Den slags har altid fuldt potentiale for at ende i gråd og tænders gnidslen for os begge to.
Så det var med en smule tilbageholdt åndedræt, at senioren blev afhentet i Snebolden.
Havde inviteret det mødrende ophav i biografen - eller rettere, senioren havde insisteret på at se Marie Krøyer.
Der blev købt både en plade Rittersport og en kop kaffe til afkom og ophav - hver, så der ikke var noget at skændes om.
Ophavet brokkede sig overhovedet ikke spor under indkøbet!
Sæderne blev indtaget.
Barnet fordelte kaffe og lade og dialogen lød som følger:
'Er det mørk chokolade?'
'Ja, det er det! 70% som du bedst kan li!', sagde afkommet godt tilfreds med sig selv.
'Uha nej, så meget kan jeg ikke spise. Så skal jeg kun ha' et enkelt stykke. Jeg får ondt i hovedet af mørk chokolade!'
'???!', tænkte ungen - så er det sgu da sket siden sidste weekend ....!
Demonstrativ blev et enkelt stykke uddelt og resten pakket ned og kastet i afkommets dametaske.
Nå kaffen kunne sgu da vel ikke gå galt også?
Barnet demonstrerede for pensionisten, hvordan man fandt det lille hul i låget, så kaffen kunne indtages.
Senioren nikkede og så gik filmen i gang.
Efter ca. en time skulle senioren så endelig prøve kaffen.
Her var ungen allerede pissesur - nu var kaffen jo kold.
Hvorfor skulle hun da også være så skidevanskelig at have med? (Forrige gang væltede hun sine popcorn!).
Filmen var ok - havde håbet på noget mere uden at kunne sige hvad - så jeg må nok hellere bare klappe i.
Det var en lidt trist affære alt sammen - Skagensgenier havde det ikke nemt dengang!
Men, er man Skagensinteresseret - så kom bare af sted! De penge kan I sgu godt bruge på 1½ times ekstra oplysning!
Da vi kom ud af Biffen spurgte jeg senioren om, hvordan kaffen så havde været.
'Det ved jeg ikke. Jeg kunne ikke få den ud!'
'Jamen hvorfor spurgte du da så ikke?!'
'Nej, nu så vi jo film'
Ungen himlede med øjnene - den slags argumentation kan man bare ikke opponere imod.
Næste gang vil hun ind og se De Urørlige - det skal sgu nok gå godt!
