Havde igen i et højintellektuelt anfald af MENSA-kvikhed meldt mig frivilligt til fem timers kanintjans hosTante Pips hold af håbefulde fitnesstrænere, der skulle til eksamen.
De skulle bruge én, der aldrig kommer i et fitness center - et voila, enter Frk. Polioarm!
Til en af de første øvelser skulle jeg fremvise en gang squat.
Jeg var så himmeldårlig, at den arme eksaminand troede jeg spillede skuespil ...
Det var fuldstændig umuligt for mig at få røv og ryg til at være i en lige linje .... (ja det undrer også mig en smule).
Næste øvelse var skulderpres, hvor jeg imponerede eksaminanden ved at mestre staccato skulderpres. Mine små polioarme skød totalt ukontrollerede op og ned, fuldstændig ude af takt.
Det eneste jeg var rigtig god til, var benpres, yay!:
Min glæde over at have fundet et fitness talent varede dog kort, da jeg overhørte en af eksaminanderne fortælle censor, at grunden til overvægtige havde så mange benmuskler, var fordi de var vant til at bære så meget vægt (......!!!).
Hvis jeg da bare kunne løfte armene op til munden, ville jeg æde en hel pakke knækbrød med smør og honning.
Hvis der findes en pille, der kan få alt til at blive godt igen, så er jeg game (altså forudsat vi snakker håndkøb eller lægeordineret - ellers så bliver jeg sgu tante sipperøv og frygter for mit unge liv og færden!).
Så jeg tager troligt mine allergipiller hele sommeren igennem og har gjort det siden før krigen.
Sidste sommer nøs og kløede det mødrende ophav sig igennem den tvivlsomme danske sommer.
I år røg hun på pilledillen og alt var godt, indtil livs'optimisten' fik noia .....:
Barnets trætheds symptomer smittede pludselig også af på moderen.
"Tror du det er pillerne?", sagde senioren mistænksomt.
Barnet nøs under telefonsamtalen med moderen.
"Det er pillerne!", lød det fra pensionisten.
Barnet blev forkølet.
"Pillerne!", konstaterede moderen tørt.
Barnet fik en akut allergisk reaktion og et mystisk hævet øjenlåg.
"Ja, jeg tror altså det er de piller!", lød det endnu engang.
Barnet fik sære tørre pletter på bimsebenene.
"Nej mor, stop!!! Det er ikke pillerne!!! Jeg har taget de piller i 100 år - de kan sgu da ikke være skyld i alverdens ulykker!!!".
"Jamen jeg synes du skal prøve at læse indlægssedlen!", lød det tvært fra senioren.
Jeg forestiller mig mor E så sådan her ud under samtalen:
Overbevist om, at Mor E forestillede sig mig sådan her:
Det værste er den der nagende lille fornemmelse, satans hvis hun har ret igen???
Hun siger også altid: "Det mildner hen mod aften!" (Det passer sgu også ...?!).
Morfar sagde altid:
"Alt kan fikses med et hårdt slag med en hammer!".
Hvilket der jo er betydelig sandhed i.
Problemet bliver i hvert fald et andet, på en eller anden facon.
Mormor sagde til gengæld:
"En rose pynter sig selv. Men det er dælme svært at pynte en savbuk!".
Men det startede altsammen med madklub i går aftes her på Kvisten.
Grundet min uheldige situation med usandsynligt lave ben og lår som en bryggerhest, havde jeg valgt at springe over, hvor gærdet nu engang er lavest og bestilt sandvisser til os.
Bästissen kom med en halv lagkage og så var tour de chambre ligesom skruet sammen.
Da festen var på sit sidste blev damerne slæbt med ud på badeværelset og Det Røde Apparat, der er pænt praktisk anlagt, blev bedt fikse mit armatur.
(Knappen, der kan trykkes ned, så vandet kan blive varmere end 38 grader havde sat sig aldeles fast).
Der blev kigget og drejet.
Madklubben var i plenum:
Ring til en VVS'er
Skift armaturet ud.
Ingen af delene var en option - dingenoten der skal skrues på for at lukke for vandet, sidder bag en vaskemaskine under en tørretumbler og man skal max være 1.40 høj med ca. lige så lange arme for at kunne komme til dingenoten - som sagt ikke en option!
Vi ringede til en voksen og fik et godt råd.
Ser I, jeg var begyndt at tvivle på madklubbens faglige egenskaber ...
Bästissen og Det Røde Apparat mente nemlig også, at de tørre pletter på mine ben enten måtte være fransk rosen (hvilket egentlig lyder elegant og passer til min eksklusive livsstil), børnesår eller en ny form for pest ...
