Ses igen - lige pludselig

Bloggen kapitulerer lige for en tid.

Den trænger til en lille pause.

Jeg vender tilbage - det er jeg sikker på.

Tusind, tusind tak fordi I har været så helt fantastisk søde og læst med og sagt sjove ting.

Hørs og mojn!

Shout out fra Aalleren

Alle jer, der var i El-giganten i City Syd og Føtex i Aalborg Øst i går ...
Ved I hvad, der er pænt?
Luk munden. Måbende tåber!
Man skulle tro, at Indavl United havde årsmøde.
Hvad? Nej, jeg er stadig sur!

Jysk indendørsmester i dårlige undskyldninger

- Der var løbeskole i går.

- Ja, det var der vel.

- Var du ikke af sted?

- Mnarj ... var skadet.

- Hold da, en løbeskade? Det er da trods alt lidt flot. Et tegn på aktivitet og den slags.

- Nej, altså - det var ikke sådan en rigtig løbeskade.

- Hvad var der så sket?

- Jo altså, skulle til lægen for at få taget en blodprøve og så havde jeg filet negle på tæerne - just in case jeg nu skulle af kludene.

- Du filer negle på tæerne for en blodprøve, der skal tages i armen?

- Ja.

- ???

- Man ved aldrig! Men jeg var altså kommet til at vinkle filen skidt og havde skåret en dyb, virkeligt dyb revne ned i storetåen. Det sved og gjorde meganaller. Seriøst, jeg kunne nærmest ikke gå. Mærkede som om jeg havde fået et søm i tæen!

- Tæen?

- Ja! Det er et rigtigt ord.

- Du løber torsdag!

- Ja ja, skal nok.

Og sådan endte det så endnu værre

- Ved du hvad, Frk. Dahl?

- Hvad?

- Skulle vi ikke lige runde den sidste dag i oktober? Jeg tænker, at folk godt lige vil vide, hvordan din super-vinder-måned endte.

- Behøver vi virkelig det?

- Ja, kom nu.

- Nå, men ok så. Skulle jo til VIP-tjavs i Noa Noa og bagefter på café med hele slænget.

- Det lyder da top-hyggeligt?

- Ja, for de andre måske ... Jeg fortsatte til gengæld min stime og kunne ikke være i noget som helst.
Det eneste jeg kom hjem med var et tørklæde og en halskæde.

- Av. Hvordan tog du det?

- Ikke godt. Endte nærmest med at skælde personalet ud og satte mig så ind i prøverummet og flæbte lidt over mit korpus.

- Ahr, nu er det jo ikke dem, der har ædt som om der var hungersnød. Har du sagt undskyld?

- Ja ja. Har skrevet til dem og beklaget mig over, hvor synd det var for mig. Det var de enige i.

- Nå, men så tog I alle på café bagefter - det var da hyggeligt?

- Nej, fordi jeg havde ikke bestilt nok pladser, så stod vi der og gloede.

- Hvad gjorde du så?

- Satte mig ind på toilettet og flæbte igen ...

- Er du ikke bare en lille smule labil for tiden?

- Åhr, klap i!

Denial, denial, denial!

Var hos tandlægen i dag for at diskutere min tandstumps fremtid.

Oktober ender om muligt endnu mere råddent, end man troede kunne lade sig gøre.

Ordet implantat blev nævnt.

Jeg googlede prisen: 17.000,-

En stiftkrone til otte af de lange virker pludseligt utroligt tiltrækkende ...

(suk ... suk ... suk ... suk ... suk ... suk ... suk ... suk ... suk ... suk ... suk ... suk ...!).

Nå, jeg skrider.

Går i Noa Noa og bruger alle de penge jeg ikke har.

Brandgod idé!

Oktober status

- Nå, Frk. Dahl ... her på falderebet af oktober, skulle vi ikke gøre status?

- ??? Hvor irriterende. Okay så.

- Hvordan synes du, måneden er gået?

- Det har været en utroligt dårlig måned.

