag.

Menuen har bestået af:

- rundstykke med smør
- kage
- mere rundstykke med smør
- lakridsbogstaver
- fyldt kotelet
- lakridsbogstaver
- mere kage

 Overlevede aftenens løb (men mest fordi jeg vidste, at der ventede en pose lakridsbogstaver til mig for enden af målstregen).

Så jeg løb og løb og løb mod de forjættede bogstaver.

Nu ligger jeg så her og drømmer om aftensmaden.



(sandhedens billede lånt her).

Er så træt at jeg næsten ikke orker at lave den.
Men også kun næsten. Miracoli - here I come!

Regner forresten med, at jeg snart bliver kontaktet af Noa Noa, som vil være pjattede over at få mig i stald som modeblogger!

Tjek lige mine Noa Noa fifs for alt, hvad du behøver at vide om det univers og så er der også en megapinlig historie sidst på siden ...

Pas jer selv!

Nej! Der kommer ikke et rigtigt indlæg i aften.

Skal underholde Mor E med suppe og en køretur.

Vi laver derfor lige en gang snild økologisk genbrug her.

Først historien om Rasmus og bræk

Dernæst en sand beretning om, hvor svært det kan være at være receptionist.

Og til sidst en vise om dengang jeg smækkede mig selv ude (igen).

Kan I så ellers ha' en dejlig onsdag aften - farveller!

Sure dame

Har været lidt sur i dag - har bare villet rulle mig i fosterstilling i sengen siden jeg stod op.

Ok, er pissesur over alt muligt.



Ja, tag den! Mig mod verden.

Min tolerancetærskel har været tarveligt lav hele dagen.

Følgende har irriteret mig usandsynligt meget indtil videre:

- mere end én kollega (vi er gode venner igen i morgen - i hvert fald, hvis jeg får lakridsbogstaver).

- blev dog momentært glad på job i eftermiddags, da jeg fandt en rugbrød med leverpostej og en lille kop kaffe med mælk (altså jeg fandt det ikke sådan liggende et sted - var selv i kantinen og hente det).

- er alligevel også lidt glad over, at jeg har lakridsbogstaver i skuffen på job (men er vred over, at jeg spiste så mange af dem, at jeg fik det lidt dårligt).

- folk der giver dårlige råd, når man beder om et godt et

- folk der bliver ved med at afbryde, mens man forsøger at fortælle noget vigtigt

- hentehår. Hvad fanden sker der for det? Vi kan jo godt se du er tyndhåret og at det ville være rimeligt usandsynligt, hvis det var den rigtige groretning på dit hår ...

- folk der glemmer virkeligt vigtige og banebrydende ting, som man har fortalt dem

- radioværten i P7 Mix (du skal være stille og ikke snakke - musikken er fin, men du skal være stille).

- radioværten i P4 Nordjylland om fredagen (ja, det er muligt det kun er tirsdag - men jeg bliver rasende, når jeg tænker på ham. Han er så skideglad - det er vildt irriterende).

- Leif Wivelsted - har aldrig set manden, men hans stemme gør grimme ting i mine ører (har lige googlet ham - han ser pisseflink ud. Nu har jeg dårlig samvittighed og er sur, pis! Undskyld, Leif :o(

- mig selv over, at jeg tydeligvis insisterer på at lytte til radiokanaler, der gør mig rasende?



Hvordan bliver man god igen?

Kan ikke holde op med at tænke på ...

... om de snitsår den unge frisør gav mig i nakken, snart heler?
Jeg burde nok ha' sagt noget pænt om Britney Spears.


... den orm (levende!) jeg fandt i vandet, efter jeg havde skyllet min broccoli i går aftes.
Tænk, hvis den havde en uopdaget kammerat?
Åh, det er ikke en god fornemmelse i min mave!

 ... hvad de der onepiece sweatsuits til voksne, skal gøre godt for?
WTF??? Det ser TÅBELIGT ud!!!
Og nej, du bliver ikke mere tjekket af at gå rundt i outfittet ude i byen!
Du ligner en krydsning mellem et forgroet pattebarn og en teletubby.



Ja, I ligner nogle idioter!

Nej, det hjælper ikke at du har en bold!

 

I rest my case!

... om Chris MacDonald kan lære at snakke uden at lyde, som om han er ved at blive kvalt - for ellers bliver jeg skidesindssyg!

... om Chris MacDonald vil flytte ind hos mig på Kvisten og holde øje med, at jeg ikke æder alt i hele universet, men laver badutspring, så jeg bliver syleslank?

 

Åh, der er meget at tænke over sådan en mandag aften.