Efter en nat i eddikebad og lidt nænsom fiflen med en hammer er armaturet så godt som nyt og Frk. Fin kan atter få sig et dejligt varmt bad.
Det er altså en lille smule op ad bakke at gi' den som Frk. Fin, når man er lidt af et fæ ...
Regnen kom ikke i morges, som vi havde aftalt. Så jeg trampede ned ad trappen i løbeoutfit for at tage et par runder om søen med Holmgaard.
Da hoveddøren havde smækket bag mig, kiggede jeg på nøglerne i min hånd ...
Det var ikke nøglerne til hoveddøren ...
Jeg havde smækket mig selv ude ...
"Jamen???", sagde Holmgaard. "Hvad gør vi?"
Jeg fnes en smule forlegent, trådte mig selv lidt over løbeskoene (de nærmeste ekstranøgler lå hos Bästissen - godt 5 km væk) og bad om selskab på 'en lille gåtur' i stedet for dagens planlagte løbetur.
"Jeg gi'r sgu en hindbærsnitte på vejen!", råbte Holmgaard og sprang på cyklen og jeg satte efter hende i adstadigt trav, opløftet ved tanken om sukker.
Og således gik det så til at To Idioter På Tur, kunne ses siddende midt-formiddag, iført løbetøj, i havearrangementet foran Hasseris Bageren med hver sin hindbærsnitte ...
(Nej, folk gloede overhovedet ikke spor underligt på os).
Ja, Holmgaard havde penge med.
Ja, jeg kunne bare ha' lånt til en busbillet og suset frem og tilbage på en halv time.
Men det går bare ikke med universet, når man har været et kvaj af rang - så må man sgu bide til bolle (mmm ... hindbærsnitte) og trave (med et par få hundrede meters løb lagt strategisk ind, kun når det gik ned ad bakke forstås) godt 10 kilometer for at få sin ekstranøgle ...
Især når det ikke er første gang, man laver stuntet ...
Lige indtil i dag var røvturen over dem alle, da jeg havde smækket mig ude på Kastetvej og måtte gå turen ind til midtbyen i bondekjole, ankelsokker og badetøfler, hvor velcroen på den ene blev ved med at gå op ...
Det var først i 90'er og rigtig smart, I swear! (Altså måske pånær det med badetøflerne).
Må lige have gennemtænkt min nøglestrategi igen ...
Mit næste klart definerede mål er at få min egen blog-stalker.
Det ønsker jeg mig bare brændende!
Det vil være super med én mere i klub crazy, så kan vi være to om det hårde arbejde det er at sidde og klikke løs på alle favorit-bloggene hvert andet minut i 'ryge'pauserne på job i min fritid i håbet om, der er kommet et nyt indlæg og klikke 'Like' til hver eneste statusopdatering på faceren og skrive fnidrede, star-struck og pinlige kommentarer på bloggene (naturligvis efter moden overvejelse, Genéveforhandling samt megen træden mig selv over tæerne):
"Arrrj, er det nu for dumt? Ku' jeg sige det smartere? Åhh, bare hun nu synes jeg er sjov!".
Eller når jeg sidder fuldstændig gasblå med hamsterkinder og holder vejret i åndeløs spænding for om én af stjerne-bloggerne svarer på min kommentar!
Så ku' vi mødes og snakke om, hvordan man seriøst tror man er venner med en man har mødt i to sekunder (og spyttet i ansigtet i bar iver over at sige noget pissedumt skidebegavet), som man ikke har den fjerneste anelse om hvem er bare ligner en selv totalt meget altså og som man bare forstår sågodtoverhovedet ikke kender.
Jeg vil være rar mod min stalker, er jeg sikker på!
Med mindre det virkelig er en freak eller den skide idiot, der bliver ved med at gå og komme et stykke toiletpapir ind bag min postkasse hver uge. (Stop, det, siger jeg dig! Stop det dog!!!).
Nårmen, smutter nu, for jeg har altså lidt travlt:
Skal lige svinge forbi planteskolen, just in case fangsi Stine sender en invitation, så ville det sgu være så kikset ikke at ha' lidt med ...
Og må lige ha' købt en ramme øl til Nadia (hun inviterer helt sikkert til fest, når hun er færdig med sit studie) - alle studerende er pjattede med bajere!
Skal også lige ha' lært at joike, hvis nu verdens bedste Maren sku' invitere på kaffe og snitter!
Venner, venner, dejlige venner!!!