- Du har været vred igen.

- Ja. Det er også fordi, folk er så irriterende.

- Du er sikker på, det ikke har noget med dig selv at gøre?

- Det var dog et utroligt dumt spørgsmål.

- Jamen har det?

- As if!!!

- Hvad har de gjort?

- Knækket min tand,  givet mig en p-bøde og ødelagt mit komfur.

- Ahr, det var vel dig selv, der knækkede tanden, satte bilen et forkert sted og sled komfuret ihjel?

- Meget muligt - det bliver det ikke bedre af.

- Giver banken dig penge til tanden?

- Ja, det kunne da også lige mangle - de har masser af dem.

- Får du et nyt komfur?

- Nej, viceværten reparerede det gamle ...

- Men havde han ikke lovet dig et funklende nyt komfur?

- Jo ...

- Er du sådan en smule voksen-skuffet?

- Giga voksen-skuffet!

- Hvordan går det med løbeskolen.

- Dårligt. Har pjækket så meget, at jeg har været nødt til at klippe min refleksvest op i siderne for at kunne være i den.

Tror jeg køber en lotto-kupon i aften - bound to win!

Hvis forskningen siger det, så er det sandt!

Tykke må ikke tabe sig, så dør de.

Det er utroligt heldigt, for jeg synes, det er svært det der taberi.

Til gengæld var det utroligt nemt at spise chips og drikke kakao til morgenmad i dag.

Billede lånt hos Oatmeal

I sjæl og hjerte, sagde jeg!

Det går ikke som forventet i løbeskolen.

Nu har jeg været af sted både søndag, tirsdag og torsdag - men det hjælper ikke!

Tirsdag og torsdag var den rene tortur: 6 km begge gange!

Nej, nej - få I bare hænderne ned igen - det tog rundt regnet 45 minutter begge gange, så Kipketer frygter ikke for sin rekord.

Tirsdag var en øvelse ud i klodsethed og smerte.

Torsdag fik jeg øje på to af de oprykkede nybegyndere og gned mig i hænderne - nu skulle de få, skulle de.
Nu skulle jeg ikke længere være den tykke, der kom sidst i mål - næ, jeg skulle stå ved mållinjen og grine bedrevidende, når de svedende og prustende kravlede i mål.

Ja, jeg ved ikke, hvem det var, der ikke havde læst min dagsorden - for den ene drejede af og tog den korte vej hjem. Den anden havde tydeligvis taget speed og spænede af sted, som om Fede Dorit var efter hende.

Jeg tog til gengæld samtlige røde lys i Aalborg - gudsketakoglov, ellers var jeg død og kravlede svedende og prustende i mål, mens alle de andre stod og strakte ud og hyggesludrede og slet ikke så mig ...

Jeg havde ondt i både sjæl og hjerte.

Det er svært at lægge onde planer.

På tirsdag er jeg snedig!

Berømmelsen ånder mig i nakken

Hep hey - bloggen får reklame!

Tjekkede statistikkerne her til morgen og syntes, det var lidt sært, at der havde været så mange forbi, når nu jeg ikke havde skrevet noget vittigt, begavet eller bovlamt.

Årsagen kan findes her.

Tusind tak til søde Gitte, der er indehaver af Boghylden. Hun får læst alle de bøger, som jeg ikke har ro i hovedet til.

Det ville være mægtig hyggeligt, hvis et par af Gittes faste læsere bliver hængende her.

Jah ... Magnus Kjøller, tænk du nu lidt over den ...!

Billede lånt her.

Halløj i radioen

Er ved at blive skingrende vanvittig af at, hver eneste gang jeg åbner radioen, så hører jeg enten den elendige reggae reklame for en eller anden tvivlsom a-kasse eller Seebachs seneste, som jeg, i bare hysteri, ikke kan huske navnet på lige nu.

Stop det - jeg vil ikke høre på det!!! Intet af det! Hold så op!

- Du, Frk. Dahl?

