Viser opslag med etiketten radioværter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten radioværter. Vis alle opslag

tirsdag den 2. oktober 2012

Sure dame

Har været lidt sur i dag - har bare villet rulle mig i fosterstilling i sengen siden jeg stod op.

Ok, er pissesur over alt muligt.


Ja, tag den! Mig mod verden.


Min tolerancetærskel har været tarveligt lav hele dagen.

Følgende har irriteret mig usandsynligt meget indtil videre:

- mere end én kollega (vi er gode venner igen i morgen - i hvert fald, hvis jeg får lakridsbogstaver).

- blev dog momentært glad på job i eftermiddags, da jeg fandt en rugbrød med leverpostej og en lille kop kaffe med mælk (altså jeg fandt det ikke sådan liggende et sted - var selv i kantinen og hente det).

- er alligevel også lidt glad over, at jeg har lakridsbogstaver i skuffen på job (men er vred over, at jeg spiste så mange af dem, at jeg fik det lidt dårligt).

- folk der giver dårlige råd, når man beder om et godt et

- folk der bliver ved med at afbryde, mens man forsøger at fortælle noget vigtigt

- hentehår. Hvad fanden sker der for det? Vi kan jo godt se du er tyndhåret og at det ville være rimeligt usandsynligt, hvis det var den rigtige groretning på dit hår ...

- folk der glemmer virkeligt vigtige og banebrydende ting, som man har fortalt dem

- radioværten i P7 Mix (du skal være stille og ikke snakke - musikken er fin, men du skal være stille).

- radioværten i P4 Nordjylland om fredagen (ja, det er muligt det kun er tirsdag - men jeg bliver rasende, når jeg tænker på ham. Han er så skideglad - det er vildt irriterende).

- Leif Wivelsted - har aldrig set manden, men hans stemme gør grimme ting i mine ører (har lige googlet ham - han ser pisseflink ud. Nu har jeg dårlig samvittighed og er sur, pis! Undskyld, Leif :o(

- mig selv over, at jeg tydeligvis insisterer på at lytte til radiokanaler, der gør mig rasende?



Hvordan bliver man god igen?




tirsdag den 7. august 2012

Er det virkelig noget man kan ryge?

Min lettere regelbundne livsstil byder mig at høre P4 Nordjylland om morgenen.

Lige en opdatering på de lokale nyheder, så jeg ved om det er sikkert at færdes uden for Kvisten og just in case, hvis der nu skulle komme trafikopdateringer, så jeg er nødt til at omlægge min rute, så jeg kan nå frem til verdensfirmaet i tide.

I dag lærte jeg nyttige ting!

Eller .. ja ok, jeg hørte ting jeg ikke vidste!

Først snakkede studieværten om diverse OL udøvere, der var blevet kylet hjem på grund af usportslig optræden af forskellige karakter.

Én var røget hjem, fordi han havde røget ....(efter flere forsøg og en del mumlen fra studieværten):
'ma-ri-yu-anna' (!)
Ja, jo - altså jeg troede det skulle udtales på en anden facon, men ok - vi er jo i Nordjylland.

Dernæst kunne værten fortælle om en 'cyklist', der var blevet sparket ud fordi han havde taget EPO eller andre forbudte godbidder.
Hmm ...Ja altså - jeg havde regnet med, at det var cykelryttere, der kunne deres pis, som kom med til OL.
Men hvis os almindelige cyklister også må komme med, så af banen, her kommer den hvide bananen!!! Så skal jeg sgu med næste gang - bum!

Billede lånt her


Slutteligt blev der også fortalt om en udøver fra 'Uzbekien', som havde gjort sig utilbens og var blevet sat uden for døren.

Det var næsten lige så godt som dengang Mylle blev ved med at insistere på, at der var et land, som hed Abbasadjan!

Fra i morgen hører jeg kun efter hvad Rasmus fortæller mig!

Giv mig nu bare ret for fanden, så vi alle kan komme i seng!