Åhh, vi er venner! Er vi ikke? Hallå, er vi ikke???!!!
På vej hjem fra job puttes blututten i øret og der ringes op til det mødrende ophav.
Samtalen i dag lød således:
Barnet: Ihhh .... jeg skal ud spise sushi med nogle kolleger i aften!
Moderen: Nå .... Men kan du så nå ud og løbe først?
Barnet: Nej, det kan jeg ikke nå i dag.
Moderen: Nå .... Men betaler du så halv pris i løbeklubben?
Barnet: Hva'?
Moderen: Ja skal man betale fuld pris, når man ikke er der særligt tit?
Barnet: ....!
Jeg forestiller mig Mor E så ca. sådan her ud under samtalen:
Den bebrejdende moder
Regner til gengæld med, Mor E forestillede sig, jeg så sådan her ud under samtalen:
Det ædeglade barn
Sushien var total optur og jeg underholdt kollegerne med diverse røverhistorier fra de varme lande, Pandrup og omegn.
Forsøgte at køre den kølige stil og afsluttede aftenen med en Kamikaze cocktail.
Ikke min fineste idé ... tror den ætsede min drøbel og strengt taget er det vel heller ikke nødvendigt med emalje på alle tænderne, vel ...?
Servitricen syntes jeg var totalt tjekket til at snakke engelsk. "Arj, det lød altså bare sådan helt professionelt, når du snakkede engelsk! Har du boet derovre?"
Jeg forsøgte at mumle et kækt svar, mens jeg lå i fosterstilling bag disken med mavekramper og en sær brændende fornemmelse i tarmen.
Hun troede så på den anden side også, at de amerikansk kollegaer var englændere, så hendes sprogøre var måske ikke helt fin-tunet.
Men hey, Beggars can't be choosers, som vi siger ude i Mou, så jeg åd komplimenten :o)
Nu, hvor vi så har etableret, at jeg er en skide bangebuks meget modig tiger, vil jeg gerne tilføje yderligere et par ting, som får mig til at græde en smule og kaste lidt op i min mund voksne mennesker med en normal livsslyst ikke bør bruge deres tid på:
Stå på rulleskøjter ... Det er meget, meget farligt!
Jeg ville, uden pis, (i hvert fald i skrivende stund) hellere springe ud med faldskærm end stå på rulleskøjter.
De er megafarlige, de sataner. Man kan jo risikere at miste to fortænder og alt muligt!
Jeg kommer heller aldrig til at tage til Lene Bjerre lagerudsalg
igen, ever!
Det er simpelthen ikke for normale mennesker.
"Der er lagerudsalg! Vil du med?"
"Jo tak. Det lyder knagenfisme hyggeligt!"
Først køes der i timevis (dameinteriørting er serious shit - kenderne møder op dagen i forvejen og sover i telt, udenfor, yes they do ...), i kulden, i små Frk. Fin sko.
Da vi endelig stod foran døren var jeg så bundblåfrossen, at jeg hverken kunne mærke arme eller ben.
Umiddelbart indenfor døren i det forjættede land fik jeg stukket en sort affaldssæk i hænderne.
Eller det vil sige armene, for mine hænder var så frosne, at jeg ikke kunne præstere et simpelt fingergreb om sækken ...
Min hjerne var også så frossen, at jeg i den første halve time kun evnede at stå oprejst i en krog og glo tåget med sammenknebne øjne på alle damerne, der kastede sig rundt mellem pyntepuder, dækkeservietter og bordløbere med psykotiske ansigtsudtryk.
Sækken skulle i øvrigt bruges til at komme alle godterne i.
Suckerfejl #1: Bind knude derpå øjeblikkeligt, på sekundet, så snart man har kommet noget deri - ellers er der ingen, der holder sig for gode til at hugge fra den håbløse sucker, der ikke har lært knudetricket endnu ... De var kolde kællingerne, kolde!!!
Sneblind og halvlam vaklede jeg rundt i infernoet af 100 vanvittige damemennesker.
Sækken var krampagtigt klemt fast i den ene armhule og en lille pyntepude under den anden.
Havde lært af mine begynderfejl og havde forsøgt at stoppe den i sækken, men havde måttet opgive min mission, da fingergrebet stadig var sat ud af funktion.
"Uh! En fin brødkurv på øverste hylde. Najs!´"
Fik lænet mig ind over midterhylden og droppede pyntepuden ned derpå, så jeg kunne række efter brødkurven ...
Suckerfejl #2 ... Dorrit, dit sløve læs: hvis du lægger noget fra dig, adios pyntepude!
Bästissens søs kom ud med hestehalen i panden!