- HVAD???

- Skift kanal.

- Nå ja ... - ja, god idé. Glimrende ...

- Kæft, du er sur.

- Flet!

Yo tweeps! #JegFatterIngenting!

Angående vedrørende det der Twitter ...

Lad os nu bare være ærlige - jeg er der for at se og blive set. Og det er helt vildt cool, når I gider at høre på mine fablerier og jeg kan få lov til at kigge jer over skulderen.

Men nu kender vi jo ikke altid sådan helt hinanden, vel? Og det er jo egentlig det hyggelige ved det - at vi er venner, sådan uden at være helt sikre på, om vi nu egentlig kan li' hinanden.

Men jeg tænker da alligevel lidt over mine nye venner ...

Bør jeg være bekymret, når Magnus Kjøller ikke længere følger mig på Twitter?
Ok, indrømmet - jeg hævede også det ene øjenbryn, da han begyndte at følge mig, men accepterede, at bloggens berømmelse havde nået Dubai.
For en sikkerheds skyld skyndte jeg mig at kaste et follow-back efter Magnus - som jeg nu, pigefornærmet, har inddraget igen, da han slog op.
(Magnus, kom tilbage! Hvad har jeg gjort?)

Jeg har ej heller en gangbar forklaring på Messecenter Vesthimmerlands fascination af min eksistens. Men det er top-dollar. Vi er venner, er vi. Jeg kan også godt li' jer!

Ovre på 'hauhghhh?' hylden står også en lille undren over, hvorfor monstro vagtchefen for ordensmagten i Aalleren holder et vågent øje med Kvistens bedrifter?
Men jeg tænker, at det naturligvis skyldes mit store bidrag inden for frivilligt arbejde for lovens lange arm.

Hvis I vil holde øje med mig i aften, så lusker jeg rundt i Pandrup og omegn. Jeg kan ikke sige mere, men det bliver stort!

Agent hemmelig!

Fattiggården tur-retur

Tog til tandlægen med en kvart kindtand.

- Jeg skal bedøves - med alt hvad du har!

Hystaden blev bedøvet. Der blev arbejdet.

Har stadig kun en kvart kindtand, men nu er den filet glat og blød.

- Du har tre muligheder: 1. Lad den være som den er, 2. Træk den ud, 3. Få lavet en stiftkrone - det koster 8000,-

- ???

Fik skrubbefilet til frokost - den var dejligt blød at tygge på, men jeg kom til at gylpe, fordi den smagte klamt af fisk.

Så  blev jeg nødt til at køre i Brugsen efter lakridser for at få den grimme smag væk.

Stumpen kan næsten bruges til at gnave lakridser med.

Damen på Kvisten tænker. Jeg skal være voksen og få lavet den krone. Ved, det er det rigtige at gøre.

Det er en fattig fornøjelse at være voksen.

Har skrevet til banken - jeg ved de har pengene!

5000,- i min postkasse nu, tak!

Dagen startede godt med at jeg besluttede mig for at sove en halv time længere og så spise min medbragte morgenmad i verdensfirmaet.

Susede rundt og var klar til at ryge ud af døren fem minutter for sent.

Da jeg stod med den ene fod ude af døren, fangede mit blik en gang kattebræk ... Crap, damn - det må ligge - har ikke tid!

'Rasmus, mors stolthed- den fikser du lige! Din tur, pelsfrans!'

Da jeg kom ned til bilen, havde verdens største måge skidt hele min forrude til ...

Radioen spillede Springsteen, optur igen.

Flettede ud og ind på motorvejen (helt efter bogen naturligvis, Hr. Betjent!) som en ninja og lagde mig klar til at snuppe min afkørsel, da jordens sløveste lastbil sneglede hen over tre vejbaner og satte sig lige foran mig og der lullede vi så af sted de næste ti minutter ...

Da jeg endelig slap af med ham, tjekkede afløseren ind foran Snebolden - en giga traktor, der insisterede på at vi skulle køre de næste fem kilometer i 3. gear ...

