mandag den 26. marts 2012

Ting jeg aldrig lærer:

  • At komme neglelak på uden det bobler op og uden at det kommer helt ud til knoerne:
    Det ville også være fint, hvis det ikke var et to-dages job ...
    (Først skal der underlak på - som skal tørre. Så et lag farve - som skal tørre. Så et lag farve mere - som skal tørre. Så overlak - som skal tørre.
    Og det skal jo være knastørt inden jeg går i seng - ellers kommer der jo pudemærker i lakken og det passer bare ikke til min eksklusive livsstil.
    Når alle fire lag er knastørre, så skal der renses af i siderne og ud til knoerne for 'overskudslak' - jamen jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke kan ramme!
    Det vil altså sige, at jeg ikke kan komme ud af hytten den dag, der skal lægges lak - WTF???
    Under bruseren (næste dag) kan man så nulre det allersidste overskudsgrat af  - og så er jeg good to go! ... Måske skal der lige en ekstra gang overlak til ...!

  • At spise min morgemadsknækbrød med hytteost uden at skulle fiske krummer og hytteost op af kavalergangen - hver gang!

  • At finde vej:Er jysk mester i koldbøtte og omveje.
    Når jeg står inde i Salling og skal finde nærmeste udgang til Algade, går jeg længe i cirkler om mig selv i forsøget på at vinkle mig i den rigtige retning og ligner lige pludselig én, der kigger op fra snapseflasken og drager en hurtig konklusion om at det må være den her vej!
    Ender så med at stå ved den rulletrappe, som kører i modsat retning af den vej jeg skal.
    Nå, rundt om rulletrappen - med i den rigtige retning - af sted gennem den pågældende afdeling - ud af døren og så står jeg og glor på bagsiden af Joe & the Juice .....????

3 kommentarer:

  1. De nævnte problemer undgår du ved at: Undlade at bruge neglelak. Undlade at spise knækbrød. Undlade at gå i Salling! Venlig hilsen Problemknuseren.

    SvarSlet
  2. Kære Mette, det med neglelakken, det er der råd for. Det er alt for bøvlet en process du trækker dig selv igennem, og slet ikke nødvendigt. Næste gang du har en tom neglelak med over- eller underlak i, så giv den til mig. Så skal jeg fylde min vidunderlige 2-minute-dryer i den i stedet for. Det betyder at du lægger alle de lag du har brug for - med det samme, de skal IKKE tørre først. Herefter giver du dem et tykt lag af min 2-minute-dryer topcoat, som så tørrer din neglelak nedefra og op. Efter to minutter er det semi-tørt, nok til at du kan køre hånden igennem dit hår. Efter en time er det helt hærdet. Works!!! Ang. det med kanterne, så kan du på ebay købe tusser som fjerner neglelak rester. Det er bare tusser med neglelakfjerner i og med udskiftelig filt-tipper. Koster ingenting, se bare her: http://www.ebay.com/itm/5X-DIY-Nail-Art-Design-Polish-Corrector-Remover-Pen-with-15-Tips-/170806084896?pt=LH_DefaultDomain_0&hash=item27c4d60520
    Knus og kram, Julie

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, min egen lille skønhedsnørd :o)Tak!

      Slet