Der var også engang én, der brækkede armen. A'mar!
Men jeg har en sund, naturlig og fuldkommen rationel respekt og mistro mod edderkopper generelt og monstre, der gemmer sig under min seng, bag badeforhænget og oppe i mit loftsrum, specifikt.
Det er et faktum, at edderkopper er klamme med alle deres ben og lådne kroppe og sindssyge og uforudsigelige løbebaner. Alle edderkopper er aggressive. Faktum!
Ligeledes kan det som almennyttig viden oplyses, at der bor monstre på følgende lokationer:
Bag badeforhæng, der er trukket for
Under min seng (hvorfor jeg hver eneste aften kan ses skræve op i sengen som en skævbenet sumobryder)
Og især oppe på mit loftsrum
Det her er løgn! Jeg ville aldrig turde kigge under sengen!
Jeg kan derfor, naturligvis, heller ikke komme op på loftet til mit loftsrum med mindre, der er én der kravler op af stigen op og stikker hovedet op af loftslemmen og tjekker for mig, at der er monstrefri zone (jeg er trods alt kun 42 år gammel ...).
Seriøst, uden pis, sådan foregår det.
For jeg ved, og det gør jeg, at de sidder deroppe og venter på mig - klar med kloen, som de svinger lige ind i halsen på mig.
Sådan er det - den ryger lige i Pixibogen over 'Things I know for sure'.
Aftenstemning på Kvisten foregår derfor ofte ca. sådan her:
"Fra skabets mørke hører jeg
en sælsom lyd, der skræmmer
mig,
Som dryppen fra en hane.
Den kommer fra et grufuldt
dyr,
en grådig, glubsk og vild
vampyr,
som snart mit liv vil rane.
Hvis blot jeg havde en kanon
med masser af ammunition,
jeg blæste den et stykke.
I stedet holder jeg mit vejr,
for tegnet klart i månens
skær
jeg ser dens skumle skygge.
Jeg ved den langsomt er på
vej
for ganske sagte hører jeg,
at gulvets brædder knirker.
En lugt af skimmel, mug og
jord
når mine åbne næsebor.
Uhyggeligt det virker.
Med lammet, afbrudt åndedræt
jeg skimter nu dens silhuet
med klobesatte hænder.
Infam og ækel ser den ud
med røde øjne, slimet hud
og sylespidse tænder.
Den mæsker sig i barnekød
som var det lækkert
wienerbrød.
Den tømmer hver en vene
og æder også hår og hud.
Kun ben og knogler spyttes
ud,
når de er suget rene.
Alt hvad jeg ved om dette
bæst,
er sandt, for jeg har selv
det læst
i et af mine blade."
- Steen.
Nå, men nu går jeg i seng ... skal lige ha' trukket badeforhænget fra og tændt vågelampen i stuen.
"Den kører altså bedre, når den er ren. Synes du ikke?", spurgte det mødrende ophav - slet ledende ...
"Kom en halv time før, så gør vi den lige ren!"
'Crap!,' tænkte den luddovne unge. 'Giderjegsgudaikke!'
Da jeg forlod Aalborg i pisregnvejr sad jeg og fedtgrinede - mhwæhæhæ :o)
Oh, sweet - universet er også en doven ged, der ikke gider gøre bil ren!
Mor E's redskabsrumsstøvsuger (jo, sådan én har hun faktisk ...), må nemlig ikke komme ud i vådt føre ... Seriøst - jeg har opgivet at spørge yderligere ind til det!
Da jeg kom til Aalleren Øst blev dryppene på forruden færre og færre - nej, nej, nej!
Kom nu, regnfe - din fede so. Kom i gang!!!
Snebolden susede forbi Klarup og her lignede det hele en normal fesen sommerdag.
Dammit, dammit!!!
Da vi nåede Storvorde blev verden god og rigtig igen - dryp på ruden og pytter på vejene. Najs!!!
Udfor Skellet skete katastrofen, solen den tøjte, brød igennem.
Gggguuuurrrr!!!! Jeg giiiider ikke gøre bil ren - lannoværrrr!!!!
På vej ind til Mou var vejen fint pyntet med fornuftige pytter - yippiiii!!!
Mor E's p-plads var knasende tør - røv og beskidte nøgler!!!
Har nu mod min vilje en skinnende ren bil. Tak mor :o)
Min modvilje mod rengøring slår dog ikke helt igennem på alle fronter - er 'kommet til' at frisere ældste så voldsomt, at hun nu har en skaldet plet .... Ups ....!