Ankom til verdensfirmaet i 11. time og opdagede til min tilfredshed, at kantinedamen havde sat rundstykker frem til os. Velkommen tilbage til opturen.

En halv time efter havde jeg brækket kindtanden, igen ... for 27. gang, fordi jeg er så skide nærig, at jeg ikke magter at betale den million, en krone nu koster. Så her sidder jeg nu med ca. en kvart tand tilbage ...

Hvad? Har min mor sagt til mig 1000 gange, at jeg skal få en krone på den tand?

Nej, jeg tør ikke sige til hende, at lortet er knækket igen - og hvis hun spørger, så har jeg også været ude og løbe i regnvejr i dag!

So unfair ...!

Der kom en klage

- Du er pissesløv til at få skrevet nogle indlæg til os!

- Ved det godt.

- Jamen hvad laver du?

- Har bare sådan haft lidt travlt ...

- Nå for pokker, så må du undskylde - er det fordi du løbetræner helt vildt og er gået i gang med madlog igen?

- Ikke rigtigt.

- Jamen hvad så? Du har garanteret gang i noget helt vildt spændende.

- Hør nu lige her ... Det kræver altså en vis koordinering at få set samtlige tre sæsoner af Homeland , pjække fra løb i to uger og æde en hel kasse af elevernes chokoflager ...

- ??? Det er jo ikke ok.

- Nej, ved det godt.

- Nu tager du dig sammen.

- Ja ja, skal nok.

Orker det bare ikke ...

Det spidser til

Ovnen røg for flere uger siden.
Alle sikringer skred i svinget.
Strømmen var død og ikke til at genoplive.
Viceværten blev hidkaldt.

- Du skal da ha' et helt nyt komfur!
- Ih nej, Hr. Vicevært - det er skam alt for galt. Jeg kan sagtens nøjes med det gamle komfur fra 1979.
- ??? Nå, så jeg reparerer antikviteten.

Så ventede vi nogle uger på, at der skete ingenting.

Kvisten begyndte at fundere: hvis nogen tilbyder dig noget nyt i stedet for noget gammelt lort, så skal du, som grundregel, takke ja - så jeg nejede og bukkede og slog krøller på mig selv for at charme et nyt komfur ud af viceværten.

Det lykkedes.

Men der er stadig ikke sket noget.

Det er ved at være kritisk: hvis jeg tænder ovnen, slår den alle sikringerne (nej, jeg kan ikke finde ud af få det til at virke igen - det er sådan et hippie-fire relæ agtigt ...).

Jeg har pommes i fryseren - jeg kan godt li' pommes - og jeg mangler altså en ovn.

I aften ryger de pommes på brødristeren!

Elendige hø

- Haft en god dag?

- Nej. Der er altså noget galt med verden. Folk har fået for mange penge.

- Er det nu et problem?

- Ja! For de bruger dem på at købe biler og parkerer overalt i Kvistens lokalområde. Jeg karter rundt om aftenen i flere minutter for at finde en plads til Snebolden.

- Fandt du så en plads i går?

- Ja ... Den var fin i går aftes.

- Hvad så her til morgen?

- Der havde jeg fået en p-bøde ...

Kvistens parkeringsservice kan i dagens anledning informere om, at når der står på p-skiltet, at man må holde i båsen i 30 minutter mellem 8-18 og man ankommer kl. 17.30 og tænker, at man kan holde der frem til kl. 18.00 og at man blot skal hente kareten inden 8.30 - så er det LYV!!!

Der var også nogen, der havde taget det sidste toiletpapir i verdensfirmaet uden at sætte en ny rulle på.

Det er en skidt dag i dag - bare så I ved det.

Det går forrygende

- Der var stille på bloggen i går?

- Mjoh ...

- Du var måske i løbeskole?

- Mnarhhh ...

- Pjækkede du, igen?

- Jæp. Var træt og det regnede. Stablede opvasken og gik i seng kl. 19.00 - sov inden 20.00!

