tirsdag den 13. marts 2012

Chokoflager: 1 - Mette: 0!

Ih, jeg ønsker mig sådan nogle flere i mit possy af 'Faste læsere' - er meeeget glad for mine 12 første, men der er skam plads til flere!

Der er sgu så mange hits dagligt, at der må være en del flere, som er inde og læse med.
Ku' være sååå hyggeligt, hvis vi blev lidt flere.

Har en smule på fornemmeren, at nogle af jer måske er registrerede som 'Anonyme læsere' og hvis man er en smule loren og ikke helt vil vedgå sig bekendtskabet, så er det skam helt cool - omend en smule underligt, men hey - who am I to judge?! (weirdlings! Jo, det er et rigtigt ord!).

Man skal muligvis oprette en Google-konto - men det er ganske ufarligt - man får igen mails, reklamer eller andet gejl fra dem.

Hvis jeres billede står og flagrer sådan lidt for sig selv, så kan det være et hint om, at I ikke helt er en del af den officielle flok.
  • Tjek din profil
  • Hvis der står: 'Du følger efter anonymt' - så klik på det
  • Vælg 'Følg som offentlig læser'
  • Klik på 'Udført'
Og plingeling - så er alt til at se for hele verden :o)

Sidder lige nu, igen, og bander ad Hrulie .... skide chokoflager ....!

Havde madklub i går og havde købt chokosatanerne til kaffen - de fik ikke spist dem alle sammen og jeg 'glemte' at tage resterne med på job i dag.

Det har så resulteret i, at æsken nu står ude i køkkenet og vrikker med røven og gør sig til overfor mig.

Jeg er så skidenem og fik spist 2½ før aftensmaden og har lyst til at spise resten af kassen nu - åååhhhh .... svage sjæl!!!

Karen Volfs skide chokoflager

I får lige et par billeder mere fra lørdagens udklædningsfest:
Søde Alice som Cleopatra og Dan som en pænt lækker Spartaner (tror jeg).

Julie som en meget ond og meget lækker dronning

Edward-hans-hår-ligner-pis-Scissorhands

Scary-Bent og pæne havfrue-Anna
Lange-Mette som Little Bo Peep med stenslag


2 kommentarer:

  1. Jeg trækker mig med mine nævenyttige og spydige kommentarer og giver pladsen til nogen andre! Fik i øvrigt mail fra Google den anden dag, så pas på. Og jeg er inde på bloggen en del gange, så jeg står nok for en del af hitsene! Undskyld. Men det er den nemmeste vej til Maren og Tina.

    SvarSlet
  2. Næ næ, du har tjansen som fast kommentator. Ikke noget hoppen af pladsen her.
    Hæ, jamen så tjener jeg sgu da et formål - den er mægtig, du :o)

    SvarSlet