Har på fornemmeren, at Hybris eller Nemesis ikke tager det på den fede måde, når man kalder dem for dum ko, mæfikke, kagesyg og sådan .... hvilket jeg måske har gjort en smule hist og pist.
Har raget en sommer- (i ordets bredeste forstand) forkølelse til mig. Assår bare en lille en.
Men der plejer at ske en katastrofe, når jeg bliver forkølet.
Så jeg har lavet knæfald hele ugen og været ekstra omhyggelig med mine fadervor.
Har ikke hjulpet en skid!
Smagssansen er væk! Den blev væk et sted på omfartsvejen mellem Pandrup og Vadum ...
Sidder alligevel som en idiot og siger fornøjet 'aaaahhhh', når jeg har taget en tår af den varme kaffe (?!).
Har lavet meget videnskabelige tests:
Resultat: jeg kan ikke smage en skid!
Ku' lige så godt ha' ædt af kattebakken her til aften.
Nu ville det ikke være så slemt at undvære smagssansen et par dage, hvis det ikke lige var fordi jeg skal på Sushi Sushi i morgen aften med job ... Verden er ond og grum og vil mig det ikke godt.
Hvis det ikke er de to sædvanlige damer, der har sparket mig i røven med en portugisisk træskostøvle, så er det sgu en de kender.
Så det var med en smule ærgelse, at jeg satte mig i frisørstolen i samme øjeblik, som Danmark skulle spille mod Portugal.
Salonen var også klar på bold. Men det var deres radio ikke.
Sucks!
Nej, ikke fra kampen - men det er et drabeligt billede!
Mor E blev hyret som langdistance-salon-sms-reporter:
Sms 1: Portugal har fået et mål. Øv
Sms 2: To mål til Por.
Sms 3: Et til Danmark.
Sms 4: Den vil ikke rigtig ind.
Sms 5: Mål
Midt i anden halvleg susede Snebolden hjem, fuld af håb og kort hår.
Portugiserne var totalt usportslige og nåede at score igen.
Nu er jeg jo egentlig ikke forboldinteresseret som sådan - men Danmark måtte nu godt ha' vundet :o)
Nåede lidt kampoptakt med Mor E i går.
Barnet: Nå, så er der kamp mod Portugal i morgen. De har Ronaldo med, ikke?
Moderen: Det er jeg ikke sikker på. Han spiller jo for Real Madrid.
Barnet: Jo jo, men mon ikke han også spiller med på landsholdet?
Moderen: Det er altså ikke sikkert. Er det ikke finere at spille for Real?
Falder ganske ofte i 'Vis mig dit køleskab' på TV3 - i aften med den tidligere statsministerfrue, som både studievært og diverse venner insisterer på er det rene livsstykke - jeg køber den ikke.
Konen er kedelig.
Den ryger lige i kategorien: Things I know for sure! Det er ikke til diskussion!
Kvindemennesket skal dog ha' point for at ha' købt en pølse der hedder 'Pik' ...
Den havde jeg så ikke set komme.
Den var engelsk - det er en af de største klassikere, ever - det kunne ikke gå galt!
LØGN!!!
Efter 10 minutter mumlede en af bedsteveninderne: "Ja, det er da til at følge med ...!"
Det var to timers nåle-under-neglene-tortur.
To ulidelige timer, hvor jeg heller ville ha' trukket tarmene ud af nummergøjen, hvis jeg skulle se det perfide, pisagtige bavl igen!
Hvis I på nogen måde lider smule af en lille neurotisk psykose og er friske på lidt medicinering og tvangsfiksering, følger her en hurtig opsummering af Stormfulde Højder:
Regn, mudder, blæst
Manglende dialog
Nærbilleder af en bille
Rystede billeder
Få ord
Mørke ("Er det en hund? Hvad fanden er det? En neger? Nej, tror det er en kanin???")
Mere regn
Fuglefjer
Gentagen dyremishandling
Manglende dialog
Billeder af en baskende natsværmer
og muligvis sex med et lig (vi var ikke helt sikre, men det så satme sært ud ...!).
Jesus, Mary and Joseph!!! Hvordan i himlens navn kan det skrammel dog have vundet noget som helst???
Det er dælensjaskme ikke på grund af manuskriptet!!!
Jeg vil ha' pengene tilbage og to timer af mit liv!!!!
(Alternativt to plader Rittersport med hele mandler - og så taler vi aldrig mere om det).
Jeg havde rigtig revet mig og haft muldvarpen oppe og gav hende en fin plastikspand.