- Da din mor ringede og vækkede dig kl. 21.30, løj du så og påstod, at du havde været ude og løbe?

- Yissir, i regnvejr! Hun syntes, det var mægtig synd for mig.

- Du er et pjok.

- I know.

Hvis I siger noget, så benægter jeg ALT!

Snebolden er hjemme igen - halleluja!

Ikke mere gearstangsslør. Ikke mere mørnet rat. Ikke mere besynderlig heste-odeur. Ikke mere manglende hattehylde. Ikke mere ræs i den modsatte kørebane, fordi mine polio-arme ikke kunne holde Røde Oktober i egen kørebane. Ikke mere sært krimskrams, som jeg ikke turde røre ved, i bunden af bilen. Ikke mere spritten mine hænder af, hver gang jeg havde rørt den Røde Syge. Ikke mere 'jo hurtigere jeg kører, jo mere viser benzinmåleren'.

Hvis I ikke siger noget til nogen, så kommer jeg måske til at savne panoramavinduerne en smule - Ford, der kunne I godt lære lidt. Mere udsyn tak!

Nå, nu vil jeg suse ud og undervise mit aftenskolehold og prøve at forklare dem, hvorfor der ikke er flere M&M's i deres snolderblanding ...

Den Røde Satan fra Kaas

Så er den her igen. Den Røde Satan fra Kaas.

Snebolden er til undervognsbehandling. Vi ses først onsdag.

Jeg skal så køre rundt i den Røde Hævner indtil da, mens jeg sidder utroligt let i sædet, for Hævneren lugter altså lidt af hest.

For de der ikke kender Det Røde Mysterie fra Kaas, så er det lånebilen fra den lokale mekaniker.

De er søde. Snakker lidt bondsk. Jeg tror ikke de snyder mig. Men lånebilen er simpelthen en nitte af rang og jeg får en hysterisk lyst til desinfektionsservietter og en ukrudtsbrænder, hver gang jeg nærmer mig bilen.

Men man må jo ikke være utaknemmelig.

Da jeg hentede Den Røde Ulykke, spurgte jeg mekanikeren, om de nu havde fået sat servo-styring i siden sidst.

Han gloede lidt på mig med sammenknebne øjne, inden han undrende svarede: "Eeeijj?".

Det Røde Bæst skal tankes i dag.
Jeg overvejer allerede nu vinkel og hastighed.
Sidst den skulle tankes, filede jeg frem og tilbage i et kvarters tid, mens jeg lå nede i bunden af bilen for at rive det servo-fri rat rundt, så jeg kunne få Den Røde Kasse tæt nok på tanken.

Bange for mine polio-arme ikke kan holde til det.

Burde ha' taget traktorkørekort i ungdomsskolen i stedet for at gå til kinesiologi ...

Hvad lærte vi så der?

Kvisten har gjort nogle vigtige observationer denne weekend. Jeg skal være kvikkere. Betydeligt kvikkere.

Har tydeligvis misset beatet i op til fire tilfælde:

1. Homeland er Kvistens nye totale yndlingsserie. Hvor fanden har jeg været?
(Ok, hvis jeg skal være helt ærlig - kattene er pisseligeglade og ligger med bunden i vejret og snorker lige nu).

2. Elevernes snolder smager stadig fremragende.
(Bliver nok nødt til at begynde at købe noget til dem, som jeg ikke kan li' ...).

3. Det er en grim, bitter og trist følelse, der rammer én, når det går op for én, at de søndags-hygge pommes og pølser man købte af hende den sure i Netto, skal forblive på frost og ikke ende deres dage i min mave - fordi jeg har glemt, at min ovn er i stykker ...
(Kan man monstro kokkerere pommes i mikroen? Hmm ...?).

4. Når man har nuked sin kaffe med mælk i  mikroen og man får mælkeskindet i munden.
(Grim fornemmelse, rigtig grim).

Damn you, M&M's