Go simple!

Morfar sagde altid:
"Alt kan fikses med et hårdt slag med en hammer!".

Hvilket der jo er betydelig sandhed i.

Problemet bliver i hvert fald et andet, på en eller anden facon.

Mormor sagde til gengæld:
"En rose pynter sig selv. Men det er dælme svært at pynte en savbuk!".

Men det startede altsammen med madklub i går aftes her på Kvisten.

Grundet min uheldige situation med usandsynligt lave ben og lår som en bryggerhest, havde jeg valgt at springe over, hvor gærdet nu engang er lavest og bestilt sandvisser til os.

Bästissen kom med en halv lagkage og så var tour de chambre ligesom skruet sammen.

Da festen var på sit sidste blev damerne slæbt med ud på badeværelset og Det Røde Apparat, der er pænt praktisk anlagt, blev bedt fikse mit armatur.
(Knappen, der kan trykkes ned, så vandet kan blive varmere end 38 grader havde sat sig aldeles fast).

Der blev kigget og drejet.

Madklubben var i plenum:

• Ring til en VVS'er
• Skift armaturet ud.

Ingen af delene var en option - dingenoten der skal skrues på for at lukke for vandet, sidder bag en vaskemaskine under en tørretumbler og man skal max være 1.40 høj med ca. lige så lange arme for at kunne komme til dingenoten - som sagt ikke en option!

Vi ringede til en voksen og fik et godt råd.

Ser I, jeg var begyndt at tvivle på madklubbens faglige egenskaber ...

Bästissen og Det Røde Apparat mente nemlig også, at de tørre pletter på mine ben enten måtte være fransk rosen (hvilket egentlig lyder elegant og passer til min eksklusive livsstil), børnesår eller en ny form for pest ...

Efter en nat i eddikebad og lidt nænsom fiflen med en hammer er armaturet så godt som nyt og Frk. Fin kan atter få sig et dejligt varmt bad.