Som det nøjsomme lille menneske Mor E er, så var hun himmelbegejstret for spanden :o)
Familien var inviteret på kaffe, kage og sludder.
Jeeeeezzz, der blev sludret.
Til enhver familiesammenkomst kommer der et tidspunkt, hvor man bare er for lille til at kunne være med - 42 år gammel eller ej!
Det er der, hvor man begynder at sidde og space lidt med øjnene, tjekke lakken (som man prioriterede i går), køre krummerne rundt på tallerkenen og lave balancetricks med teskeen.
Emnet man gruer for hver eneste gang, når man er den yngste til kalas: gamle dage!
Et inferno af familieforhold, boligsituationer, arbejdsforhold - hvem der har været kæreste med hvem, arbejdet hvor, været død, levende eller begravet i årevis - eller en prominent bankmand som Mor E længe insisterede på havde vejet 12 pund, da han blev gift!
"Hvor var det nu han boede?"
"Hvad var det nu hendes søster hed?"
"Er han ikke død?"
"Gud, lever hun endnu?"
"De er da gået på pension!"
"Nej, men han har også boet i København"
"Det var da en neger!"
"Olsens kom nordenfjords fra - jamen det gjorde de altså!"
"Jamen hun går altså også mærkeligt!"
"Hvorfor kan du da ikke huske det???!"
"Jamen hvornår skete det?"
"Ja, sidst i 50'erne velsagtens?!"
"Jamen mor, jeg er jo kun 42???!"
"Kan du ikke huske Pels-Bent?"
"Pels-Bent? Hvad lavede han?"
"Jamen han var da bager!"
( ...!!! Er det bare mig - eller er det et uheldigt tilnavn for en bager???)
Første gang der blev sagt sygerplejerske, slugte jeg tungen og sagde ingenting.
Anden gang der blev sagt sygerplejerske, kunne jeg ikke mere og sagde: "En hvafferén?"
Så slyngede Mor E piskeblikket i fjæset af mig og så var jeg igen for lille til at være med til fest ....
Men vi havde en fin fødselsdag og jeg fik kage til aftensmad - så hopla, dagen endte godt :o)
På apoteket, tur i Netto, hente sko i Noa Noa, gøre rent, vaske tøj, løbe en tur, stege kylling, pakke gave ind til Mor E, lægge ny neglelak.
Hvad der blev brugt mest tid på:
Tage en ikke-planlagt lur
Endnu engang kunne ældste og yngste så glo undrende på mig, mens jeg kastede mig rundt på Kvisten og forsøgte at nå det hele på den halve tid, fordi jeg havde været en doven idiot.
De flygtede for livet, mens jeg susede rundt med støvsugeren, lå i flyverskjul under sengen, mens jeg slæbte af sted med tørrestativet og tiggede og skabte sig som besatte, mens jeg skar kyllingefileterne i tern.
En storbrægende Rasmus med meget lange poter, stod så meget i vejen, at jeg tabte tallerkenen med det rå kylling på gulvet ...
Elendige lille røde lort!
Nå, men så var der da fest for to katte på køkkengulvet - mens jeg så ku' få en knækbrød med makrelsalat til aftensmaden ...?
Pludselig var den lille røde lort væk.
Jeg kaldte.
Der skete ikke en skid.
Jeg lå på alle fire og kiggede under sofaer og skabe.
Intet.
Hørte vaskemaskinen centrifugere (...!)
Med hjertet i halsen listede jeg forsigtigt ud og kiggede ind i tromlen ... Pyyyyyyyha - der var han heller ikke!
Da jeg vendte mig om stod han og gloede med store runde øjne - mors dreng :o)
Fik også lidt fodbold med:
"Han har øjnene på bolden!", sagde den ene kommentator. "Ja, det er fremragende!", svarede den anden kommentator.
Jooo .... Det er vist en meget teknisk præget sport!
Arrangørerne havde taget fint hensyn til min store modvilje mod kuperet terræn og fundet en dejlig, flad rute frem.
Syntes egentlig det hele var gået meget godt - indtil jeg så billederne ...
Ok, når jeg nu skal være helt ærlig - så så min personlige stil betydeligt bedre ud for mit indre blik end den gjorde på de billeder, som den fremmødte fotograf fik skudt.
Ja, for fanden - jeg har sorteret i billederne.
Nej, I får ikke at vide, hvor de grimmeste er. Det rækker min lasede selvironi bare ikke til!
Indså hurtigt, at hvis jeg skulle komme gennem ruten uden at tisse i bukserne eller miste en fortand, så måtte jeg holde mig til mit gangvenlige løbetempo.
