Først til lægen og få tjekket mit bovlamme ben.
For at undgå ydmygelsen ved at en kvindelig læge skulle se mig bare i undertøj (for sådan et syn har hun ALDRIG set før), så var jeg trukket i mit casual weekend outfit med poset, knælang bluse, cardigan og gamacher i det håb, at jeg bare kunne nøjes med at smide gamacherne.
Det resulterede så i, at jeg sad resten af dagen og lignede en skide hjemløs på job!
At jeg så endte liggende på maven på briksen, kun i mit undertøj og mine grønne Noa Noa sokker, mens lægen stod og hev og flåede i mine ben, ja den havde jeg så ikke set komme. Stupid me!
Da undersøgelsen var ovre sagde damen, at jeg havde en betændt slimsæk.
Jeg gloede småfornærmet på hende og sagde, at det nu ikke lød som noget jeg havde!
(vores bekendtskab er stadig nyt og hun vidste tydeligvis ikke, hvor jeg kommer fra).
Hun var nu alligevel sød og jeg får lov til at få en blokade, så jeg kan komme til at løbe igen.
Binyrebarkhormon - yummm!!!! Shoot me up, shoot me up!
Men den læge, som skal gøre det har først tid om 2 uger - WTF???
Så af sted på job for at nå en masse som jeg ikke nåede alligevel.
Dagens arbejdsmæssige højdepunkter var nogle fantastiske skinkemedaljoner til frokost og besøg af en hundehvalp.
Så af sted mod staden, hvor jeg havde 3stop:
Stop 1- Body Shop.
Stop 2 - Noa Noa.
Stop 3- MAC standen i Salling
Åh, så fint et stort tørklæde - bemærk den eksklusive guldkant, der passer til min livsstil :o) |
Fin blå-grøn kjole, som er betydeligt pænere på mig end på bøjlen. Tjek lille, grim, gul blomst - som passer fint til. |
Fin, lille, blålig cardigan med sjalskrave og trekvartærmer |
Rovet fra MAC, Body Shop og et par strømpebukser til kjolen. |
Nu er jeg så hjemme igen og i gang med at farve hår.
Nåede ikke forbi Lassen & Eriksen, hvor jeg plejer at købe min farve.
Tyede til en Schwarzkopf Brillance fra Føtex - sidder lidt med hjertet i halsen.
Bare jeg ikke ender med en eller anden fesen kommunal farve - det har jeg simpelthen ikke selvironi til!
Bejdsen var så stærk, at det sved i øjnene og jeg mistede helt pusten af og til - hårfarvning, old school!
Nå - nu går turen ud under bruseren for at skylle halløjet ud. Vender tilbage om lidt.
--------------------------------------
Hmm ... Tror det ser ok ud - håret er stadig vådt.
Farven havde selvfølgelig løbet i nakken uden at kloge-åge havde bemærket det.
Så med mindre jeg kan gnubbe det af under bruseren i morgen tidlig - så skal jeg på job med en brun 'sløjfe' ned ad nakken!
Er det skattepengene du var ude at bruge? Katrine Larsen sagde NEJ! Hvad gik galt???????? Du går fra at have betændt slimsæk til betændt økonomi. Men det findes der vel også noget binyrebarkhormon imod!
SvarSlet