Det var ikke godt for selvtilliden, når sprinterne susede forbi - med vind i håret.
For at holde mig oprejst de sidste 100 meter løb jeg hånd i hånd over målstregen med Underbo.
Vores foto vil fremover blive brugt som (skræmmekampagne) reklamefremstød hos gayrun.dk (vi fik endda en opløbspræmie, fnis :o)
Præmien var en trøje hver.
"Vil du ha' en størrelse 40 eller 42?", spurgte manden, der delte trøjerne ud.
(Størrelse 42??? As if!!!")
Jeg skulede olmt på ham igennem sveddråberne og bad pænt om den største størrelse og forærede den så til Underbo.
Så haltede vi hen til tæppe-/taskepasseren, den selvudråbte 1. reserve og en lille post-løbsøl og den madkurv, som løbets hjemmeside havde lokket med.
Blev en lillebittesmule-wtf-skuffet over plastikposen med en i øvrigt glimrende bolle, vandflaske og klidkiks .... Havde satset på lidt flere lækkerier efter mine anstrengelser.
Men hey, det hang sgu nok meget godt sammen (ifølge billederne, så har jeg vist fået rigeligt med klidkiks og andre godter :o)
Har lige set sidste afsnit af min seneste dvd-dope: Mad Men, sæson 3.
Min dvd-bank (total yndlings Polska-Polska) har endnu ikke købt sæson 4.
Mit liv har mistet al indhold og mening.
Suk ... der er mørke skyer på Kvisten.
Jeg overvejer at gå i søen ...
"Ak gid jeg ikke var en dreng, der ligger ene i sin seng ..."
Måske knækbrød med smør og honning kan kurere mit sorte sind?
Skal løbe Havnestafet (3x4 km) med Underbo og Stuebo og nogle af de andre løberødder i morgen.
Blev lokket af den flade rute (og picnickurven der var med i prisen :o)
Ville så frygteligt gerne ha' løbet Femina med de andre i løbeskolen - men MAGTER bare ikke den rædderlige rute .... og at komme sidst i mål ....(igen)!
Har fået lov til at løbe som nr. 2 i stafetten i morgen - så jeg satser på en teoretisk chance for at komme i mål før nr. 3!
Det eneste der (på forhånd) ærger mig en smule, er at jeg ikke lurede muligheden for at stille op som 1. reserve (nice one, Tante Pip!!!).
Nå, men nu vil jeg sætte mig og stirre tomt ud af vinduet og vente på sæson 4 lander i receptionen og bringer spjætdans, hoplanål og fællessang tilbage på Kvisten.
Måske var det lige lovligt optimistisk at tage på job i dag i klipklappere og korte ærmer, når termometeret kun viste 10 grader udenfor?
Synes det er noget sjasket roderi med de der hysteriske temperaturudsvingninger.
Uldent undertøj med lådden vrang den ene dag og solhat og badedyr den næste.
Uterligt vejrjsusk, det er hvad det er!
Vintergarderoben er pakket ned.
Der er lavet sommerfusser und alles (her kan det henkastet bemærkes, at jeg har nogle usandsynligt lange og tynde tæer - ja, der er faktisk noget på min krop, der er i den spinkle afdeling.
Har lige lavet en måling og det kan oplyses til videnskaben, at min pegetå er 5 cm lang - til sammenligning er min lillefinger 6 cm ...).
.... så nu må klimaet gerne te sig ordentligt.
Nu agiterer jeg jo på ingen måde for pollenfremmende vejrlig, ej heller noget over 20 grader.
Ingenlunde.
Men jeg må insistere på ordnede forhold!
Ydermere forringes min almene trivsel jævnligt i forbindelse med bortskaffelse af affaldsposen fra Kvisten.
For (at være helt ærlig, så er jeg pissedoven) ikke at slide for meget på trapperne, tages affaldsposen (som naturligvis er sort - det kommer jo ikke naboerne ved, hvordan mit skrald ser ud, vel?) med ned i gården om morgenen.
Og her har vi så balladen: den omhyggeligt satte hårlakshjelm får suset fra vest lige i nakken, så snart jeg træder ind i porten og frisuren får 'Kong-Volmers-Røv-i-Blæsevejr'-looket øjeblikkeligt.
Således kan jeg så sætte mig ind i Snebolden: blåfrossen, tænderklaprende og med dertilhørende klasket høstak på toppen.
Det er ikke ok! Det her passer bare slet ikke til min eksklusive livsstil.
Jeg må insistere på, at det danske sommervejr finder en ordning på mit problem, snarest tak!
Som barn var jeg sikker på, at når man blev voksen, så kunne man gøre som det passede en.
Løgn!
Som voksen bliver man nemlig sendt ud og løbe søndag formiddag af voksenmoralen, der ligger og rasler i lommen på løbebukserne (tror sgu også den bor i badevægten?).
Nå, men efter som jeg jo absolut ingen viljestyrke har, så er jeg tvunget ud i diverse kreative påhit, der kan lokke mig igennem strabadserne.
Dagens løbetur blev således afviklet, fordi jeg vidste, der vankede en god gang nedvarmningssnak på en solrig bænk bagefter.
Den efterfølgende hadetjans med vask og strygning blev muliggjort ved hjælp af 3. sæson af Mad Men - det virker pænt godt :o)
Burde også gå Kvisten rundt med en våd klud - men det kan jeg heldigvis ikke, fordi jeg har været så kvik at lægge ny lak på neglene :o)
Det her burde kunne sættes i produktion - måske jeg burde søge patent på mit system?
Og hvis Ulla Therkelsen så gad holde sin kæft med at "... som englænderne kalder 'the wobbly bridge', som er bygget af et dansk arkitektfirma!" SHUT UPPPP, kvindemenneske!!! Du har sagt det 40 gange de sidste 30 sekunder!!!
Tror al lokale terrorist-stemningen med rørbomber, skyderier, knivstikkerier og øvrige knaldperler er ved at smitte en smule af på mig.
Begynder at overveje, om jeg har talenter inden for det småkriminelle?
Først forsøgte jeg mig som småtbegavet biltyv i dag.
Hver morgen, når jeg kommer ned på gaden står jeg altid og glor lidt efter Snebolden - kan aldrig huske, hvor jeg har sat dyret.
Endelig spottede jeg den. Slæbte hen mod den, belæsset med indkøbsnet og andet gejl og klikkede på centrallåsen.
Der skete ikke en skid.
Prøvede det samme igen.
Der skete ikke en skid igen.
Hum, batteriet var nok dødt.
Midt i al min moslen med indkøbsnet og nøgle-fremklikning gik det op for mig (inden jeg hysterisk begyndte at stå og rive og flå i dørhåndtaget), at det så ikke var min bil ...
Hvad fanden skal det også forestille at Snebolden har fået en tvilling i mit hood???
Snebold von Perletand på visit hos det mødrende ophav.
Derefter forsøgte jeg at tage flugten med den forkerte indkøbsvogn i Føtteren.
Skal ud og føjte i aften og har bare ikke 'rygepauser' nok på job til at kunne nå at kloge mig over noget flabet eller begavet.
Så I får en sang at hygge jer med i stedet.
Hørte den første gang i 1984 i brugsuddelerens stue sammen med kørelærerveninden.
Syntes det var avanceret og high-class!
Det synes jeg sådan set stadig.
Kvisten har indstillet manden til Pulitzer-prisen!
Billy Joel, Easy Money:(Synes især trommerne er nice! Det er stemmen også og teksten - åk, jeg kan li' det hele!).
You don't have to talk all night I'm a man who can't say no You don't have
to twist my arm Just point me where you want to go
Take me to the
action, take me to the track Take me to a party if they're bettin' in the
back I've been working all my life, can't afford to wait Let me call my
wife so I can tell her I'll be late
I want the easy, easy money Easy
money, I could get lucky Oh, things could go right I want the easy, easy
money Easy money, maybe this one time Maybe tonight
You don't have
to try too hard I don't need a song and dance I don't need an
invitation If you've got a game of chance
Take me to the tables, take
me to the fights Run me like the numbers, roll me like the dice When
you're counting on a killing, always count me in Talk me into losin' just as
long as I can win
I want the easy, easy money Easy money, I want the
good times Oh, I never had I want the easy, easy money Oh, I want the
good life I want it bad
Easy money, you say I fool myself But
better me than being a fool for someone else I got a hot slot machine of a
system ready to go... Easy money, I got a one-track mind And a good
reputation laying on the line I'll either come back a bum or a king Baby I
don't know
You don't have to start a fight I'm a man who can't say
no If you've got a little risky business Just point me where you want to
go
Take me to the power, take me to the heat Take me to the cleaners
if it's open to the street Something's got to pay off, something's got to
break Someone's got a fortune that they're begging me to take
I want
the easy, easy money Easy money, I could get lucky Things could go
right I want the easy, easy money Easy money, maybe just this time Oh
maybe tonight
Easy money, oh, I don't want no hard cash I just want
the easy money...oh...I could get lucky.
